Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Struer Kommune meddelte den 12. februar 2020 landzonetilladelse til udstykning og opførelse af et enfamiliehus med integreret garage på en ubebygget matrikel, matr.nr. [m1], beliggende i landzone på ejendommen [a2], 7600 Struer. Ejendommen er en landbrugsejendom på 2,2 ha, delvist beplantet med træer, og ligger i det åbne land med spredt bebyggelse, ca. 1 km fra landsbyerne Asp og Linde, som begge er i byzone. Området er i kommuneplan 2020 udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde og skovrejsningsområde.
Ansøgningen, indsendt den 2. november 2019, omhandlede opførelse af et enfamiliehus på 165 m² samt en 56 m² integreret garage, i alt 221 m², og udstykning af matriklen til formålet. Kommunen havde oprindeligt den 26. november 2019 meddelt afslag på ansøgningen, men Teknik-, miljø- og klimaudvalget besluttede den 6. februar 2020 at ændre dette til en tilladelse. Kommunen begrundede tilladelsen med, at det ansøgte var foreneligt med planlægningsmæssige hensyn, at der ikke blev inddraget landbrugsjord i drift, og at jordbrugserhvervet ikke blev begrænset uhensigtsmæssigt.
Danmarks Naturfredningsforening klagede den 27. februar 2020 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Klagen blev modtaget af Planklagenævnet den 24. marts 2020.
Klageren anførte primært, at:
Klageren henviste desuden til kommuneplan 2013 for Struer Kommune, som indeholdt retningslinjer mod fritliggende boliger i det åbne land, og bemærkede, at den nye kommuneplan, hvor denne retningslinje udgik, endnu ikke var vedtaget. Endvidere påpegede klageren, at der var ledige huse i nærliggende opland og landsbyer, som ansøger kunne benytte, og at nedrivning af boliger andre steder var irrelevant for sagens landskabsinteresser.
Struer Kommune bemærkede, at det som yderkommune var en udfordring at tiltrække tilflyttere, som efterspurgte naturnære områder. Kommunen ønskede at imødekomme bosætningspotentialet og vurderede, at tilladelsen ikke var uforenelig med øvrige planmæssige hensyn. Kommunen anførte også, at den omtalte retningslinje i kommuneplan 2013 var udtaget af den seneste revision, da forholdet var reguleret i planloven. Endelig mente kommunen, at der samlet set skete en reduktion i antallet af boliger i det åbne land, da boliger nedrives andre steder i kommunen.
Ansøgeren anførte, at der ikke fandtes ledige ejendomme i området, der opfyldte ansøgerens ønsker, og at sagen ikke ville danne præcedens, medmindre der var tale om meget sammenlignelige forhold, hvilket ansøgeren ikke mente var tilfældet andre steder i kommunen.
Planklagenævnet har kompetence til at behandle klager over kommunale afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1.
Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land og sikre, at bymæssig udvikling sker i planlagte områder. Landzonereglerne skal administreres under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt erhvervslivets muligheder for vækst og udvikling. Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse, medmindre det er nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Ved vurderingen lægges der stor vægt på lovens almene formål og afgørelsens præcedensvirkning.
Udstykning i landzone kræver landzonetilladelse i henhold til Planlovens § 35, stk. 1. Formålet er at sikre, at udstykninger til bebyggelse eller anden anvendelse vurderes i forhold til planlovens formål. Som altovervejende hovedregel gives der ikke tilladelse til udstykning, der skaber en ny, frit omsættelig ejendom i det åbne land. Udstykning til boligformål skal som udgangspunkt ske i områder, der er udlagt til boligformål gennem planlægning.
Efter hidtidig praksis gives som altovervejende hovedregel afslag på ansøgninger om at opføre fritliggende boliger i det åbne land og i områder med spredt bebyggelse. Nævnet foretager en konkret vurdering, men praksis er særligt restriktiv tæt på byzone og lige uden for landsbyer for at opretholde en klar grænse mellem by og land. Nye boliger i landzone bør baseres på planlægning, typisk lokalplanlægning, med offentlig inddragelse.
Planklagenævnet fandt, at der ikke kunne gives landzonetilladelse til det ansøgte, da det var i strid med landzonebestemmelsernes formål om at undgå spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land, jf. Planlovens § 35, stk. 1.
Nævnet lagde vægt på følgende:
Planklagenævnet ændrede Struer Kommunes afgørelse af 12. februar 2020 om landzonetilladelse til udstykning til og opførelse af enfamiliehus på ejendommen [a2], 7600 Struer, matr.nr. [m1], til et afslag. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Akademiraadet
Sagen omhandler Halsnæs Kommunes landzonetilladelse af 24. januar 2019 til opførelse af et enfamiliehus på en landbrugsejendom i Hundested. Ejendommen, der er på 14,0 ha, ligger i landzone, kystnærhedszonen og et område udpeget som værdifuldt landskab i kommuneplanen. På ejendommen findes et stuehus, to beboelsesbygninger til en døgninstitution samt flere bygninger til hestehold.
Ansøgningen om det nye enfamiliehus blev indsendt af ejendommens ejere den 6. november 2018. Baggrunden for ansøgningen var et ønske om at omdanne det eksisterende stuehus, som institutionen lejer, udelukkende til institutionsformål. Samtidig var der et behov for en ny bolig til den næste generation, der skulle overtage ridecenteret og have opsyn med dyrene. Kommunen gav tilladelse i henhold til Planloven § 35, stk. 1, med den begrundelse, at den nye bolig kunne indpasses i landskabet og den eksisterende bygningsmasse. Kommunen lagde vægt på, at ejere af landbrugsejendomme har ret til en tidssvarende bolig, og at den eksisterende bolig skulle nedlægges som beboelse, når den nye bolig blev taget i brug.
Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
En nabo klagede over afgørelsen til Planklagenævnet den 8. februar 2019. Klageren anførte navnlig:
Planklagenævnet fastslog, at klagen var rettidigt indgivet, da den blev modtaget af kommunen inden for klagefristen på fire uger.
Sagen omhandler en klage over Struer Kommunes landzonetilladelse til opførelse af en helårsbolig på 151 m² med 15 m² ove...
Læs mereSagen omhandler Hillerød Kommunes afslag på en landzonetilladelse til opførelse af en helårsbolig på en ubebygget ejendo...
Læs mere