Afgørelse om klage over Esbjerg Kommunes kommuneplanstrategi for udviklingsområder

Øvrige klagepunkter

• Udpegning af udviklingsområde i landsplandirektiv: Klageren mente, at kommunen ikke var opmærksom på umuligheden af at få område A og B godkendt som landsplandirektiv på grund af landskabelige, naturmæssige og miljømæssige bindinger, herunder Natura 2000-områder, strandbeskyttelseszonen og Grønt Danmarkskort.
• Skovbyggelinjen: Hele område A lå inden for skovbyggelinjen, og klageren bestred kommunens mulighed for at dispensere.
• Byggeri langs A5: Et byggeri langs A5 ville ødelægge den landskabelige oplevelse af ådalen.
• Ophævelse af Grønt Danmarkskort: Klageren fandt det kritisabelt, at udpegningen af område B til Grønt Danmarkskort ville blive ophævet for at muliggøre helårsboliger, da dette ville begrænse spredningskorridorens virkning.
• Oversvømmelsesproblemer: Klageren udtrykte forundring over, at kommunen ikke fulgte kommuneplanens fastsættelse af kotehøjden for ny bebyggelse.
• Klagevejledning: Klageren anførte, at der ikke blev oplyst om klagevejledning i forbindelse med høringsfasen.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Esbjerg Kommunes vedtagelse af kommuneplanstrategi, Tema Udviklingsområder. Dette betyder, at kommuneplanstrategien fortsat er gældende.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan kun tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet har ikke kompetence til at vurdere planens hensigtsmæssighed, herunder spørgsmål om ophævelse af Grønt Danmarkskort, ødelæggelse af landskabelig oplevelse eller oversvømmelsesproblemer. Spørgsmål vedrørende skovbyggelinjen falder heller ikke inden for nævnets kompetence.

Vedrørende udpegning af udviklingsområder i landsplandirektiv, bemærkede nævnet, at det er erhvervsministeren, der efter ansøgning fra kommunen, vurderer, om et område kan udlægges som udviklingsområde i kystnærhedszonen i henhold til Planloven § 5 b, stk. 2. Kommunens planstrategi er blot en indstilling, og der er ikke klageadgang til Planklagenævnet over erhvervsministerens afgørelse. Klagevejledningens mangler påvirker klagefristen, men ikke afgørelsens gyldighed.

Forhold til kommuneplan, nationalpark og verdensarv

Planklagenævnet fastslog, at der ikke er krav i planloven om, at en kommuneplanstrategi skal være i overensstemmelse med en ældre eller fortsat gældende kommuneplan. En kommuneplanstrategi danner grundlag for kommende ændringer i kommuneplanen. Der er heller ikke et krav i planloven om, at der ikke må vedtages planstrategier for udlægning af boligområder i områder udpeget som nationalpark eller verdensarv. På denne baggrund kunne nævnet ikke give medhold i klagepunktet om modstrid med kommuneplanen eller internationale udpegninger.

Kommuneplanstrategiens indhold

Nævnet fandt, at planloven ikke stiller krav om, at kommuneplanstrategier skal indeholde detaljerede beskrivelser af bygningstyper, højder, bebyggelsesprocenter, lovligheden af eksisterende bebyggelse eller redegørelse for tidligere forsøg på at bebygge et område. Derfor kunne nævnet ikke give medhold i klagepunktet om manglende beskrivelser.

Inddragelse af offentligheden og håndtering af indsigelser

Offentliggørelse af planstrategien

Planklagenævnet vurderede, at kommunen havde overholdt Planloven § 23 a, stk. 5 ved at offentliggøre kommuneplanstrategien med en høringsfrist på mindst 8 uger. Den to-dages udskydelse af fristen på grund af en annonceringsfejl i forbindelse med et hjemmesideskift blev anset for at være uden betydning for overholdelsen af loven.

Håndtering af høringssvar

Nævnet fandt ikke, at det generelt medfører ugyldighed af en strategi, at forvaltningen i et dagsordenspunkt til et udvalgsmøde ikke fuldt ud gengiver indkomne høringssvar eller at der ikke fremgår en konkret vurdering af de enkelte høringssvar af referatet. De indkomne høringssvar var vedlagt i fuld længde som bilag til dagsordenerne for både Plan og Miljøudvalgets og Byrådets møder, hvilket viste, at kommunen havde inddraget dem i behandlingen af sagen. Derfor kunne nævnet ikke give medhold i dette klagepunkt.

Planklagenævnets afgørelse

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.

Lokalplanen fastsatte bestemmelser om, at facader skulle udføres, så Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser ikke overskrides, og at varegård samt vareindlevering skulle afskærmes og overdækkes for at overholde støjgrænser mod naboer. Desuden skulle det dokumenteres, at indendørs og udendørs støjniveau overholdt grænseværdierne, før ny bebyggelse tages i brug. Lokalplanen aflyste desuden den tidligere lokalplan nr. 139 inden for området.

Miljøscreening

Esbjerg Kommune traf afgørelse om, at lokalplanen ikke var omfattet af krav om udarbejdelse af en miljørapport i henhold til Miljøvurderingsloven. Screeningen vurderede forskellige miljøparametre:

• Natura 2000 og bilag IV-arter: Kommunen vurderede, at planen ikke ville påvirke Natura 2000-områder eller bilag IV-arter som flagermus og strandtudser, da der ikke var yngle- eller rasteområder inden for planområdet.
• Trafik: En forøgelse af trafikken forventedes, primært fra en dagligvarebutik, men kommunen vurderede, at trafikafviklingen fortsat ville være acceptabel.
• Støj: Planområdet var støjbelastet fra vejtrafik og havnevirksomheder. Lokalplanen indeholdt dog bestemmelser om afbødende foranstaltninger for at sikre overholdelse af støjgrænser for både indendørs og udendørs arealer.
• Skygge- og refleksionsgener: Højhusbyggeri ville medføre skyggepåvirkning, men kommunen vurderede, at dette var uundgåeligt og ikke væsentligt nok til at udløse miljøvurderingspligt.
• Forurening: Dele af området var kortlagt som forurenet. Kommunen vurderede, at byggeprocessen ville fjerne noget af forureningen, og at der ville blive stillet krav om tilladelser og foranstaltninger i henhold til Jordforureningslovens § 8.
• Kulturmiljø og visuel påvirkning: Den tidligere administrationsbygning med middel bevaringsværdi skulle bevares. Byggeriet ville være synligt i kystlandskabet, men vurderedes ikke at påvirke kysten væsentligt grundet eksisterende høje havnerelaterede bygninger.

Klagernes Anbringender

Klagerne anførte en række punkter, herunder inhabilitet hos byrådsmedlemmer, utilstrækkelig vurdering af bilag IV-arter, støj-, skygge- og refleksionsgener, forurening, indbliksgener og vindforhold. De bestred også lokalplanens overensstemmelse med kommuneplanen og ældre planer, anførte usaglige hensyn, mangler i sagens grundlag og utilstrækkelig inddragelse af høringssvar. Endvidere mente klagerne, at byggeriet stred mod Planlovens § 15 a, stk. 1 vedrørende støjfølsom anvendelse på støjbelastede arealer, og at planlægningen for butikker ikke opfyldte kravene i Planlovens § 16, stk. 6.