Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Relaterede love
Sagen omhandler en tvist mellem en lærling, A, og hans tidligere praktikvirksomhed, B (nu under konkurs), vedrørende godtgørelse for ophævelse af en uddannelsesaftale og manglende pensionsindbetalinger. Klager, A, har via sin faglige organisation, 3F Byggegruppen, indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med et samlet krav på 73.775,41 kr. med procesrente.
Den 6. juni 2017 indgik A, født den 14. marts 1998, en delaftale om uddannelse som tømrer med virksomheden C (senere B). Uddannelsesperioden var oprindeligt fra den 6. juni 2017 til den 10. november 2017, men blev forlænget til den 27. marts 2020 ved et tillæg af 24. oktober 2017.
Den 4. juli 2019 underskrev virksomheden Undervisningsministeriets blanket til ophævelse af uddannelsesaftalen. På blanketten var det angivet, at ophævelsen skete efter gensidig aftale med begrundelsen "Virksomheden er bragt til ophør. Dele af virksomhed vidre sælges." Ophævelsen skulle have virkning fra den 11. juli 2019. Det er dog vigtigt at bemærke, at blanketten ikke var underskrevet af A.
Efter anmodning fra 3F blev der den 17. december 2019 afholdt et forligsmøde under ledelse af det lokale uddannelsesudvalg. Her fastholdt 3F, at virksomheden ensidigt havde opsagt læreforholdet og krævede en godtgørelse på 40.000 kr. Virksomheden, nu under navnet D, bestred dette og hævdede, at ophævelsen var gensidig. Det faglige udvalg for Træfagenes Byggeuddannelse erklærede den 20. december 2019, at det ikke var muligt at opnå forlig i sagen.
Derudover er det dokumenteret via lønsedler og en bekræftelse fra PensionDanmark, at der ikke er indbetalt pension for A under hans ansættelse.
Sagen bygger på bestemmelser i erhvervsuddannelsesloven. Ifølge Erhvervsuddannelsesloven § 55 skal lønnen under praktikophold mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesloven § 61 giver parterne mulighed for at hæve aftalen ved væsentlig misligholdelse eller bristede forudsætninger.
A har anført, at virksomheden ensidigt har ophævet uddannelsesaftalen, og at virksomheden bærer risikoen for, at aftalen ikke kan opfyldes. Han kræver derfor en godtgørelse på 40.000 kr. for manglende uddannelsesgode. Vedrørende pension har A anført, at han i henhold til Bygningsoverenskomsten har krav på pension, og da hans eget bidrag er udbetalt som løn, skal virksomheden betale både hans eget og virksomhedens pensionsbidrag.
Tvistighedsnævnet fandt, at ophævelsen af uddannelsesaftalen ikke kunne anses for at være sket efter gensidig aftale, da A ikke havde underskrevet ophævelsesblanketten og havde bestridt accepten. Ophævelsen blev derfor betragtet som ensidigt foretaget af virksomheden med den begrundelse, at virksomheden var ophørt.
Nævnet fastslog, at A havde krav på en godtgørelse for mistet uddannelsesgode, da ophævelsen skyldtes virksomhedens forhold. Det er virksomhedens risiko, at forudsætningerne for indgåelsen af uddannelsesaftalen brister. I overensstemmelse med Tvistighedsnævnets faste praksis blev kravet om betaling af en godtgørelse på 40.000 kr. taget til følge. Nævnet bemærkede desuden, at en overdragelse af virksomheden efter ophævelsen ikke fritager virksomheden for ansvar.
Vedrørende pensionskravet konstaterede nævnet, at A ikke havde modtaget pension under ansættelsen. I henhold til Bygningsoverenskomsten, jf. Erhvervsuddannelsesloven § 55, stk. 2, var A berettiget til pension fra det tidspunkt, hvor han var fyldt 20 år og havde haft 6 måneders erhvervsarbejde. Nævnet fandt, at pensionskravet var opgjort korrekt, og at virksomheden, i overensstemmelse med Højesterets praksis, også skulle indbetale A's eget pensionsbidrag, da dette var blevet udbetalt til ham sammen med lønnen. Kravet på 33.775,41 kr. vedrørende pension blev derfor også taget til følge.
Samlet set blev A's påstand taget til følge, og B under konkurs blev pålagt at betale 73.775,41 kr. til A med procesrente fra forfaldsdato. Ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger til den anden part. Sagen kan indbringes for domstolene inden 8 uger efter nævnets afgørelse.
Styrelsen for It og LæringLærepladsen.dk er udvidet med et nyt værktøj til digital ophævelse af uddannelsesaftaler.
Børne- og UndervisningsministerietBørne- og UndervisningsministerietNævnenes Hus har fremsendt et forslag til en ny bekendtgørelse om Tvistighedsnævnet. Formålet er at opdatere og modernisere reglerne for nævnets virke, så de afspejler den nuværende praksis og administrative struktur, især efter etableringen af Nævnenes Hus.
Den nye bekendtgørelse er udarbejdet efter indstilling fra Tvistighedsnævnet selv. Den skal erstatte den gældende bekendtgørelse fra 2012 med senere ændringer. Hovedformålet er at skabe en mere tidssvarende og retvisende ramme for nævnets processer, hvilket skal føre til en mere effektiv og smidig sagsbehandling.
En ny undersøgelse fra VIVE peger på, at trivsel, sociale fællesskaber og adgang til lærepladser er afgørende faktorer for at mindske frafaldet på landets erhvervsuddannelser.
En ny statusredegørelse for erhvervsuddannelserne viser fortsat høj trivsel blandt eleverne og stor tilfredshed hos virksomhederne med deres lærlinge.
Forslaget indeholder en række processuelle og administrative justeringer for at optimere sagsgangene. De centrale ændringer er opsummeret nedenfor:
| Område | Nuværende regel | Foreslået ændring | Paragraf i udkast |
|---|---|---|---|
| Svarskrift-frist | Normalt fire uger | Normalt to uger | § 11, stk. 1 |
| Forkyndelse | Primært postforkyndelse | Forkyndelse eller anden betryggende måde | § 10, stk. 2 |
| Skriftlig behandling | Kun hvis indklagede eksplicit accepterer | Formanden kan beslutte det, især hvis svarskrift udebliver | § 12 & § 24 |
| Anmodning om omberammelse | Frist på normalt mindst tre uger | Frist på mindst én uge fra indkaldelsesdato | § 17, stk. 2 |
| Dokumentation for fravær | Ikke eksplicit krav om dokumentation | Indfører krav om dokumentation for lovligt forfald (f.eks. lægeerklæring) | § 22 |
| Beslutningsprotokol | Intet formelt krav | Indfører pligt til at føre en beslutningsprotokol | § 16 |
Derudover opdateres nævnets kontaktoplysninger og terminologi i overensstemmelse med nyere lovgivning.
Det vurderes, at forslaget ikke medfører erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der sker ingen ændringer i gebyrer eller andre omkostninger for erhvervslivet, og forslaget forventes heller ikke at have administrative eller andre direkte økonomiske konsekvenser.
Den nye bekendtgørelse forventes at træde i kraft den 1. juni 2022. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 729 af 29. juni 2012 og ændringsbekendtgørelse nr. 1657 af 16. december 2016.
Dette lovforslag udmønter dele af trepartsaftaler og justerer en række ordninger under Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag...
Læs mereDenne bekendtgørelse fastsætter de detaljerede regler for erhvervsuddannelser i Danmark, herunder deres formål, struktur...
Læs mere
Danica Pension: Fejlskrift i tilbud om ratepension - Klager kræver udbetaling i henhold til oprindeligt tilbud
