Manglende partsstatus for moderselskab i datterselskabs skattesag under konkurs

Sagen omhandlede hvorvidt [virksomhed1] ApS, som moderselskab for det nu konkursramte [virksomhed2] A/S, kunne anerkendes som part eller klageberettiget i datterselskabets skattesager for indkomstårene 2011-2014 vedrørende selskabsskat, A-skat og moms.

SKAT havde afvist moderselskabets partsstatus med henvisning til, at selskabet ikke havde en direkte økonomisk interesse som krævet i Skatteforvaltningsloven § 35 a, stk. 2. SKAT anførte endvidere, at fremførsel af yderligere underskud fra datterselskabet var uden økonomisk betydning for moderselskabet på grund af datterselskabets konkurs i indkomståret 2014.

Moderselskabets repræsentant nedlagde påstand om, at selskabet skulle anses som part. Argumentationen var, at SKATs ansættelse af moderselskabets skattepligtige indkomst var foretaget med henvisning til ændringer i datterselskabets skatteansættelse og hovedanpartshaverens ansættelse. Det blev fremført, at en korrektion af hovedanpartshaverens sag ville medføre en tilsvarende nedsættelse af moderselskabets skatteansættelse, da forhøjelserne vedrørte maskeret udlodning af udgifter, som SKAT ikke anerkendte som driftsudgifter. Repræsentanten påpegede, at det ikke havde været muligt at påklage datterselskabets ansættelse under konkursbehandlingen, og at SKAT efterfølgende havde foretaget en korrektion af datterselskabets ansættelse, hvilket havde medført en nedsættelse af indkomsten hos det sambeskattede moderselskab.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at moderselskabet ikke kunne anses som part eller klageberettiget i datterselskabets skattesag. Afgørelsen blev truffet på baggrund af det almindelige forvaltningsretlige partsbegreb, som kræver, at en person (fysisk eller juridisk) kan dokumentere en væsentlig, direkte retlig og individuel interesse i sagens sagsbehandling, afgørelse og retsfølge.

Landsskatteretten fandt, at moderselskabets retlige interesse i skatteansættelsen for det tidligere datterselskab var en afledt interesse. Dette var i overensstemmelse med gældende praksis, herunder SKM2014.856BR. Da interessen var afledt, opfyldte moderselskabet ikke kravet om en direkte økonomisk interesse som fastsat i Skatteforvaltningsloven § 35 a, stk. 2.