Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Sagen omhandler en klage fra en bredejer over Syddjurs Kommunes manglende oprensning og vedligeholdelse af Stampbækken og Østervangsbækken i henhold til det gældende regulativ. Stampbækken er et offentligt vandløb ved Ebeltoft, der er omfattet af et regulativ fra 1993, som fastsætter årlig vedligeholdelse og oprensning af bundmateriale, hvis vandløbets tilstand nødvendiggør det, dog senest når bunden ligger 10 cm over regulativmæssig bund.
Syddjurs Kommune anerkendte den 10. februar 2020 behovet for oprensning af Stampbækken, da kontrolopmålinger viste, at bundkoten lå højere end den regulativmæssige bund. Kommunen oplyste dog, at oprensningen forudsatte en dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 3, da dele af vandløbet er beskyttet efter denne bestemmelse. Kommunen havde derfor anmodet sin naturafdeling om tilsyn med henblik på sagsbehandling af en eventuel dispensation, og oprensningen var endnu ikke gennemført.
Klager anførte, at sagsbehandlingsforløbet var urimeligt langt, og at kommunen ikke havde foretaget tilstrækkelig oprensning og grødeskæring, selvom vandmængden var steget, og bækken var sandet til. Klager bestred behovet for dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 3, idet vandløbet blot løber igennem et § 3-område, og vedligeholdelsesarbejder ikke udgør en tilstandsændring, der kræver dispensation, når de udføres efter regulativet. Klager påpegede desuden, at kun en mindre del af Stampbækken er omfattet af § 3-beskyttelsen, og at kommunen heller ikke havde påbegyndt oprensning af de ubeskyttede strækninger. Endvidere mente klager, at vandløbet burde udvides for at kunne aflede større vandmængder.
Syddjurs Kommune bemærkede, at sagen var relateret til et projekt om udstykning af sommerhuse i et område, der delvist er omfattet af Naturbeskyttelsesloven § 3 og er vandlidende. Kommunen anerkendte regulativets bestemmelser om oprensning, men fastholdt, at der var behov for en dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 3, og at tilsyn med henblik herpå var undervejs.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Syddjurs Kommunes afgørelse af 10. februar 2020 om behov for oprensning af Stampbækken i Syddjurs Kommune.
Nævnet lagde til grund, at vandløbets bund for visse dele lå højere end den regulativmæssige bund, hvilket var i overensstemmelse med kommunens kontrolopmåling. Dette bekræftede behovet for oprensning i henhold til vandløbsregulativet. Nævnet henviste til , som fastslår, at vandløb skal vedligeholdes, så deres skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres, medmindre andet er fastsat i regulativet. Desuden påhviler det vandløbsmyndigheden at vedligeholde offentlige vandløb, jf. . Vandløbsregulativet, der udarbejdes af vandløbsmyndigheden, jf. , udgør det bindende retlige grundlag for forvaltningen af vandløbet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at kommunens oplysning om, at oprensningen endnu ikke var gennemført på grund af behov for dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 3, ikke udgjorde en afgørelse, der kunne påklages til nævnet. Kommunen havde ikke truffet en endelig afgørelse om forholdet, men blot oplyst om en igangværende proces. Ligeledes kunne nævnet ikke tage stilling til klagepunkter vedrørende grødeskæring af Stampbækken eller oprensning af Østervangsbækken, da Syddjurs Kommune ikke havde truffet afgørelse herom.
Nævnet oplyste, at klager, såfremt denne ønskede at klage over Syddjurs Kommunes udøvelse af sin tilsynspligt og varetagelse af opgaver som vandløbsmyndighed, skulle rette henvendelse til Ankestyrelsen, der fører tilsyn med kommunerne, jf. Kommunestyrelsesloven § 47, stk. 1.

Regeringen vil skrue hårdt op for bødestraffen til landmænd, der spreder gylle på frossen jord. Der skal sættes en stopper for den økonomiske fordel, der kan være i at risikere en bøde frem for at investere i større kapacitet i gylletankene.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Silkeborg Kommunes afgørelse om grødeskæring i Gudenåen. Sagen omhandlede kommunens beslutning om ikke at standse en igangværende ekstraordinær grødeskæring på strækningen mellem Silkeborg Langsø og Tange Sø i september 2020.
Silkeborg Kommune begrundede sin afgørelse med en udtalelse fra miljøministeren fra 2015, som tillader hyppigere grødeskæringer i "ualmindelige situationer" i henhold til et tillægsregulativ for Gudenåen. Kommunen anførte, at en kontrol af grødetilstanden og vandstanden den 19. august 2020 viste betydelig genvækst af vandplanter, hvilket nødvendiggjorde den ekstraordinære grødeskæring. Kommunen har tidligere foretaget ekstraordinære grødeskæringer i 2015 (to gange) og 2017.
Regeringen har fremsat et lovforslag, der skal modernisere det 45 år gamle strandområde og give de fem ejerkommuner friere rammer til at udvikle faciliteterne.
Fristen for tinglysning af kommunernes påbud om beskyttelse af drikkevand nær boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) er nu udløbet. 11 kommuner har fortsat ikke indberettet beskyttelse af et eneste BNBO, og 14 kommuner har kun beskyttet mellem 1 og 19 pct. Nu vil miljøministeren melde dem til Ankestyrelsen.
Danmarks Naturfredningsforening anførte, at betingelserne for ekstraordinær grødeskæring ikke var opfyldt, da der ikke forelå ualmindelige forhold, og at den hyppige anvendelse af muligheden (fire gange på fem år) fratog situationen dens undtagelseskarakter. Klageren påpegede desuden, at der ikke var meddelt dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 3, og at der ikke var foretaget en habitatvurdering. Det blev også anført, at den ekstra grødeskæring ville påvirke vandløbets bevaringsstatus negativt, og at tillægsregulativet ikke var miljøvurderet og derfor ugyldigt. Endelig fremhævede klageren, at Gudenåen ikke havde opnået målopfyldelse efter vandområdeplanen, og at kommunen ikke måtte godkende projekter, der forringer vandløbets tilstand eller forhindrer målopfyldelse.
Gudenåen er et offentligt vandløb, der løber gennem flere kommuner, herunder Silkeborg Kommune. Strækningen fra Ringvejsbroen ved Silkeborg til Kongensbro ligger i Natura 2000-område nr. 49 "Gudenå og Gjern Bakker" og habitatområde nr. 45. Vandløbet er udpeget som beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3 og er målsat til god økologisk og kemisk tilstand i Vandområdeplanerne 2015-2021. Den samlede økologiske tilstand på dele af strækningen er dog vurderet som ringe.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en sag om Aalborg Kommunes tilladelse til vandstandshævning i Smidie Fenner, Li...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Furesø Kommunes godkendelse af et reguleringsprojekt i Enghaven, der...
Læs mere