Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om stadfæstelse af afslag på ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse

Miljøstyrelsen henviste til virksomhedens egne statusrapporter, der beskrev udfordringer med driften af renseanlægget, herunder:

• Efterslæb fra spildevandsudfordringer fra minksæsonen og sommeren 2018.
• Fedtudslip via processpildevandet, der reducerede rensningen og påvirkede måleudstyr.
• Problemer med slamdrivninger og bundvending i efterklaringsbassinerne.
• Høje ammoniakværdier i tilløbet, især fra håndtering af mink, der hæmmede biologiske processer.

Styrelsen vurderede, at klagers udfordringer primært skyldtes uhensigtsmæssig behandling af mink, som ikke levede op til BAT. Det blev fremhævet, at virksomheden i forbindelse med en ansøgning om en ny råvarehal i januar 2019 havde oplyst, at princippet om "først ind, først ud" ville blive praktiseret, og at renseanlægget kunne håndtere mængden uden øget udledning. Disse oplysninger var medvirkende til, at der ikke blev stillet krav om køling af råvarerne. Miljøstyrelsen påpegede, at klagers håndtering af mink i den efterfølgende sæson ikke fulgte de oplyste principper, hvilket negativt påvirkede renseanlæggets drift. Målinger fra 2010 til efteråret 2017 lå pænt under kravværdierne, og overskridelserne skete hovedsageligt i de to efterfølgende minksæsoner.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Miljøstyrelsens afgørelse om afslag på lempelse af kravværdier for spildevandsudledning. Virksomheden er omfattet af godkendelsesbestemmelserne i Miljøbeskyttelseslovens § 33 og listepunkt 6.4.b.i.1 i bilag 1 til Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. Klagen blev behandlet efter reglerne i den nugældende Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed § 65, stk. 4.

Vurdering af BAT og emissionsgrænseværdier

Nævnet lagde vægt på, at godkendelsesmyndigheden skal sikre, at virksomheden anvender bedste tilgængelige teknik (BAT) for at forebygge og begrænse forurening, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed § 19, stk. 1, nr. 1 og nr. 2. Vilkårene i en godkendelse skal sikre opfyldelse af disse krav og fastsætte emissions- og immissionsgrænseværdier, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed § 22, stk. 1, nr. 2. Emissionsgrænseværdier fastsættes på grundlag af BAT, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed § 24, stk. 3.

Nævnet konstaterede, at der den 18. december 2023 var offentliggjort nye BAT-konklusioner for slagterier og virksomheder, der forarbejder animalske biprodukter og/eller spiselige sideprodukter, som er beskrevet i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/2749. Disse BAT-konklusioner skulle inddrages som ny viden i nævnets behandling af sagen.

Koncentrationskrav for total kvælstof, total fosfor og suspenderet stof

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Miljøstyrelsens afslag vedrørende emissionsgrænseværdierne for suspenderet stof, total kvælstof og total fosfor. Nævnet henviste til BAT-konklusion 14, tabel 1.1, som angiver BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL’er) for direkte udledning.

• Emissionsniveauet for total suspenderet stof skal fastsættes i intervallet 4-30 mg/l.
• Emissionsniveauet for total kvælstof skal fastsættes i intervallet 2-25 mg/l.
• Emissionsniveauet for total fosfor skal fastsættes i intervallet 0,25-2 mg/l.

Nævnet lagde vægt på, at de fastsatte emissionsgrænseværdier i virksomhedens miljøgodkendelse for suspenderet stof lå inden for det fastsatte interval i de nugældende BAT-konklusioner. Det blev endvidere understreget, at det er BAT at fastsætte koncentrationskrav til udledning af total kvælstof og total fosfor, og at de fastsatte værdier ligeledes lå inden for det fastsatte interval i BAT-konklusion 14, tabel 1.1.

Kravværdi for ammonium og ammoniak-N

Nævnet fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte Miljøstyrelsens afslag vedrørende emissionsgrænseværdien for direkte udledning af ammonium og ammoniak-N. Nævnet henviste til vejledning i recipientkvalitetsplanlægning og en faglig rapport fra DMU, der angiver, at ammoniak (NH3) kan have en skadelig effekt på fisk ved koncentrationer over 0,025 mg/l, og at påvirkningen afhænger af temperatur og pH-værdi. En koncentration af ammonium på mere end 0,2 mg/l kan påvirke fauna i vandløb.

Nævnet lagde vægt på, at virksomhedens spildevand typisk har en pH-værdi mellem 7,5-8, og at en udledning med en ammoniumkoncentration på over 0,5 mg/l kan medføre toksisk effekt på fisk ved vandtemperaturer på 20 ℃. Ved at fastholde emissionsgrænseværdien på 0,5 mg/l sikres beskyttelsesniveauet for fisk hele året, selv under varierende temperatur-, salinitets- eller pH-forhold.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Miljøstyrelsens afgørelse af 25. maj 2020. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 101.

Natur- og Miljøklagenævnets vurdering

Nævnet fandt, at Miljøstyrelsen ikke i tilstrækkelig grad havde vurderet den kumulative effekt af fosforudledning til Ringkøbing Fjord, og om udledningen af salt og tungmetaller kunne påvirke Natura 2000-området. Nævnet vurderede også, at Qmm-værdien (medianminimumsvandføringen) burde verificeres.