Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Bornholms Regionskommune afslog den 27. april 2020 en ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 051, Bevaring og videreudvikling af det centrale Rønne, vedrørende udskiftning af en dør på ejendommen A1, 3700 Rønne. Afslaget skyldtes, at den ansøgte dør havde gummilister ved fyldningerne og alu-bundlister, hvilket kommunen fandt i strid med lokalplanens § 4.1. Kommunen henviste i sin afgørelse til et internt bilag om yderdøre, der fraråder disse materialer i bevaringsområder.
Ejendommens ejer klagede over afgørelsen til Planklagenævnet. Klagen omhandlede primært to spørgsmål:
Klageren anførte desuden, at lokalplanen ikke specifikt nævner gummilister eller alu-bundlister, og at kommunens bilag om yderdøre ikke var politisk godkendt og derfor ikke burde inddrages. Klageren fremhævede også, at der var eksempler på lignende dørudskiftninger i bevaringsområder, som ikke var blevet forfulgt af kommunen, hvilket klageren mente var i strid med lighedsgrundsætningen.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at Bornholms Regionskommunes afgørelse står ved magt.
Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om lovlighed, gyldighed, fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige grundsætninger. Nævnet kan derimod ikke vurdere afgørelsens hensigtsmæssighed, herunder klagerens argumenter om dørpriser, isoleringsevne eller levetid.
Lokalplan nr. 051, § 4.1, fastsætter, at ændringer af eksisterende bebyggelses udvendige facader, herunder udskiftning af døre, kræver kommunens forudgående tilladelse. Planklagenævnet fortolkede denne bestemmelse som en dispensationsbestemmelse, jf. Planlovens § 15, stk. 2, nr. 18. Dette betyder, at dørudskiftningen ikke var umiddelbart tilladt, men krævede en tilladelse/dispensation fra kommunen.
Vedrørende kommunens bilag om yderdøre fastslog nævnet, at selvom bilaget ikke er tilvejebragt efter planlovens procedureregler og derfor ikke har status som bindende lokalplanretningslinjer, var kommunen berettiget til at inddrage det som grundlag for sin administration. Kommunens afslag på dispensation var baseret på en skønsmæssig vurdering, som Planklagenævnet ikke kan efterprøve, forudsat at den er i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige regler.
Planklagenævnet vurderede, at kommunens afslag ikke var i strid med lighedsgrundsætningen. Nævnet bemærkede, at kommunen siden 2017 har stillet vilkår om, at alu-bundlister ikke må anvendes, og gummilister ikke må være synlige i bevaringsområder. Det forhold, at kommunen ikke opsøgende har forfulgt ulovlige forhold på andre ejendomme, kan ikke sidestilles med en stiltiende dispensationspraksis. Kommunen har oplyst, at den håndhæver ulovlige forhold efter Planlovens § 51, stk. 3, når den bliver bekendt med dem. Derfor fandt nævnet ikke, at der var tale om usaglig forskelsbehandling af klageren.
Fremtidens arkitektur er kendetegnet ved mindre ressourceforbrug, plads til natur og kvalitet for alle. Ekspertgruppen for national arkitekturpolitik har netop afleveret sin hvidbog og anbefalinger til kulturminister Jakob Engel-Schmidt.



Sagen omhandler Lolland Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til plastikvinduer, en plastikgadedør og sorte tagsten på en ejendom i Nakskov, som er omfattet af lokalplan nr. 367-35, "To karrer ved A 2". Ejendommens ejer klagede over afgørelsen til Planklagenævnet.
Klageren anførte, at han ikke var blevet oplyst om lokalplanen ved købet af ejendommen, og at renoveringen derfor var foretaget med udgangspunkt i de omkringliggende ejendomme. Han argumenterede for, at plastikvinduerne var mere miljøbevidste og visuelt lignede trævinduer, og at man ikke kunne se forskel på 3 meters afstand. Vedrørende gadedøren var den valgt, da den lignede naboens og gav bedre lysindfald. Klageren påberåbte sig desuden lighedsgrundsætningen, idet han mente, at naboejendomme og andre ejendomme på gaden heller ikke overholdt lokalplanen, herunder med hensyn til tagmaterialer, facadeændringer, solceller og vinduer.
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Der skal være mere tillid til ejerne af de fredede bygninger, mindre bureaukrati og markant færre sager til sagsbehandling hos myndighederne, anbefaler en ekspertgruppe. Kulturministeren ser et stort potentiale i anbefalingerne og glæder sig til at se nærmere på anbefalingerne om at inddele fredede bygninger i simple kategorier, så almindelige husejere slipper for bøvl og bureaukrati.
Lokalplanens formål er at sikre byfornyelse i overensstemmelse med bevaringsretningslinjer og at ny bebyggelse opføres i harmoni med den eksisterende. Specifikke bestemmelser i lokalplanens § 7 fastsætter:
Lolland Kommune afslog dispensationen med den begrundelse, at de ansøgte plastikvinduer var i strid med lokalplanens § 7.3.2. Kommunen mente, at lokalplanens formålsbestemmelse (§ 1.2), som henviser til et kommuneplantillæg fra 1992 om by- og bygningsbevaring, gjorde, at trævinduer måtte anses som en del af planens principper, hvorfra der ikke kunne dispenseres. For gadedøren (plastik med tre store glaspartier) og de sorte tagsten (i strid med § 7.1.4 og § 7.1.5) vurderede kommunen, at en dispensation ville ændre områdets karakter og danne præcedens, da de afveg fra bygningens oprindelige arkitektur og områdets historiske træk. Kommunen oplyste, at klageren havde modtaget et orienteringsbrev om bygningens bevaringsstatus i 2016. Vedrørende lighedsgrundsætningen oplyste kommunen, at de ville undersøge de af klageren nævnte overtrædelser på andre ejendomme og behandlede sager efter lighedsprincippet.

Næstved Kommune traf den 11. juni 2020 afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til to opførte skure på en ejen...
Læs mere
Sagen omhandler Odder Kommunes afslag på en lovliggørende dispensation til et udhus/havepavillon på en ejendom i Odder, ...
Læs mere