PFA Pension: Tvist om fortsættelse af forsikringsordning efter ophør af ansættelse

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og PFA Pension vedrørende fortsættelsen af en pensionsordning med erhvervsevnetabsdækning efter forsikringstagerens ansættelsesophør og sygdom.

Sagens baggrund

Forsikringstagerens indbetalinger til pensionsordningen ophørte den 31. maj 2017 i forbindelse med ansættelsesophør. PFA Pension sendte den 3. juni 2017 et brev, der informerede om, at forsikringerne ville fortsætte i tre måneder frem til den 1. september 2017, og opfordrede forsikringstageren til at kontakte dem for at drøfte mulighederne for fortsættelse af ordningen. Blandt de tilbudte muligheder var en ordning med indbetalingspause.

Parternes kommunikation og handlinger

Den 26. juni 2017 anmodede forsikringstageren PFA om udbetaling for midlertidigt tab af erhvervsevne. Den 30. juni 2017 kontaktede forsikringstageren PFA's rådgivningscenter telefonisk og udtrykte ønske om en 24-måneders indbetalingspause. PFA sendte samme dag et skriftligt tilbud om en sådan ordning, der krævede skriftlig accept senest den 21. juli 2017. Det fremgik, at ordningen ellers ville overgå til en indbetalingsfri ordning uden forsikringer.

Forsikringstageren fremsendte den 4. august 2017 lægelige oplysninger og et skema vedrørende tab af erhvervsevne, samt en erklæring om fortsættelse af forsikringsordningerne. PFA afviste den 30. august 2017 ansøgningen om udbetaling for tab af erhvervsevne. Den 2. september 2017 informerede PFA forsikringstageren om, at pensionsordningen pr. 1. september 2017 var overgået til en indbetalingsfri ordning med kun en dødsfaldsdækning på 10.000 kr., da PFA ikke havde modtaget den underskrevne aftale inden fristen.

Parternes hovedpåstande

Forsikringstagerens påstande:

• Der blev indgået en klar, bindende mundtlig aftale den 30. juni 2017 om videreførelse af forsikringerne, hvilket PFA's brev af 30. juni 2017 bekræftede.
• Den skriftlige bekræftelse blev sendt den 4. august 2017 sammen med lægelige oplysninger, som PFA modtog og brugte til at behandle ansøgningen om erhvervsevnetab.
• PFA var bekendt med forsikringstagerens sygdom og ansøgning om erhvervsevnetab, og det måtte derfor stå klart, at forsikringstageren ønskede at fortsætte forsikringerne.
• Forsikringstageren, som forbruger, burde ikke bære risikoen for, at den underskrevne aftale ikke nåede frem til PFA rettidigt.

PFA's påstande:

• Der blev ikke indgået en bindende mundtlig aftale; en skriftlig accept var påkrævet.
• Den skriftlige accept af tilbuddet af 30. juni 2017 blev ikke modtaget inden fristen den 21. juli 2017, og tilbuddet bortfaldt derfor i henhold til Aftaleloven § 3.
• Forsikringstageren bærer forsendelsesrisikoen for, at accepten kom frem i tide.
• De telefoniske kontakter med forsikringstageren omhandlede primært ansøgningen om erhvervsevnetab og udgjorde ikke en aftale om videreførelse af forsikringerne.
• Forsikringstagerens forklaringer har været inkonsistente.

Ankenævnet for Forsikring finder, at PFA Pension har været uberettiget til at ændre klagerens pensionsordning til en indbetalingsfri ordning uden forsikringsdækninger.

Nævnet lægger til grund, at klageren inden den 1. september 2017 mundtligt traf et valg om at fortsætte sin pensionsordning med indbetalingspause. Dette understøttes af PFA's eget telefonnotat af 30. juni 2017 vedrørende klagerens henvendelse til selskabet. Det har formodningen imod sig, at klageren ville have fortrudt sit valg, især i betragtning af hendes sygdom og den deraf følgende interesse i at opretholde forsikringsdækningerne uden at skulle afgive nye helbredsoplysninger.

Nævnet finder det bevist, at klageren modtog et konkretiseret aftalegrundlag fra selskabet til underskrift. Aftalen, der blev fremsendt den 30. juni 2017, var en standardaftale, hvor klageren ikke kunne forhandle sig frem til andre vilkår. Selskabets fremsendelse af aftalen til underskrift må primært anses for at være begrundet i et ønske om skriftlig dokumentation for klagerens allerede trufne valg om videreførelse af pensionsordningen med indbetalingspause.

Det tillægges ikke betydning, at klageren ikke kan bevise, at den underskrevne aftale er kommet frem til selskabet inden for tidsfristen. Nævnet har i sin vurdering navnlig lagt vægt på, at klageren reklamerede til selskabet umiddelbart efter modtagelsen af selskabets brev af 2. september 2017, der oplyste om ændringen til en indbetalingsfri ordning uden forsikringsdækninger. Selskabet var desuden vidende om, at klageren var fratrådt sin stilling på grund af sygdom og ville have vanskeligt ved at opnå forsikringsdækninger, hvis hun skulle afgive nye helbredsoplysninger. Brevet af 2. september 2017 havde til formål at sikre, at klageren var informeret om væsentlige ændringer/ophør af forsikringsdækninger og havde mulighed for at reklamere.

Afgørelse: Selskabet, PFA Pension, skal anerkende, at det har været uberettiget til at ændre klagerens pensionsordning til en indbetalingsfri ordning. Selskabet skal oprette en ordning med indbetalingspause fra den 1. september 2017 til den 1. september 2019 i overensstemmelse med den fremsendte aftale af 30. juni 2017. Klagegebyret tilbagebetales.