Landsskatteretten: Skønsmæssig forhøjelse af indkomst for pengeoverførselsvirksomhed grundet manglende dokumentation for indbetalinger og pengestrømme

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at virksomhedens regnskab med rette var tilsidesat, da det ikke opfyldte kravene i Bogføringsloven og Mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder. Regnskabsmaterialet kunne ikke afstemmes med bankkontoudtog, omsætningen var uspecificeret, og der var ikke ført korrekt kasseregnskab. Dette gav Skattestyrelsen ret til at foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten, jf. Skattekontrollov § 5, stk. 3.

Overskud af virksomhed – indbetalinger

Retten fandt, at klageren var skattepligtig af de indbetalinger, som ikke var tilstrækkeligt dokumenteret med hensyn til afsender, formål og videregivelse. Klagerens forklaringer om, at beløbene vedrørte pengeoverførselsvirksomhed og var overført til udlandet, var ikke underbygget af objektive kendsgerninger. Det blev fremhævet, at kundelisten "Kunderlist 2016" var ukomplet, og at de fremlagte lister ikke stemte overens med virksomhedens kontoudtog. Toldstyrelsens opfattelse af ejendomsretten til midlerne blev anset for irrelevant for indkomstbeskatningen.

Landsskatteretten forhøjede overskud af virksomhed som følger:

Overskud af virksomhed – provision

Retten fandt, at der ikke var dokumenteret udgifter i forbindelse med provisionsindtægterne. Klagerens forklaring om, at 75 % af provisionen blev betalt til en samarbejdspartner i Dubai, blev ikke anerkendt, da der manglede dokumentation for pengestrømmene, og den fremlagte kommissionsaftale var indhentet til brug for skattesagen. Da regnskabet var tilsidesat, skulle der ikke tages højde for det anførte dækningsbidrag. Forhøjelsen på 353.827 kr. vedrørende udeholdt omsætning bortfaldt, da der nu var redegjort for beløbet via de fremsendte lister.

Landsskatteretten forhøjede virksomhedens provisionsindtægter som følger:

Personlig indkomst

Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens personlige indkomst med 240.134 kr. blev stadfæstet. Klagerens forklaring om, at beløbet var tilbagebetaling af et lån fra en partner i Dubai, blev ikke anerkendt, da den ikke var understøttet af objektive kendsgerninger. Der manglede et underskrevet lånedokument med vilkår samt dokumentation for pengestrømmen fra långiver til klageren.

Skattestyrelsens begrundelse

Skattestyrelsen tilsidesatte virksomhedens regnskab, da det ikke opfyldte kravene i Bogføringsloven og Mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder § 8, stk. 1. Der manglede underliggende bilag til bankindsætningerne, og kontrolsporet kunne ikke følges. En efterfølgende udarbejdet liste med kundedata opfyldte heller ikke kravene fuldt ud, da ikke alle indbetalere var entydigt identificeret. Skattestyrelsen anførte, at de udokumenterede beløb på 2.526.838 kr. måtte anses for skattepligtig indkomst, da klageren ikke havde dokumenteret, hvorfra midlerne stammede, eller at de var allerede beskattede/skattefrie. Beløbene blev anset for kapitaludgifter, der var indkomsten uvedkommende, og dermed ikke fradragsberettigede driftsudgifter efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Forhøjelsen indgik i overskud af virksomhed som personlig indkomst, jf. Personskatteloven § 3, og var arbejdsmarkedsbidragspligtig, jf. Arbejdsmarkedsloven § 4, stk. 1.

Klagerens opfattelse

Klageren påstod, at forhøjelsen skulle nedsættes til 0 kr. Repræsentanten argumenterede, at de indsatte beløb ikke udgjorde skattepligtig indkomst, da de var overført til udlandet i overensstemmelse med kundernes ordre og aldrig var tilgået klagerens private økonomi. Det blev fremhævet, at virksomheden havde tilladelse fra Finanstilsynet til at drive pengeoverførselsvirksomhed, og at manglende overholdelse af hvidvaskreglerne ikke automatisk medførte skattepligt for ejerne. Klageren mente, at der var underliggende bilag for hver overførsel, og at de samlede overførsler til G2 dokumenterede pengestrømmen, selvom de ikke skete for hver enkelt kunde. Klageren henviste til, at Skattestyrelsen anvendte en praksis for skønsmæssig ansættelse, der kun fandt anvendelse på privatpersoner, og fremhævede et mødereferat fra Toldstyrelsen, der indikerede, at vekselbureauer ikke anses for reelle ejere af de likvide midler, de overfører.