Afslag på lovliggørende dispensation til kunstgræs og stengærde inden for søbeskyttelseslinjen stadfæstes

En ejendom i Skanderborg Kommune, beliggende direkte ned til Rye Mølle Sø, er omfattet af en reduceret søbeskyttelseslinje. På ejendommen er der etableret en kunstgræsplæne på ca. 700 m² og en stensætning. Skanderborg Kommune besigtigede ejendommen og vurderede, at etableringen krævede dispensation fra søbeskyttelseslinjen.

Skanderborg Kommune meddelte den 9. januar 2020 afslag på lovliggørende dispensation til kunstgræsset og stensætningen og udstedte påbud om fjernelse. Kommunen begrundede afslaget med, at kunstgræsset og stensætningen er unaturlige belægninger, der hindrer naturlig plantevækst og dermed forringer levevilkårene for plante- og dyreliv, hvilket strider mod formålet med søbeskyttelseslinjen. Kommunen vurderede desuden, at en dispensation kunne medføre en uønsket præcedensvirkning. Kommunen meddelte dog dispensation til den terrænregulering, der var foretaget i forbindelse med anlæggelsen af kunstgræsset.

Ejendommens ejer påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 6. februar 2020. Klager anførte, at kunstgræsset og stensætningen ikke kræver dispensation fra søbeskyttelseslinjen, da de ikke er omfattet af forbuddet i Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1. Klager argumenterede for, at kunstgræsset er en bagatelmæssig ændring, der tillader nedsivning af vand og opvækst af naturligt græs og ukrudt.

Klager gjorde gældende, at hvis dispensation var påkrævet, burde det ansøgte være omfattet af undtagelsen for beplantning i eksisterende haver i Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 2, nr. 2, da arealet har været anvendt som have siden 1913. Klager henviste også til, at praksis for søbeskyttelseslinjen er mindre restriktiv i byzone og ved generelt reducerede beskyttelseslinjer. Endvidere anførte klager, at kommunen ikke havde foretaget en konkret proportionalitetsvurdering, og at omkostningerne ved fjernelse var uforholdsmæssige i forhold til den miljømæssige gevinst.

Skanderborg Kommune fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at kunstgræsset og stensætningen er placeret nær søen og i tilknytning til rørskoven, som fungerer som spredningskorridor og levested for dyr og planter. Kommunen afviste, at der var synlig plantevækst i kunstgræsset ved besigtigelsen, og understregede, at en dispensation ville skabe uønsket præcedens for sønære arealer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Skanderborg Kommunes afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til etablering af kunstgræs og stengærde inden for søbeskyttelseslinjen.

Vurdering af dispensationsbehov

Nævnet fandt, at Skanderborg Kommune havde foretaget en konkret og individuel vurdering af sagen. Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at kunstgræsset og stengærdet ikke er omfattet af undtagelsen for beplantning i eksisterende haver i , da der er tale om et syntetisk materiale og ikke beplantning. Ligeledes fandt nævnet, at det ansøgte ikke var omfattet af undtagelsen i for mindre anlæg i tilknytning til boligen, da det var etableret ca. 20 meter fra boligen. Derfor krævede etableringen dispensation fra forbuddet i .