Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Randers Kommunes afslag på en lovliggørende dispensation til nedlæggelse af et dige. Diget, beliggende på en mark ved Harridslev, blev fjernet i perioden 1999-2000. Ejeren ansøgte om dispensation i 2019 efter henvendelse fra kommunen, som var blevet gjort opmærksom på forholdet af Slots- og Kulturstyrelsen.
Randers Kommune meddelte den 8. januar 2020 afslag på dispensation. Kommunen vurderede, at diget havde både landskabelig, biologisk og kulturhistorisk værdi. Den kulturhistoriske værdi blev underbygget af, at diget fremgik af historiske kort fra 1836 og fremefter og indgik i et større netværk af diger relateret til udskiftningen af Harridslev by i 1783. Kommunen fandt ikke, at der forelå særlige tilfælde, der kunne begrunde en dispensation.
Klageren, repræsenteret ved en konsulent, anførte flere punkter i klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet:
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Randers Kommunes afgørelse. Nævnet fastslår, at diget er omfattet af beskyttelsen i Museumsloven § 29 a, stk. 1, da det er angivet på Geodatastyrelsens kortværk i den seneste reviderede udgave før 1. juli 1992, jf. Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende § 1, stk. 1.
Nævnet er enig med kommunen og Museum Østjylland i, at diget har en væsentlig kulturhistorisk og landskabelig værdi. Det understreges, at diget fremgår tydeligt af historiske kort og har en fortælleværdi om den senere udstykning af jorderne ved Harridslev. Landskabeligt bidrog diget til at skabe perspektiv og opdele landskabet.
Ifølge Museumsloven § 29 j, stk. 2 kan der kun i "særlige tilfælde" dispenseres fra forbuddet mod at ændre beskyttede diger. Praksis for dette er yderst restriktiv. Nævnet finder ikke, at der foreligger sådanne særlige tilfælde. Driftsøkonomiske hensyn og det faktum, at diget blev nedlagt for mange år siden, kan ikke begrunde en dispensation. Afgørelsen om afslag på lovliggørende dispensation fastholdes derfor.
Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr ikke.
Slots- og Kulturstyrelsen har kortlagt 31.000 km sten- og jorddiger i et nyt digitalt kort, der giver en langt mere præcis oversigt over Danmarks kulturhistoriske landskabsgrænser.
Sagen omhandler en klage over Slagelse Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til fjernelse af et dige. Diget, D00.105.899, er ca. 340 meter langt og strækker sig fra vest til øst med et mindre knæk i nordlig retning. Det opdeler et større dyrket areal fra et smallere dyrket areal på samme matrikelnummer og fremgår af luftfotos frem til 2012. Ifølge kommunen er der tale om et udskiftningsdige fra stjerneudskiftningen af Sønderup. Kommunen havde allerede i 2013 meddelt afslag på nedlæggelse af diget med henvisning til dets historiske, landskabelige og biologiske betydning, især knækket på diget.
Klager ansøgte den 28. november 2016 på ny om lovliggørende dispensation til nedlæggelse af diget. Ansøgningen var betinget af, at to andre diger på klagers ejendom, med længder på henholdsvis ca. 125 og 380 meter, blev udpeget som beskyttede erstatningsdiger. Disse erstatningsdiger var ikke beskyttede i den vejledende registrering.
Naturskaderådet har afgjort, at ejere af boliger og sommerhuse uden for diget ved Diernæs Strandby ikke er berettiget til erstatning efter stormfloden 20.-21. oktober 2023.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Slagelse Kommune meddelte den 13. juni 2017 afslag på ansøgningen i medfør af Museumslovens § 29 a, stk. 1 og Museumslovens § 29 j, stk. 2. Kommunen lagde til grund, at det ikke kunne udelukkes, at de foreslåede erstatningsdiger kunne have større historisk, biologisk eller landskabelig betydning end det nedlagte jorddige. Kommunen henviste til en restriktiv administrationspraksis, herunder vejledningen om beskyttede sten- og jorddiger, og vurderede, at der ikke var praksis for at nedlægge eksisterende, beskyttede diger af hensyn til jordbrugsmæssige interesser mod udpegning af andre, ikke-beskyttede diger. Desuden anførte kommunen, at der generelt ikke bør ske retlig lovliggørelse af et forhold, der ikke ville være meddelt dispensation til, hvis der var ansøgt på forhånd.
Klager påklagede afgørelsen den 11. juli 2017 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at de foreslåede erstatningsdiger havde større kulturhistorisk betydning som ejerlavsdiger, og at udskiftningsdiger ikke nødvendigvis rangerede højere. Klager fremhævede også erstatningsdigernes større betydning som levested og spredningskorridor for dyre- og planteliv, da de begge løber fra en mose og videre til andre mark- og ejendomsskel. Endelig anførte klager, at erstatningsdigerne havde en meget større landskabelig betydning som karaktergivende element, da de var højere, bredere og beplantede.
Sagen omhandler en klage over Odense Kommunes afslag på en lovliggørende dispensation til fjernelse af et beskyttet jord...
Læs mereSagen omhandler en klage over Haderslev Kommunes afgørelse af 27. november 2017, der meddelte dispensation til nedlæggel...
Læs mere