Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Kystdirektoratets afslag på dispensation til arealoverførsel af landbrugsjord inden for strandbeskyttelseslinjen i Haderslev Kommune. Klager, der ejer en ejendom med seks sommerhuse, ønskede at erhverve et areal på ca. 2.500 – 3.750 m² fra en tilstødende landbrugsejendom. Formålet var at omdanne arealet fra konventionelt opdyrket landbrugsjord til et uopdyrket naturområde for at skabe et rekreativt område, øge afstanden til den dyrkede mark og mindske gener fra sprøjtemidler, kemikalier og støv.
Kystdirektoratet meddelte afslag på dispensationen i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1 og Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1. Direktoratet begrundede afslaget med, at der var tale om et relativt stort areal, og at en dispensation kunne medføre en uønsket præcedensvirkning. Kystdirektoratet vurderede, at arealet sandsynligvis ville overgå til have- eller vejareal, selvom klager havde tilbudt at tinglyse en deklaration om, at arealet skulle henligge ubebygget og uden brug af pesticider eller gødning.
Klager påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet med følgende hovedargumenter:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og Haderslev Kommune støttede klagerens ansøgning. DOF fremhævede, at omlægningen ville øge biodiversiteten og forbedre leveforholdene for fugle. Haderslev Kommune vurderede, at arealoverførslen ikke ville påvirke kystlandskabet negativt, forudsat at der ikke blev opført bebyggelse, og at den ville styrke forbindelsen mellem naturområderne i området.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Kystdirektoratets afgørelse af 18. februar 2020 fra et afslag til en dispensation for arealoverførslen. Afgørelsen blev truffet i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1, jf. Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1, jf. Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 4.
Nævnet fandt, at der forelå et særligt tilfælde, som kunne begrunde en dispensation. Dette blev betinget af, at der på det overførte areal tinglyses en deklaration om, at arealet skal henligge ubebygget og i uopdyrket naturtilstand. Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år, jf. Naturbeskyttelsesloven § 66, stk. 2.
Nævnet lagde vægt på, at omlægningen fra opdyrket landbrugsareal til et ubebygget og uberørt naturområde medfører en mindre belastende anvendelse for naturen. Desuden flyttes det opdyrkede landbrugsareal længere væk fra kysten, hvilket samlet set vurderes som et naturforbedrende tiltag til gavn for blandt andet et øget fugleliv.
Nævnet vurderede, at risikoen for en uønsket præcedensvirkning var begrænset, da der var tale om et relativt beskedent areal i bredden, og området er karakteriseret ved en fællesgrund med seks mindre sommerhuse omgivet af landbrugsarealer. Nævnet fandt desuden ikke grundlag for at tilsidesætte Kystdirektoratets vurdering af, at det ansøgte ikke ville påvirke Natura 2000-området væsentligt eller medføre beskadigelse af leve- eller voksesteder for beskyttede arter, herunder dem der fremgår af Habitatdirektivets bilag IV.
Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.
Regeringen har fremsat et lovforslag, der skal modernisere det 45 år gamle strandområde og give de fem ejerkommuner friere rammer til at udvikle faciliteterne.
Sagen omhandler en klage over Kystdirektoratets afslag på dispensation til arealoverførsel inden for strandbeskyttelseslinjen i Kalundborg Kommune. Klager, ejeren af matr.nr. F3, F4 og F5, ønskede at købe ca. 1.400 m² af den tilgrænsende ejendom, matr.nr. F1, for at overføre arealet til matr.nr. F3.
Ansøgningen var begrundet i klagers ønske om at fremtidssikre muligheden for at flytte et eksisterende sommerhus længere væk fra kysten. Dette skyldes, at erosion over de seneste år har fjernet 10-12 meter af klagers ejendom. Klager anførte desuden, at arealoverførslen ville reducere antallet af ejendomme inden for strandbeskyttelseslinjen og forhindre forventninger om selvstændig sommerhusbebyggelse på de sammenlagte matrikler.
For 45 år siden blev det syv kilometer lange strand- og naturområde, Køge Bugt Strandpark, anlagt på den sjællandske vestegn. Med sine mange natur- og strandområder, fire lystbådehavne og kunstmuseet Arken er strandparken allerede i dag et trækplaster for områdets op mod 200.000 indbyggere og gæster fra hele regionen.
Fredag d. 7. februar kl. 10:30 vil minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin besøge Greve Marina for at markere fremsættelsen af lovforslag om modernisering af Køge Bugt Strandpark.
Ejendommene er beliggende i Myrekærshuse, Kalundborg, ud til kysten. Matr.nr. F3, F4 og F5 er i deres helhed omfattet af strandbeskyttelseslinjen, mens matr.nr. F1 er delvist omfattet. Det ansøgte areal ligger ca. 62 meter fra kysten og inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje. Matr.nr. F4 er desuden delvist beliggende i Natura 2000-område nr. 166, Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord.
Kystdirektoratet meddelte afslag på dispensationen den 27. marts 2017. Begrundelsen var, at formålet med arealoverførslen – at udvide arealet for at muliggøre flytning af sommerhuset – ville medføre faktiske ændringer af landskabet. Direktoratet vurderede, at dette ikke udgjorde et "særligt tilfælde", der kunne begrunde en dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 15.
Klager påklagede afgørelsen den 24. april 2017 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at der var tale om et særligt tilfælde, da arealoverførslen ikke ville medføre uheldige faktiske ændringer af kystlandskabet, idet arealet ligger landværts og bag eksisterende bebyggelse og bevoksning. Klager var indforstået med, at en dispensation kunne gives på vilkår af, at matr.nr. F3, F4 og F5 sammenlægges til én fast ejendom. Klager præciserede, at formålet var at fremtidssikre muligheden for at nedrive sommerhuset på matr.nr. F4 og i stedet udvide eller ombygge annekset på matr.nr. F3 til et sommerhus, placeret længere fra kysten.
Under sagens behandling fremsendte Kystdirektoratet supplerende oplysninger om den oprindelige strandbeskyttelseslinjes placering fra 1941. Det fremgik, at den oprindelige linje var labil og ændrede sig med kystskræntens beliggenhed. Ved revisionen i 2001 blev matr.nr. F3, F4 og F5 omfattet af den udvidede strandbeskyttelseslinje, mens matr.nr. F1 blev delvist omfattet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Naturstyrelsens afslag på en ansøgning om arealoverførsel inde...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Naturstyrelsens afslag på dispensation til at udvide et eksistere...
Læs mere