Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om lovliggørende dispensation til gennembrud i dige

Sagen omhandler Skive Kommunes afgørelse om lovliggørende dispensation til to gennembrud i et beskyttet sten- og jorddige (D00.121.613) på matr. nr. [F1] Stouby By, Grinderslev. Diget, der er ca. 210 m langt, 0,7 m højt og 2,5 m bredt, ligger i åben mark og har kulturhistorisk betydning, idet det stammer fra udskiftningen af ejerlavet Stouby, Grinderslev i 1815. Der er allerede etableret et ca. 22 m langt gennembrud i den vestlige ende af diget (2002-2004) og en afkortning på ca. 20 m mod øst i samme periode, hvilket efterlader den bevarede del på ca. 166 m.

Skive Kommunes afgørelse

Skive Kommune meddelte den 3. juni 2020 lovliggørende dispensation efter ansøgning fra ejendommens ejer. Kommunen anerkendte, at diget er omfattet af beskyttelsen i Museumslovens § 29 a, da det er optegnet på Geodatastyrelsens 4 cm-kortværk Danmark før 1992 og fremgår af ældre målebordsblade.

Kommunen begrundede dispensationen med henvisning til vejledningen om beskyttede sten- og jorddiger, som de fortolkede til at anbefale tilladelse til gennembrud. Dette skulle muliggøre tilpasning til nutidig benyttelse, samtidig med at digets fortælling om landskabet og historien bevares.

Klagen fra Slots- og Kulturstyrelsen

Slots- og Kulturstyrelsen påklagede afgørelsen den 19. juni 2020. Styrelsen blev bekendt med de ulovlige forhold i november 2019 og havde tidligere henstillet til lodsejeren at lovliggøre dem. Klagen anførte, at kommunen havde misforstået gældende praksis og vejledningen om beskyttede sten- og jorddiger. De fremhævede, at betingelserne for dispensation ikke var opfyldt, da adgang til markstykkerne stadig var mulig uden betydelig omvej eller kørsel på landevej, selv hvis diget blev retableret. Styrelsen bemærkede, at dispensation ikke kan hvile på rent driftsøkonomiske hensyn. Endvidere kritiserede de, at kommunen ikke havde taget konkret stilling til bredden eller placeringen af gennembruddene ud fra det reelle behov.

Skive Kommunes bemærkninger til klagen

Skive Kommune erkendte, at citeringen af vejledningen kunne have været mere præcis, men fastholdt, at der som hovedregel bør gives tilladelse til gennembrud, hvis der er forhold, der understøtter en dispensation. Kommunen henviste til driftsmæssige hensyn og ønsket om at undgå, at store markmaskiner ødelægger den private fællesvej. Kommunen bemærkede desuden, at vejledningen ikke kræver vilkår om dyrknings- og sprøjtefrihed for gennembrud, men kun for de bevarede diger.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Skive Kommunes afgørelse af 3. juni 2020 om lovliggørende dispensation til gennembrud i dige til et afslag. Afgørelsen blev truffet efter Museumslovens § 29 a, stk. 1, jf. Museumslovens § 29 j, stk. 2, jf. Museumslovens § 29 t, stk. 1.

Nævnets vurdering af dispensation

Nævnet fastslog, at Museumslovens § 29 a er en forbudsbestemmelse, der skal sikre sten- og jorddiger som kulturhistoriske spor samt deres biologiske og landskabelige interesser. Dispensation kan kun gives i "særlige tilfælde" jf. Museumslovens § 29 j, stk. 2, hvilket indikerer en restriktiv praksis. Det er ikke tilstrækkeligt at påvise driftsmæssige, økonomiske eller rekreative interesser for at opnå dispensation.

Nævnet henviste til Kulturarvsstyrelsens vejledning om beskyttede sten- og jorddiger, som angiver, at tilladelse til digegennembrud som hovedregel kan gives, hvis f.eks. dyrkning af et tilkøbt areal indebærer kørsel på landevej eller betydelig omvej. Dog skal antal og placering vurderes konkret, og gennembrud bør ikke ødelægge strukturer som kryds eller hjørner. Nævnet bemærkede også sin egen praksis med at stille vilkår om, at gennembrud holdes dyrknings- og sprøjtefrie for at sikre naturlig tilvækst og bevare digets funktion som spredningskorridor og biotop.

Afslagets begrundelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke, at der var tale om et "særligt tilfælde", der kunne begrunde dispensationen. Nævnet lagde vægt på, at praksis er restriktiv, og at det er muligt at tilgå begge sider af marken ved at vende landbrugsmaskinerne øst om diget ud på vejen, hvilket ikke indebærer en væsentlig omvej eller kørsel på landevej. Endvidere lagde nævnet vægt på, at det vestlige gennembrud er foretaget, hvor diget forbinder til en større digestruktur, samt at gennembruddet i øst er foretaget i enden af diget, hvilket slører digets oprindelige længde og derved fratager digets dets autenticitet og kulturhistoriske fortælleværdi samt forringer dets landskabelige værdi. Det forhold, at færdsel på den mindre vej med markmaskiner af en vis størrelse kan medføre en risiko for, at vejen bliver ødelagt, kunne ikke i sig selv føre til et andet resultat.

Tilbagebetaling af gebyr

Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Museumslovens § 29 x.