Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler Guldborgsund Kommunes afgørelse af 4. februar 2020 om, at fastsættelse af flodemål i Hejrede Sø ikke er omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Hejrede Sø er en del af Natura 2000-området N177 Maribosøerne, som inkluderer fuglebeskyttelsesområde nr. 87 og habitatområde nr. 156.
Hejrede Sø har historisk set haft en pumpepraksis, der ikke har været i overensstemmelse med det gældende vandløbsregulativ fra 2000. Vandstanden er blevet pumpet ned til vedligeholdelseskoten, hvilket har resulteret i en lavere vandstand end regulativet foreskriver. Guldborgsund Kommune forsøgte i 2014 at fastsætte et nyt regulativ, men denne afgørelse blev ophævet og hjemvist af Miljø- og Fødevareklagenævnet den 12. oktober 2017, da kommunens væsentlighedsvurdering af påvirkningen på Natura 2000-området ikke var tilstrækkelig.
Guldborgsund Kommune traf den 4. februar 2020 afgørelse i medfør af Miljøvurderingsloven § 21 om, at fastsættelse af flodemål i Hejrede Sø ikke er omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Kommunen begrundede afgørelsen med, at de fastsatte koter var valgt ud fra tidligere målte vandstande og pumpepraksis i søen. De fastsatte flodemål er en sommerkoten på 7,30 m DVR90 og en vinterkoten på 7,50 m DVR90, som styres med trinvis, automatisk pumpedrift. Kommunen vurderede, at dette ikke ville have en negativ indvirkning på miljøet eller de omkringliggende arealer, herunder Natura 2000-området, da vandstanden ikke ville ændre sig væsentligt i forhold til de nuværende forhold.
Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 3. marts 2020 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at:
Klager anmodede derfor Miljø- og Fødevareklagenævnet om at ophæve screeningsafgørelsen og hjemvise sagen til fornyet behandling. Guldborgsund Kommune fastholdt sin afgørelse og henviste til screeningsskemaet, Miljøvurderingsloven og en Natura 2000-væsentlighedsvurdering.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet klagen over Guldborgsund Kommunes screeningsafgørelse i henhold til Miljøvurderingsloven § 49, stk. 1. Nævnets prøvelse er begrænset til retlige spørgsmål, jf. .
Det følger af Miljøvurderingsloven § 15, stk. 1, at projekter, der kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet, kræver tilladelse efter en miljøvurdering. Projekter omfattet af lovens bilag 1 er altid miljøvurderingspligtige, mens projekter omfattet af bilag 2 kræver en screeningsafgørelse efter Miljøvurderingsloven § 21 for at afgøre, om de kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet. Ved screeningen skal myndigheden tage hensyn til kriterierne i lovens bilag 6.
Nævnenes Hus' praksis tilsiger, at vurderingen efter miljøvurderingsloven skal tage udgangspunkt i de faktiske (lovlige) aktiviteter. Guldborgsund Kommunes screeningsafgørelse, herunder væsentlighedsvurderingen, var baseret på, at vandstanden ikke ville ændre sig væsentligt i forhold til de nuværende målte vandstande og pumpepraksis i Hejrede Sø. Disse nuværende forhold er imidlertid opstået som følge af en pumpepraksis, der ikke har været i overensstemmelse med det gældende vandløbsregulativ.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Guldborgsund Kommunes screeningsafgørelse var truffet på et forkert grundlag og led af en væsentlig retlig mangel. Nævnet lagde vægt på, at myndigheden ved vurderingen af miljøpåvirkningen skulle have taget udgangspunkt i den ændring, der ville ske fra de gældende regulativfastsatte flodemål til de nuværende faktiske – og med projektet ønskede – flodemål.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Guldborgsund Kommunes afgørelse af 4. februar 2020 om, at fastsættelse af flodemål i Hejrede Sø ikke er omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse, og hjemviser sagen til fornyet behandling. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Eventuel retssag skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Miljøvurderingsloven § 54, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Siden 1. januar 2021 har spildevandsselskaber håndteret klimatilpasning af tag- og overfladevand efter nye regler. Nu vurderes den praktiske anvendelse af reguleringen i en ny evaluering udarbejdet af Energistyrelsen og Miljøstyrelsen.


Sagen omhandler Lolland Kommunes afgørelse af 7. september 2018 om isætning af stemmeplanker i et reguleringsbygværk i Hunse Å. Formålet med isætningen er at regulere vandstanden i Maribo Søndersø og Nørre Sø, som er offentlige vandløb og en del af Natura 2000-område nr. 177.
I 1997 blev der etableret et afløbsbygværk i Hunse Å med det formål at fastholde en vandstand på kote 8,72 DVR90 i Nørresø. Det viste sig dog, at bygværket ikke kunne opretholde den ønskede vandstand, da overfaldskanten var for lav, og indløbet til omløbsstryget var for stort. Som en løsning blev der opsat 10 cm høje planker for at forhøje overløbskanten og minimere indløbet til omløbsstryget.
Regeringen vil skrue hårdt op for bødestraffen til landmænd, der spreder gylle på frossen jord. Der skal sættes en stopper for den økonomiske fordel, der kan være i at risikere en bøde frem for at investere i større kapacitet i gylletankene.
Rapporten om det faglige grundlag for kvælstofindsatsen er nu oversendt til Folketinget og vil indgå i udmøntningen af den grønne trepartsaftale.
Det tidligere Storstrøms Amt udarbejdede i 2002 en betjeningsvejledning for opsætning og nedtagning af stemmeplankerne. Lolland Kommune traf i 2011 en afgørelse om, at isætning af plankerne var i henhold til reguleringstilladelsen fra 1997. Denne afgørelse blev dog ophævet af Natur- og Miljøklagenævnet på grund af inkompetent myndighed.
I 2015 traf Lolland Kommune en ny afgørelse, som igen blev påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Nævnet hjemviste sagen i 2017, da isætning af stemmeplankerne blev betragtet som en ændring af driftsforholdene, der krævede en tilladelse efter Vandløbslovens § 48.
Lolland Kommune traf den 7. september 2018 afgørelse om at tillade isætning af 10 cm høje planker i udløbsbygværket fra Nørresø til Hunse Å. Afgørelsen er truffet efter Vandløbslovens § 48 og Bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering m.v. Den nye betjeningsvejledning forventes at sænke den gennemsnitlige vandstand i Søndersø med ca. 2 cm i forhold til hidtidig praksis. Kommunen vurderede, baseret på Orbicons konsekvensvurdering, at denne ændring ikke ville skade Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag.
Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 5. oktober 2018. Klager anførte navnlig, at:
Lolland Kommune fastholdt, at den gennemsnitlige sænkning af vandstanden ikke ville have negative konsekvenser for Natura 2000-området, og at sagen drejede sig om en lovliggørelse af at holde på vandet om sommeren for at sikre en stabil vandstand.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Region Sjællands afgørelse om, at råstofindvinding på en ejendom ...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Silkeborg Kommunes afgørelse ...
Læs mere