Miljø- og Fødevareklagenævnets afvisning af klage fra lokal forening vedrørende dispensationer til opgradering af rostadion ved Bagsværd Sø og Lyngby Sø

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage fra en lokal forening vedrørende Fredningsnævnet for Københavns afgørelser af 12. og 13. oktober 2019. Disse afgørelser omhandlede dispensationer til en række forhold i forbindelse med opgradering af rostadion og lignende aktiviteter i og ved Bagsværd Sø og Lyngby Sø i Gladsaxe Kommune. Dispensationerne blev givet i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1.

Baggrund for dispensationerne

Fredningsnævnet for København havde truffet syv afgørelser om dispensationer til udgravninger, terrænændringer, træfældninger, opførelse af bygninger, nedlæggelse og etablering af stier, flytninger og nyopførelser af bådebroer samt opstilling af legeredskaber. Disse aktiviteter fandt sted i områder omfattet af fredninger af Bagsværd Sø og Lyngby Sø med omgivelser (afgørelse af 26. juni 2013) samt Radiomarken (afgørelse af 28. december 1993).

Klagen og foreningens formål

Den lokale forening påklagede afgørelserne den 4. november 2019 og henviste i det hele til en klage indbragt af Danmarks Naturfredningsforening. Klagen anførte, at afgørelserne indeholdt forvaltningsretlige fejl og mangler, at projektet var for omfattende til at være en modernisering som forudsat i fredningen, og at det ansøgte var i strid med fredningens formål.

Foreningen, stiftet den 29. maj 2019, er en kontingentforening med vedtægter, der angiver et tværpolitisk formål om at fremme natur, klima og miljø samt ubetinget at forsvare alle fredninger i Gladsaxe Kommune. Kontingentbetalingen består alene af gebyrer i forbindelse med klager.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen fra den lokale forening. Afvisningen skyldtes, at nævnet fandt, at foreningen ikke var klageberettiget i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 86, stk. 1.

Begrundelse for afvisning af klageberettigelse

Nævnet vurderede, at foreningen hverken var adressat for afgørelsen, ejer af ejendommen, en offentlig myndighed eller en landsdækkende forening eller organisation. Selvom lokale foreninger kan være klageberettigede, hvis de har en væsentlig interesse i afgørelsen og et lokalt tilhørsforhold, fandt nævnet ikke, at den pågældende forening opfyldte disse krav.

Nævnet lagde vægt på, at foreningens interesse i natur og miljø var for generelt og bredt formuleret i dens vedtægter. Formålet om ubetinget at forsvare alle gældende fredninger ved at føre klagesager blev ikke anset for at være en sådan lokal interesse, der på væsentlig måde påvirker foreningens aktiviteter, og som er værnet i naturbeskyttelsesloven. Nævnet bemærkede desuden, at Fredningsnævnets afgørelser også var påklaget af Danmarks Naturfredningsforening, og at disse klager ville blive behandlet.