Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandlede Skattestyrelsens afslag på en anmodning om ekstraordinær genoptagelse af et selskabs moms-, A-skat- og AM-bidragsansættelser for perioden 1. august 2011 til 3. december 2012. Skattestyrelsen begrundede afslaget med, at klageren ikke blev anset for part i sagen, da han ikke havde en væsentlig, direkte og individuel interesse. Selskabet var desuden opløst ved konkurs i 2014. Klageren anførte, at han ved dom fra [by1] Byret var anset for den reelle ledelse i selskabet og derfor havde en retlig interesse i genoptagelsen, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. Han henviste til praksis, der understøtter, at en ansøger ikke nødvendigvis skal være skattesubjekt for at opnå partsstatus, men skal være væsentligt berørt af afgørelsen. Skattestyrelsen fastholdt, at klagerens interesse var afledt og indirekte, og henviste til SKM2011.449. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse med den begrundelse, at klageren ikke havde godtgjort en interesse i selskabets skatte- og momsansættelser, da han ikke havde dokumenteret et tilknytningsforhold til selskabet.
Landsskatteretten skulle tage stilling til, hvorvidt klageren kunne anses for part i forhold til selskabets moms-, A-skat- og AM-bidragsansættelser for perioden 1. august 2011 til 3. december 2012.
Retten bemærkede, at partsbegrebet hverken er defineret i Skatteforvaltningsloven eller Forvaltningsloven, men skal forstås i overensstemmelse med det almindelige forvaltningsretlige partsbegreb. Dette indebærer, at en person anses for part, hvis vedkommende har en væsentlig, direkte, individuel og retlig interesse i sagens afgørelse, herunder i overensstemmelse med ordlyden i Skatteforvaltningsloven § 35a, stk. 2.
En væsentlig interesse indebærer, at afgørelsen skal angå den pågældendes forhold med en vis intensitet og styrke, og at der skal være et vist direkte forhold mellem den involverede interesse og parten. Spørgsmålet om, hvorvidt en afledt interesse er tilstrækkelig væsentlig til at medføre partsstatus, kræver en konkret vurdering, hvor mængden og arten af de led, der er mellem sagens udfald og den aktuelle betydning for den pågældende, skal tages i betragtning.
Klageren havde anmodet om genoptagelse af selskabets skatte- og momsansættelser, selvom selskabet var ophørt ved konkurs den 7. oktober 2014. Klageren anførte, at han ved dom fra [by1] Byret var anset for at udgøre den reelle ledelse i selskabet. Landsskatteretten bemærkede dog, at klageren ikke havde fremlagt den pågældende dom eller anden dokumentation til støtte for sit tilknytningsforhold til selskabet.
Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde godtgjort en interesse i selskabets skatte- og momsansættelser for indkomstårene 2011 og 2012. Retten lagde vægt på, at klageren ikke havde dokumenteret et tilknytningsforhold til selskabet. På denne baggrund kunne klageren ikke anses for at være part i sagen.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.

Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.


Sagen omhandler en klage over SKAT's afslag på en anmodning om ekstraordinær genoptagelse af et konkursramt selskabs afgiftstilsvar. Anmodningen om genoptagelse blev oprindeligt fremsat af medkurator i konkursboet, men blev senere frafaldet. Herefter videreførte selskabets daværende direktør, som også repræsenterede hovedanpartshaveren, sagen.
SKAT traf den 14. juli 2010 afgørelse om ikke at imødekomme anmodningen om ekstraordinær genoptagelse, jf. Skatteforvaltningsloven § 32. Denne afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten af den tidligere direktør.
Klageren argumenterede for, at SKAT ikke var berettiget til at opretholde momskravet efter EU-Domstolens dom i sag C-381/01 af 15. juli 2004, og at SKAT burde have ændret praksis umiddelbart efter dommen, ikke først efter Landsskatterettens kendelse af 20. november 2008. Klageren henviste til SKAT's genoptagelsesmeddelelse , som anerkendte, at dansk praksis var underkendt som følge af EU-Domstolens dom, hvilket ifølge klageren berettigede til genoptagelse i henhold til skatteforvaltningsloven. Klageren gjorde endvidere gældende, at man som anpartshaver kunne føre en sag ved Landsskatteretten, hvis man havde en væsentlig interesse, og henviste til et brev fra Skifteretten af 7. januar 2011, som angiveligt skulle vise, at sagen kunne føres uden om konkursboet.
Nævnet har erfaret, at to energiselskaber er gået konkurs. Det drejer sig om henholdsvis NordiskEl ApS med CVR-nummer 41035064 og 12.04.2024 A/S (tidligere b.energy A/S) med CVR-nummer 34608784.
Skattestyrelsen vil anke en afgørelse fra Retten i London, som har frifundet Sanjay Shah og andre sagsøgte i sagen om formodet svindel med udbytterefusion.
Landsskatteretten afviste klagen med henvisning til Skatteforvaltningsloven § 40, stk. 1, idet klageren ikke blev anset for at have en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i afgørelsen. Klagerens interesse blev betragtet som afledt og indirekte. Skifterettens brev kunne ikke ændre dette, da det kun omhandlede mulighed for domstolsprøvelse og ikke administrativ prøvelse ved Landsskatteretten.

Sagen omhandlede en klage over Skattestyrelsens afgørelse om at undlade at genoptage en momssag for et selskab under kon...
Læs mere
Sagen omhandlede hvorvidt [virksomhed1] ApS, som moderselskab for det nu konkursramte [virksomhed2] A/S, kunne anerkende...
Læs mere