Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage fra en lokal forening vedrørende Fredningsnævnet for Københavns afgørelser af 12. og 13. oktober 2019. Disse afgørelser omhandlede dispensationer til en række forhold i forbindelse med opgradering af rostadion og lignende aktiviteter i og ved Bagsværd Sø og Lyngby Sø i Gladsaxe Kommune. Dispensationerne blev givet i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1.
Fredningsnævnet for København havde truffet syv afgørelser om dispensationer til udgravninger, terrænændringer, træfældninger, opførelse af bygninger, nedlæggelse og etablering af stier, flytninger og nyopførelser af bådebroer samt opstilling af legeredskaber. Disse aktiviteter fandt sted i områder omfattet af fredninger af Bagsværd Sø og Lyngby Sø med omgivelser (afgørelse af 26. juni 2013) samt Radiomarken (afgørelse af 28. december 1993).
Den lokale forening påklagede afgørelserne den 4. november 2019 og henviste i det hele til en klage indbragt af Danmarks Naturfredningsforening. Klagen anførte, at afgørelserne indeholdt forvaltningsretlige fejl og mangler, at projektet var for omfattende til at være en modernisering som forudsat i fredningen, og at det ansøgte var i strid med fredningens formål.
Foreningen, stiftet den 29. maj 2019, er en kontingentforening med vedtægter, der angiver et tværpolitisk formål om at fremme natur, klima og miljø samt ubetinget at forsvare alle fredninger i Gladsaxe Kommune. Kontingentbetalingen består alene af gebyrer i forbindelse med klager.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen fra den lokale forening. Afvisningen skyldtes, at nævnet fandt, at foreningen ikke var klageberettiget i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 86, stk. 1.
Nævnet vurderede, at foreningen hverken var adressat for afgørelsen, ejer af ejendommen, en offentlig myndighed eller en landsdækkende forening eller organisation. Selvom lokale foreninger kan være klageberettigede, hvis de har en væsentlig interesse i afgørelsen og et lokalt tilhørsforhold, fandt nævnet ikke, at den pågældende forening opfyldte disse krav.
Nævnet lagde vægt på, at foreningens interesse i natur og miljø var for generelt og bredt formuleret i dens vedtægter. Formålet om ubetinget at forsvare alle gældende fredninger ved at føre klagesager blev ikke anset for at være en sådan lokal interesse, der på væsentlig måde påvirker foreningens aktiviteter, og som er værnet i naturbeskyttelsesloven. Nævnet bemærkede desuden, at Fredningsnævnets afgørelser også var påklaget af Danmarks Naturfredningsforening, og at disse klager ville blive behandlet.
Som følge af afvisningen af klagen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr til foreningen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 3.

Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.


Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Fredningsnævnet for Københavns afgørelse af 12. oktober 2019. Afgørelsen meddelte dispensation til omfattende ændringer ved Danmarks Rostadion i Bagsværd Sø, herunder afgravning af brinker, fjernelse af rørskov, terrænregulering, etablering af grusflader og betonbrønde samt midlertidig begrænsning af offentlighedens adgang. Projektet havde til formål at opgradere rostadionet til international standard.
Området er omfattet af to fredninger: Radiomark-fredningen fra 1993, der har til formål at bevare området som naturområde og sikre offentlig adgang samt landskabelige værdier, og Bagsværd Sø-fredningen fra 2013, der skal bevare og forbedre områdets landskabelige og naturmæssige kvaliteter, herunder rammerne for rosportsaktiviteter. Begge fredninger indeholder bestemmelser om, at området skal bevares i sin nuværende tilstand, og forbud mod terrænændringer.
En bred politisk aftale baner vej for statslige energiparker på land og sikrer milliarder i kompensation til naboer og lokalsamfund.
Regeringen fremlægger et finanslovforslag for 2025, der investerer massivt i velfærd, grøn omstilling og øget tryghed på baggrund af en stærk dansk økonomi.
Fredningsnævnet meddelte dispensationen i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 50, stk. 1, idet de vurderede, at de ansøgte ændringer ville være til gavn for områdets tilstand som naturområde og have minimal landskabelig påvirkning. De henviste til fredningstilsynets anbefalinger som begrundelse for afgørelsen.
Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen med henvisning til, at fredningsnævnets sagsbehandling var mangelfuld og usaglig, idet de følte sig afskåret fra at udtale sig under en besigtigelse. Hovedargumentet var dog, at det ansøgte projekt stred mod fredningernes formål, da der var tale om et helt nyt rostadion og ikke blot en modernisering. Klager anførte, at projektet var ufærdigt og usammenhængende, og at det ville ødelægge søen og dens omgivelser.
Under Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af sagen fremkom nye oplysninger, der viste, at omfanget af afgravningen var større end oprindeligt angivet i ansøgningen. Det blev præciseret, at der skulle afgraves ca. 14,7 meter ind i landarealet (mod tidligere 11 meter) og ca. 1.800 m³ jord (mod tidligere 1.000 m³). Desuden ville en trampesti blive nedlagt, og en grussti omlagt. Det blev også oplyst, at rørskovsområdet, der skulle fjernes, sandsynligvis ville blive holdt fri for vegetation, så rørskoven ikke kunne retablere sig.

Sagen omhandler Fredningsnævnet for Københavns afgørelse af 27. juni 2017 om dispensation til opførelse af otte råvandss...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet har afvist at realitetsbehandle en klage over Fredningsnævnet for Københavns afgørelse om ...
Læs mereÆndring af minkloven: Udvidet kompensation, statslig overtagelse af aktiver og nye sagsbehandlingsregler