Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Vordingborg Kommune traf den 1. april 2020 afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation fra lokalplan nr. 94 for en ejendom beliggende på A1, 4780 Stege. Afslaget vedrørte bibeholdelse af en altan- og værnløsning på en tagkvist. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 94, der dækker en del af bymidten i Stege.
Kommunen havde i 2011 givet tilladelse til opførelse af en kvist med franske døre. Den nuværende sag omhandlede en altan med tilhørende glasværn, som var opført på taget af denne eksisterende kvist.
Lokalplanens § 4.1 fastsætter, at ombygning eller ændringer af bygningers ydre, herunder etablering af kviste eller tagvinduer, kræver forudgående godkendelse fra de kommunale myndigheder.
Klageren gjorde gældende, at altanen ikke medfører, at huset fremstår i tre etager, og at tagets udførelse i zink er umiddelbart tilladt efter lokalplanen. Desuden anførte klageren, at kommunens afslag på dispensation var i strid med lighedsgrundsætningen, da der var opført lignende altaner i området.
Planklagenævnet vurderede, at lokalplanens § 4.1 fungerer som en dispensationsbestemmelse, jf. Planlovens § 15, stk. 2, nr. 18. Dette indebærer, at etablering af en altan med glasværn kræver tilladelse eller dispensation efter lokalplanen. Nævnet fandt ikke, at den ansøgte altan med glasværn var omfattet af den oprindelige tilladelse fra 2011. Derfor var etableringen af altanen ikke umiddelbart tilladt og krævede dispensation.
Planklagenævnet ophævede Vordingborg Kommunes afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Dette betyder, at kommunens afgørelse ikke længere er gældende.
Planklagenævnet fandt, at kommunens afgørelse led af en væsentlig retlig mangel, idet den ikke opfyldte begrundelseskravene i Forvaltningslovens § 22 og Forvaltningslovens § 24, stk. 1 og Forvaltningslovens § 24, stk. 2. Kommunen havde alene henvist til de lokalplanbestemmelser, som altan- og værnløsningen stred imod, men havde ikke angivet de hovedhensyn, der havde været bestemmende for kommunens skønsmæssige vurdering af sagen. Afgørelsen henviste heller ikke til lokalplanens § 4.1 eller Planlovens § 19.
Planklagenævnet understregede, at kommunen ved den fornyede behandling af sagen skal sikre, at afgørelsen er tilstrækkeligt begrundet med henvisning til relevante retsregler og de hovedhensyn, der ligger til grund for skønsudøvelsen. Desuden skal kommunen vurdere, om lighedsgrundsætningen eventuelt medfører en forpligtelse til at meddele lovliggørende dispensation, med henvisning til den dokumentation, der er fremlagt i klagen.
Planklagenævnets kompetence til at behandle sagen er hjemlet i Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1, og er endelig, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyret tilbagebetales.
AkademiraadetAkademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
Sagen omhandler en klage over Tårnby Kommunes afgørelse om afslag på dispensation til opførelse af et mansardtag på ejendommen A 1, 2770 Kastrup. Kommunen modtog ansøgningen den 9. marts 2020, som omhandlede etablering af en 1. sal med mansardtag på den eksisterende bygning. Ejendommen er omfattet af byplanvedtægt nr. 4, Tårnby, Områder omkring A 2 og A 3, vedtaget den 16. april 1952. Byplanvedtægtens § 1.2 fastsætter, at beboelsesbygninger højst må være i 2 etager, og at en eventuel tagetage ikke må være med mansard.
Den 23. april 2020 traf Tårnby Kommune afgørelse om afslag på dispensation. Kommunen begrundede afslaget med, at det ansøgte byggeri ikke overholder byplanvedtægtens § 1.2, da en tagetage ikke må være med mansard. Kommunen ønskede at fastholde områdets karakter med ejendomme op til 2 etager uden mansardtag og lagde vægt på, at en tilladelse kunne skabe præcedens og på sigt ændre områdets oprindelige karakter.
Regeringen har fremsat et lovforslag, der skal modernisere det 45 år gamle strandområde og give de fem ejerkommuner friere rammer til at udvikle faciliteterne.
For 45 år siden blev det syv kilometer lange strand- og naturområde, Køge Bugt Strandpark, anlagt på den sjællandske vestegn. Med sine mange natur- og strandområder, fire lystbådehavne og kunstmuseet Arken er strandparken allerede i dag et trækplaster for områdets op mod 200.000 indbyggere og gæster fra hele regionen.
Klageren anførte, at der ikke var ansøgt om en tagetage, men en 1. sal, og at et mansardtag ikke udgør en tagetage, da udnyttelsesgraden er større. Klageren henviste til, at en etage opbygget som mansard ved enfamilieboliger normalt ikke anses som en tagetage, men som en hel 1. sal. Desuden påpegede klageren, at to andre ejendomme i området, A 4 og A 5, var opført med mansardtag, hvilket ifølge klageren burde medføre en dispensation i henhold til lighedsgrundsætningen.
Kommunen fastholdt, at det ansøgte mansardtag ikke harmonerede med områdets karakter og definerede den ansøgte etage som en tagetage. Kommunen oplyste, at den i mindre omfang kan dispensere fra vedtægtens § 1.2, hvis det ikke ændrer kvarterets karakter, men vurderede, at mansardtagets højde og materiale ville tynge bygningen og skabe disharmoni. Vedrørende de to andre ejendomme med mansardtag oplyste kommunen, at disse var opført i henholdsvis 1927 og 1930, altså før byplanvedtægt nr. 4 blev gældende, og derfor ikke var omfattet af vedtægtens bestemmelser.
Sagen omhandler Tårnby Kommunes afslag på dispensation fra lokalplan nr. 106, centerområde ved A 2, til opførelse af et ...
Læs mereSagen omhandler en klage fra en andelsboligforening over Greve Kommunes afslag på en ansøgning om opførelse af lukkede a...
Læs mere