Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en sag om gyldigheden af Fredningsnævnet for Østsjællands afgørelse fra 11. december 2013, der gennemførte en fredning af områder ved Gl. Lejre og Ledreborg Allé i Roskilde og Lejre kommuner. Fredningen, der omfatter ca. 486 hektar, hvoraf størstedelen er privatejet, havde til formål at bevare det smukke og uberørte landskab som et overvejende åbent område og sikre oplevelsen af Ledreborg Allé.
Fredningssagen blev rejst i december 2012 som reaktion på Region Sjællands forslag til en ny råstofplan, der udlagde store arealer i fredningsområdet til råstofgravning. Fredningsnævnets afgørelse blev påklaget af private lodsejere, Lejre Kommune, Region Sjælland og Vejdirektoratet, primært med fokus på mulighederne for råstofgravning.
Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede fredningen med samme afgrænsning, dog undtaget Vejdirektoratets arealer. Nævnet vurderede, at lodsejerne ikke havde en berettiget forventning om råstofgravning på de fredede arealer.
Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse blev indbragt for Retten i Roskilde af ni lodsejere, der påstod fredningen ugyldig, bl.a. med henvisning til, at råstofloven tilsidesætter naturbeskyttelsesloven. Byretten frifandt Miljø- og Fødevareklagenævnet og fastslog, at råstoflovens regler ikke går forud for naturbeskyttelseslovens regler om fredning. Tre lodsejere ankede dommen til Østre Landsret med et nyt anbringende om, at fredningsafgørelsen var truffet uden iagttagelse af reglerne i Miljøvurderingsloven og SMV-direktivet (Direktiv 2001/42/EF).
Foranlediget af dette nye anbringende besluttede Miljø- og Fødevareklagenævnet at genoptage behandlingen af fredningsafgørelsen, specifikt vedrørende spørgsmålet om miljøvurdering. Landsretten satte den videre behandling af retssagen i bero.
Fredningsnævnet for Østsjælland traf den 7. oktober 2020 afgørelse efter Miljøvurderingsloven § 10, jf. Miljøvurderingsloven § 8, stk. 2, om, at fredningsforslaget ikke var omfattet af krav om miljøvurdering. Nævnet lagde vægt på, at fredningen alene fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan og ikke forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet. Det blev også bemærket, at fredningen kun udgør en mindre del (ca. 10 %) af de samlede grave- og interesseområder i Roskilde Regionale Graveområde, og at de landskabelige værdier opvejer dette.
Miljø- og Fødevareklagenævnet traf den 22. august 2022 afgørelse om ikke at give medhold i klager over fredningsnævnets screeningsafgørelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte fredningsnævnets vurdering, da fredningsforslagets bestemmelser ikke indebærer væsentlige ændringer eller nye aktiviteter udover naturpleje og øget færdsel til fritidsformål. Nævnet bemærkede desuden, at fredningsnævnet havde forholdt sig til indsigelserne om råstoflovgivningen.
Lodsejerne har anført, at Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke kan lovliggøre en manglende SMV-procedure ved at anmode førsteinstansen om at gennemføre den, og at nævnet ikke har hjemmel til at delegere sin prøvelseskompetence. De har gjort gældende, at Natur- og Miljøklagenævnets fredningsafgørelse er ugyldig og bortfalder på grund af manglende overholdelse af miljøvurderingslovens regler. Lodsejerne har henvist til EU-Domstolens praksis, herunder dommen af 24. juni 2020 (sag C-24/19), der omhandlede konsekvensen af manglende miljøvurdering af en retsakt. Professor dr. jur. Peter Pagh har påpeget, at fredningen er en speciel arealregulering, der forhindrer råstofudlægning, og at de miljømæssige konsekvenser af denne ændring ikke er belyst, hvilket adskiller sagen fra en tysk sag, hvor EU-Domstolen fandt, at en landskabsbeskyttelsesbekendtgørelse ikke var omfattet af SMV-direktivet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har afgjort, at Fredningsnævnet for Østsjællands afgørelse af 11. december 2013 om fredning af områder ved Gl. Lejre og Ledreborg Allé ikke er ugyldig.
Nævnet vurderede, at den manglende iagttagelse af miljøvurderingsreglerne forud for Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 26. april 2016 udgjorde en retlig mangel. Spørgsmålet var herefter, om denne mangel medførte fredningsafgørelsens ugyldighed.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har lagt vægt på EU-Domstolens praksis, herunder dommene i sag C-72/12 (Gemeinde Altrip), sag C-137/14 (Kommissionen mod Tyskland) og sag C-535/18 (Land Nordrhein-Westfalen). Disse domme fastslår, at ikke enhver processuel fejl nødvendigvis medfører en afgørelses ugyldighed, især hvis fejlen ikke har påvirket afgørelsens indhold, og den berørte offentligheds rettigheder ikke er krænket.
Nævnet fandt, at den manglende forudgående miljøscreening af fredningen ikke udgør en mangel eller processuel fejl, der medfører ugyldighed. Dette skyldes, at den efterfølgende gennemførte screeningsproces har fastslået, at fredningsnævnets afgørelse ikke ville have været anderledes, hvis screeningen var foretaget forudgående. Det er desuden godtgjort, at den manglende forudgående iagttagelse af Miljøvurderingslovens screeningskrav ikke har frataget den berørte offentlighed de retssikkerhedsgarantier, som regelgrundlaget har til formål at sikre. Offentligheden, herunder klagerne, har haft mulighed for at fremsætte synspunkter og indsigelser under hele fredningssagens behandling, og deres synspunkter vedrørende råstofindvinding er blevet behandlet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har i sin afgørelse af 22. august 2022 i medfør af Miljøvurderingsloven § 48 prøvet fredningsnævnets screeningsafgørelse og fundet, at fredningsforslaget ikke udløser krav om miljøvurdering. De vedtagne fredningsbestemmelser indebærer meget begrænsede ændringer i forhold til det oprindelige fredningsforslag.
Som følge heraf står Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om fredning af 26. april 2016 fortsat ved magt. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1.
Stevns Klint blev i 2014 optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Senere rejste Stevns Kommune og Danmarks Naturfredningsforening sag om fredning af Stevns Klint.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Fredningsnævnet for Nordjylland, Sydøstlige dels, afgørelse om etablering af et naturgenopretningsprojekt på en ejendom i Lille Vildmose. Klagen blev indgivet af ejeren af den berørte ejendom.
Stevns Klint blev i 2014 optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Senere rejste Stevns Kommune og Danmarks Naturfredningsforening sag om fredning af Stevns Klint.
Fredningsmyndighedernes revision og erstatningsudmåling for Farumgård står ved magt, efter Retten i Lyngby har vurderet, at en historisk tilbagekaldelsesret fra 1949 er bortfaldet.
Fredningsnævnet for Nordsjælland traf den 1. oktober 2018 afgørelse om at gennemføre en fredning af Keldsø-området i Gri...
Læs mereFredningsnævnet for Midtjylland, østlig del, traf den 17. august 2017 afgørelse om at gennemføre en fredning af Kalø Vig...
Læs mere