Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Planklagenævnet afviste den 21. januar 2019 en klage over Albertslund Kommunes tilladelse til nedrivning af bygninger på en ejendom i Herstedvang. Afvisningen skyldtes, at klagen var indgivet for sent. Klagefristen blev beregnet fra den 1. december 2017, da bygningerne var revet ned, og klagen blev først indgivet den 11. september 2018, hvilket var mere end 8 måneder efter fristens udløb. Nævnet fandt ikke, at dialog med kommunen eller anmodning om aktindsigt udgjorde en undskyldende omstændighed.
En nabo, der var part i den oprindelige klage, anmodede den 27. april 2020 om genoptagelse af sagen. Anmodningen var begrundet i fremkomsten af nye dokumenter, herunder en mail af 7. februar 2019, som ifølge klageren dokumenterede, at kommunen havde tilbageholdt væsentlige oplysninger.
Klageren gjorde gældende, at mailen viste, at kommunen havde givet et forhåndstilsagn om nedrivningstilladelse i forbindelse med et grundkøb og aktivt havde medvirket til at forsinke behandlingen af byggetilladelsen, indtil bygningerne var revet ned. Dette skulle angiveligt have haft til formål at undgå en afgørelse, der kunne påklages, og at kommunen uretmæssigt havde forpligtet sig til nedrivning. Klageren karakteriserede dette som "grov magtfordrejning" og "bevidst ulovlig sagsbehandling" med det formål at holde offentligheden ude og undgå erstatningsansvar.
Planklagenævnet har pligt til at vurdere en anmodning om genoptagelse og genoptage en sag, hvis visse betingelser er opfyldt. Disse betingelser omfatter:
Nævnet vurderede klagerens anmodning om genoptagelse, som var baseret på nye oplysninger om kommunens angivelige tilbageholdelse af information og magtfordrejning. Klageren mente, at disse oplysninger udgjorde undskyldelige omstændigheder for den for sene klage.
Planklagenævnet fandt dog ikke grundlag for at genoptage sagen. Nævnet lagde vægt på, at klagefristen blev beregnet fra den 1. december 2017, hvor klagerne kunne se, at bygningerne var revet ned. Dette betød, at klagerne havde haft mulighed for rettidigt at klage over, at nedrivningen var lokalplanpligtig. Det forhold, at kommunen eventuelt havde tilsidesat regler om høring af naboer forud for tilladelsen til nedrivning, blev ikke anset for en ny faktisk oplysning, der kunne medføre genoptagelse.
Nævnet bemærkede desuden, at der heller ikke var grundlag for at genoptage de dele af afgørelsen, der vedrørte udendørs oplag og lysmaster, da kommunen endnu ikke havde truffet en afgørelse vedrørende disse forhold.
Planklagenævnet afslog anmodningen om at genoptage sin afgørelse af 21. januar 2019. Afgørelsen om afslag på genoptagelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.
Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke besluttede at genoptage sagen eller ændre den oprindelige afgørelse. Dette er i overensstemmelse med Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.
Styrelsen for Patientklager udtaler kritik af både udskrivelsessygeplejen og hjemmeplejen i en sag om mangelfuld opfølgning på en 92-årig kvindes tilstand efter et hoftebrud.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Høje-Taastrup Kommunes afvisning af at genoptage en sag vedrørende en carportbygning på en havelod. Kommunen havde tidligere givet påbud om ombygning eller nedrivning af carporten, og klageren anførte, at selve carporten var ca. 25 år gammel og ikke var blevet udvidet.
Nævnet vurderede, om kommunen var berettiget til at afvise genoptagelse af sagen. Natur- og Miljøklagenævnet bemærkede, at de ikke kunne tage stilling til kommunens oprindelige afgørelse, da den ikke var blevet påklaget rettidigt, jf. Planlovens § 60, stk. 1.
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
En kommunal rehabiliteringsplads får ikke kritik for sin håndtering af smertelindring til en terminal patient, da medicinen blev administreret korrekt efter løbende behovsvurderinger.
Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse af 3. november 2020. Denne afgørelse vedrørte...
Læs mereSagen omhandler en anmodning om genoptagelse af Energiklagenævnets afgørelse af 15. april 2016, hvor nævnet afviste at b...
Læs mereForslag til Lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren
