Landsskatteretten: Skattepligt af kontante indsætninger og overførsler - manglende dokumentation for lån

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse for de fleste beløb, men ændrede beskatningen af overførslen fra klagerens datter fra indkomstskat til gaveafgift for den del, der oversteg det afgiftsfri grundbeløb.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsens afgørelse var gyldig, idet fristerne for ændring af skatteansættelsen for indkomstårene 2017 og 2018 var overholdt. For 2017 var den ordinære ligningsfrist gældende, og for 2018 var den korte ligningsfrist gældende. Forslag til afgørelse blev sendt den 20. januar 2020, og afgørelse blev truffet den 18. marts 2020, hvilket var inden for de gældende frister.

Landsskatteretten afviste klagerens anbringende om selvinkriminering. Retten fandt, at der på tidspunktet for indhentelse af oplysninger ikke forelå en konkret mistanke om et strafbart forhold. Skattestyrelsens anmodning om oplysninger blev ikke anset for et pålæg, og en undladelse af at indsende oplysninger ville alene medføre, at sagen blev afgjort på det foreliggende grundlag, ikke strafansvar. Der var således ikke handlet i strid med Retssikkerhedsloven § 10, stk. 1 og Retssikkerhedsloven § 10, stk. 3.

Kontante indsætninger og overførsler

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse vedrørende de kontante indsætninger og bankoverførsler, der var anset for skattepligtig indkomst. Retten henviste til Statsskatteloven § 4, hvorefter al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig, og til Statsskatteloven § 4, litra c, der fastslår, at gaver er skattepligtige, medmindre de falder ind under Boafgiftsloven.

Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at indtægter stammer fra allerede beskattede midler eller er undtaget fra beskatning, jf. SKM2008.905.HR. Retten lagde vægt på, at:

• Klageren ikke i tilstrækkeligt omfang havde sandsynliggjort, at beløbene udgjorde lån.
• De fremlagte låneerklæringer var udarbejdet længe efter indsætningerne og overførslerne og i forbindelse med skattesagen, hvorfor de ikke kunne tillægges selvstændig bevismæssig betydning, jf. SKM2016.70.BR.
• Der manglede objektiv dokumentation for låneforholdene, herunder aftaler om forrentning og afvikling, jf. SKM2013.363.BR og SKM2011.208.HR.
• Særlige kulturelle forhold ikke tilsidesætter det almindelige skatteretlige dokumentationskrav, jf. SKM2009.37.HR.

Klageren havde således ikke løftet bevisbyrden for, at beløbene var skattefrie lån.

Overførsel fra klagerens datter

Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse vedrørende overførslen på 75.000 kr. fra klagerens datter den 14. maj 2017. Retten fandt, at beløbet skulle behandles som en gave. Da gaver fra børn til forældre er afgiftsfri op til et grundbeløb på 62.900 kr. i 2017, jf. Boafgiftsloven § 22, stk. 1, litra c, skulle det overskydende beløb på 12.100 kr. (75.000 kr. - 62.900 kr.) beskattes som gaveafgift efter Boafgiftsloven § 23, stk. 1 og ikke som skattepligtig indkomst efter Statsskatteloven § 4, litra c.

Klagerens repræsentant henviste til retspraksis, herunder dommen SKM2011.81.BR, hvor retten fandt, at bankoverførsler skulle anses som lån, selvom lånedokumenter først blev fremlagt sent. SKAT og Skatteankestyrelsen mente dog, at denne dom ikke var sammenlignelig, da skatteyderen i den sag havde dokumenteret at have lånt et beløb og påbegyndt tilbagebetaling, mens klageren i denne sag ikke havde dokumenteret de oprindelige udlån.