Afslag på ekstraordinær genoptagelse: Manglende partsstatus

Sagen omhandlede Skattestyrelsens afslag på en anmodning om ekstraordinær genoptagelse af et selskabs moms-, A-skat- og AM-bidragsansættelser for perioden 1. august 2011 til 3. december 2012. Skattestyrelsen begrundede afslaget med, at klageren ikke blev anset for part i sagen, da han ikke havde en væsentlig, direkte og individuel interesse. Selskabet var desuden opløst ved konkurs i 2014. Klageren anførte, at han ved dom fra [by1] Byret var anset for den reelle ledelse i selskabet og derfor havde en retlig interesse i genoptagelsen, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. Han henviste til praksis, der understøtter, at en ansøger ikke nødvendigvis skal være skattesubjekt for at opnå partsstatus, men skal være væsentligt berørt af afgørelsen. Skattestyrelsen fastholdt, at klagerens interesse var afledt og indirekte, og henviste til SKM2011.449. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse med den begrundelse, at klageren ikke havde godtgjort en interesse i selskabets skatte- og momsansættelser, da han ikke havde dokumenteret et tilknytningsforhold til selskabet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, hvorvidt klageren kunne anses for part i forhold til selskabets moms-, A-skat- og AM-bidragsansættelser for perioden 1. august 2011 til 3. december 2012.

Partsbegrebet

Retten bemærkede, at partsbegrebet hverken er defineret i Skatteforvaltningsloven eller Forvaltningsloven, men skal forstås i overensstemmelse med det almindelige forvaltningsretlige partsbegreb. Dette indebærer, at en person anses for part, hvis vedkommende har en væsentlig, direkte, individuel og retlig interesse i sagens afgørelse, herunder i overensstemmelse med ordlyden i Skatteforvaltningsloven § 35a, stk. 2.

En væsentlig interesse indebærer, at afgørelsen skal angå den pågældendes forhold med en vis intensitet og styrke, og at der skal være et vist direkte forhold mellem den involverede interesse og parten. Spørgsmålet om, hvorvidt en afledt interesse er tilstrækkelig væsentlig til at medføre partsstatus, kræver en konkret vurdering, hvor mængden og arten af de led, der er mellem sagens udfald og den aktuelle betydning for den pågældende, skal tages i betragtning.

Anvendelse i sagen

Klageren havde anmodet om genoptagelse af selskabets skatte- og momsansættelser, selvom selskabet var ophørt ved konkurs den 7. oktober 2014. Klageren anførte, at han ved dom fra [by1] Byret var anset for at udgøre den reelle ledelse i selskabet. Landsskatteretten bemærkede dog, at klageren ikke havde fremlagt den pågældende dom eller anden dokumentation til støtte for sit tilknytningsforhold til selskabet.