Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage fra ejeren af en ejendom i Helsted, der oplever afvandingsproblemer på sin grund. Klageren mener, at problemerne skyldes et dræn på naboejendommen i Borup, som angiveligt blev beskadiget i forbindelse med skovplantning omkring år 2000 og ikke er blevet genoprettet. Ifølge klageren har drænet historisk set afvandet græsarealer fra syd til en skelbrønd og videre nordpå over naboejendommen til et udløb ved Adresse 1. Klageren har desuden oplyst, at en entreprenør, der har gravet en grøft på naboejendommen, har fortalt, at gamle drænrør blev fjernet.
Randers Kommune modtog klagen og foretog en besigtigelse af området den 25. april 2018. Ved besigtigelsen blev der konstateret vand i terræn ved skelbrønden (brønd 1), og strømningsretningen var uklar. Bundkoter for brønd 1, 2 og 3 blev målt. Kommunen undersøgte også højdekurver og forespurgte ejeren af ejendommen ved det formodede udløb, som ikke kendte til en forbindelse fra vandhullet.
Randers Kommune vurderede, at selvom overfladevand potentielt kunne strømme mod nord baseret på koter, var det usandsynligt, at et dræn tidligere var gravet ned for at afvande arealet mod nord. Kommunen lagde vægt på, at der mellem vandhullet og udløbet ved Adresse 1 ligger en bakkekam, og at topografien viser en naturlig barriere mod nord. Det blev anset for mere sandsynligt, at vandets strømningsretning går mod området mellem de to ejendomme, hvor der er beliggende § 3-beskyttede søer/vandhuller efter Naturbeskyttelsesloven § 3. Kommunen bemærkede også, at 2017 og foråret 2018 var våde perioder, hvilket kunne forklare den høje vandstand. På baggrund heraf afslog Randers Kommune den 25. januar 2019 at meddele et genopretningspåbud af dræn i medfør af Vandløbslovens § 54, stk. 1, da det ikke var sandsynliggjort, at der havde været et dræn med afvanding mod nord.
Ejeren af naboejendommen har fremlagt en erklæring fra tidligere ejer og naboer, der ikke kendte til et drænforløb fra vandhullet. Desuden fremgår det af Hedeselskabets gamle drænarkiv, at der ikke findes oplysninger om drænprojekter på ejendommen. Ejeren har også henvist til gamle luftfotos og historiske kort, der viser et vådområde (kær) syd for matriklen og grøfter, der leder til dette. Terrænforholdene indikerer, at området er afvandet mod det lave område mellem de to ejendomme. Ejeren har desuden peget på et eksisterende sydgående hoveddræn, der potentielt kan påvirke vandstanden, hvis det er stoppet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse i sagen efter Vandløbslovens § 54, stk. 1, jf. Vandløbslovens § 80, stk. 1, og stadfæster Randers Kommunes afgørelse af 25. januar 2019 om afslag på at meddele genopretningspåbud af dræn på ejendommen i Borup.
Nævnet finder, at Randers Kommune har oplyst sagen tilstrækkeligt i henhold til officialprincippet, som forpligter myndigheder til at indsamle og kontrollere relevante oplysninger for at træffe materielt lovlige og rigtige afgørelser. Kommunen har foretaget besigtigelse, indhentet oplysninger fra parterne og inddraget kotemålinger samt højdekurver for området.
Miljø- og Fødevareklagenævnet lægger vægt på, at der er uoverensstemmende oplysninger vedrørende eksistensen af et drænforløb over ejendommen i Borup. Kommunens vurdering, baseret på sagens oplysninger, peger på, at vandets strømningsretning mest sandsynligt går mod et område mellem de to ejendomme. Dette understøttes af tilstedeværelsen af § 3-beskyttede søer/vandhuller og områdets topografi, som viser en naturlig barriere mod nord og et overordnet fald mod vandhullet på klagerens ejendom. På denne baggrund vurderer nævnet, at det ikke er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der har været et dræn over ejendommen i Borup med afvanding mod nord. Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens afslag på at udstede et genopretningspåbud efter vandløbsloven.
Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1, og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
KlimatilpasningPå Klimatilpasning.dk kan du nu læse om det nye lovforslag, der skal hjælpe med at håndtere terrænnært grundvand, herunder indblik i udfordringer, lovgivning og tidsplan.
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og GrønlandKlimatilpasning
Sagen omhandler en klage over Syddjurs Kommunes påbud om genetablering af et dræns afvandingsevne på en ejendom i Ebeltoft. Baggrunden for sagen var en anmeldt oversvømmelse på en nærliggende ejendom, hvilket førte til en undersøgelse af lokalområdets dræningssystem.
Et drænsystem blev etableret i sommerhusområdet mellem 1944 og 1960 for at afhjælpe vandlidende forhold. I 1972 fastlagde Landvæsensnævnet en økonomisk partsfordeling for drænets vedligeholdelse, hvor Syddjurs Kommune blev pålagt at vedligeholde drænet på grundejernes regning.
I december 2017 gennemførte kommunen en sondeundersøgelse, som afslørede en forhindring i rørledningen syd for klagers sommerhus' anneksbygning. Kommunen vurderede, at annekset var opført uden hensyn til rørledningens beliggenhed. På baggrund heraf meddelte Syddjurs Kommune den 23. marts 2018 et påbud om genetablering af drænets afvandingsevne med hjemmel i .
Et nyt, opdateret retentionskort gør det muligt at identificere, hvor kvælstof naturligt tilbageholdes i landskabet for bedre at kunne målrette indsatser mod kvælstofudledning.
Rapport fra Envidan om spildevandsforsyningsselskabernes beregning af samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed ved investeringer i løsninger til håndtering af udfordringer med terrænnært grundvand.
Klageren påklagede afgørelsen og anførte, at annekset blev bygget før Landvæsenskendelsen fra 1972, og at der ikke var gravet eller bygget siden. Klageren hævdede desuden, at annekset ikke var placeret ovenpå rørledningen, men ca. 1,5 meter vest for den, hvilket gav fri adgang til drænet. Klageren gjorde gældende, at vedligeholdelses- og reparationsarbejder påhvilede kommunen i henhold til 1972-kendelsen, og at kommunen manglede hjemmel til at træffe det pågældende påbud. Klageren havde selv foretaget en undersøgelse, der ikke viste forhindringer på det af kommunen angivne sted, men pegede på større avnbøge i skel som en mulig årsag. Klageren fastholdt klagen, da det ønskedes klarlagt, om kommunens fortolkning af lovgrundlaget var korrekt, og henviste til en ombudsmandsudtalelse vedrørende skelnen mellem vedligeholdelse og regulering.
Syddjurs Kommune oplyste, at rørbruddet var blevet repareret af Ahl Drænlaug, og at sagen derfor var afsluttet, da afvandingsevnen var genetableret. Kommunen forklarede sin praksis for løbende vedligeholdelse, som omfattede frigravning af udløb, tilsyn, rensning og punktvise reparationer, herunder udskiftning af enkelte rørstykker. Kommunen anførte, at udskiftning af længere ledningsstrækninger blev betragtet som en regulering og dermed den enkelte grundejers ansvar, især da mange dræn var gamle og i dårlig teknisk stand.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Høje-Taastrup Kommunes afslag på dispensation til retablering af ...
Læs mereSagen omhandler en klage over Thisted Kommunes påbud af 13. august 2018 om retablering af tidligere afvandingsforhold på...
Læs mere