Herved bekendtgøres lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 12. januar 2015, med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 540 af 29. april 2015, § 6 i lov nr. 1888 af 29. december 2015, § 14 i lov nr. 550 af 30. maj 2017, § 1 i lov nr. 683 af 8. juni 2017, § 7 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, § 1 i lov nr. 1589 af 27. december 2019, § 2 i lov nr. 1836 af 8. december 2020, § 4 i lov nr. 1179 af 8. juni 2021 og § 2 i lov nr. 903 af 21. juni 2022.
Efter bestemmelserne i denne lov skal der betales en boafgift på 15 pct. til staten, jf. dog §§ 1 a og 1 b, af de værdier, som en afdød person efterlader sig.
Stk. 2. Der skal betales en tillægsboafgift på 25 pct. af den del af værdierne, som tilfalder andre end
a) afdødes afkom, stedbørn og disses afkom,
b) afdødes forældre,
c) afdødes barns eller stedbarns ikke fraseparerede ægtefælle, uanset om barnet eller stedbarnet lever eller er afgået ved døden,
d) personer, der har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med afdøde i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl er ophørt alene på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig, eller en person, der på tidspunktet for dødsfaldet levede sammen på fælles bopæl med afdøde og venter, har eller har haft et barn sammen med afdøde, herunder også når den fælles bopæl er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig,
e) afdødes fraseparerede eller fraskilte ægtefælle,
f) plejebørn, der har haft bopæl hos afdøde i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos afdøde sammen med plejebarnet.
Stk. 3. Der skal endvidere betales en tillægsboafgift på 25 pct. af den del af værdierne, hvortil der er knyttet betingelser, som bevirker, at det ikke inden afgiftens betaling vides, om værdierne kan blive omfattet af tillægsboafgiften.
Stk. 4. Hvis afdøde ikke har efterladt sig afkom, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse på aktier og virksomheder, som tilfalder afdødes søskende og disses børn og børnebørn, hvorefter reglerne om tillægsboafgift ikke finder anvendelse, når betingelserne i § 1 a, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 3, er opfyldt. Foretager arvingen eller legataren inden udløbet af en periode på 3 år fra udlodningen direkte eller indirekte en hel eller delvis overdragelse af aktier eller virksomheder, der er omfattet af 1. pkt., skal der betales tillægsboafgift efter stk. 2 af denne del af arven, idet forhøjelsen af afgiften dog reduceres forholdsmæssigt til den andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved overdragelsen. Afgiftspligten efter 2. pkt. påhviler arvingen eller legataren. § 1 b, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
I boer vedrørende personer, der er afgået ved døden i 2016, 2017, 2018 eller 2019, betales boafgiften med den i stk. 4 anførte sats af værdien af aktier og virksomheder, der tilfalder en fysisk person, der opfylder betingelserne i dødsboskattelovens § 36, stk. 1, for succession i det overdragne, og som efter dødsboskattelovens § 37, stk. 1, 1. og 2. pkt., kan succedere med hensyn til værdier, der overstiger modtagerens andel i boet, og som ikke er omfattet af den personkreds, hvor der skal betales tillægsboafgift af arv. Hvis afdøde ikke har efterladt sig afkom, finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse på aktier og virksomheder, som tilfalder afdødes søskende og disses børn og børnebørn, hvorefter reglerne om tillægsboafgift ikke finder anvendelse.
Stk. 2. Følgende er en betingelse ved anvendelsen af stk. 1:
Afdøde har ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for dødsfaldet ved ejerskab af en personligt ejet virksomhed eller ved ejerskab af aktier i et selskab, der direkte eller indirekte har ejet virksomheden i den anførte periode.
Afdøde eller dennes nærtstående har i mindst 1 år af afdødes ejertid deltaget aktivt i virksomheden enten ved i en personligt ejet virksomhed at have deltaget i driften af virksomheden i et ikke uvæsentligt omfang eller ved i en virksomhed i selskabsform at have deltaget i selskabets ledelse. Som afdødes nærtstående anses afdødes ægtefælle, søskende, søskendes afkom og den i § 22, stk. 1 og 2, anførte personkreds.
Stk. 3. Stk. 1 finder anvendelse, uanset at boet har valgt beskatning efter dødsboskattelovens § 28, stk. 3, at der ved udlodningen ikke konstateres en gevinst, at dødsboet er fritaget for at betale indkomstskat efter dødsboskattelovens § 6, stk. 1, 1. pkt., eller at udlodningen ikke opfylder dødsboskattelovens § 38.
Stk. 4. Boafgiften efter stk. 1 udgør 13 pct. i boer vedrørende personer, der er afgået ved døden i 2016 eller 2017, 7 pct. i boer vedrørende personer, der er afgået ved døden i 2018, og 6 pct. i boer vedrørende personer, der er afgået ved døden i 2019. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for boer efter personer, for hvilke der afsiges dødsfaldskendelse eller dødsformodningsdom i de anførte år.
Foretager arvingen eller legataren inden udløbet af en periode på 3 år fra udlodningen direkte eller indirekte en hel eller delvis overdragelse af aktier eller virksomheder, der er omfattet af § 1 a, forhøjes boafgiften efter § 1 a, stk. 1, til 15 pct., idet forhøjelsen af afgiften dog reduceres forholdsmæssigt til den andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved overdragelsen. Afgiftspligten efter 1. pkt. påhviler arvingen eller legataren.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis overdragelsen sker som følge af arvingens eller legatarens død, livstruende sygdom eller ved gave til en erhverver omfattet af den i § 22, stk. 1, anførte personkreds. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, hvis overdragelsen sker ved en skattefri virksomhedsomdannelse eller skattefri omstrukturering, hvis der ved virksomhedsomdannelsen eller omstruktureringen ikke sker vederlæggelse med andet end aktier i det modtagende selskab. I sådanne tilfælde finder betingelsen i 1. pkt. i restløbetiden anvendelse på de aktier, der er modtaget som vederlag. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, hvis overdragelsen sker som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.
Stk. 3. Har arvingen eller legataren hjemsted i et land, der ikke er omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager, Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 eller OECD og Europarådets konvention om administrativ bistand i skattesager, er anvendelsen af § 1 a, stk. 1, indtil udløbet af den i stk. 1 anførte 3-årsperiode betinget af, at der over for told- og skatteforvaltningen stilles betryggende sikkerhed for en eventuel afgiftsforhøjelse efter stk. 1. Sikkerheden skal stå i passende forhold til det eventuelle forhøjelsesbeløb og kan stilles i form af aktier, obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked, bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed efter skatteministerens bestemmelse. Har personen hjemsted i et land, der er omfattet af overenskomsten, direktivet eller konventionen nævnt i 1. pkt., og flytter personen efterfølgende til et land, der ikke er omfattet af nævnte overenskomst, direktiv eller konvention, forhøjes boafgiften efter stk. 1, medmindre der stilles betryggende sikkerhed, jf. 2. pkt. Har personen hjemsted i et land, der ikke er omfattet af overenskomsten, direktivet eller konventionen nævnt i 1. pkt., og flytter personen efterfølgende til et land, der er omfattet af nævnte overenskomst, direktiv eller konvention, frigives den stillede sikkerhed efter anmodning.
Stk. 4. Har overdragelsen af et aktiv omfattet af § 1 a, stk. 1, medført et skattemæssigt tab, der kan udnyttes af boet, modregnes den i 2. pkt. anførte procentsats af arvens værdi i skatteværdien af tabet ved opgørelsen af boets skattepligtige indkomst. Procentsatsen udgør 2 pct. i boer vedrørende personer, der er afgået ved døden i 2016 eller 2017, 8 pct. i boer vedrørende personer, der er afgået ved døden i 2018, og 9 pct. i boer vedrørende personer, der er afgået ved døden i 2019.
Boer, der udlægges efter kapitel 12 i lov om skifte af dødsboer, er undtaget fra afgiftspligten.
Undtaget fra afgiftspligten er endvidere
a) arv og forsikringer m.v., der tilfalder afdødes ikke fraseparerede ægtefælle, jf. dog § 14, stk. 2,
b) udbetalinger, der er helt eller delvist indkomstskattepligtige efter pensionsbeskatningsloven, medmindre udbetalingen hidrører fra en ordning svarende til en dansk kapitalpensionsordning,
c) afgiftspligtige udbetalinger fra en pensionsordning som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 6, eller § 29, stk. 1, til en frasepareret eller fraskilt ægtefælle, der senest som led i skiftet af fællesboet ved separationen eller skilsmissen er indsat som uigenkaldeligt begunstiget,
d) forsikringer m.v., der udbetales fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, lovpligtige ulykkesforsikringer og arbejdsgiverbetalte ulykkesforsikringer i anledning af arbejdsulykker,
e) forsikringsbeløb eller den del deraf, som en begunstiget selv har betalt præmierne eller vederlaget for,
f) brugs- og indtægtsnydelser,
g) arv, legat og forsikring m.v., der tilfalder fonde, foreninger, stiftelser m.v. og religiøse samfund, der er godkendt efter § 3, stk. 2, til at modtage arv, legat og forsikring m.v. afgiftsfrit eller er godkendt i henhold til ligningslovens §§ 8 A eller 12,
h) arv og legat i form af aktier m.v., der tilfalder fonde, når overdragelsen er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 35 C-35 F, og
i) arv som følge af udbetaling af kompensation efter ejendomsvurderingslovens §§ 74-76.
Stk. 2. Skatteministeren er bemyndiget til at bevilge afgiftsfritagelse for arv, legat og forsikring m.v., som ikke er omfattet af stk. 1, litra g, og som tilfalder offentlige institutioner, den danske folkekirke, valgmenigheder, religiøse samfund, foreninger, selskaber eller stiftelser med almenvelgørende eller andet almennyttigt formål, jf. dog § 14, stk. 2.
Stk. 3. Udbetalinger m.v. fra stater, fonde, organisationer m.v. er undtaget fra boafgiftspligten, såfremt de er udbetalt som følge af nazistiske overgreb mod personer under Anden Verdenskrig.
Denne ændring er tilføjet til loven fra: Lov om ændring af boafgiftsloven (Bo- og gaveafgiftsfritagelse)
»§ 3 a. Arv, der fra en regent tilfalder den, til hvem tronen overgår, dennes ægtefælle, den nye tronfølger eller dennes ægtefælle, er undtaget fra boafgiftspligten. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for arv, der fra en tidligere regent tilfalder regenten, dennes ægtefælle, tronfølgeren eller dennes ægtefælle. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for arv, der fra en ægtefælle til regenten tilfalder tronfølgeren eller dennes ægtefælle, og arv, der fra en ægtefælle til en tidligere regent tilfalder regenten, dennes ægtefælle, tronfølgeren eller dennes ægtefælle. 3. pkt. omfatter også arv fra en ægtefælle til en afdød regent eller afdød tidligere regent.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når retten til kapital overgår ved succession mellem personerne som nævnt i stk. 1.
Boafgifterne beregnes af den godkendte arvebeholdning i en boopgørelse efter § 10, stk. 1 og 2, og af den godkendte formue i en anmeldelse efter § 10, stk. 3-7, efter fradrag af de i § 3 nævnte beløb.
Giver en arving helt eller delvis afkald på falden arv, anses den, til fordel for hvem afkaldet er givet, for arving til den pågældende arv ved afgiftsberegningen.
Stk. 2. Arveafkald kan med den i stk. 1 nævnte afgiftsmæssige virkning gives til fordel for egne livsarvinger, boets øvrige arvinger eller den, der ifølge testamentet ville arve, hvis afkaldsgiver var død før arvelader. Afkaldet kan ikke i øvrigt gøres betinget.
Stk. 3. Er afkald givet mod vederlag, anses vederlaget som arv til afkaldsgiver.
Stk. 4. Afkald skal være meddelt over for skifteretten inden indlevering af den endelige boopgørelse, dog senest inden udlodning i et bo påbegyndes. Uanset 1. pkt. kan der dog være foretaget acontoudlodning til en længstlevende ægtefælle og udlodning til opfyldelse af legater, jf. § 14, 1. pkt., i lov om skifte af dødsboer. Afkald på erhvervelser, som ikke indgår i et bo, jf. § 10, stk. 3, 4, 6 og 7, skal være meddelt over for skifteretten senest samtidig med anmeldelsen.
Boafgiften beregnes
a) i et bo af den del af den i § 4 nævnte arvebeholdning, der overstiger et bundfradrag med et grundbeløb på 264.100 kr. (2010-niveau),
b) i en anmeldelse efter § 10, stk. 3, af den værdi af samtlige faste ejendomme og tilbehør hertil samt formue tilknyttet faste driftssteder, der overstiger et bundfradrag med et grundbeløb på 264.100 kr. (2010-niveau), og
c) i en anmeldelse efter § 10, stk. 4-7, af den opgjorte formue.
Stk. 2. Efterlader afdøde sig både fuldstændigt særeje og delingsformue, og skiftes særejet før delingsformuen, fratrækkes det i stk. 1 nævnte bundfradrag i særboet. Er særboet mindre end bundfradraget, fratrækkes det resterende beløb i afdødes boslod, når fællesboet skiftes. Skiftes afdødes særeje og delingsformuen samtidig, fordeles fradragsbeløbet forholdsmæssigt mellem særboet og boslodden. Ved beregning af boafgift af aktier eller en virksomhed efter § 1 a fordeles bundfradraget forholdsmæssigt mellem henholdsvis den del af arvebeholdningen, hvoraf der skal betales boafgift efter § 1, stk. 1, og den del af arvebeholdningen, hvoraf der skal betales afgift efter § 1 a.
Stk. 3. Overstiger den afgiftspligtige arvebeholdning eller den afgiftspligtige formue i en anmeldelse efter § 10, stk. 3, hvoraf der efter det i stk. 1 og 2 nævnte fradrag skal beregnes boafgift, ikke 2.000 kr., beregnes ingen boafgift. Overstiger den afgiftspligtige arvebeholdning, hvoraf der skal betales tillægsboafgift, ikke 2.000 kr., beregnes ingen tillægsboafgift. Overstiger formuen i en anmeldelse efter § 10, stk. 4-7, hvoraf der skal betales boafgift og eventuelt tillægsboafgift, ikke 2.000 kr., beregnes ingen boafgifter.
Stk. 4. Grundbeløbet i stk. 1 reguleres efter personskattelovens § 20.
Tillægsboafgiften beregnes af hele den del af den i § 4 nævnte arvebeholdning eller formue, som tilfalder andre end de i § 1, stk. 2, litra a-f, nævnte personer. Forinden fratrækkes den del af boafgiften, som forholdsmæssigt hviler på denne del af den afgiftspligtige arvebeholdning.
Afgiftspligten indtræder ved en persons død eller ved afsigelse af dødsfaldskendelse eller dødsformodningsdom.
Stk. 2. Når en gift person afgår ved døden og den længstlevende ægtefælle vælger at sidde i uskiftet bo, indtræder afgiftspligten af afdødes del af boet først, når det uskiftede bo skiftes.
Stk. 3. Ved udbetaling af falden arv eller vederlag for afkald på arv, jf. § 5, uden skifte, indtræder afgiftspligten af arven eller vederlaget ved udbetalingen. Det i § 6 nævnte bundfradrag finder ikke anvendelse ved afgiftsberegningen.
Stk. 4. Ved erhvervelsen af en kapital i et fideikommis indtræder afgiftspligten ved successionen.
Når en afdød person ved dødsfaldet havde hjemting her i landet, omfatter afgiftspligten hele afdødes formue, uanset hvor den befinder sig.
Stk. 2. Havde afdøde ikke hjemting her i landet, omfatter afgiftspligten faste ejendomme og tilbehør hertil samt formue tilknyttet faste driftssteder her i landet.
Stk. 3. Er afdødes bo eller en del heraf henvist til behandling her i landet efter lov om skifte af dødsboer, omfatter afgiftspligten den del af afdødes formue, som er omfattet af skiftet her i landet.
Når et bo skiftes privat, skal boopgørelse indsendes i overensstemmelse med reglerne i §§ 31 og 32 i lov om skifte af dødsboer.
Stk. 2. Når et bo behandles ved en bobestyrer, skal boopgørelse indsendes i overensstemmelse med reglerne i § 66 og § 68 i lov om skifte af dødsboer.
Stk. 3. Når afdøde havde hjemting i udlandet, og der ikke sker skifte her i landet, men der skal beregnes boafgifter efter § 9, stk. 2, har arvingerne pligt til at indgive en anmeldelse om de afgiftspligtige erhvervelser med angivelse af deres værdi, jf. § 12, stk. 1. Anmeldelsen skal være indgivet til skifteretten i København senest 6 måneder efter, at arvingerne har fået kendskab til arven.
Stk. 4. Når en person succederer i retten til kapitalen i et fideikommis, har den pågældende pligt til at indgive en anmeldelse af den afgiftspligtige kapital til skifteretten i København senest 3 måneder efter, at vedkommende er succederet i retten.
Stk. 5. Forsikringsselskaber, pensionskasser og pengeinstitutter m.fl. samt repræsentanter for udenlandske forsikringsselskaber, der udbetaler afgiftspligtige forsikringsbeløb m.v. til en begunstiget, skal senest 3 måneder efter udbetalingen eller første udbetaling af en del af en forsikring m.v. indgive en anmeldelse til skifteretten i afdødes retskreds.
Stk. 6. I de i § 8, stk. 3, nævnte situationer har den længstlevende ægtefælle eller boet pligt til at indgive anmeldelse om det afgiftspligtige beløb til skifteretten senest 3 måneder efter indgåelsen af nyt ægteskab eller udbetaling af arv eller vederlag.
Stk. 7. Den begunstigede til en forsikring, der ikke omfattes af stk. 5, har pligt til at indgive anmeldelse om det afgiftspligtige beløb til skifteretten senest 3 måneder efter udbetalingen eller første udbetaling af en del af en forsikring m.v.
Stk. 8. Anmeldelse efter stk. 3, 4, 6 og 7, skal underskrives af den eller de anmeldelsespligtige. Anmeldelse efter stk. 5 skal underskrives af selskabets ansvarlige ledelse eller af selskabets repræsentant her i landet.
Aktiver og passiver i en trust, en fond eller en lignende enhed omfattet af ligningslovens § 16 K medregnes ved boopgørelsen, i det omfang den afdøde har været skattepligtig af eventuel positiv indkomst i trusten, fonden eller den lignende enhed. Betingelserne i § 1, stk. 3, anses for opfyldt for de aktiver og passiver, der medregnes efter 1. pkt.
Aktiver og passiver i dødsboer ansættes i boopgørelsen til deres handelsværdi på den i boopgørelsen fastsatte opgørelsesdag. Er et aktiv udloddet før opgørelsesdagen, og er der givet told- og skatteforvaltningen meddelelse herom i henhold til dødsboskattelovens § 5, stk. 2, ansættes aktivet dog til værdien på udlodningstidspunktet. I en anmeldelse efter § 10, stk. 3, 4 og 7, anføres værdierne på anmeldelsestidspunktet. I en anmeldelse efter § 10, stk. 6, jf. § 8, stk. 3, anføres værdierne på udbetalingstidspunktet. I en anmeldelse efter § 10, stk. 5, anføres værdierne på udbetalingstidspunktet. Ved opgørelsen af sidstnævnte værdi fratrækkes afgift efter pensionsbeskatningsloven, som skal betales af det udbetalte beløb. Ved opgørelse af en indkomstskattepligtig udenlandsk pensionsordning, som ikke er fritaget for boafgift, jf. § 3, stk. 1, litra b, fratrækkes 40 pct. af den samlede værdi på udbetalingstidspunktet. Ansættelsen er bindende for boet, arvingerne, legatarerne, den længstlevende ægtefælle, selskaberne og repræsentanterne for udenlandske forsikringsselskaber.
Stk. 2. Hvis en værdiansættelse ikke er baseret på en sagkyndig vurdering og told- og skatteforvaltningen finder, at værdiansættelsen ikke svarer til handelsværdien på de i stk. 1 nævnte tidspunkter, kan den ændre værdiansættelsen eller anmode skifteretten om at udmelde en eller flere sagkyndige til at foretage en vurdering efter § 93 i lov om skifte af dødsboer. Hvis told- og skatteforvaltningen vil ændre ansættelsen uden sagkyndig vurdering, skal den give boet og skifteretten meddelelse om ændringen inden 3 måneder efter boopgørelsens modtagelse. Ønsker told- og skatteforvaltningen sagkyndig vurdering, skal den inden samme frist rette henvendelse til skifteretten herom. Hvis told- og skatteforvaltningen ændrer værdiansættelsen uden sagkyndig vurdering, kan boet inden 4 uger efter at have modtaget meddelelse om ændringen anmode skifteretten om at udmelde en eller flere sagkyndige til at foretage en vurdering efter § 93 i lov om skifte af dødsboer. Anmodning om sagkyndig vurdering skal ledsages af en skriftlig begrundelse. Kopi tilsendes boet henholdsvis told- og skatteforvaltningen samtidig med indgivelse af anmodning til skifteretten.
Stk. 3. Ønsker told- og skatteforvaltningen eller boet omvurdering foretaget efter § 94 i lov om skifte af dødsboer, skal der gives boet henholdsvis told- og skatteforvaltningen og skifteretten meddelelse herom inden 4 uger efter, at meddelelse om vurderingsresultatet er modtaget.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på opgørelser efter § 33, stk. 3, i lov om skifte af dødsboer.
Er arvebeholdningen helt eller delvis omfattet af § 1 a, kan told- og skatteforvaltningen ændre boets fordeling i boopgørelsen. Hvis told- og skatteforvaltningen vil ændre boets fordeling, skal den give boet og skifteretten meddelelse herom inden 3 måneder efter boopgørelsens modtagelse. Har told- og skatteforvaltningen ikke de oplysninger, der er nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen, suspenderes fristen i den periode, der forløber, fra told- og skatteforvaltningen anmoder om disse oplysninger, og indtil oplysningerne modtages.
Denne ændring er tilføjet fra: Lov om ændring af boafgiftsloven, aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Nedsættelse af boafgiften og gaveafgiften og indførelse af et retskrav på en skematisk værdiansættelse ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til et nært familiemedlem, bedre mulighed for succession ved overdragelse af ejendomsvirksomheder og lempelse af pengetankregler m.v.) d. 10/04/2025
Er arvebeholdningen helt eller delvis omfattet af § 1 a, kan told- og skatteforvaltningen ændre boets fordeling i boopgørelsen. Vil told- og skatteforvaltningen ændre boets fordeling, skal den give boet og skifteretten meddelelse herom inden 3 måneder efter boopgørelsens modtagelse. Har told- og skatteforvaltningen ikke de oplysninger, der er nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen, suspenderes fristen i den periode, der forløber, fra told- og skatteforvaltningen anmoder om disse oplysninger, og indtil oplysningerne modtages.
Denne ændring er tilføjet fra: Lov om ændring af ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Alternativer til anvendelse af ejendomsværdier til beskatningsformål for landbrugs- og skovejendomme samt erhvervsejendomme, grundskyld og dækningsafgift i visse udstykningstilfælde m.v.) d. 28/05/2025
Uanset § 12, stk. 1, kan boet vælge, at fast ejendom værdiansættes svarende til ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11.
Ved opgørelsen af den afgiftspligtige arvebeholdning i et bo kan fratrækkes afdødes gældsforpligtelser og andre byrder på afdødes formue, når boet omfatter alle afdødes aktiver. Indgår der i arvebeholdningen aktier eller en virksomhed, der er omfattet af § 1 a, skal gæld og andre byrder, der vedrører virksomheden m.v., fratrækkes ved opgørelsen af den værdi, hvormed virksomheden m.v. indgår i afgiftsgrundlaget. Bliver afgiftsgrundlaget efter henholdsvis § 1 og § 1 a herved negativt, modregnes det negative afgiftsgrundlag i et eventuelt positivt afgiftsgrundlag efter henholdsvis § 1 og § 1 a. Ved opgørelsen kan endvidere fratrækkes de boudgifter, som har været afholdt ved boets behandling, herunder udgifter til begravelsen og indkomstskat, der pålignes boet. Boudgifter fordeles forholdsmæssigt mellem arvebeholdninger omfattet af henholdsvis § 1, stk. 1, og § 1 a, stk. 1, medmindre en boudgift direkte er knyttet til et bestemt aktiv eller en bestemt gældspost m.v.
Stk. 2. Omfatter afgiftspligten kun enkelte aktiver eller en begrænset del af afdødes formue, kan kun fratrækkes de af afdødes gældsforpligtelser og andre byrder, der hviler på disse aktiver eller denne del af formuen.
Stk. 3. Gældsforpligtelser, som afdøde måtte have påtaget sig over for de i § 22 nævnte personer eller over for sin ægtefælle, kan ikke fratrækkes i boet, når de ikke stammer fra virkeligt ydede lån eller andre præstationer.
I det omfang en længstlevende ægtefælle, arving eller legatar indtræder i et dødsbos skattemæssige stilling efter dødsboskattelovens § 36 med hensyn til et aktiv, hvortil der er knyttet et eventuelt fremtidigt skattetilsvar, skal der i boopgørelsen beregnes en passivpost til udligning af skattetilsvaret. Passivposten fratrækkes ved opgørelsen af den afgiftspligtige arvebeholdning. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved en længstlevende ægtefælles overtagelse af aktiver, der hidrører fra den længstlevende ægtefælles andel af fællesboet.
Stk. 2. Passivposten efter stk. 1 beregnes på grundlag af den lavest mulige skattepligtige fortjeneste, som ville være fremkommet, hvis dødsboet havde solgt aktivet på skæringsdagen i boopgørelsen. Indtræder en længstlevende ægtefælle, arving eller legatar i dødsboets skattemæssige stilling i forhold til en fast ejendom, beregnes passivposten udelukkende på grundlag af den eller de gevinster, hvori der indtrædes. Er aktivet acontoudloddet, og er der givet told- og skatteforvaltningen meddelelse herom i henhold til dødsboskattelovens § 5, stk. 2, træder udlodningsdagen dog i stedet for skæringsdagen. Som salgssum anses den værdi, hvortil aktivet skal medtages i boopgørelsen.
Stk. 3. Passivposten udgør 30 pct. af den efter stk. 2 beregnede fortjeneste, der ikke ville være aktieindkomst. Passivposten af den efter stk. 2 beregnede fortjeneste, der ville være aktieindkomst, udgør 22 pct.
Stk. 4. I det omfang konto for opsparet overskud overtages efter dødsboskattelovens § 39, stk. 2, beregnes der af indeståendet med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat en passivpost. Der beregnes dog ikke passivpost for overskud opsparet i indkomstårene 1987-90. Passivposten udgør 9 pct. for overskud opsparet i indkomståret 1991, 12 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 1992-1998, 13,5 pct. for overskud i indkomstårene 1999-2000, 15 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 2001-2004, 16,5 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 2005-2006, 18,75 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 2007-2013, 19,1 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2014, 19,9 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2015 og 21 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2016 og senere indkomstår.
Stk. 5. I det omfang en konjunkturudligningskonto overtages efter dødsboskattelovens § 39, stk. 3, beregnes der af indeståendet med tillæg af den hertil svarende konjunkturudligningsskat en passivpost på 12 pct. for indkomstårene 1993-1998, en passivpost på 13,5 pct. for indkomstårene 1999-2000, en passivpost på 15 pct. for indkomstårene 2001-2004, en passivpost på 16,5 pct. for indkomstårene 2005-2006, en passivpost på 18,75 pct. for indkomstårene 2007-2013, en passivpost på 19,1 pct. for indkomståret 2014, en passivpost på 19,9 pct. for indkomståret 2015 og en passivpost på 21 pct. for indkomståret 2016 og senere indkomstår.
Af kapitaler og formuegoder, hvortil der ved dødsfaldet knyttes en brugs- eller indtægtsnydelse, betales boafgift og eventuelt tillægsboafgift af kapitalens eller formuegodets værdi uden hensyntagen til brugs- eller indtægtsnydelsen.
Stk. 2. § 3 finder ikke anvendelse, for så vidt angår kapitaler og formuegoder som nævnt i stk. 1. Af arv som nævnt i stk. 1, der tilfalder den afdødes ikke fraseparerede ægtefælle, betales der boafgift, jf. § 1, stk. 1. Af arv som nævnt i stk. 1, der tilfalder offentlige institutioner m.v. som nævnt i § 3, stk. 2, betales boafgift og tillægsboafgift, jf. § 1, stk. 1 og 2.
Stk. 3. Afgifter af de i stk. 1 nævnte kapitaler og formuegoder kan betales af kapitalen eller formuegodet.
I boafgifterne kan fratrækkes bo- eller arveafgift, der er betalt til fremmed stat, Grønland eller Færøerne, af dér beliggende eller beroende aktiver. Fradraget kan dog højst udgøre et beløb svarende til de danske boafgifter af de pågældende aktiver. Der gives ikke fradrag for udenlandsk bo- eller arveafgift af aktiver, der er omfattet af § 3, eller som er fritaget for danske boafgifter i henhold til en indgået dobbeltbeskatningsaftale om arv og gave.
I boer, der behandles ved bobestyrer, skal bobestyreren og skifteretten sørge for, at boafgifter betales af afdødes samlede afgiftspligtige værdier, og at gaveafgift, der ikke er betalt rettidigt, samt boafgifter eller gaveafgift, hvormed afdøde har haft henstand, jf. § 36, betales.
Stk. 2. Arvingerne er pligtige til at give bobestyreren oplysninger om afgiftspligtige gaver, som afdøde dem bekendt har givet eller modtaget, og som ikke er afgiftsberigtiget.
Skifteretten gennemgår boopgørelser og beregner og opkræver afgifterne, jf. §§ 79 og 80 i lov om skifte af dødsboer, bortset fra opkrævning af forhøjet afgift efter § 1 b, stk. 1.
Stk. 2. Skifteretten gennemgår anmeldelser efter § 10, stk. 3-7, og indsender herefter anmeldelsen til told- og skatteforvaltningen. Når told- og skatteforvaltningen har godkendt værdiansættelserne, beregner og opkræver skifteretten afgifterne.
Stk. 3. Er boopgørelsen i et privat skiftet bo ikke indgivet rettidigt, og kan den afgiftspligtige arvebeholdning ikke opgøres, kan skifteretten opgøre den skønsmæssigt.
Medmindre andet følger af et af afdøde oprettet testamente eller af aftale mellem arvingerne og eventuelle legatarer, anses boafgiften ved delingen af arvebeholdningen for at hvile forholdsmæssigt på hele den afgiftspligtige arvebeholdning, og tillægsboafgiften anses for at hvile forholdsmæssigt på den del af arvebeholdningen, hvoraf der beregnes tillægsboafgift.
Boafgifterne i privat skiftede boer, bobestyrerboer og i anmeldelser efter § 10, stk. 3, 4, 6 og 7, forfalder til betaling 4 uger efter, at boet eller den afgiftspligtige har modtaget afgiftsopkrævningen, med sidste rettidige betalingsdag 14 dage senere. Falder den sidste rettidige betalingsdag på en helligdag eller lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Stk. 2. Boafgifter af afgiftspligtige forsikringer m.v. skal tilbageholdes af det selskab, der udbetaler forsikringen m.v., og afgifterne af hele forsikringen indbetales til skifteretten samtidig med, at angivelsen efter § 10, stk. 5, indgives.
Stk. 3. Skifteretten påser, at boafgifterne af afgiftspligtige forsikringer m.v. er korrekt beregnede.
I boer behandlet ved en bobestyrer hæfter bobestyreren for boafgifterne.
Stk. 2. I privat skiftede boer hæfter arvingerne personligt og solidarisk for boafgifterne. Legatarer hæfter solidarisk, men kun med værdien af det modtagne.
Stk. 3. En privatskiftende arving kan som betingelse for at acceptere privat skifte kræve, at der, inden deling af boet påbegyndes, skal stilles bankgaranti eller tilsvarende sikkerhed for boafgifterne, eller at utvivlsomt tilstrækkelige midler til dækning af afgiftskravene indsættes på en spærret konto i et pengeinstitut.
Stk. 4. Personer, der er anmeldelsespligtige efter § 10, stk. 3, 4, 6 og 7, hæfter for boafgifterne.
Stk. 5. Har en arving eller legatar uden skifte fået udbetalt arv eller vederlag for afkald på arv, jf. § 8, stk. 3, hæfter arvingen, legataren og boet for boafgifterne.
Stk. 6. Forsikringsselskaber, pengeinstitutter, pensionskasser og repræsentanter for udenlandske forsikringsselskaber hæfter for afgifterne af afgiftspligtige forsikringsbeløb m.v., som de udbetaler til en begunstiget.
Arvinger, der ikke har hjemting her i landet, og som ønsker at overtage et bo til privat skifte, skal, inden boet udleveres, stille bankgaranti eller tilsvarende sikkerhed for boafgifternes betaling eller lade sig repræsentere ved en arving i boet, der har hjemting her i landet.
Arvingen eller legataren skal ved forhøjelse af boafgiften efter § 1 b, stk. 1, give meddelelse om overdragelsen senest 4 uger fra overdragelsen til told- og skatteforvaltningen. § 26, stk. 2, 1. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse ved afgiftsforhøjelse efter 1. pkt., hvoraf der ikke er betalt afgift.
Stk. 2. Foreligger en anmeldelse om afgiftsforhøjelse ikke rettidigt, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig fastsættelse af den afgiftspligtige værdi. Hvis en ansættelse efter 1. pkt. er for lav, skal arvingen eller legataren give told- og skatteforvaltningen underretning herom, idet fristerne i § 26, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Forhøjelsen, jf. § 1 b, stk. 1, forrentes fra overdragelsen med en rentesats på 1 pct. p.a. over Nationalbankens diskonto, dog mindst med 3 pct. p.a. Afgiften forfalder til betaling, senest 4 uger efter at arvingen eller legataren har modtaget afgiftsopkrævningen fra told- og skatteforvaltningen med sidste rettidige betalingsdag 14 dage senere. Falder den sidste rettidige betalingsdag på en helligdag eller lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
En person kan afgiftsfrit give gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 58.700 kr. (2010-niveau) til
a) afkom, stedbørn og deres afkom,
b) afdødt barns eller stedbarns længstlevende ægtefælle,
c) forældre,
d) personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste 2 år før modtagelsen af gaven, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig,
e) plejebørn, der har haft bopæl hos gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos gavegiver sammen med plejebarnet, og
f) stedforældre og bedsteforældre.
Stk. 2. En person kan afgiftsfrit give barns eller stedbarns ægtefælle gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 20.500 kr. (2010-niveau).
Stk. 3. Gaver mellem ægtefæller, der ikke er fraseparerede, er afgiftsfri, jf. dog § 24, stk. 3.
Stk. 4. Grundbeløbene i stk. 1 og 2 reguleres efter personskattelovens § 20.
Stk. 5. Hvis en gavegiver ikke har efterladt sig afkom, finder § 23, stk. 1, 1. pkt., tilsvarende anvendelse på aktier og virksomheder, som tilfalder gavegiverens søskende og disses børn og børnebørn, når betingelserne i § 23 a, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, er opfyldt. Foretager gavemodtageren inden udløbet af en periode på 3 år fra modtagelsen direkte eller indirekte en hel eller delvis overdragelse af aktier eller virksomheder, der er omfattet af § 23 a, stk. 1, 1. pkt., bortfalder anvendelsen af 1. pkt. for denne del af gaven, idet forhøjelsen dog reduceres forholdsmæssigt til den andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved overdragelsen. § 23 b, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
Der skal betales 15 pct. i afgift af gaver til personer, jf. dog §§ 23 a og 23 b, som nævnt i § 22, stk. 1, litra a-e, i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger det i § 22, stk. 1, nævnte beløb. Der skal ligeledes betales 15 pct. i afgift af gaver til barns eller stedbarns ægtefælle, i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger det i § 22, stk. 2, nævnte beløb.
Stk. 2. Der skal betales 36,25 pct. i afgift af gaver til personer som nævnt i § 22, stk. 1, litra f, i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger det i § 22, stk. 1, nævnte beløb.
Stk. 3. Vederlag i forbindelse med afkald på forventet arv og forskud på forventet arv anses som gaver.
For gaver ydet i 2016, 2017, 2018 eller 2019 betales gaveafgiften med den i stk. 4 anførte sats af værdien af aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for at kunne overdrages med succession, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, 5 og 6, eller kildeskattelovens 33 C, stk. 1. Hvis gavegiver ikke har afkom, finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse på aktier og virksomheder, som tilfalder gavegivers søskende og disses børn og børnebørn.
Stk. 2. Følgende er en betingelse ved anvendelsen af stk. 1:
Gavegiver har ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for overdragelsen enten ved ejerskab af en personligt ejet virksomhed eller ved ejerskab af aktier i et selskab, der direkte eller indirekte ejer virksomheden på overdragelsestidspunktet.
Gavegiver eller dennes nærtstående har i mindst 1 år af gavegivers ejertid deltaget aktivt i virksomheden enten ved i en personligt ejet virksomhed at have deltaget i driften af virksomheden i et ikke uvæsentligt omfang eller ved i en virksomhed i selskabsform at have deltaget i selskabets ledelse. Som gavegivers nærtstående anses gavegivers ægtefælle, søskende, søskendes afkom og den i § 22, stk. 1 og 2, anførte personkreds.
Stk. 3. Ved beregning af gaveafgift af gaver omfattet af stk. 1 og gaver omfattet af § 22, stk. 1, fordeles grundbeløbet, jf. § 22, stk. 1 og 2, forholdsmæssigt mellem henholdsvis den del af gaverne, hvoraf der skal betales gaveafgift efter stk. 1, og den del af gaverne, hvoraf der skal betales afgift efter § 23, stk. 1. 1. pkt. finder anvendelse ved afgiftsberegningen af gaver, der er modtaget samtidigt, og når der af en gave skal beregnes afgift efter både stk. 1 og § 23, stk. 1.
Stk. 4. Gaveafgiften efter stk. 1 udgør 13 pct. for gaver ydet i 2016 eller 2017, 7 pct. for gaver ydet i 2018 og 6 pct. for gaver ydet i 2019.
Foretager gavemodtager inden udløbet af en periode på 3 år fra modtagelsen direkte eller indirekte en hel eller delvis overdragelse af aktierne eller virksomheden, forhøjes gaveafgiften efter § 23 a, stk. 1, til 15 pct., idet forhøjelsen af afgiften dog reduceres forholdsmæssigt til den andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved overdragelsen. Afgiftspligten af forhøjelsen påhviler gavemodtager.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis overdragelsen sker som følge af erhververens død, livstruende sygdom eller ved gave til en erhverver omfattet af den i § 22, stk. 1, anførte personkreds. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, hvis overdragelsen sker ved en skattefri virksomhedsomdannelse eller skattefri omstrukturering, hvis der ved virksomhedsomdannelsen eller omstruktureringen ikke sker vederlæggelse med andet end aktier i det modtagende selskab. I sådanne tilfælde finder betingelsen i 1. pkt. i restløbetiden anvendelse på de aktier, der er modtaget som vederlag. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, hvis overdragelsen sker som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.
Stk. 3. Har gavemodtageren hjemsted i et land, der ikke er omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager, Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 eller OECD og Europarådets konvention om administrativ bistand i skattesager, er anvendelsen af stk. 1 betinget af, at der stilles betryggende sikkerhed over for told- og skatteforvaltningen for en eventuel afgiftsforhøjelse til 15 pct. efter stk. 1. § 1 b, stk. 2, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Har overdragelsen af et aktiv ved gave omfattet af § 23 a, stk. 1, medført et skattemæssigt tab, der kan udnyttes af overdrageren i det indkomstår, hvori overdragelsen finder sted, modregnes den i 2. pkt. anførte procentsats af gavens værdi i skatteværdien af tabet ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst. Procentsatsen, jf. 1. pkt., udgør 2 pct. for gaver ydet i 2016 eller 2017, 8 pct. for gaver ydet i 2018 og 9 pct. for gaver ydet i 2019. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for overdragerens ægtefælle, i det omfang tabet anvendes ved overførsel til denne.
Brugs- og indtægtsnydelser er afgiftsfri. Underhold i giverens hjem eller på hospital, på plejehjem eller lignende er ligeledes afgiftsfri.
Stk. 2. Hvis en kapital eller et formuegode gives som gave og der på kapitalen eller formuegodet hviler en brugs- eller indtægtsnydelse, der ikke udgør et helt eller delvist vederlag i en gensidig bebyrdende aftale, betales gaveafgift af kapitalens eller formuegodets værdi uden hensyntagen til brugs- eller indtægtsnydelsen.
Stk. 3. § 22, stk. 3, finder ikke anvendelse, for så vidt angår gaver som nævnt i stk. 2. Ægtefællen betaler 15 pct. i afgift af gaver som nævnt i stk. 2, i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger grundbeløbet i § 22, stk. 1.
Stk. 4. Afgifter af de i stk. 2 nævnte kapitaler og formuegoder kan betales af kapitalen eller formuegodet.
Stk. 5. Gaveafgift, som gavegiver betaler for gavemodtager, er afgiftsfri for gavemodtager.
Der skal betales gaveafgift, hvis enten giver eller modtager har hjemting her i landet. Selv om giver eller modtager ikke har hjemting her i landet, skal der betales gaveafgift, hvis gaven består af aktiver af den i § 9, stk. 2, nævnte art beliggende her i landet.
Afgiftspligten af gaver, der i et kalenderår er modtaget ud over de i § 22 nævnte afgiftsfri beløb, indtræder ved modtagelsen af gaven. Gavegiver og gavemodtager skal senest den 1. maj i det følgende år indgive anmeldelse om gaven og dens afgiftspligtige værdi til told- og skatteforvaltningen.
Stk. 2. Bobestyrer, afdødes arvinger og legatarer skal senest 8 uger efter dødsfaldet indgive anmeldelse om afgiftspligtige gaver, som afdøde dem bekendt har givet eller modtaget, og hvoraf der ikke er betalt afgift. Fristen efter stk. 1 for gavegivers anmeldelse af afgiftspligtige gaver forkortes ligeledes til 8 uger efter gavemodtagers død. Indgives korrekt anmeldelse ikke rettidigt, omfattes afgiftskravet ikke af et proklama udstedt efter § 81, jf. § 83, stk. 2, nr. 4, i lov om skifte af dødsboer.
Stk. 3. Foreligger en anmeldelse om gave ikke rettidigt, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse af værdien af gaven.
Stk. 4. Gavegiver og gavemodtager skal, hvis told- og skatteforvaltningen har foretaget en skønsmæssig ansættelse af værdien af en gave, inden 4 uger fra dateringen af underretningen om skønsmæssig ansættelse underrette told- og skatteforvaltningen, hvis ansættelsen er for lav. Fristen regnes dog tidligst fra udløbet af fristen for anmeldelse af gaveafgiftspligtig gave.
Gavemodtagerne skal ved forhøjelse af afgiften efter § 23 b, stk. 1, senest 4 uger fra overdragelsen give meddelelse herom til told- og skatteforvaltningen. § 26, stk. 2, 1. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse ved afgiftsforhøjelse efter 1. pkt., hvoraf der ikke er betalt afgift.
Stk. 2. Foreligger en anmeldelse om afgiftsforhøjelse ikke rettidigt, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig fastsættelse af den afgiftspligtige værdi. Hvis en ansættelse efter stk. 1 er for lav, skal gavemodtager give told- og skatteforvaltningen underretning herom, idet fristerne i § 26, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Afgiftsforhøjelsen, jf. § 23 b, stk. 1, forrentes fra overdragelsen med en rentesats på 1 pct. p.a. over Nationalbankens diskonto, dog mindst med 3 pct. p.a. Afgiften forfalder til betaling, senest 4 uger efter at gavemodtageren har modtaget afgiftsopkrævningen fra told- og skatteforvaltningen. Falder den sidste rettidige betalingsdag på en helligdag eller lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
En gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Værdiansættelsen er bindende for gavegiver og gavemodtager.
Stk. 2. Finder told- og skatteforvaltningen, at en værdiansættelse ikke svarer til handelsværdien på tidspunktet for gavens modtagelse, kan den ændre værdiansættelsen inden 6 måneder efter anmeldelsens modtagelse. Har told- og skatteforvaltningen ikke de oplysninger, der er nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen, suspenderes fristen i den periode, der forløber, fra told- og skatteforvaltningen anmoder om disse oplysninger, og indtil oplysningerne modtages. Har det betydning for den afgiftspligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage værdiansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.
Er en gave helt eller delvis omfattet af § 23 a, stk. 1, kan told- og skatteforvaltningen ændre parternes fordeling i gaveanmeldelsen inden 6 måneder efter anmeldelsens modtagelse. Har told- og skatteforvaltningen ikke de oplysninger, der er nødvendige for at tage stilling til fordelingen, suspenderes fristen i den periode, der forløber, fra told- og skatteforvaltningen anmoder om disse oplysninger, og indtil oplysningerne modtages. Har det betydning for den afgiftspligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage fordelingen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.
Passivposter, der fastsættes efter kildeskattelovens § 33 D til udligning af gavemodtagerens eventuelle fremtidige skattetilsvar, fratrækkes inden gaveafgiftsberegningen.
Stk. 2. Gældsforpligtelser, som ikke stammer fra virkeligt ydede lån eller andre præstationer, og som de i § 22 nævnte personer påtager sig over for hinanden, kan ikke fradrages inden beregning af gaveafgift.
I gaveafgiften kan fratrækkes gaveafgift, der er betalt til fremmed stat, Grønland eller Færøerne, af dér beliggende eller beroende aktiver. Fradraget kan dog højst udgøre et beløb svarende til den danske gaveafgift af de pågældende aktiver.
Stk. 2. I gaveafgiften kan fratrækkes tinglysningsafgift, som gavemodtager eller gavegiver har betalt af gaveandelen i forbindelse med ejendomsoverdragelse. Ved overdragelse af ejendomme, der anvendes helt eller delvis i gavegivers eller den samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, og som efter overdragelsen anvendes helt eller delvis i modtagerens eller den samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, kan tinglysningsafgiften dog fratrækkes fuldt ud i gaveafgiften. 1. og 2. pkt. finder dog ikke anvendelse for den faste del af tinglysningsafgiften. 2. pkt. finder ikke anvendelse, hvis gavegivers eller gavemodtagers virksomhed består i udlejning af fast ejendom. Bortforpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, anses i denne forbindelse ikke for virksomhed ved udlejning af fast ejendom.
Afgiften af en gave forfalder til betaling samtidig med indgivelse af gaveanmeldelsen. Afgiften påhviler modtageren, men giveren hæfter solidarisk med modtageren for betalingen.
Stk. 2. Ændrer told- og skatteforvaltningen en angivet værdi, opkræver forvaltningen den manglende afgift eller tilbagebetaler for meget betalt afgift.
Grundbeløbene i § 6 og § 22 reguleres efter personskattelovens § 20.
Stk. 2. De regulerede grundbeløb for det år, hvor afgiftspligten indtræder, anvendes.
Skatteministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler om boets og den afgiftspligtiges boopgørelse eller anmeldelse.
Stk. 2. Skatteministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler om boafgifternes beregning og opkrævning, herunder om bobestyrernes og skifteretternes medvirken og om indberetninger til og fra skifteretterne.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om opkrævning af gaveafgiften.
Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om ansættelsen af værdien af forsikringsbeløb m.v., jf. § 12, stk. 1, og § 10, stk. 5.
Offentlige myndigheder, bestyrelser for pengeinstitutter, forsikringsselskaber, kreditforeninger, pensionskasser m.fl. og repræsentanter for udenlandske forsikringsselskaber er forpligtet til uden betaling at meddele skifteretterne, bobestyrere, privatskiftende arvinger, anmeldelsespligtige, told- og skatteforvaltningen alle oplysninger, som de er i besiddelse af, og som kan tjene som vejledning ved boafgifternes eller gaveafgiftens beregning.
Stk. 2. Bobestyrere, den længstlevende ægtefælle, arvinger, legatarer, de i § 10, stk. 4, nævnte fideikommisser og personer og de i § 10, stk. 5, nævnte selskaber m.fl. samt repræsentanter for udenlandske forsikringsselskaber er forpligtet til efter anmodning fra skifteretten at give alle oplysninger af betydning for afgiftsberegningen.
Stk. 3. Nægter nogen af de i stk. 1 og 2 nævnte personer, selskaber, myndigheder m.fl. at give skifteretten eller told- og skatteforvaltningen de ønskede oplysninger, eller er boopgørelse i privat skiftede boer ikke indsendt rettidigt, kan told- og skatteforvaltningen fremtvinge oplysningerne ved pålæg af dagbøder.
De anmeldelsespligtige efter § 10, stk. 5, skal tilrettelægge deres regnskaber således, at de afgivne oplysninger i anmeldelserne kan afstemmes med regnskabsføringen.
Arvinger og legatarer kan inden 4 uger efter, at de har modtaget skifterettens afgiftsberegning, klage over denne til skifteretten, jf. § 80, stk. 3, i lov om skifte af dødsboer.
Stk. 2. Den begunstigede i en forsikring m.v. kan inden 4 uger efter, at forsikringen er udbetalt, klage over afgiftsberegningen til skifteretten. Den begunstigede og en anmeldelsespligtig efter § 10, stk. 3, 4, 6 og 7, kan inden 4 uger efter modtagelsen af skifterettens afgiftsberegning, klage over denne til skifteretten, jf. § 80, stk. 3, i lov om skifte af dødsboer.
Stk. 3. Klager over afgiftsberegningen har ikke opsættende virkning.
En arving, legatar eller gavemodtager, der som arv eller gave modtager aktier eller en erhvervsvirksomhed, der opfylder betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 2 og 3, jf. dog stk. 5, eller kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, kan vælge at afdrage den bo- og tillægsboafgift og gaveafgift, der hviler på de nævnte aktiver, over en periode på op til 30 år med lige store årlige afdrag regnet fra det tidspunkt, hvor afgiften forfaldt til betaling. Henstandsbeløbet forrentes med en rentesats svarende til standardrenten i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 2, og renten forfalder til betaling samtidig med det årlige afdrag. Valg af afdragsordning for betaling af boafgifter skal meddeles skifteretten samtidig med indsendelse af boopgørelsen, jf. lov om skifte af dødsboer, og valg af afdragsordning for betaling af gaveafgift skal meddeles told- og skatteforvaltningen samtidig med indsendelse af gaveanmeldelsen, jf. § 26.
Stk. 2. Har en arving, legatar eller gavemodtager hjemsted i et land, der ikke er omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager eller Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger, eller som ikke yder bistand til inddrivelse efter OECD og Europarådets konvention om administrativ bistand i skattesager, er anvendelsen af stk. 1 betinget af, at der over for told- og skatteforvaltningen stilles betryggende sikkerhed for betaling af afgiften. Sikkerheden skal stå i passende forhold til afgiftsbeløbet og kan stilles i form af aktier, obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked, bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed. Har arvingen, legataren eller gavemodtageren hjemsted i et land, der er omfattet af overenskomsten, direktivet eller konventionen nævnt i 1. pkt., og flytter denne efterfølgende til et land, der ikke er omfattet af nævnte overenskomst, direktiv eller konvention, forfalder afgiften til betaling, medmindre der stilles betryggende sikkerhed, jf. 2. pkt. Har personen hjemsted i et land, der ikke er omfattet af overenskomsten, direktivet eller konventionen nævnt i 1. pkt., og flytter personen efterfølgende til et land, der er omfattet af nævnte overenskomst, direktiv eller konvention, frigives den stillede sikkerhed efter anmodning.
Stk. 3. Den pågældende arving, legatar eller gavemodtager, der har valgt afdragsvis betaling med boafgifter eller gaveafgift efter stk. 1, hæfter alene for de boafgifter eller den gaveafgift, der gives henstand m.v. for.
Stk. 4. Foretager arvingen, legataren eller gavemodtageren inden udløbet af afdragsperioden direkte eller indirekte en hel eller delvis overdragelse af aktier eller virksomhed, for hvilke der er valgt afdragsvis betaling med boafgifter eller gaveafgift, forfalder de resterende afgifter, der vedrører de overdragne aktiver, til betaling senest 4 uger efter afhændelsen med sidste rettidige betalingsdag 14 dage senere. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis overdragelsen sker ved en skattefri virksomhedsomdannelse eller skattefri omstrukturering, hvis der ved virksomhedsomdannelsen eller omstruktureringen ikke sker vederlæggelse med andet end aktier i det modtagende selskab. I sådanne tilfælde finder betingelsen i 1. pkt. i restløbetiden anvendelse på de aktier, der er modtaget som vederlag.
(Ophævet)
Er en endelig boopgørelse eller anmeldelse, der kan danne grundlag for beregning af de samlede afgifter, ikke indsendt rettidigt, jf. § 10 og § 26, eller er hele boafgiften, tillægsboafgiften eller gaveafgiften ikke betalt rettidigt, jf. § 19, § 30 og § 36, stk. 4, skal der af afgifterne betales rente i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken opgørelse eller anmeldelse skulle have været indsendt eller fra forfaldsdagen, og indtil opgørelse eller anmeldelse er modtaget eller afgifterne er betalt.
Stk. 2. Er afgiften i et bo, der behandles ved bobestyrer, ikke betalt senest 3 år efter dødsdagen, skal der af afgifterne betales rente i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra 3-års-dødsdagen, og indtil afgiften er betalt eller midler til dækning af afgiftskravet er indbetalt.
Har skifteretten eller told- og skatteforvaltningen ikke inden 3 uger efter betalingsfristens udløb modtaget skyldige boafgifter eller gaveafgift eller kun en del heraf, skal skifteretten eller told- og skatteforvaltningen sørge for inddrivelse af afgifterne.
Stk. 2. Skyldige boafgifter kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives hos arvinger og legatarer efter reglerne i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Stk. 3. Skyldige gaveafgifter kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives hos gavemodtager eller gavegiver efter reglerne i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Afgiftsbeløb, som forsikringsselskaber, pengeinstitutter, pensionskasser m.fl. og repræsentanter for udenlandske forsikringsselskaber hæfter for efter § 20, stk. 6, kan inddrives efter reglerne i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Stk. 2. Når aktiver omfattet af § 9, stk. 2, afhændes af en udlænding, inden boafgifterne eller gaveafgiften er betalt, kan det offentlige uanset tinglysningslovens bestemmelser søge fyldestgørelse for afgifterne i de pågældende aktiver.
Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, herunder til brug ved beregning af passivposter efter § 13 a, eller fortier eller nægter at give oplysninger til brug ved afgørelser om afgiftspligten eller afgiftsberegningen eller
undlader rettidigt at afgive de opgørelser, anmeldelser m.v., der er foreskrevet i denne lov, eller
undlader at underrette told- og skatteforvaltningen om, at ansættelsen af værdien af gaven er for lav, jf. § 26, stk. 4.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage staten afgift eller skat, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Stk. 4. For overtrædelser der begås af selskaber m.v. (juridiske personer), kan der pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan told- og skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 895 tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.
Loven træder i kraft den 1. juli 1995 og finder anvendelse på boer og anmeldelser vedrørende personer, som afgår ved døden efter lovens ikrafttræden, på anmeldelser vedrørende successioner, som indtræder efter lovens ikrafttræden, på anmeldelser vedrørende en længstlevende ægtefælles ægteskab, som indgås efter lovens ikrafttræden, på anmeldelser om udbetaling af arv fra uskiftet bo, der finder sted efter lovens ikrafttræden, på skifte af uskiftede boer, hvor begæring om skifte indgives efter lovens ikrafttræden, og på gaver, som modtages efter lovens ikrafttræden.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov om afgift af arv og gave, jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 15. oktober 1991 med senere ændringer. For arveerhvervelser m.v., hvor afgiftspligten er indtrådt før lovens ikrafttræden, og for gaver, som er modtaget inden dette tidspunkt, finder de hidtil gældende regler dog fortsat anvendelse. Ved beregning af renter i henhold til § 24, stk. 1, og § 33, stk. 1, 3 og 7, i lov om afgift af arv og gave, jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 15. oktober 1991 med senere ændringer, anvendes dog en rentesats på 0,6 pct. pr. måned. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om den fortsatte administration af lov om afgift af arv og gave, jf. § 20, § 26, stk. 5, § 33, stk. 7, og § 48 i lovbekendtgørelse nr. 712 af 15. oktober 1991 med senere ændringer.
De i § 22 nævnte beløb for afgiftsfri gaver finder også anvendelse på gaver til gaveafgiftspligtige personer efter denne lov, som modtages i perioden 1. juli 1995 til 31. december 1995. Hvis modtageren har modtaget gaver fra samme gavegiver i perioden 1. januar 1995 til 30. juni 1995, nedsættes de afgiftsfri beløb efter § 22 dog med et beløb svarende til de i denne periode modtagne gaver, som har været afgiftsfri efter § 44, stk. 2 og stk. 3, nr. 2, i lov om afgift af arv og gave. Dette gælder, uanset om gavebeløbene er givet af fælleseje, skilsmissesæreje eller fuldstændigt særeje, og uanset om de er indgået i modtagerens fælleseje, skilsmissesæreje eller fuldstændige særeje.
Stk. 2. Gaver, som i perioden 1. januar 1995 til 30. juni 1995 er givet af fælleseje, og hvor gavemodtager vælger at benytte de regler for gaveafgift, der var gældende før 1. januar 1995, jf. § 6, stk. 2, i lov nr. 1119 af 21. december 1994 om ændring af lov om afgift af arv og gave og forskellige skattelove. (Lempelse af generationsskifteafgifter m.v.), anses ved anvendelsen af de i stk. 1 nævnte regler for givet med halvdelen af hver ægtefælle.
Ved skifte af et uskiftet bo efter denne lovs ikrafttræden, hvor førstafdøde er afgået ved døden før lovens ikrafttræden, fratrækkes ved beregning af boafgifterne det fulde bundfradrag efter § 6 i førstafdødes boslod uden hensyn til, om en del af fællesboet eller førstafdødes særeje er skiftet før lovens ikrafttræden.
Stk. 2. Afgiftspligten bortfalder ved lovens ikrafttræden for en længstlevende ægtefælle, der efter lov om afgift af arv og gave § 14 A har fået udsættelse med afgiftspligtens indtræden.
Har den længstlevende ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, før lovens ikrafttræden udbetalt en del af arven efter førstafdøde, skal den udbetalte arv medregnes til den afgiftspligtige arvebeholdning, når boet skiftes.
En arv, hvorpå der hviler en brugs- eller indtægtsnydelse, og som ikke er afgiftsberigtiget, og brugs- og indtægtsnydelser af sådan arv, som indtræder efter denne lovs ikrafttræden, afgiftsberigtiges efter de regler, der var gældende ved arveladerens død.
Stk. 2. Er afgiftspligten af arveerhvervelser, der er gjort afhængige af visse betingelsers indtræden, indtrådt før denne lovs ikrafttræden, afgiftsberigtiges arven, når betingelserne indtræder, efter de regler, der var gældende ved arveladers død.
Har en person inden denne lovs ikrafttræden givet en gave, hvoraf giver har forbeholdt sig indtægterne eller nytten for sin livstid eller for et tidsrum, skal der betales gaveafgift efter denne lov eller indkomstskat af gaven, når rente- eller brugsnydelsen ophører, uanset om dette sker, medens giver lever eller først ved dennes død.
Har en person inden denne lovs ikrafttræden givet forskud på forventet arv til en person, der på det tidspunkt, hvor forskuddet blev givet, eller ved givers død ikke var omfattet af § 22, skal der ved givers død betales en gaveafgift på 36,25 pct. af forskuddet.
Stk. 2. Har en person inden denne lovs ikrafttræden givet forskud på forventet arv til en person, der på tidspunktet for givers død er omfattet af § 22, stk. 1 eller stk. 2, og er forskuddet ikke blevet afgiftsberigtiget på det tidspunkt, hvor det blev givet, skal der ved givers død betales en gaveafgift på 15 pct. af forskuddet.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Jens Brøchner
/ Rikke Kure Wendel
Jens Brøchner
/ Rikke Kure Wendel
Stk. 6. Den pågældende længstlevende ægtefælle, arving eller legatar og boet kan aftale at fastsætte en passivpost til en lavere procentdel end angivet i stk. 3-5.
Stk. 5. Afgår den arving, legatar eller gavemodtager, der har valgt afdragsvis betaling efter stk. 1, ved døden, inden afgifterne er betalt, forfalder afgifterne eller de resterende afgifter ligeledes til betaling.
Stk. 6. Er der givet henstand med udbetaling af arv efter arvelovens §§ 35-37, gives der ligeledes henstand med betaling af den boafgift, der hviler på arvekravet. Boafgiften forfalder til betaling, når henstanden efter arvelovens §§ 35-37 udløber, eller hvis arvekravet overdrages eller belånes. Boafgiften forrentes ikke i henstandsperioden.
Dato: 23. maj 2024
Ministerium: Skatteministeriet
@@ -12,24 +12,26 @@
|
|
12 |
|
13 |
d) personer, der har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet, og personer, der tidligere har haft fælles
|
14 |
bopæl med afdøde i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl er ophørt alene på grund af
|
15 |
institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig, eller en person, der på tidspunktet for dødsfaldet levede sammen på fælles
|
16 |
bopæl med afdøde og venter, har eller har haft et barn sammen med afdøde, herunder også når den fælles bopæl er ophørt på grund af
|
17 |
institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig,
|
18 |
|
19 |
e) afdødes fraseparerede eller fraskilte ægtefælle,
|
20 |
|
21 |
f) plejebørn, der har haft bopæl hos afdøde i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet
|
22 |
-
fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos afdøde sammen med plejebarnet
|
23 |
|
|
|
|
|
24 |
Stk. 3.
|
25 |
Der skal endvidere betales en tillægsboafgift på 25 pct. af den del af værdierne, hvortil der er knyttet betingelser, som
|
26 |
bevirker, at det ikke inden afgiftens betaling vides, om værdierne kan blive omfattet af tillægsboafgiften.
|
27 |
|
28 |
Stk. 4.
|
29 |
Hvis afdøde ikke har efterladt sig afkom, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse på aktier og virksomheder, som tilfalder afdødes
|
30 |
-
|
31 |
stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 3, er opfyldt. Foretager arvingen eller legataren inden udløbet af en periode på 3 år fra
|
32 |
udlodningen direkte eller indirekte en hel eller delvis overdragelse af aktier eller virksomheder, der er omfattet af 1. pkt.,
|
33 |
skal der betales tillægsboafgift efter stk. 2 af denne del af arven, idet forhøjelsen af afgiften dog reduceres forholdsmæssigt
|
34 |
til den andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved overdragelsen. Afgiftspligten efter 2. pkt. påhviler arvingen eller
|
35 |
legataren. § 1 b, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
|
|
|
12 |
|
13 |
d) personer, der har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet, og personer, der tidligere har haft fælles
|
14 |
bopæl med afdøde i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl er ophørt alene på grund af
|
15 |
institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig, eller en person, der på tidspunktet for dødsfaldet levede sammen på fælles
|
16 |
bopæl med afdøde og venter, har eller har haft et barn sammen med afdøde, herunder også når den fælles bopæl er ophørt på grund af
|
17 |
institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig,
|
18 |
|
19 |
e) afdødes fraseparerede eller fraskilte ægtefælle,
|
20 |
|
21 |
f) plejebørn, der har haft bopæl hos afdøde i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet
|
22 |
+
fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos afdøde sammen med plejebarnet, og
|
23 |
|
24 |
+
g) afdødes søskende.
|
25 |
+
|
26 |
Stk. 3.
|
27 |
Der skal endvidere betales en tillægsboafgift på 25 pct. af den del af værdierne, hvortil der er knyttet betingelser, som
|
28 |
bevirker, at det ikke inden afgiftens betaling vides, om værdierne kan blive omfattet af tillægsboafgiften.
|
29 |
|
30 |
Stk. 4.
|
31 |
Hvis afdøde ikke har efterladt sig afkom, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse på aktier og virksomheder, som tilfalder afdødes
|
32 |
+
søskendes børn og børnebørn, hvorefter reglerne om tillægsboafgift ikke finder anvendelse, når betingelserne i § 1 a,
|
33 |
stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 3, er opfyldt. Foretager arvingen eller legataren inden udløbet af en periode på 3 år fra
|
34 |
udlodningen direkte eller indirekte en hel eller delvis overdragelse af aktier eller virksomheder, der er omfattet af 1. pkt.,
|
35 |
skal der betales tillægsboafgift efter stk. 2 af denne del af arven, idet forhøjelsen af afgiften dog reduceres forholdsmæssigt
|
36 |
til den andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved overdragelsen. Afgiftspligten efter 2. pkt. påhviler arvingen eller
|
37 |
legataren. § 1 b, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
|
Nr 1: | I § 1, stk. 2, litra f, ændres »med plejebarnet.« til: »med plejebarnet, og«. |
Nr 2: | I § 1, stk. 2, indsættes som litra g: »g) afdødes søskende.« |
Nr 3: | I § 1, stk. 4, 1. pkt., og § 1 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »søskende og disses børn« til: »søskendes børn«. |
Af de værdier, som afdøde efterlader sig, betales boafgift på 15 pct. til staten efter reglerne i boafgiftsloven, jf. § 1, stk. 1. Boafgiften beregnes af den værdi af arv, der overstiger et bundfradrag på 264.100 (2010-niveau), jf. boafgiftslo-vens § 6, stk. 1, litra a og b. Det svarer til 333.100 kr. i 2024-niveau. Derudover betales tillægsboafgift af den del af værdierne, som tilfalder andre end den nærmeste familie, jf. boafgiftslovens § 1, stk. 2. Dette omfatter bl.a. plejebørn, der har haft bopæl hos afdøde i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos afdøde sammen med plejebarnet.
Det foreslås i boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra f, at ændre »med plejebarnet.« til »med plejebarnet, og«.
Forslaget har ingen materiel betydning og er blot en konsekvens af, at det med lovforslagets § 3, nr. 2, foreslås at indsætte afdødes søskende som litra g i boafgiftslovens § 1, stk. 2.
Af de værdier, som afdøde efterlader sig, betales boafgift på 15 pct. til staten efter reglerne i boafgiftsloven, jf. § 1, stk. 1. Boafgiften beregnes af den værdi af arv, der overstiger et bundfradrag på 264.100 (2010-niveau), jf. boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra a og b. Det svarer til 333.100 kr. i 2024-niveau. Derudover betales tillægsboafgift af den del af værdierne, som tilfalder andre end den nærmeste familie. Den nærmeste familie defineres i boafgiftslovens § 1, stk. 2, og omfatter bl.a. afdødes afkom og forældre. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Efter gældende regler regnes afdødes søskende som udgangspunkt ikke som den nærmeste familie og betaler derfor både boafgift og tillægsboafgift af arv efter afdøde. Afdødes søskende kan dog opfylde betingelsen i boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra d, om at være en person, der har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet, og af den grund ikke være tillægsboafgiftspligtig.
Det foreslås som boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra g, at indsætte »afdødes søskende«.
Det foreslåede vil indebære, at afdødes søskende ikke skal betale tillægsboafgift af arv fra afdøde.
Ved søskende forstås personer, som er børn/afkom af en fælles forælder. Herved omfattes både hel- og halvsøskende. Det foreslåede forudsættes tillige at omfatte søskende, som er adopteret af mindst en af afdødes forældre. Det foreslåede forudsættes ikke at omfatte pleje- og stedsøskende.
Efter det foreslåede vil det således være uden betydning, om afdøde og afdødes søskende havde fælles bopæl inden dødsfaldet, jf. § 1, stk. 2, litra d.
Af de værdier, som afdøde efterlader sig, betales boafgift på 15 pct. til staten efter reglerne i boafgiftsloven, jf. § 1, stk. 1. Boafgiften beregnes af den værdi af arv, der overstiger et bundfradrag på 264.100 (2010-niveau), jf. boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra a og b. Det svarer til 333.100 kr. i 2024-niveau. Derudover betales tillægsboafgift af den del af værdierne, som tilfalder andre end den nærmeste familie. Den nærmeste familie defineres i boafgiftslovens § 1, stk. 2, og omfatter bl.a. afdødes afkom og forældre. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Efter gældende regler regnes afdødes søskende som udgangspunkt ikke som den nærmeste familie og betaler derfor både boafgift og tillægsboafgift af arv efter afdøde. Afdødes søskende kan dog opfylde betingelsen i § 1, stk. 2, litra d, om at være en person, der har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet, og af den grund ikke være tillægsboafgiftspligtig.
Hvis afdøde ikke har efterladt sig afkom, betaler afdødes søskende og disses børn og børnebørn kun boafgift af arv i form af aktier og virksomheder, når betingelserne i boaf-giftslovens § 1 a, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og stk. 3, er opfyldt. Dette følger af boafgiftslovens § 1, stk. 4.
Betingelserne indebærer, jf. boafgiftslovens § 1 a, stk. 1, 1. pkt., at der er tale om arv af en erhvervsvirksomhed til en fysisk person, der opfylder betingelserne i dødsboskatte-lovens § 36, stk. 1, for succession i det overdragne aktiv, og som efter dødsboskattelovens § 37, stk. 1, 1. og 2. pkt., kan succedere med hensyn til værdier, der overstiger modtagerens andel i boet, og som ikke er omfattet af den personkreds, hvor der skal betales tillægsboafgift. Afdødes søskende og disses børn og børnebørn skal ikke betale tillægsboafgift af arv af en erhvervsvirksomhed, når afdøde ikke har efterladt sig afkom, jf. § 1 a, stk. 1, 2. pkt.
Det er ikke en betingelse for undtagelsen fra tillægsboafgif-ten, at udlodningen rent faktisk sker med succession, men blot at betingelserne herfor er opfyldt.
Betingelserne indebærer desuden, jf. boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, at afdøde skal have ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for dødsfaldet, og at afdøde eller dennes nærtstående har deltaget aktivt i virksomheden i mindst 1 år af afdødes ejertid.
Hvis virksomhedsarvingen inden udløbet af en periode på 3 år fra arven direkte eller indirekte foretager en hel eller delvis overdragelse af de arvede aktier eller virksomheden, skal arvingen betale tillægsboafgift af denne del af arven, idet forhøjelsen af afgiften dog reduceres forholdsmæssigt til den andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved overdragelsen, jf. boafgiftslovens § 1, stk. 4, 2. pkt.
Det foreslås i boafgiftslovens § 1, stk. 4, 1. pkt., og i § 1 a, stk. 1, 2. pkt., at ændre »søskende og disses børn« til »søskendes børn«.
Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 3, nr. 2, foreslås at indsætte afdødes søskende som litra g i boafgiftslovens § 1, stk. 2. Afdødes søskende vil dermed allerede derefter være undtaget tillægsboafgift, hvorfor der ikke er behov for med særreglen at fritage søskende fra tillægsboafgift i tilfælde af, at afdøde ikke har efterladt sig afkom, og aktier eller virksomhed tilfalder afdødes søskende, jf. boafgiftslovens § 1, stk. 4, eller § 1 a, stk. 1.
Forslaget vil betyde, at søskende, der har arvet afdødes erhvervsvirksomhed, efter boafgiftslovens § 1, stk. 4, eller § 1 a, ikke vil skulle betale tillægsboafgift af en del af arven, selv om virksomheden eller en del af denne overdrages inden 3 år, jf. § 1, stk. 4, 2. pkt. Det bemærkes, at dette forudsætter, at erhvervsvirksomheden er arvet den 1. januar 2027 eller senere, jf. lovforslagets § 10, stk. 6, hvorefter de foreslåede ændringer vil få virkning for arv og erhvervelser, der er afgiftspligtige i 2027 eller senere.
Forslaget vil ikke ændre på, at afdødes søskendes børn og afdødes søskendes børnebørn i udgangspunkt vil skulle betale tillægsboafgift af arv efter afdøde, medmindre afdøde er barnløs, og betingelserne i § 1, stk. 4, eller § 1 a i øvrigt er opfyldt.
Af de værdier, som afdøde efterlader sig, betales boafgift på 15 pct. til staten efter reglerne i boafgiftsloven, jf. § 1, stk. 1. Boafgiften beregnes af den værdi af arv, der overstiger et bundfradrag på 264.100 (2010-niveau), jf. boafgiftslo-vens § 6, stk. 1, litra a og b. Det svarer til 333.100 kr. i 2024-niveau. Derudover betales tillægsboafgift af den del af værdierne, som tilfalder andre end den nærmeste familie, jf. boafgiftslovens § 1, stk. 2. Dette omfatter bl.a. plejebørn, der har haft bopæl hos afdøde i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos afdøde sammen med plejebarnet.
Det foreslås i boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra f, at ændre »med plejebarnet.« til »med plejebarnet, og«.
Forslaget har ingen materiel betydning og er blot en konsekvens af, at det med lovforslagets § 3, nr. 2, foreslås at indsætte afdødes søskende som litra g i boafgiftslovens § 1, stk. 2.
Af de værdier, som afdøde efterlader sig, betales boafgift på 15 pct. til staten efter reglerne i boafgiftsloven, jf. § 1, stk. 1. Boafgiften beregnes af den værdi af arv, der overstiger et bundfradrag på 264.100 (2010-niveau), jf. boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra a og b. Det svarer til 333.100 kr. i 2024-niveau. Derudover betales tillægsboafgift af den del af værdierne, som tilfalder andre end den nærmeste familie. Den nærmeste familie defineres i boafgiftslovens § 1, stk. 2, og omfatter bl.a. afdødes afkom og forældre. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Efter gældende regler regnes afdødes søskende som udgangspunkt ikke som den nærmeste familie og betaler derfor både boafgift og tillægsboafgift af arv efter afdøde. Afdødes søskende kan dog opfylde betingelsen i boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra d, om at være en person, der har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet, og af den grund ikke være tillægsboafgiftspligtig.
Det foreslås som boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra g, at indsætte »afdødes søskende«.
Det foreslåede vil indebære, at afdødes søskende ikke skal betale tillægsboafgift af arv fra afdøde.
Ved søskende forstås personer, som er børn/afkom af en fælles forælder. Herved omfattes både hel- og halvsøskende. Det foreslåede forudsættes tillige at omfatte søskende, som er adopteret af mindst en af afdødes forældre. Det foreslåede forudsættes ikke at omfatte pleje- og stedsøskende.
Efter det foreslåede vil det således være uden betydning, om afdøde og afdødes søskende havde fælles bopæl inden dødsfaldet, jf. § 1, stk. 2, litra d.
Af de værdier, som afdøde efterlader sig, betales boafgift på 15 pct. til staten efter reglerne i boafgiftsloven, jf. § 1, stk. 1. Boafgiften beregnes af den værdi af arv, der overstiger et bundfradrag på 264.100 (2010-niveau), jf. boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra a og b. Det svarer til 333.100 kr. i 2024-niveau. Derudover betales tillægsboafgift af den del af værdierne, som tilfalder andre end den nærmeste familie. Den nærmeste familie defineres i boafgiftslovens § 1, stk. 2, og omfatter bl.a. afdødes afkom og forældre. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Efter gældende regler regnes afdødes søskende som udgangspunkt ikke som den nærmeste familie og betaler derfor både boafgift og tillægsboafgift af arv efter afdøde. Afdødes søskende kan dog opfylde betingelsen i § 1, stk. 2, litra d, om at være en person, der har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet, og af den grund ikke være tillægsboafgiftspligtig.
Hvis afdøde ikke har efterladt sig afkom, betaler afdødes søskende og disses børn og børnebørn kun boafgift af arv i form af aktier og virksomheder, når betingelserne i boaf-giftslovens § 1 a, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og stk. 3, er opfyldt. Dette følger af boafgiftslovens § 1, stk. 4.
Betingelserne indebærer, jf. boafgiftslovens § 1 a, stk. 1, 1. pkt., at der er tale om arv af en erhvervsvirksomhed til en fysisk person, der opfylder betingelserne i dødsboskatte-lovens § 36, stk. 1, for succession i det overdragne aktiv, og som efter dødsboskattelovens § 37, stk. 1, 1. og 2. pkt., kan succedere med hensyn til værdier, der overstiger modtagerens andel i boet, og som ikke er omfattet af den personkreds, hvor der skal betales tillægsboafgift. Afdødes søskende og disses børn og børnebørn skal ikke betale tillægsboafgift af arv af en erhvervsvirksomhed, når afdøde ikke har efterladt sig afkom, jf. § 1 a, stk. 1, 2. pkt.
Det er ikke en betingelse for undtagelsen fra tillægsboafgif-ten, at udlodningen rent faktisk sker med succession, men blot at betingelserne herfor er opfyldt.
Betingelserne indebærer desuden, jf. boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, at afdøde skal have ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for dødsfaldet, og at afdøde eller dennes nærtstående har deltaget aktivt i virksomheden i mindst 1 år af afdødes ejertid.
Hvis virksomhedsarvingen inden udløbet af en periode på 3 år fra arven direkte eller indirekte foretager en hel eller delvis overdragelse af de arvede aktier eller virksomheden, skal arvingen betale tillægsboafgift af denne del af arven, idet forhøjelsen af afgiften dog reduceres forholdsmæssigt til den andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved overdragelsen, jf. boafgiftslovens § 1, stk. 4, 2. pkt.
Det foreslås i boafgiftslovens § 1, stk. 4, 1. pkt., og i § 1 a, stk. 1, 2. pkt., at ændre »søskende og disses børn« til »søskendes børn«.
Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 3, nr. 2, foreslås at indsætte afdødes søskende som litra g i boafgiftslovens § 1, stk. 2. Afdødes søskende vil dermed allerede derefter være undtaget tillægsboafgift, hvorfor der ikke er behov for med særreglen at fritage søskende fra tillægsboafgift i tilfælde af, at afdøde ikke har efterladt sig afkom, og aktier eller virksomhed tilfalder afdødes søskende, jf. boafgiftslovens § 1, stk. 4, eller § 1 a, stk. 1.
Forslaget vil betyde, at søskende, der har arvet afdødes erhvervsvirksomhed, efter boafgiftslovens § 1, stk. 4, eller § 1 a, ikke vil skulle betale tillægsboafgift af en del af arven, selv om virksomheden eller en del af denne overdrages inden 3 år, jf. § 1, stk. 4, 2. pkt. Det bemærkes, at dette forudsætter, at erhvervsvirksomheden er arvet den 1. januar 2027 eller senere, jf. lovforslagets § 10, stk. 6, hvorefter de foreslåede ændringer vil få virkning for arv og erhvervelser, der er afgiftspligtige i 2027 eller senere.
Forslaget vil ikke ændre på, at afdødes søskendes børn og afdødes søskendes børnebørn i udgangspunkt vil skulle betale tillægsboafgift af arv efter afdøde, medmindre afdøde er barnløs, og betingelserne i § 1, stk. 4, eller § 1 a i øvrigt er opfyldt.
Dato: 10. april 2025
Ministerium: Skatteministeriet
@@ -1,19 +1,28 @@
|
|
1 |
-
Efter bestemmelserne i denne lov skal der betales en boafgift på 15 pct. til staten, jf. dog §§ 1 a og 1 b, af de værdier,
|
|
|
2 |
|
|
|
3 |
-
|
4 |
|
5 |
-
a)
|
6 |
|
7 |
b) afdødes forældre,
|
8 |
|
9 |
c) afdødes barns eller stedbarns ikke fraseparerede ægtefælle, uanset om barnet eller stedbarnet lever eller er afgået ved døden,
|
10 |
|
11 |
-
d) personer, der har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet, og personer, der tidligere har haft fælles
|
|
|
|
|
|
|
|
|
12 |
|
13 |
e) afdødes fraseparerede eller fraskilte ægtefælle,
|
14 |
|
15 |
-
f) plejebørn, der har haft bopæl hos afdøde i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet
|
|
|
16 |
|
17 |
-
|
18 |
|
19 |
-
Stk.
|
|
|
|
|
|
1 |
+
Efter bestemmelserne i denne lov skal der betales en boafgift på 15 pct. til staten, jf. dog §§ 1 a og 1 b, af de værdier,
|
2 |
+
som en afdød person efterlader sig.
|
3 |
|
4 |
+
Stk. 2.
|
5 |
+
Der skal betales en tillægsboafgift på 25 pct. af den del af værdierne, som tilfalder andre end
|
6 |
|
7 |
+
a) afdødes afkom, stedbørn og disses afkom,
|
8 |
|
9 |
b) afdødes forældre,
|
10 |
|
11 |
c) afdødes barns eller stedbarns ikke fraseparerede ægtefælle, uanset om barnet eller stedbarnet lever eller er afgået ved døden,
|
12 |
|
13 |
+
d) personer, der har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet, og personer, der tidligere har haft fælles
|
14 |
+
bopæl med afdøde i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl er ophørt alene på grund af
|
15 |
+
institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig, eller en person, der på tidspunktet for dødsfaldet levede sammen på fælles
|
16 |
+
bopæl med afdøde og venter, har eller har haft et barn sammen med afdøde, herunder også når den fælles bopæl er ophørt på grund af
|
17 |
+
institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig,
|
18 |
|
19 |
e) afdødes fraseparerede eller fraskilte ægtefælle,
|
20 |
|
21 |
+
f) plejebørn, der har haft bopæl hos afdøde i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet
|
22 |
+
fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos afdøde sammen med plejebarnet, og
|
23 |
|
24 |
+
g) afdødes søskende.
|
25 |
|
26 |
+
Stk. 3.
|
27 |
+
Der skal endvidere betales en tillægsboafgift på 25 pct. af den del af værdierne, hvortil der er knyttet betingelser, som
|
28 |
+
bevirker, at det ikke inden afgiftens betaling vides, om værdierne kan blive omfattet af tillægsboafgiften.
|
Nr 1: | § 1, stk. 4, ophæves. |
Ifølge boafgiftslovens § 1 skal der som udgangspunkt betales en boafgift på 15 pct. til staten af de værdier, som en afdød person efterlader sig. Hvis arven tilfalder andre end en nærmere bestemt familiekreds, skal der for denne del af værdierne betales en tillægsboafgift på 25 pct. Forinden beregning af tillægsboafgiften fratrækkes den almindelige boafgift på 15 pct., hvorefter den samlede effektive boafgift inklusive tillægsboafgift bliver 36,25 pct.
Der gælder efter § 1, stk. 4, 1. pkt., en undtagelse til reglerne om tillægsboafgift, når afdøde ikke efterlader sig afkom. Hvis afdøde ikke har efterladt sig afkom, betales der ikke tillægsboafgift af aktier og virksomheder, som tilfalder afdødes søskende og disses børn og børnebørn.
Undtagelsen i § 1, stk. 4, 1. pkt., til reglerne om betaling af tillægsboafgift blev indsat ved lov nr. 1589 af 27. december 2019. Denne lovændring betød, at de hidtidige regler om nedsat afgift af erhvervsvirksomheder kun skulle gælde arv efter personer, der er afgået ved døden i perioden 2016-2019. Efter boafgiftslovens § 1 a, stk. 1, 2. pkt., gælder, at hvis afdøde ikke har efterladt sig afkom, finder reglerne om nedsat boafgift tilsvarende anvendelse på aktier og virksomheder, som tilfalder afdødes søskende og disses børn og børnebørn, hvorefter reglerne om tillægsboafgift ikke finder anvendelse.
Uden § 1, stk. 4, 1. pkt., ville erhvervsvirksomheder, der tilfaldt afdødes søskende og disses børn og børnebørn som arv, blive omfattet af tillægsboafgiften fra 2020, selv om afdøde ikke efterlod sig afkom.
Det fremgår af § 1, stk. 4, 2. pkt., at hvis arvingen eller legataren inden udløbet af en periode på 3 år fra udlodningen direkte eller indirekte foretager en hel eller delvis overdragelse af aktier eller virksomheder, der er omfattet af 1. pkt., bortfalder fritagelsen for betaling af tillægsboafgift, idet forhøjelsen af afgiften dog reduceres forholdsmæssigt til den andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved overdragelsen.
Det foreslås, at § 1, stk. 4, ophæves.
Forslaget har sammenhæng med, at de hidtidige regler om nedsat boafgift af erhvervsvirksomheder for 2016-2019 efter lovforslagets § 1, nr. 2 og 4, foreslås at skulle omfatte tilsvarende tilfælde af arv af aktier og erhvervsvirksomheder fra personer, der er afgået ved døden den 1. oktober 2024 eller senere, men med en nedsat afgift på 10 pct. Det vil indebære, at § 1, stk. 4, 1. pkt., bliver overflødig, idet fritagelsen for tillægsboafgift ved barnløshed vil følge af § 1 a, stk. 1, 2. pkt.
Bortfaldet af fritagelsen for betaling af tillægsboafgift ved de nævnte dispositioner inden for en periode på 3 år foreslås samtidig videreført ved lovforslagets § 1, nr. 5, og også § 1, stk. 4, 2. pkt., bliver derfor overflødig.
Det bemærkes, at afdødes søskende fra den 1. januar 2027 inddrages i kredsen af nære familiemedlemmer, der ikke er omfattet af tillægsboafgiften, jf. § 3, nr. 2, i lov nr. 482 af 22. maj 2024.
Det bemærkes endvidere, at samme lovs § 3, nr. 3, indeholder en konsekvensændring af boafgiftslovens § 1, stk. 4. Denne konsekvensændring, der også har virkning fra den 1. januar 2027, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 13, nr. 1, da den vil blive indholdsløs som følge af den foreslåede ophævelse af bestemmelsen i § 1, stk. 4.
Dato: 28. maj 2025
Ministerium: Skatteministeriet
@@ -1,19 +1,28 @@
|
|
1 |
-
Efter bestemmelserne i denne lov skal der betales en boafgift på 15 pct. til staten, jf. dog §§ 1 a og 1 b, af de værdier,
|
|
|
2 |
|
|
|
3 |
-
|
4 |
|
5 |
-
a)
|
6 |
|
7 |
-
b) afdødes forældre,
|
8 |
|
9 |
c) afdødes barns eller stedbarns ikke fraseparerede ægtefælle, uanset om barnet eller stedbarnet lever eller er afgået ved døden,
|
10 |
|
11 |
-
d) personer, der har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet, og personer, der tidligere har haft fælles
|
|
|
|
|
|
|
|
|
12 |
|
13 |
e) afdødes fraseparerede eller fraskilte ægtefælle,
|
14 |
|
15 |
-
f) plejebørn, der har haft bopæl hos afdøde i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet
|
|
|
16 |
|
17 |
-
|
18 |
|
19 |
-
Stk.
|
|
|
|
|
|
1 |
+
Efter bestemmelserne i denne lov skal der betales en boafgift på 15 pct. til staten, jf. dog §§ 1 a og 1 b, af de værdier,
|
2 |
+
som en afdød person efterlader sig.
|
3 |
|
4 |
+
Stk. 2.
|
5 |
+
Der skal betales en tillægsboafgift på 25 pct. af den del af værdierne, som tilfalder andre end
|
6 |
|
7 |
+
a) afdødes afkom, afdødes stedbørn og deres afkom samt børn, som afdøde efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4, har afgivet erklæring om medmoderskab til, og disse børns afkom,
|
8 |
|
9 |
+
b) afdødes forældre og en mand, som har afgivet erklæring om medmoderskab til afdøde efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4,
|
10 |
|
11 |
c) afdødes barns eller stedbarns ikke fraseparerede ægtefælle, uanset om barnet eller stedbarnet lever eller er afgået ved døden,
|
12 |
|
13 |
+
d) personer, der har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet, og personer, der tidligere har haft fælles
|
14 |
+
bopæl med afdøde i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl er ophørt alene på grund af
|
15 |
+
institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig, eller en person, der på tidspunktet for dødsfaldet levede sammen på fælles
|
16 |
+
bopæl med afdøde og venter, har eller har haft et barn sammen med afdøde, herunder også når den fælles bopæl er ophørt på grund af
|
17 |
+
institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig,
|
18 |
|
19 |
e) afdødes fraseparerede eller fraskilte ægtefælle,
|
20 |
|
21 |
+
f) plejebørn, der har haft bopæl hos afdøde i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet
|
22 |
+
fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos afdøde sammen med plejebarnet, og
|
23 |
|
24 |
+
g) afdødes søskende.
|
25 |
|
26 |
+
Stk. 3.
|
27 |
+
Der skal endvidere betales en tillægsboafgift på 25 pct. af den del af værdierne, hvortil der er knyttet betingelser, som
|
28 |
+
bevirker, at det ikke inden afgiftens betaling vides, om værdierne kan blive omfattet af tillægsboafgiften.
|
Nr 1: | § 1, stk. 2, litra a, affattes således: »a) afdødes afkom, afdødes stedbørn og deres afkom samt børn, som afdøde efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4, har afgivet erklæring om medmoderskab til, og disse børns afkom,«. |
Nr 2: | I § 1, stk. 2, litra b, indsættes efter »forældre«: »og en mand, som har afgivet erklæring om medmoderskab til afdøde efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4«. |
Til nr. 1 og 2
Ifølge boafgiftslovens § 1 skal der som udgangspunkt betales en boafgift på 15 pct. til staten af de værdier, som en afdød person efterlader sig. Hvis arven tilfalder andre end en nærmere bestemt familiekreds, skal der for denne del af værdierne betales en tillægsboafgift på 25 pct. Forinden beregning af tillægsboafgiften fratrækkes den almindelige boafgift på 15 pct., hvorefter den samlede effektive boafgift inklusive tillægsboafgift bliver 36,25 pct.
Det følger af boafgiftslovens § 1, stk. 2, at den nærmere bestemte familiekreds er følgende:
a) afdødes afkom, stedbørn og disses afkom,
b) afdødes forældre,
c) afdødes barns eller stedbarns ikke fraseparerede ægtefælle, uanset om barnet eller stedbarnet lever eller er afgået ved døden,
d) personer, der har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med afdøde i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl er ophørt alene på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig, eller en person, der på tidspunktet for dødsfaldet levede sammen på fælles bopæl med afdøde og venter, har eller har haft et barn sammen med afdøde, herunder også når den fælles bopæl er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig,
e) afdødes fraseparerede eller fraskilte ægtefælle,
f) plejebørn, der har haft bopæl hos afdøde i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos afdøde sammen med plejebarnet.
Om etablering af medmoderskab efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4, henvises til pkt. 2.2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra a, nyaffattes således, at afdødes afkom, afdødes stedbørn og deres afkom samt børn, som afdøde efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4, har afgivet erklæring om medmoderskab til, og disse børns afkom vil være en del af den kreds, hvis arv ikke er tillægsboafgiftspligtig.
Det foreslås derudover i boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra b, at »og en mand, som har afgivet erklæring om medmoderskabet til afdøde efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4« indsættes efter »forældre«.
Det foreslåede vil indebære, at et barns sociale forælder (dvs. en ikke-retlige forælder) anses for barnets nærmeste familie i relation til beskatning af arv, når barnets mor er blevet behandlet med assisteret reproduktion med denne sociale forælders sæd af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar eller er blevet insemineret med denne sociale forælders sæd uden deltagelse af en sundhedsperson, og barnet må antages at være blevet til ved behandlingen eller inseminationen, og parterne, dvs. moren, morens partner og manden, hvis sæd anvendes, har afgivet erklæring efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4, jf. stk. 5, om, at barnets mors kvindelige partner skal være barnets medmor.
Det foreslåede vil således indebære, at mandens relation til barnet kun vil være omfattet af det foreslåede, hvis moren, morens partner og manden, hvis sæd anvendes, skriftligt har erklæret, at morens partner skal være medmor, og denne aftale er indgået efter enten børnelovens § 27 a, stk. 2, eller § 27 a, stk. 4, jf. stk. 5. Det vil således også indebære, at mandens relation til barnet ikke vil være omfattet af det foreslåede, hvis medmoderskabet er etableret, uden at der er indgået en aftale efter børnelovens § 27 a, stk. 2, eller § 27 a, stk. 4, jf. stk. 5.
Arv mellem barnet og dennes sociale forældre, der opfylder de nævnte betingelser, vil således alene være boafgiftspligtig og ikke tillægsboafgiftspligtig. Det vil gælde uanset, om barnet arver efter sin afdøde, sociale forælder, jf. det foreslåede litra a, eller den sociale forælder arver fra sit afdøde, sociale, genetiske barn, jf. den foreslåede ændring af litra b. Det bemærkes, at det i begge tilfælde forudsætter, at arv testamenteres til vedkommende, idet det ikke med lovforslaget foreslås at ændre på den legale arveret efter arvelovens regler.
Begrebet afkom forudsættes forstået på samme måde som hidtil. Det vil sige, at det omfatter de børn, som en person er retlig forælder til, samt deres børnebørn, oldebørn, tipoldebørn osv., uafhængigt af om de er genetisk beslægtet eller adopteret, forudsat barnet har legal arveret i henhold til adoptionslovgivningen. Det har adopterede børn, hvis adoptionen er sket den 1. januar 1957 eller senere. Afkomsbegrebet omfatter desuden også forældres genetiske børn, som er bortadopteret.
Dato: 23. maj 2024
Ministerium: Skatteministeriet
@@ -1,16 +1,16 @@
|
|
1 |
I boer vedrørende personer, der er afgået ved døden i 2016, 2017, 2018 eller 2019, betales boafgiften med den i stk. 4
|
2 |
anførte sats af værdien af aktier og virksomheder, der tilfalder en fysisk person, der opfylder betingelserne i dødsboskattelovens
|
3 |
§ 36, stk. 1, for succession i det overdragne, og som efter dødsboskattelovens § 37, stk. 1, 1. og 2. pkt., kan succedere med
|
4 |
hensyn til værdier, der overstiger modtagerens andel i boet, og som ikke er omfattet af den personkreds, hvor der skal betales
|
5 |
tillægsboafgift af arv. Hvis afdøde ikke har efterladt sig afkom, finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse på aktier og virksomheder,
|
6 |
-
som tilfalder afdødes
|
7 |
|
8 |
Stk. 2.
|
9 |
Følgende er en betingelse ved anvendelsen af stk. 1:
|
10 |
|
11 |
1) Afdøde har ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for dødsfaldet ved ejerskab af en personligt ejet virksomhed
|
12 |
eller ved ejerskab af aktier i et selskab, der direkte eller indirekte har ejet virksomheden i den anførte periode.
|
13 |
|
14 |
2) Afdøde eller dennes nærtstående har i mindst 1 år af afdødes ejertid deltaget aktivt i virksomheden enten ved i en personligt
|
15 |
ejet virksomhed at have deltaget i driften af virksomheden i et ikke uvæsentligt omfang eller ved i en virksomhed i selskabsform
|
16 |
at have deltaget i selskabets ledelse. Som afdødes nærtstående anses afdødes ægtefælle, søskende, søskendes afkom og den i § 22,
|
|
|
1 |
I boer vedrørende personer, der er afgået ved døden i 2016, 2017, 2018 eller 2019, betales boafgiften med den i stk. 4
|
2 |
anførte sats af værdien af aktier og virksomheder, der tilfalder en fysisk person, der opfylder betingelserne i dødsboskattelovens
|
3 |
§ 36, stk. 1, for succession i det overdragne, og som efter dødsboskattelovens § 37, stk. 1, 1. og 2. pkt., kan succedere med
|
4 |
hensyn til værdier, der overstiger modtagerens andel i boet, og som ikke er omfattet af den personkreds, hvor der skal betales
|
5 |
tillægsboafgift af arv. Hvis afdøde ikke har efterladt sig afkom, finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse på aktier og virksomheder,
|
6 |
+
som tilfalder afdødes søskendes børn og børnebørn, hvorefter reglerne om tillægsboafgift ikke finder anvendelse.
|
7 |
|
8 |
Stk. 2.
|
9 |
Følgende er en betingelse ved anvendelsen af stk. 1:
|
10 |
|
11 |
1) Afdøde har ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for dødsfaldet ved ejerskab af en personligt ejet virksomhed
|
12 |
eller ved ejerskab af aktier i et selskab, der direkte eller indirekte har ejet virksomheden i den anførte periode.
|
13 |
|
14 |
2) Afdøde eller dennes nærtstående har i mindst 1 år af afdødes ejertid deltaget aktivt i virksomheden enten ved i en personligt
|
15 |
ejet virksomhed at have deltaget i driften af virksomheden i et ikke uvæsentligt omfang eller ved i en virksomhed i selskabsform
|
16 |
at have deltaget i selskabets ledelse. Som afdødes nærtstående anses afdødes ægtefælle, søskende, søskendes afkom og den i § 22,
|
Nr 3: | I § 1, stk. 4, 1. pkt., og § 1 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »søskende og disses børn« til: »søskendes børn«. |
Af de værdier, som afdøde efterlader sig, betales boafgift på 15 pct. til staten efter reglerne i boafgiftsloven, jf. § 1, stk. 1. Boafgiften beregnes af den værdi af arv, der overstiger et bundfradrag på 264.100 (2010-niveau), jf. boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra a og b. Det svarer til 333.100 kr. i 2024-niveau. Derudover betales tillægsboafgift af den del af værdierne, som tilfalder andre end den nærmeste familie. Den nærmeste familie defineres i boafgiftslovens § 1, stk. 2, og omfatter bl.a. afdødes afkom og forældre. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Efter gældende regler regnes afdødes søskende som udgangspunkt ikke som den nærmeste familie og betaler derfor både boafgift og tillægsboafgift af arv efter afdøde. Afdødes søskende kan dog opfylde betingelsen i § 1, stk. 2, litra d, om at være en person, der har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet, og af den grund ikke være tillægsboafgiftspligtig.
Hvis afdøde ikke har efterladt sig afkom, betaler afdødes søskende og disses børn og børnebørn kun boafgift af arv i form af aktier og virksomheder, når betingelserne i boaf-giftslovens § 1 a, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og stk. 3, er opfyldt. Dette følger af boafgiftslovens § 1, stk. 4.
Betingelserne indebærer, jf. boafgiftslovens § 1 a, stk. 1, 1. pkt., at der er tale om arv af en erhvervsvirksomhed til en fysisk person, der opfylder betingelserne i dødsboskatte-lovens § 36, stk. 1, for succession i det overdragne aktiv, og som efter dødsboskattelovens § 37, stk. 1, 1. og 2. pkt., kan succedere med hensyn til værdier, der overstiger modtagerens andel i boet, og som ikke er omfattet af den personkreds, hvor der skal betales tillægsboafgift. Afdødes søskende og disses børn og børnebørn skal ikke betale tillægsboafgift af arv af en erhvervsvirksomhed, når afdøde ikke har efterladt sig afkom, jf. § 1 a, stk. 1, 2. pkt.
Det er ikke en betingelse for undtagelsen fra tillægsboafgif-ten, at udlodningen rent faktisk sker med succession, men blot at betingelserne herfor er opfyldt.
Betingelserne indebærer desuden, jf. boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, at afdøde skal have ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for dødsfaldet, og at afdøde eller dennes nærtstående har deltaget aktivt i virksomheden i mindst 1 år af afdødes ejertid.
Hvis virksomhedsarvingen inden udløbet af en periode på 3 år fra arven direkte eller indirekte foretager en hel eller delvis overdragelse af de arvede aktier eller virksomheden, skal arvingen betale tillægsboafgift af denne del af arven, idet forhøjelsen af afgiften dog reduceres forholdsmæssigt til den andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved overdragelsen, jf. boafgiftslovens § 1, stk. 4, 2. pkt.
Det foreslås i boafgiftslovens § 1, stk. 4, 1. pkt., og i § 1 a, stk. 1, 2. pkt., at ændre »søskende og disses børn« til »søskendes børn«.
Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 3, nr. 2, foreslås at indsætte afdødes søskende som litra g i boafgiftslovens § 1, stk. 2. Afdødes søskende vil dermed allerede derefter være undtaget tillægsboafgift, hvorfor der ikke er behov for med særreglen at fritage søskende fra tillægsboafgift i tilfælde af, at afdøde ikke har efterladt sig afkom, og aktier eller virksomhed tilfalder afdødes søskende, jf. boafgiftslovens § 1, stk. 4, eller § 1 a, stk. 1.
Forslaget vil betyde, at søskende, der har arvet afdødes erhvervsvirksomhed, efter boafgiftslovens § 1, stk. 4, eller § 1 a, ikke vil skulle betale tillægsboafgift af en del af arven, selv om virksomheden eller en del af denne overdrages inden 3 år, jf. § 1, stk. 4, 2. pkt. Det bemærkes, at dette forudsætter, at erhvervsvirksomheden er arvet den 1. januar 2027 eller senere, jf. lovforslagets § 10, stk. 6, hvorefter de foreslåede ændringer vil få virkning for arv og erhvervelser, der er afgiftspligtige i 2027 eller senere.
Forslaget vil ikke ændre på, at afdødes søskendes børn og afdødes søskendes børnebørn i udgangspunkt vil skulle betale tillægsboafgift af arv efter afdøde, medmindre afdøde er barnløs, og betingelserne i § 1, stk. 4, eller § 1 a i øvrigt er opfyldt.
Af de værdier, som afdøde efterlader sig, betales boafgift på 15 pct. til staten efter reglerne i boafgiftsloven, jf. § 1, stk. 1. Boafgiften beregnes af den værdi af arv, der overstiger et bundfradrag på 264.100 (2010-niveau), jf. boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra a og b. Det svarer til 333.100 kr. i 2024-niveau. Derudover betales tillægsboafgift af den del af værdierne, som tilfalder andre end den nærmeste familie. Den nærmeste familie defineres i boafgiftslovens § 1, stk. 2, og omfatter bl.a. afdødes afkom og forældre. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Efter gældende regler regnes afdødes søskende som udgangspunkt ikke som den nærmeste familie og betaler derfor både boafgift og tillægsboafgift af arv efter afdøde. Afdødes søskende kan dog opfylde betingelsen i § 1, stk. 2, litra d, om at være en person, der har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet, og af den grund ikke være tillægsboafgiftspligtig.
Hvis afdøde ikke har efterladt sig afkom, betaler afdødes søskende og disses børn og børnebørn kun boafgift af arv i form af aktier og virksomheder, når betingelserne i boaf-giftslovens § 1 a, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og stk. 3, er opfyldt. Dette følger af boafgiftslovens § 1, stk. 4.
Betingelserne indebærer, jf. boafgiftslovens § 1 a, stk. 1, 1. pkt., at der er tale om arv af en erhvervsvirksomhed til en fysisk person, der opfylder betingelserne i dødsboskatte-lovens § 36, stk. 1, for succession i det overdragne aktiv, og som efter dødsboskattelovens § 37, stk. 1, 1. og 2. pkt., kan succedere med hensyn til værdier, der overstiger modtagerens andel i boet, og som ikke er omfattet af den personkreds, hvor der skal betales tillægsboafgift. Afdødes søskende og disses børn og børnebørn skal ikke betale tillægsboafgift af arv af en erhvervsvirksomhed, når afdøde ikke har efterladt sig afkom, jf. § 1 a, stk. 1, 2. pkt.
Det er ikke en betingelse for undtagelsen fra tillægsboafgif-ten, at udlodningen rent faktisk sker med succession, men blot at betingelserne herfor er opfyldt.
Betingelserne indebærer desuden, jf. boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, at afdøde skal have ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for dødsfaldet, og at afdøde eller dennes nærtstående har deltaget aktivt i virksomheden i mindst 1 år af afdødes ejertid.
Hvis virksomhedsarvingen inden udløbet af en periode på 3 år fra arven direkte eller indirekte foretager en hel eller delvis overdragelse af de arvede aktier eller virksomheden, skal arvingen betale tillægsboafgift af denne del af arven, idet forhøjelsen af afgiften dog reduceres forholdsmæssigt til den andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved overdragelsen, jf. boafgiftslovens § 1, stk. 4, 2. pkt.
Det foreslås i boafgiftslovens § 1, stk. 4, 1. pkt., og i § 1 a, stk. 1, 2. pkt., at ændre »søskende og disses børn« til »søskendes børn«.
Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 3, nr. 2, foreslås at indsætte afdødes søskende som litra g i boafgiftslovens § 1, stk. 2. Afdødes søskende vil dermed allerede derefter være undtaget tillægsboafgift, hvorfor der ikke er behov for med særreglen at fritage søskende fra tillægsboafgift i tilfælde af, at afdøde ikke har efterladt sig afkom, og aktier eller virksomhed tilfalder afdødes søskende, jf. boafgiftslovens § 1, stk. 4, eller § 1 a, stk. 1.
Forslaget vil betyde, at søskende, der har arvet afdødes erhvervsvirksomhed, efter boafgiftslovens § 1, stk. 4, eller § 1 a, ikke vil skulle betale tillægsboafgift af en del af arven, selv om virksomheden eller en del af denne overdrages inden 3 år, jf. § 1, stk. 4, 2. pkt. Det bemærkes, at dette forudsætter, at erhvervsvirksomheden er arvet den 1. januar 2027 eller senere, jf. lovforslagets § 10, stk. 6, hvorefter de foreslåede ændringer vil få virkning for arv og erhvervelser, der er afgiftspligtige i 2027 eller senere.
Forslaget vil ikke ændre på, at afdødes søskendes børn og afdødes søskendes børnebørn i udgangspunkt vil skulle betale tillægsboafgift af arv efter afdøde, medmindre afdøde er barnløs, og betingelserne i § 1, stk. 4, eller § 1 a i øvrigt er opfyldt.
Dato: 10. april 2025
Ministerium: Skatteministeriet
@@ -1,11 +1,14 @@
|
|
1 |
-
|
2 |
|
|
|
3 |
-
|
4 |
|
5 |
1) Afdøde har ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for dødsfaldet ved ejerskab af en personligt ejet virksomhed eller ved ejerskab af aktier i et selskab, der direkte eller indirekte har ejet virksomheden i den anførte periode.
|
6 |
|
7 |
2) Afdøde eller dennes nærtstående har i mindst 1 år af afdødes ejertid deltaget aktivt i virksomheden enten ved i en personligt ejet virksomhed at have deltaget i driften af virksomheden i et ikke uvæsentligt omfang eller ved i en virksomhed i selskabsform at have deltaget i selskabets ledelse. Som afdødes nærtstående anses afdødes ægtefælle, søskende, søskendes afkom og den i § 22, stk. 1 og 2, anførte personkreds.
|
8 |
|
9 |
-
Stk. 3.
|
|
|
10 |
|
11 |
-
Stk. 4.
|
|
|
|
1 |
+
Boafgiften betales med den i stk. 4 anførte sats af værdien af aktier og virksomheder, der tilfalder en fysisk person, der opfylder betingelserne i dødsboskattelovens § 36, stk. 1, for succession i det overdragne, og som efter dødsboskattelovens § 37, stk. 1, 1. og 2. pkt., kan succedere med hensyn til værdier, der overstiger modtagerens andel i boet, og som ikke er omfattet af den personkreds, hvor der skal betales tillægsboafgift af arv. Hvis afdøde ikke har efterladt sig afkom, finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse på aktier og virksomheder, som tilfalder afdødes søskendes børn, hvorefter reglerne om tillægsboafgift ikke finder anvendelse.
|
2 |
|
3 |
+
Stk. 2.
|
4 |
+
Følgende er en betingelse ved anvendelsen af stk. 1:
|
5 |
|
6 |
1) Afdøde har ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for dødsfaldet ved ejerskab af en personligt ejet virksomhed eller ved ejerskab af aktier i et selskab, der direkte eller indirekte har ejet virksomheden i den anførte periode.
|
7 |
|
8 |
2) Afdøde eller dennes nærtstående har i mindst 1 år af afdødes ejertid deltaget aktivt i virksomheden enten ved i en personligt ejet virksomhed at have deltaget i driften af virksomheden i et ikke uvæsentligt omfang eller ved i en virksomhed i selskabsform at have deltaget i selskabets ledelse. Som afdødes nærtstående anses afdødes ægtefælle, søskende, søskendes afkom og den i § 22, stk. 1 og 2, anførte personkreds.
|
9 |
|
10 |
+
Stk. 3.
|
11 |
+
Stk. 1 finder anvendelse, uanset at boet har valgt beskatning efter dødsboskattelovens § 28, stk. 3, at der ved udlodningen ikke konstateres en gevinst, at dødsboet er fritaget for at betale indkomstskat efter dødsboskattelovens § 6, stk. 1, 1. pkt., eller at udlodningen ikke opfylder dødsboskattelovens § 38.
|
12 |
|
13 |
+
Stk. 4.
|
14 |
+
Boafgiften efter stk. 1 udgør 13 pct. i boer vedrørende personer, der er afgået ved døden i 2016 eller 2017, 7 pct. i boer vedrørende personer, der er afgået ved døden i 2018, 6 pct. i boer vedrørende personer, der er afgået ved døden i 2019, og 10 pct. i boer vedrørende personer, der er afgået ved døden den 1. oktober 2024 eller senere. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for boer efter personer, for hvilke der afsiges dødsfaldskendelse eller dødsformodningsdom i de anførte år.
|
Nr 2: | I § 1 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »I boer vedrørende personer, der er afgået ved døden i 2016, 2017, 2018 eller 2019, betales boafgiften« til: »Boafgiften betales«. |
Nr 3: | I § 1 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »søskende og disses børn« til: »søskendes børn«. |
Nr 4: | I § 1 a, stk. 4, 1. pkt., udgår »og«, og efter »2019« indsættes: », og 10 pct. i boer vedrørende personer, der er afgået ved døden den 1. oktober 2024 eller senere«. |
Det fremgår af boafgiftslovens § 1 a, stk. 1, 1. pkt., at i boer vedrørende personer, der er afgået ved døden i 2016, 2017, 2018 eller 2019, betales boafgiften med en nedsat sats, der fremgår af bestemmelsens stk. 4, af værdien af aktier og virksomheder, der tilfalder en fysisk person, der opfylder betingelserne i dødsboskattelovens § 36, stk. 1, for succession i det overdragne, og som efter dødsboskattelovens § 37, stk. 1, 1. og 2. pkt., kan succedere med hensyn til værdier, der overstiger modtagerens andel i boet, og som ikke er omfattet af den personkreds, hvor der skal betales tillægsboafgift af arv.
Hvis afdøde ikke har efterladt sig afkom, finder boafgiftslovens § 1 a, stk. 1, 1. pkt., tilsvarende anvendelse på aktier og virksomheder, som tilfalder afdødes søskende og disses børn og børnebørn, hvorefter reglerne om tillægsboafgift ikke finder anvendelse, jf. boafgiftslovens § 1 a, stk. 1, 2. pkt.
Det bemærkes, at aktier og virksomheder, som tilfalder afdødes søskende, fra og med 2027 vil være omfattet af boafgiftslovens § 1 a, stk. 1, 1. pkt. idet afdødes søskende fra og med den 1. januar 2027 ikke er omfattet af den personkreds, der skal betale tillægsboafgift af arv.
Det skyldes, at tillægsboafgift for arv, der tilfalder afdødes søskende, afskaffes fra og med den 1. januar 2027, jf. § 3, nr. 2, i lov nr. 482 af 22. maj 2024.
Udover de betingelser for den nedsatte afgift, der fremgår af boafgiftslovens § 1 a, stk. 1, er det efter boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, nr. 1, en betingelse, at afdøde har ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for dødsfaldet ved ejerskab af en personligt ejet virksomhed eller ved ejerskab af aktier i et selskab, der direkte eller indirekte har ejet virksomheden i den anførte periode. Efter boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, nr. 2, er det endvidere en betingelse, at afdøde eller dennes nærtstående i mindst 1 år af afdødes ejertid har deltaget aktivt i virksomheden enten ved i en personligt ejet virksomhed at have deltaget i driften af virksomheden i et ikke uvæsentligt omfang eller ved i en virksomhed i selskabsform at have deltaget i selskabets ledelse. Som afdødes nærtstående anses afdødes ægtefælle, søskende, søskendes afkom og den i § 22, stk. 1 og 2, anførte personkreds.
Det fremgår af boafgiftslovens § 1 a, stk. 3, at stk. 1 finder anvendelse, uanset at boet har valgt beskatning efter dødsboskattelovens § 28, stk. 3, at der ved udlodningen ikke konstateres en gevinst, at dødsboet er fritaget for at betale indkomstskat efter dødsboskattelovens § 6, stk. 1, 1. pkt., eller at udlodningen ikke opfylder dødsboskattelovens § 38.
Det foreslås at ændre boafgiftslovens § 1 a, stk. 1, 1. pkt., således at »I boer vedrørende personer, der er afgået ved døden i 2016, 2017, 2018 eller 2019, betales boafgiften« ændres til »Boafgiften betales«.
Det vil medføre, at nedsat afgift ikke begrænses til arv efter personer, der er afgået ved døden 2016-2019, idet den også vil skulle gælde for boer efter personer, der er afgået ved døden den 1. oktober 2024 eller senere, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at boafgiften ved arv af aktier og virksomheder betales med en nedsat afgift, hvis betingelserne i boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, er opfyldt, og at den nedsatte afgift betales i de tilfælde, der er omfattet af boafgiftslovens § 1 a, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det følger af boafgiftsloven § 1 a, stk. 1, 1. pkt., at den nedsatte afgiftssats omfatter værdien af aktier og virksomheder, der tilfalder en fysisk person, der opfylder betingelserne i dødsboskattelovens § 36, stk. 1, for succession i det overdragne, og som efter dødsboskattelovens § 37, stk. 1, 1. og 2. pkt., kan succedere med hensyn til værdier, der overstiger modtagerens andel i boet, og som ikke er omfattet af den personkreds, hvor der skal betales tillægsboafgift af arv.
Det fremgår af § 1 a, stk. 4, 1. pkt., at boafgiften udgør 13 pct. i boer vedrørende personer, der er afgået ved døden i 2016 eller 2017, 7 pct. i boer vedrørende personer, der er afgået ved døden i 2018, og 6 pct. i boer vedrørende personer, der er afgået ved døden i 2019.
Det foreslås at ændre § 1 a, stk. 4, 1. pkt., således at »og« udgår, og efter »2019« indsættes »2019, og 10 pct. i boer vedrørende personer, der er afgået ved døden den 1. oktober 2024 eller senere«.
Forslaget vil medføre, at når den nedsatte afgiftssats efter boafgiftslovens § 1 a, stk. 1, 1. pkt., finder anvendelse, vil afgiftssatsen udgøre 10 pct. ved arv af aktier og virksomheder i boer efter personer, der er afgået ved døden den 1. oktober 2024 eller senere.
Idet loven først træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, er der i lovforslagets § 14, stk. 7, foreslået regler om adgang til genoptagelse af en afgiftsberegning efter de hidtil gældende regler.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.1.
Det fremgår af boafgiftslovens § 1 a, stk. 1, 1. pkt., at i boer vedrørende personer, der er afgået ved døden i 2016, 2017, 2018 eller 2019, betales boafgiften med en nedsat sats, der fremgår af bestemmelsens stk. 4, af værdien af aktier og virksomheder, der tilfalder en fysisk person, der opfylder betingelserne i dødsboskattelovens § 36, stk. 1, for succession i det overdragne, og som efter dødsboskattelovens § 37, stk. 1, 1. og 2. pkt., kan succedere med hensyn til værdier, der overstiger modtagerens andel i boet, og som ikke er omfattet af den personkreds, hvor der skal betales tillægsboafgift af arv.
Hvis afdøde ikke har efterladt sig afkom, finder boafgiftslovens § 1 a, stk. 1, 1. pkt., tilsvarende anvendelse på aktier og virksomheder, som tilfalder afdødes søskende og disses børn og børnebørn, hvorefter reglerne om tillægsboafgift ikke finder anvendelse, jf. boafgiftslovens § 1 a, stk. 1, 2. pkt.
Det bemærkes, at aktier og virksomheder, som tilfalder afdødes søskende, fra og med 2027 vil være omfattet af boafgiftslovens § 1 a, stk. 1, 1. pkt., idet afdødes søskende fra og med den 1. januar 2027 ikke er omfattet af den personkreds, der skal betale tillægsboafgift af arv.
Det skyldes, at tillægsboafgift for arv, der tilfalder afdødes søskende, afskaffes fra og med den 1. januar 2027, jf. § 3, nr. 2, i lov nr. 482 af 22. maj 2024.
Samme lovs § 3, nr. 3, indeholder desuden en konsekvensændring af boafgiftslovens § 1 a, stk. 1, 2. pkt., således, at 2. pkt. fra og med den 1. januar 2027 alene omfatter aktier og virksomheder, der tilfalder afdødes søskendes børn og børnebørn.
Det foreslås i boafgiftslovens § 1 a, stk. 1, 2. pkt., at ændre »søskende og disses børn« til »søskendes børn«.
Ændringen er en konsekvens af, at afdødes søskende fra og med den 1. januar 2027 ikke er omfattet af den personkreds, der skal betale tillægsboafgift af arv, jf. § 3, nr. 2, i lov nr. 482 af 22. maj 2024.
Den foreslåede konsekvensændring af boafgiftslovens § 1 a, stk. 1, 2. pkt., svarer til den allerede vedtagne konsekvensændring af bestemmelse, jf. § 3, nr. 3, i lov nr. 482 af 22. maj 2024, der af lovtekniske grunde foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 13, nr. 1, idet bestemmelsen indeholder en konsekvensændring af boafgiftslovens § 1, stk. 4, der bliver indholdsløs, da boafgiftslovens § 1, stk. 4, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Dato: 10. april 2025
Ministerium: Skatteministeriet
@@ -1,7 +1,7 @@
|
|
1 |
-
Foretager arvingen eller legataren inden udløbet af en periode på 3 år fra udlodningen direkte eller indirekte en hel eller delvis overdragelse af aktier eller virksomheder, der er omfattet af § 1 a, forhøjes boafgiften efter § 1 a, stk. 1, til 15 pct., idet forhøjelsen af afgiften dog reduceres forholdsmæssigt til den andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved overdragelsen. Afgiftspligten efter 1\. pkt. påhviler arvingen eller legataren.
|
2 |
|
3 |
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis overdragelsen sker som følge af arvingens eller legatarens død, livstruende sygdom eller ved gave til en erhverver omfattet af den i § 22, stk. 1, anførte personkreds. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, hvis overdragelsen sker ved en skattefri virksomhedsomdannelse eller skattefri omstrukturering, hvis der ved virksomhedsomdannelsen eller omstruktureringen ikke sker vederlæggelse med andet end aktier i det modtagende selskab. I sådanne tilfælde finder betingelsen i 1\. pkt. i restløbetiden anvendelse på de aktier, der er modtaget som vederlag. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, hvis overdragelsen sker som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.
|
4 |
|
5 |
Stk. 3. Har arvingen eller legataren hjemsted i et land, der ikke er omfattet af overenskomst af 7\. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager, Rådets direktiv 2010/24/EU af 16\. marts 2010 eller OECD og Europarådets konvention om administrativ bistand i skattesager, er anvendelsen af § 1 a, stk. 1, indtil udløbet af den i stk. 1 anførte 3-årsperiode betinget af, at der over for told- og skatteforvaltningen stilles betryggende sikkerhed for en eventuel afgiftsforhøjelse efter stk. 1\. Sikkerheden skal stå i passende forhold til det eventuelle forhøjelsesbeløb og kan stilles i form af aktier, obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked, bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed efter skatteministerens bestemmelse. Har personen hjemsted i et land, der er omfattet af overenskomsten, direktivet eller konventionen nævnt i 1\. pkt., og flytter personen efterfølgende til et land, der ikke er omfattet af nævnte overenskomst, direktiv eller konvention, forhøjes boafgiften efter stk. 1, medmindre der stilles betryggende sikkerhed, jf. 2\. pkt. Har personen hjemsted i et land, der ikke er omfattet af overenskomsten, direktivet eller konventionen nævnt i 1\. pkt., og flytter personen efterfølgende til et land, der er omfattet af nævnte overenskomst, direktiv eller konvention, frigives den stillede sikkerhed efter anmodning.
|
6 |
|
7 |
-
Stk. 4. Har overdragelsen af et aktiv omfattet af § 1 a, stk. 1, medført et skattemæssigt tab, der kan udnyttes af boet, modregnes den i 2\. pkt. anførte procentsats af arvens værdi i skatteværdien af tabet ved opgørelsen af boets skattepligtige indkomst. Procentsatsen udgør 2 pct. i boer vedrørende personer, der er afgået ved døden i 2016 eller 2017, 8 pct. i boer vedrørende personer, der er afgået ved døden i 2018,
|
|
|
1 |
+
Foretager arvingen eller legataren inden udløbet af en periode på 3 år fra udlodningen direkte eller indirekte en hel eller delvis overdragelse af aktier eller virksomheder, der er omfattet af § 1 a, forhøjes boafgiften efter § 1 a, stk. 1, til 15 pct., og en eventuel fritagelse for tillægsboafgift bortfalder, idet forhøjelsen af afgiften dog reduceres forholdsmæssigt til den andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved overdragelsen. Den forhøjede boafgift efter 1\. pkt. beregnes af handelsværdien af det overdragne, uanset om værdiansættelsen er foretaget efter § 12 a ved den oprindelige afgiftsberegning af aktierne eller virksomheden. Afgiftspligten efter 1\. pkt. påhviler arvingen eller legataren.
|
2 |
|
3 |
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis overdragelsen sker som følge af arvingens eller legatarens død, livstruende sygdom eller ved gave til en erhverver omfattet af den i § 22, stk. 1, anførte personkreds. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, hvis overdragelsen sker ved en skattefri virksomhedsomdannelse eller skattefri omstrukturering, hvis der ved virksomhedsomdannelsen eller omstruktureringen ikke sker vederlæggelse med andet end aktier i det modtagende selskab. I sådanne tilfælde finder betingelsen i 1\. pkt. i restløbetiden anvendelse på de aktier, der er modtaget som vederlag. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, hvis overdragelsen sker som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.
|
4 |
|
5 |
Stk. 3. Har arvingen eller legataren hjemsted i et land, der ikke er omfattet af overenskomst af 7\. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager, Rådets direktiv 2010/24/EU af 16\. marts 2010 eller OECD og Europarådets konvention om administrativ bistand i skattesager, er anvendelsen af § 1 a, stk. 1, indtil udløbet af den i stk. 1 anførte 3-årsperiode betinget af, at der over for told- og skatteforvaltningen stilles betryggende sikkerhed for en eventuel afgiftsforhøjelse efter stk. 1\. Sikkerheden skal stå i passende forhold til det eventuelle forhøjelsesbeløb og kan stilles i form af aktier, obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked, bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed efter skatteministerens bestemmelse. Har personen hjemsted i et land, der er omfattet af overenskomsten, direktivet eller konventionen nævnt i 1\. pkt., og flytter personen efterfølgende til et land, der ikke er omfattet af nævnte overenskomst, direktiv eller konvention, forhøjes boafgiften efter stk. 1, medmindre der stilles betryggende sikkerhed, jf. 2\. pkt. Har personen hjemsted i et land, der ikke er omfattet af overenskomsten, direktivet eller konventionen nævnt i 1\. pkt., og flytter personen efterfølgende til et land, der er omfattet af nævnte overenskomst, direktiv eller konvention, frigives den stillede sikkerhed efter anmodning.
|
6 |
|
7 |
+
Stk. 4. Har overdragelsen af et aktiv omfattet af § 1 a, stk. 1, medført et skattemæssigt tab, der kan udnyttes af boet, modregnes den i 2\. pkt. anførte procentsats af arvens værdi i skatteværdien af tabet ved opgørelsen af boets skattepligtige indkomst. Procentsatsen udgør 2 pct. i boer vedrørende personer, der er afgået ved døden i 2016 eller 2017, 8 pct. i boer vedrørende personer, der er afgået ved døden i 2018, 9 pct. i boer vedrørende personer, der er afgået ved døden i 2019, og 5 pct. i boer vedrørende personer, der er afgået ved døden den 1\. oktober 2024 eller senere.
|
Nr 5: | I § 1 b, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »15 pct.,«: »og en eventuel fritagelse for tillægsboafgift bortfalder,«. |
Nr 6: | I § 1 b, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum: »Den forhøjede boafgift efter 1. pkt. beregnes af handelsværdien af det overdragne, uanset om værdiansættelsen er foretaget efter § 12 a ved den oprindelige afgiftsberegning af aktierne eller virksomheden.« |
Nr 7: | I § 1 b, stk. 4, 2. pkt., udgår »og«, og efter »2019« indsættes: », og 5 pct. i boer vedrørende personer, der er afgået ved døden den 1. oktober 2024 eller senere«. |
Ifølge boafgiftslovens § 1 a, stk. 1, 2. pkt., gælder, at hvis afdøde ikke har efterladt sig afkom, finder reglerne om nedsat boafgift tilsvarende anvendelse på aktier og virksomheder, som tilfalder afdødes søskende og disses børn og børnebørn, hvorefter reglerne om tillægsboafgift ikke finder anvendelse.
Det følger af § 1 b, stk. 1, 1. pkt., at hvis arvingen eller legataren inden udløbet af en periode på 3 år fra udlodningen direkte eller indirekte foretager en hel eller delvis overdragelse af aktier eller virksomheder, der er omfattet af § 1 a, forhøjes boafgiften efter § 1 a, stk. 1, til 15 pct., idet forhøjelsen af afgiften dog reduceres forholdsmæssigt til den andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved overdragelsen. Afgiftspligten efter 1. pkt. påhviler arvingen eller legataren.
Der gælder ingen regel om, at de nævnte dispositioner også medfører bortfald af fritagelsen for tillægsboafgift ved arveladers barnløshed. Dette har kunnet misbruges i tilfælde, hvor det aldrig havde været hensigten, at f.eks. en niece skulle videreføre arveladers virksomhed, men skulle arve salgsprovenuet, hvilket ville medføre betaling af boafgift og tillægsboafgift af den arv, der tilfaldt niecen.
Ved at udlodde virksomheden til niecen, som umiddelbart efter erhvervelsen kunne sælge virksomheden alene med en forhøjelse af boafgiften til 15 pct., ville tillægsboafgiften uberettiget kunne undgås.
Det foreslås, at i § 1 b, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »15 pct.,« »og en eventuel fritagelse for tillægsboafgift bortfalder,«.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at de overdragelser, der i en periode på 3 år fra udlodningen medfører, at der vil skulle ske en forhøjelse af boafgiften, også vil medføre, at eventuel fritagelse for tillægsboafgiften bortfalder.
Forslaget vil således indebære, at den ovenfor omtalte mulighed for at omgå reglerne om tillægsboafgift ikke længere vil kunne anvendes.
Også med hensyn til tillægsboafgiften vil forhøjelsen af afgiften skulle reduceres forholdsmæssigt til den andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved overdragelsen.
Afgiftspligten vil i disse tilfælde som hidtil påhvile arvingen eller legataren, og afgiftsforhøjelsen opkræves af Skatteforvaltningen, dvs. ikke af skifteretten. Boet skal således ikke genoptages.
Det følger af boafgiftsloven § 1 b, stk. 4, 1. pkt., at har overdragelsen af et aktiv omfattet af § 1 a, stk. 1, medført et skattemæssigt tab, der kan udnyttes af boet, modregnes den i 2. pkt. anførte procentsats af arvens værdi i skatteværdien af tabet ved opgørelsen af boets skattepligtige indkomst.
Det fremgår endvidere af bestemmelsens 2. pkt., at procentsatsen udgør 2 pct. i boer vedrørende personer, der er afgået ved døden i 2016 eller 2017, 8 pct. i boer vedrørende personer, der er afgået ved døden i 2018, og 9 pct. i boer vedrørende personer, der er afgået ved døden i 2019.
Det foreslås, at ændre § 1 b, stk. 4, 2. pkt., således at »og« udgår, og »2019« ændres til »2019, og 5 pct. i boer vedrørende personer, der er afgået ved døden den 1. oktober 2024 eller senere«.
Forslaget vil indebære en videreførelse af reglen om, at afgiftsnedsættelsen, dvs. forskellen mellem afgiftssatsen på 15 pct. og den konkret anvendte afgiftssats, modregnes i skatteværdien af boets tabsfradrag, som kan udnyttes af boet.
Det følger af § 1 b, stk. 1, 1. pkt., at hvis arvingen eller legataren inden udløbet af en periode på 3 år fra udlodningen direkte eller indirekte foretager en hel eller delvis overdragelse af aktier eller virksomheder, der er omfattet af § 1 a, forhøjes boafgiften efter § 1 a, stk. 1, til 15 pct., idet forhøjelsen af afgiften dog reduceres forholdsmæssigt til den andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved overdragelsen. Afgiftspligten efter 1. pkt. påhviler arvingen eller legataren.
Bestemmelsen skal sikre, at der ikke kan opnås en økonomisk fordel ved at få udlagt et aktiv med nedsat afgift, hvis aktivet sælges i nær tilknytning til erhvervelsen. Ved delsalg af aktivet foretages afgiftsreguleringen for denne andel.
Det fremgår endvidere af boafgiftslovens § 21 a, at arvingen eller legataren ved forhøjelse af boafgiften efter § 1 b, stk. 1, skal give meddelelse om overdragelsen senest 4 uger fra overdragelsen til told- og skatteforvaltningen.
Forhøjelsen forrentes fra overdragelsen med en rentesats på 1 pct. p.a. over Nationalbankens diskonto, dog mindst med 3 pct. p.a. Afgiften forfalder til betaling, senest 4 uger efter at arvingen eller legataren har modtaget afgiftsopkrævningen fra told- og skatteforvaltningen med sidste rettidige betalingsdag 14 dage senere, jf. § 21 a, stk. 3.
Opkrævning af den forhøjede afgift varetages således af Skatteforvaltningen, hvilket ligeledes fremgår af dødsboskiftelovens § 80, stk. 1, 2. pkt.
Der skal således ikke indgives en fornyet boopgørelse til skifteretten. En eventuel klage over forhøjelsen, herunder værdiansættelsen, skal således ske efter reglerne i skatteforvaltningsloven.
Det foreslås i § 1 b, stk. 1, efter 1. pkt. som nyt punktum at indsætte, at den forhøjede boafgift efter 1. pkt. beregnes af handelsværdien af det overdragne, uanset om værdiansættelsen er foretaget efter § 12 a ved den oprindelige afgiftsberegning af aktierne eller virksomheden.
Forslaget skal modvirke, at der kan opnås en økonomisk fordel ved at få udlagt et aktiv til den foreslåede skematiske værdiansættelse, der kan ligge under handelsværdien, hvis aktivet sælges i nær tilknytning til erhvervelsen.
Ved salg inden udløbet af 3-årsperioden skal den forhøjede boafgift efter forslaget beregnes med 15 pct. af aktivets handelsværdi. Som aktivets handelsværdi vil der normalt kunne tages udgangspunkt i salgsprisen, medmindre det kan sandsynliggøres, at handelsværdien var lavere på det tidspunkt, hvor afgiften oprindeligt er beregnet.
Dato: 23. maj 2024
Ministerium: Skatteministeriet
@@ -1,17 +1,16 @@
|
|
1 |
Boafgiften beregnes
|
2 |
|
3 |
-
a) i et bo af den del af den i § 4 nævnte arvebeholdning, der overstiger et bundfradrag med et grundbeløb på
|
4 |
-
(2010-niveau),
|
5 |
|
6 |
b) i en anmeldelse efter § 10, stk. 3, af den værdi af samtlige faste ejendomme og tilbehør hertil samt formue tilknyttet faste
|
7 |
-
driftssteder, der overstiger et bundfradrag med et grundbeløb på
|
8 |
|
9 |
c) i en anmeldelse efter § 10, stk. 4-7, af den opgjorte formue.
|
10 |
|
11 |
Stk. 2.
|
12 |
Efterlader afdøde sig både fuldstændigt særeje og delingsformue, og skiftes særejet før delingsformuen, fratrækkes det i stk. 1
|
13 |
nævnte bundfradrag i særboet. Er særboet mindre end bundfradraget, fratrækkes det resterende beløb i afdødes boslod, når
|
14 |
fællesboet skiftes. Skiftes afdødes særeje og delingsformuen samtidig, fordeles fradragsbeløbet forholdsmæssigt mellem særboet og
|
15 |
boslodden. Ved beregning af boafgift af aktier eller en virksomhed efter § 1 a fordeles bundfradraget forholdsmæssigt mellem
|
16 |
henholdsvis den del af arvebeholdningen, hvoraf der skal betales boafgift efter § 1, stk. 1, og den del af arvebeholdningen,
|
17 |
hvoraf der skal betales afgift efter § 1 a.
|
|
|
1 |
Boafgiften beregnes
|
2 |
|
3 |
+
a) i et bo af den del af den i § 4 nævnte arvebeholdning, der overstiger et bundfradrag med et grundbeløb på 285.700 kr. (2010-niveau), idet grundbeløbet ved arv, der er afgiftspligtig i 2029 eller senere, udgør 307.800 kr. (2010-niveau),
|
|
|
4 |
|
5 |
b) i en anmeldelse efter § 10, stk. 3, af den værdi af samtlige faste ejendomme og tilbehør hertil samt formue tilknyttet faste
|
6 |
+
driftssteder, der overstiger et bundfradrag med et grundbeløb på 285.700 kr. (2010-niveau), idet grundbeløbet ved erhvervelser, der er afgiftspligtige i 2029 eller senere, udgør 307.800 kr. (2010-niveau), og
|
7 |
|
8 |
c) i en anmeldelse efter § 10, stk. 4-7, af den opgjorte formue.
|
9 |
|
10 |
Stk. 2.
|
11 |
Efterlader afdøde sig både fuldstændigt særeje og delingsformue, og skiftes særejet før delingsformuen, fratrækkes det i stk. 1
|
12 |
nævnte bundfradrag i særboet. Er særboet mindre end bundfradraget, fratrækkes det resterende beløb i afdødes boslod, når
|
13 |
fællesboet skiftes. Skiftes afdødes særeje og delingsformuen samtidig, fordeles fradragsbeløbet forholdsmæssigt mellem særboet og
|
14 |
boslodden. Ved beregning af boafgift af aktier eller en virksomhed efter § 1 a fordeles bundfradraget forholdsmæssigt mellem
|
15 |
henholdsvis den del af arvebeholdningen, hvoraf der skal betales boafgift efter § 1, stk. 1, og den del af arvebeholdningen,
|
16 |
hvoraf der skal betales afgift efter § 1 a.
|
Nr 4: | I § 6, stk. 1, litra a, ændres »264.100 kr. (2010-niveau)« til: »285.700 kr. (2010-niveau), idet grundbeløbet ved arv, der er afgiftspligtig i 2029 eller senere, udgør 307.800 kr. (2010-niveau)«. |
Nr 5: | I § 6, stk. 1, litra b, ændres »264.100 kr. (2010-niveau)« til: »285.700 kr. (2010-niveau), idet grundbeløbet ved erhvervelser, der er afgiftspligtige i 2029 eller senere, udgør 307.800 kr. (2010-niveau)«. |
Af de værdier, som afdøde efterlader sig, betales boafgift på 15 pct. til staten efter reglerne i boafgiftsloven, jf. § 1, stk. 1.
Ifølge boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra a, beregnes boafgiften i et bo af den afgiftspligtige del af arvebeholdningen, der overstiger et bundfradrag med et grundbeløb på 264.100 kr. (2010-niveau). Det svarer til 333.100 kr. i 2024-niveau.
Det følger af boafgiftslovens § 31, at det regulerede grundbeløb, som er gældende for det år, hvor afgiftspligten indtræder, anvendes som bundfradrag ved beregning af boafgiften efter boafgiftslovens § 6. Afgiftspligten indtræder som udgangspunkt ved en persons død, jf. boafgiftslovens § 8, stk. 1. Hvis afdøde var gift, og den efterlevende ægtefælle vælger at sidde i uskiftet bo, indtræder afgiftspligten af før-stafdødes del af fællesboet først, når det uskiftede bo skiftes, jf. boafgiftslovens § 8, stk. 2.
Det betyder normalvis, at det regulerede grundbeløb for det år, hvor dødsfaldet indtræder eller begæring om skifte af et uskiftet bo imødekommes af skifteretten, anvendes som bundfradrag. Kan kun en del af bundfradraget anvendes ved skifte af et særbo, anvendes den resterende del af bundfradraget, når fællesboet senere skiftes. Den resterende del af bundfradraget vil i forbindelse med skiftet af fællesboet skulle reguleres i takt med udviklingen i reguleringstallet mellem de to tidspunkter.
Det foreslås i boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra a, at ændre »264.100 kr. (2010-niveau)« til: »285.700 kr. (2010-niveau), idet grundbeløbet ved arv, der er afgiftspligtig i 2029 eller senere, udgør 307.800 kr. (2010-niveau)«.
Den foreslåede ændring vil, i samspil med virkningsbestemmelsen i lovforslagets § 10, stk. 5, 1. pkt., indebære, at bundfradraget ved beregning af boafgift i boer, hvor arven er afgiftspligtig i 2026, 2027 eller 2028, vil være 285.700 kr. (2010-niveau) reguleret til det relevante års niveau. Det svarer til 360.300 kr. i 2024-niveau.
Hvis et bo skiftes i 2026, og dødsfaldet er sket i 2026, vil bundfradraget således efter det foreslåede være 285.700 kr. (2010-niveau), reguleret til 2026-niveau.
Hvis en gift person uden særeje dør i 2025, og den efterlevende ægtefælle vælger at sidde i uskiftet bo frem til sin død i 2027, hvor det uskiftede bo skiftes, vil afgiftspligten af arven efter førstafdøde først indtræde i 2027. Boafgiften vil hermed efter det foreslåede skulle beregnes med et bundfradrag på 285.700 kr. (2010-niveau) reguleret til 2027-niveau. I dette eksempel, hvor førstafdøde ikke har brugt af sit bundfradrag – ved at skulle skifte sit særbo – skal boafgiften af fællesboet beregnes med begge ægtefællers bundfradrag, dvs. dobbelt bundfradrag.
Det foreslåede vil desuden indebære, at bundfradraget i boer, hvor arven er afgiftspligtig i 2029 eller senere, vil være 307.800 kr. (2010-niveau) reguleret til det relevante års niveau. Det svarer til 388.200 kr. i 2024-niveau.
Hvis et bo skiftes i 2029, og dødsfaldet er sket i 2029, vil bundfradraget således efter det foreslåede være 307.800 kr. (2010-niveau) reguleret til 2029-niveau.
Hvis en gift person med særeje dør i 2027, og den efterlevende ægtefælle vælger at sidde i uskiftet bo frem til sin død i 2029, hvor det uskiftede bo skiftes, vil afgiftspligten af arven efter førstafdøde primært indtræde ved skifte af særboet i 2027 og sekundært indtræde i 2029 ved skifte af det uskiftede bo, herunder førstafdødes del af fællesboet. Boafgiften i forbindelse med skiftet af førstafdødes særbo vil hermed efter det foreslåede skulle beregnes med et bundfradrag på 285.700 kr. (2010-niveau) reguleret til 2027-niveau. Forudsat, at bundfradraget er brugt fuldt ud ved skiftet af førstafdødes særbo, beregnes boafgiften i fællesboet blot med længstlevende ægtefælles bundfradrag på 307.800 kr. (2010-niveau) reguleret til 2029-niveau, i længstlevendes del af fællesboet.
Er særboet efter førstafdøde mindre end bundfradraget, vil den del af beløbet, som ikke anvendes i særboet, kunne fradrages, når boafgiften af fællesboet beregnes. Det beløb, som ikke måtte være brugt op i særboet, reguleres i takt med udviklingen i reguleringstallet efter personskattelovens § 20 frem til det år, hvor det uskiftede bo skiftes.
Er bundfradragets grundbeløb som i eksemplet forhøjet, når det uskiftede bo (eller fællesboet) skal skiftes, skal den samme forholdsmæssige andel af bundfradraget, som er brugt ved skiftet af førstafdødes særbo, anses for brugt af det forhøjede grundbeløb, når boafgiften beregnes i forbindelse med skiftet af det uskiftede bo (eller fællesboet).
Svarer værdien af særboets afgiftspligtige arvebeholdning således til halvdelen af bundfradraget på 285.700 (2010-niveau) reguleret til 2027-niveau, skal halvdelen af bundfradraget på 307.800 kr. (2010-niveau) reguleret til 2029-niveau, anses for brugt, når der i 2029 sker skifte af det uskiftede bo (eller fællesboet).
Det foreslåede vil ikke på andre måder ændre på, hvordan boafgiften efter boafgiftslovens § 6 beregnes.
Af de værdier, som afdøde efterlader sig, betales boafgift på 15 pct. til staten efter reglerne i boafgiftsloven, jf. § 1, stk. 1.
Hvis afdøde havde hjemting i udlandet, og der ikke sker skifte her i landet, men afdøde havde aktiver omfattet af afgiftspligten, jf. boafgiftslovens § 9, stk. 2, skal arvingerne foretage anmeldelse om de afgiftspligtige erhvervelser efter boafgiftslovens § 10, stk. 3, til skifteretten i København. De afgiftspligtige aktiver omfatter faste ejendomme og tilbehør hertil samt formue tilknyttet faste driftssteder. Boafgiften beregnes af den værdi af afgiftspligtige aktiver, der overstiger et bundfradrag på 264.100 (2010-niveau), jf. boafgiftslo-vens § 6, stk. 1, litra b. Det svarer til 333.100 kr. i 2024-niveau.
Det følger af boafgiftslovens § 31, at det regulerede grundbeløb, som er gældende for det år, hvor afgiftspligten indtræder, anvendes som bundfradrag ved beregning af boafgiften efter boafgiftslovens § 6. Afgiftspligten indtræder som udgangspunkt ved en persons død, jf. boafgiftslovens § 8, stk. 1. Det indebærer, at det er det regulerede grundbeløb, som er gældende for det år, hvor arvingerne erhverver de afgiftspligtige aktiver, der skal anvendes som bundfradrag ved beregning af boafgiften, jf. § 6, stk. 1, litra b.
Det foreslås i boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra b, at ændre »264.100 kr. (2010-niveau)« til: »285.700 kr. (2010-niveau), idet grundbeløbet ved erhvervelser, der er afgiftspligtige i 2029 eller senere, udgør 307.800 kr. (2010-niveau)«.
Den foreslåede ændring vil, i samspil med virkningsbestemmelsen i lovforslagets § 10, stk. 5, 2. pkt., indebære, at bundfradraget ved beregning af boafgift i en anmeldelse efter boafgiftslovens § 10, stk. 3, hvor erhvervelsen er afgiftspligtig i 2026, 2027 eller 2028, vil være 285.700 kr. (2010-niveau) reguleret til det relevante års niveau. Det svarer til 360.300 kr. i 2024-niveau.
Hvis dødsfaldet er sket i 2026, vil bundfradraget således efter det foreslåede som udgangspunkt være 285.700 kr. (2010-niveau), reguleret til 2026-niveau.
Det foreslåede vil desuden indebære, at bundfradraget ved beregning af boafgift i en anmeldelse efter boafgiftslovens § 10, stk. 3, hvor erhvervelsen er afgiftspligtig i 2029 eller senere, vil være 307.800 kr. (2010-niveau) reguleret til det relevante års niveau. Det svar til 388.200 kr. i 2024-niveau.
Hvis dødsfaldet og afgiftspligtige erhvervelse er sket i 2029, vil bundfradraget således efter det foreslåede som udgangspunkt være 307.800 kr. (2010-niveau) reguleret til 2029-niveau.
Det foreslåede vil ikke på andre måder ændre på, hvordan boafgiften efter boafgiftslovens § 6 beregnes.
Dato: 23. maj 2024
Ministerium: Skatteministeriet
@@ -1,4 +1,4 @@
|
|
1 |
Tillægsboafgiften beregnes af hele den del af den i § 4 nævnte arvebeholdning eller formue, som tilfalder andre end de i §
|
2 |
-
1, stk. 2,
|
3 |
afgiftspligtige arvebeholdning.
|
4 |
|
|
|
1 |
Tillægsboafgiften beregnes af hele den del af den i § 4 nævnte arvebeholdning eller formue, som tilfalder andre end de i §
|
2 |
+
1, stk. 2, nævnte personer. Forinden fratrækkes den del af boafgiften, som forholdsmæssigt hviler på denne del af den
|
3 |
afgiftspligtige arvebeholdning.
|
4 |
|
Nr 6: | I § 7, 1. pkt., udgår »litra a-f,«. |
Efter boafgiftslovens § 7, 1. pkt., beregnes tillægsboafgiften af hele den del af arvebeholdningen eller formuen, som er godkendt efter boafgiftslovens § 4, der tilfalder andre end de i boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra a-f, nævnte personer, dvs. andre end den nærmeste familie. Forinden tillægsboafgiften beregnes, fratrækkes den del af boafgiften, som forholdsmæssigt hviler på den tillægsboafgiftspligtige del af den samlede afgiftspligtige arvebeholdning, jf. boafgiftslovens § 7, 2. pkt.
Det foreslås i boafgiftslovens § 7, 1. pkt., at »litra a-f,« udgår.
Det foreslåede vil betyde, at henvisningen til den nærmeste familie vil omfatte alle de nævnte personer i boafgiftslovens § 1, stk. 2, herunder afdødes søskende, jf. lovforslagets § 3, nr. 2, om at indsætte afdødes søskende som litra g i boafgiftslovens § 1, stk. 2.
Forslaget vil sikre overensstemmelse mellem beregningsgrundlaget for tillægsboafgift og den persongruppe, der skal betale tillægsboafgift af arv.
Det foreslåede vil ikke på andre måder ændre på, hvordan tillægsboafgiften beregnes efter boafgiftslovens § 7.
Dato: 10. april 2025
Ministerium: Skatteministeriet
@@ -1,7 +1,7 @@
|
|
1 |
-
Aktiver og passiver i dødsboer ansættes i boopgørelsen til deres handelsværdi på den i boopgørelsen fastsatte opgørelsesdag. Er et aktiv udloddet før opgørelsesdagen, og er der givet told- og skatteforvaltningen meddelelse herom i henhold til dødsboskattelovens § 5, stk. 2, ansættes aktivet dog til værdien på udlodningstidspunktet. I en anmeldelse efter § 10, stk. 3, 4 og 7, anføres værdierne på anmeldelsestidspunktet. I en anmeldelse efter § 10, stk. 6, jf. § 8, stk. 3, anføres værdierne på udbetalingstidspunktet. I en anmeldelse efter § 10, stk. 5, anføres værdierne på udbetalingstidspunktet. Ved opgørelsen af sidstnævnte værdi fratrækkes afgift efter pensionsbeskatningsloven, som skal betales af det udbetalte beløb. Ved opgørelse af en indkomstskattepligtig udenlandsk pensionsordning, som ikke er fritaget for boafgift, jf. § 3, stk. 1, litra b, fratrækkes 40 pct. af den samlede værdi på udbetalingstidspunktet. Ansættelsen er bindende for boet, arvingerne, legatarerne, den længstlevende ægtefælle, selskaberne og repræsentanterne for udenlandske forsikringsselskaber.
|
2 |
|
3 |
-
Stk. 2. Hvis en værdiansættelse ikke er baseret på en sagkyndig vurdering og told- og skatteforvaltningen finder, at værdiansættelsen ikke svarer til handelsværdien på de i stk. 1 nævnte tidspunkter, kan den ændre værdiansættelsen eller anmode skifteretten om at udmelde en eller flere sagkyndige til at foretage en vurdering efter § 93 i lov om skifte af dødsboer. Hvis told- og skatteforvaltningen vil ændre ansættelsen uden sagkyndig vurdering, skal den give boet og skifteretten meddelelse om ændringen inden 3 måneder efter boopgørelsens modtagelse. Ønsker told- og skatteforvaltningen sagkyndig vurdering, skal den inden samme frist rette henvendelse til skifteretten herom. Hvis told- og skatteforvaltningen ændrer værdiansættelsen uden sagkyndig vurdering, kan boet inden 4 uger efter at have modtaget meddelelse om ændringen anmode skifteretten om at udmelde en eller flere sagkyndige til at foretage en vurdering efter § 93 i lov om skifte af dødsboer. Anmodning om sagkyndig vurdering skal ledsages af en skriftlig begrundelse. Kopi tilsendes boet henholdsvis told- og skatteforvaltningen samtidig med indgivelse af anmodning til skifteretten.
|
4 |
|
5 |
Stk. 3. Ønsker told- og skatteforvaltningen eller boet omvurdering foretaget efter § 94 i lov om skifte af dødsboer, skal der gives boet henholdsvis told- og skatteforvaltningen og skifteretten meddelelse herom inden 4 uger efter, at meddelelse om vurderingsresultatet er modtaget.
|
6 |
|
7 |
Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på opgørelser efter § 33, stk. 3, i lov om skifte af dødsboer.
|
|
|
1 |
+
Aktiver og passiver i dødsboer ansættes i boopgørelsen til deres handelsværdi, jf. dog § 12 a, på den i boopgørelsen fastsatte opgørelsesdag. Er et aktiv udloddet før opgørelsesdagen, og er der givet told- og skatteforvaltningen meddelelse herom i henhold til dødsboskattelovens § 5, stk. 2, ansættes aktivet dog til værdien på udlodningstidspunktet. I en anmeldelse efter § 10, stk. 3, 4 og 7, anføres værdierne på anmeldelsestidspunktet. I en anmeldelse efter § 10, stk. 6, jf. § 8, stk. 3, anføres værdierne på udbetalingstidspunktet. I en anmeldelse efter § 10, stk. 5, anføres værdierne på udbetalingstidspunktet. Ved opgørelsen af sidstnævnte værdi fratrækkes afgift efter pensionsbeskatningsloven, som skal betales af det udbetalte beløb. Ved opgørelse af en indkomstskattepligtig udenlandsk pensionsordning, som ikke er fritaget for boafgift, jf. § 3, stk. 1, litra b, fratrækkes 40 pct. af den samlede værdi på udbetalingstidspunktet. Ansættelsen er bindende for boet, arvingerne, legatarerne, den længstlevende ægtefælle, selskaberne og repræsentanterne for udenlandske forsikringsselskaber.
|
2 |
|
3 |
+
Stk. 2. Hvis en værdiansættelse ikke er baseret på en sagkyndig vurdering og told- og skatteforvaltningen finder, at værdiansættelsen ikke svarer til handelsværdien eller en værdi opgjort efter § 12 a på de i stk. 1 nævnte tidspunkter, kan den ændre værdiansættelsen eller anmode skifteretten om at udmelde en eller flere sagkyndige til at foretage en vurdering efter § 93 i lov om skifte af dødsboer. Hvis told- og skatteforvaltningen vil ændre ansættelsen uden sagkyndig vurdering, skal den give boet og skifteretten meddelelse om ændringen inden 3 måneder efter boopgørelsens modtagelse. Ønsker told- og skatteforvaltningen sagkyndig vurdering, skal den inden samme frist rette henvendelse til skifteretten herom. Hvis told- og skatteforvaltningen ændrer værdiansættelsen uden sagkyndig vurdering, kan boet inden 4 uger efter at have modtaget meddelelse om ændringen anmode skifteretten om at udmelde en eller flere sagkyndige til at foretage en vurdering efter § 93 i lov om skifte af dødsboer. Anmodning om sagkyndig vurdering skal ledsages af en skriftlig begrundelse. Kopi tilsendes boet henholdsvis told- og skatteforvaltningen samtidig med indgivelse af anmodning til skifteretten.
|
4 |
|
5 |
Stk. 3. Ønsker told- og skatteforvaltningen eller boet omvurdering foretaget efter § 94 i lov om skifte af dødsboer, skal der gives boet henholdsvis told- og skatteforvaltningen og skifteretten meddelelse herom inden 4 uger efter, at meddelelse om vurderingsresultatet er modtaget.
|
6 |
|
7 |
Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på opgørelser efter § 33, stk. 3, i lov om skifte af dødsboer.
|
Nr 8: | I § 12, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »handelsværdi«: », jf. dog § 12 a,«. |
Nr 9: | I § 12, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »handelsværdien«: »eller en værdi opgjort efter § 12 a«. |
Det fremgår af boafgiftslovens § 12, stk. 2, 1. pkt., at hvis boets værdiansættelse i boopgørelsen ikke er baseret på en sagkyndig vurdering, og told- og skatteforvaltningen finder, at værdiansættelsen ikke svarer til handelsværdien på det relevante opgørelsestidspunkt, kan den ændre værdiansættelsen eller anmode skifteretten om at udmelde en eller flere sagkyndige til at foretage en vurdering efter § 93 i lov om skifte af dødsboer.
Det følger af boafgiftslovens § 12, stk. 2, 2. og 3. pkt., at hvis Skatteforvaltningen vil ændre ansættelsen uden sagkyndig vurdering, skal den give boet og skifteretten meddelelse om ændringen inden 3 måneder efter boopgørelsens modtagelse, og at Skatteforvaltningen inden samme frist skal rette henvendelse til skifteretten, hvis den ønsker sagkyndig vurdering.
Det foreslås, at der i § 12, stk. 2, 1. pkt., efter »handelsværdien« indsættes »eller en værdi opgjort efter § 12 a«.
Forslaget har sammenhæng med, at der ved lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås indsat en ny bestemmelse i boafgiftslovens § 12 a, hvorefter boet får adgang til at vælge en skematisk værdiansættelse af unoterede aktier og personligt drevne virksomheder i stedet for handelsværdien.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at når boet har valgt at anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, vil Skatteforvaltningen have mulighed for at foretage ændringer i opgørelsen af den skematiske værdi, såfremt den skematiske værdiansættelse ikke er foretaget korrekt efter de foreslåede regler om skematisk værdiansættelse.
Fremgangsmåden ved ændring af den skematiske værdi vil skulle følge de gældende regler for ændring af boets værdiansættelse af aktiver til handelsværdien.
Det betyder, at hvis Skatteforvaltningen vil ændre den skematiske værdiansættelsen, skal den give boet og skifteretten meddelelse om ændringen inden 3 måneder efter boopgørelsens modtagelse, og at Skatteforvaltningen inden samme frist skal rette henvendelse til skifteretten, hvis den ønsker sagkyndig vurdering.
Efter boafgiftslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., skal dødsboets aktiver og passiver i boopgørelsen ansættes til deres handelsværdi på den i boopgørelsen fastsatte opgørelsesdag.
Ved handelsværdien forstås det beløb, som aktivet vil kunne indbringe ved et salg i fri handel.
Det foreslås, at der i § 12, stk. 1, 1. pkt., efter »handelsværdi« indsættes: », jf. dog § 12 a,«.
Forslaget har sammenhæng med, at der ved lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås indsat en ny bestemmelse i boafgiftslovens § 12 a, hvorefter der bliver adgang til at vælge en skematisk værdiansættelse af unoterede aktier og virksomheder i stedet for handelsværdien.
Forslaget vil indebære, at det fremgår af § 12, stk. 1, 1. pkt., at der gælder en undtagelse, idet bestemmelsen ikke vil finde anvendelse, når den forslåede bestemmelse i § 12 a finder anvendelse.
Dato: 28. maj 2025
Ministerium: Skatteministeriet
@@ -1,7 +1,7 @@
|
|
1 |
-
Aktiver og passiver i dødsboer ansættes i boopgørelsen til deres handelsværdi på den i boopgørelsen fastsatte opgørelsesdag. Er et aktiv udloddet før opgørelsesdagen, og er der givet told- og skatteforvaltningen meddelelse herom i henhold til dødsboskattelovens § 5, stk. 2, ansættes aktivet dog til værdien på udlodningstidspunktet. I en anmeldelse efter § 10, stk. 3, 4 og 7, anføres værdierne på anmeldelsestidspunktet. I en anmeldelse efter § 10, stk. 6, jf. § 8, stk. 3, anføres værdierne på udbetalingstidspunktet. I en anmeldelse efter § 10, stk. 5, anføres værdierne på udbetalingstidspunktet. Ved opgørelsen af sidstnævnte værdi fratrækkes afgift efter pensionsbeskatningsloven, som skal betales af det udbetalte beløb. Ved opgørelse af en indkomstskattepligtig udenlandsk pensionsordning, som ikke er fritaget for boafgift, jf. § 3, stk. 1, litra b, fratrækkes 40 pct. af den samlede værdi på udbetalingstidspunktet. Ansættelsen er bindende for boet, arvingerne, legatarerne, den længstlevende ægtefælle, selskaberne og repræsentanterne for udenlandske forsikringsselskaber.
|
2 |
|
3 |
-
Stk. 2. Hvis en værdiansættelse ikke er baseret på en sagkyndig vurdering og told- og skatteforvaltningen finder, at værdiansættelsen ikke svarer til handelsværdien på de i stk. 1 nævnte tidspunkter, kan den ændre værdiansættelsen eller anmode skifteretten om at udmelde en eller flere sagkyndige til at foretage en vurdering efter § 93 i lov om skifte af dødsboer. Hvis told- og skatteforvaltningen vil ændre ansættelsen uden sagkyndig vurdering, skal den give boet og skifteretten meddelelse om ændringen inden 3 måneder efter boopgørelsens modtagelse. Ønsker told- og skatteforvaltningen sagkyndig vurdering, skal den inden samme frist rette henvendelse til skifteretten herom. Hvis told- og skatteforvaltningen ændrer værdiansættelsen uden sagkyndig vurdering, kan boet inden 4 uger efter at have modtaget meddelelse om ændringen anmode skifteretten om at udmelde en eller flere sagkyndige til at foretage en vurdering efter § 93 i lov om skifte af dødsboer. Anmodning om sagkyndig vurdering skal ledsages af en skriftlig begrundelse. Kopi tilsendes boet henholdsvis told- og skatteforvaltningen samtidig med indgivelse af anmodning til skifteretten.
|
4 |
|
5 |
Stk. 3. Ønsker told- og skatteforvaltningen eller boet omvurdering foretaget efter § 94 i lov om skifte af dødsboer, skal der gives boet henholdsvis told- og skatteforvaltningen og skifteretten meddelelse herom inden 4 uger efter, at meddelelse om vurderingsresultatet er modtaget.
|
6 |
|
7 |
Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på opgørelser efter § 33, stk. 3, i lov om skifte af dødsboer.
|
|
|
1 |
+
Aktiver og passiver i dødsboer ansættes i boopgørelsen til deres handelsværdi, jf. dog §§ 12 a og 12 c, på den i boopgørelsen fastsatte opgørelsesdag. Er et aktiv udloddet før opgørelsesdagen, og er der givet told- og skatteforvaltningen meddelelse herom i henhold til dødsboskattelovens § 5, stk. 2, ansættes aktivet dog til værdien på udlodningstidspunktet. I en anmeldelse efter § 10, stk. 3, 4 og 7, anføres værdierne på anmeldelsestidspunktet. I en anmeldelse efter § 10, stk. 6, jf. § 8, stk. 3, anføres værdierne på udbetalingstidspunktet. I en anmeldelse efter § 10, stk. 5, anføres værdierne på udbetalingstidspunktet. Ved opgørelsen af sidstnævnte værdi fratrækkes afgift efter pensionsbeskatningsloven, som skal betales af det udbetalte beløb. Ved opgørelse af en indkomstskattepligtig udenlandsk pensionsordning, som ikke er fritaget for boafgift, jf. § 3, stk. 1, litra b, fratrækkes 40 pct. af den samlede værdi på udbetalingstidspunktet. Ansættelsen er bindende for boet, arvingerne, legatarerne, den længstlevende ægtefælle, selskaberne og repræsentanterne for udenlandske forsikringsselskaber.
|
2 |
|
3 |
+
Stk. 2. Hvis en værdiansættelse ikke er baseret på en sagkyndig vurdering og told- og skatteforvaltningen finder, at værdiansættelsen ikke svarer til handelsværdien eller en værdi opgjort efter §§ 12 a eller 12 c på de i stk. 1 nævnte tidspunkter, kan den ændre værdiansættelsen eller anmode skifteretten om at udmelde en eller flere sagkyndige til at foretage en vurdering efter § 93 i lov om skifte af dødsboer. Hvis told- og skatteforvaltningen vil ændre ansættelsen uden sagkyndig vurdering, skal den give boet og skifteretten meddelelse om ændringen inden 3 måneder efter boopgørelsens modtagelse. Ønsker told- og skatteforvaltningen sagkyndig vurdering, skal den inden samme frist rette henvendelse til skifteretten herom. Hvis told- og skatteforvaltningen ændrer værdiansættelsen uden sagkyndig vurdering, kan boet inden 4 uger efter at have modtaget meddelelse om ændringen anmode skifteretten om at udmelde en eller flere sagkyndige til at foretage en vurdering efter § 93 i lov om skifte af dødsboer. Anmodning om sagkyndig vurdering skal ledsages af en skriftlig begrundelse. Kopi tilsendes boet henholdsvis told- og skatteforvaltningen samtidig med indgivelse af anmodning til skifteretten.
|
4 |
|
5 |
Stk. 3. Ønsker told- og skatteforvaltningen eller boet omvurdering foretaget efter § 94 i lov om skifte af dødsboer, skal der gives boet henholdsvis told- og skatteforvaltningen og skifteretten meddelelse herom inden 4 uger efter, at meddelelse om vurderingsresultatet er modtaget.
|
6 |
|
7 |
Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på opgørelser efter § 33, stk. 3, i lov om skifte af dødsboer.
|
Nr 1: | I § 12, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 12 a« til: »§§ 12 a og 12 c«. |
Nr 2: | I § 12, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 12 a« til: »§§ 12 a eller 12 c«. |
Det fremgår af boafgiftslovens § 12, stk. 2, 1. pkt., at hvis boets værdiansættelse i boopgørelsen ikke er baseret på en sagkyndig vurdering, og Skatteforvaltningen finder, at værdiansættelsen ikke svarer til handelsværdien på det relevante opgørelsestidspunkt, kan den ændre værdiansættelsen eller anmode skifteretten om at udmelde en eller flere sagkyndige til at foretage en vurdering efter § 93 i lov om skifte af dødsboer.
Det følger af boafgiftslovens § 12, stk. 2, 2. og 3. pkt., at hvis Skatteforvaltningen vil ændre ansættelsen uden sagkyndig vurdering, skal den give boet og skifteretten meddelelse om ændringen inden 3 måneder efter boopgørelsens modtagelse, og at Skatteforvaltningen inden samme frist skal rette henvendelse til skifteretten, hvis den ønsker sagkyndig vurdering.
Det foreslås i boafgiftslovens § 12, stk. 2, 1. pkt., efter »handelsværdien« at indsætte »eller en værdi ansat efter § 12 b«.
Forslaget har sammenhæng med, at der ved lovforslagets § 4, nr. 3, foreslås indsat en ny bestemmelse som boafgiftslovens § 12 b, hvorefter boet får adgang til at vælge en værdiansættelse af fast ejendom svarende til ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at når boet har valgt, at den faste ejendom værdiansættes svarende til ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11, vil Skatteforvaltningen have mulighed for at foretage ændringer af værdiansættelsen, hvis betingelserne for at anvende den ansatte ejendomsværdi efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 til brug for værdiansættelse af ejendommen ikke længere er til stede. Det indebærer, at Skatteforvaltningen ikke med henvisning til en afvigelse fra handelsværdien kan tilsidesætte en værdiansættelse af fast ejendom svarende til en gældende ansat ejendomsværdi efter de foreslåede regler i ejendomsvurderingslovens § 11.
Er den ansatte § 11-vurdering ikke længere gældende efter ejendomsvurderingslovens § 11, vil der efter det foreslåede ikke længere gælde et retskrav på at anvende § 11-vurderingen til værdiansættelse af ejendommen. Den faste ejendom vil herefter skulle ansættes til handelsværdien, jf. boafgiftslovens § 12.
Fremgangsmåden ved ændring af værdiansættelsen, når den er foretaget ifølge det foreslåede retskrav på anvendelse af ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11, vil skulle følge de gældende regler for ændring af boets værdiansættelse af aktiver til handelsværdien.
Det betyder, at hvis Skatteforvaltningen vil ændre værdiansættelsen af den faste ejendom, skal den give boet og skifteretten meddelelse om ændringen inden 3 måneder efter boopgørelsens modtagelse, og at Skatteforvaltningen inden samme frist skal rette henvendelse til skifteretten, hvis den ønsker sagkyndig vurdering. Skatteforvaltningen anmoder ikke om sagkyndig vurdering, hvis betingelserne for at værdiansætte ejendommen svarende til en gyldig ejendomsværdi ansat efter ejendomsvurderingslovens § 11, og boet har valgt at anvende retskravet.
Efter boafgiftslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., skal aktiver og passiver i dødsboer i boopgørelsen ansættes til deres handelsværdi på den i boopgørelsen fastsatte opgørelsesdag.
Ved handelsværdien forstås det beløb, som aktivet vil kunne indbringe ved et salg i fri handel.
Det foreslås i boafgiftslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., efter »handelsværdi« at indsætte », jf. dog § 12 b,«.
Forslaget har sammenhæng med, at der ved lovforslagets § 4, nr. 3, foreslås indsat en ny bestemmelse som boafgiftslovens § 12 b, hvorefter boet får adgang til at vælge en værdiansættelse af fast ejendom svarende til ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11.
Forslaget vil indebære, at det fremgår af boafgiftslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., at der gælder en undtagelse, idet bestemmelsen ikke vil finde anvendelse, når den foreslåede bestemmelse i § 12 b finder anvendelse.
Dato: 10. april 2025
Ministerium: Skatteministeriet
@@ -1,1 +1,41 @@
|
|
1 |
-
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1 |
+
Uanset § 12, stk. 1, kan reglerne i stk. 2-9 anvendes ved værdiansættelse af aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for nedsat afgift i § 1 a, stk. 1-3. 1. pkt. gælder dog ikke, hvis virksomheden i det væsentligste består af aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet, eller virksomhedens aktivitet i det væsentligste består af udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.
|
2 |
+
|
3 |
+
Stk. 2. Aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (unoterede aktier), ansættes i boopgørelsen til en værdi svarende til selskabets egenkapital opgjort efter stk. 3 med tillæg af den kapitaliserede værdi af virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4-8. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved værdiansættelse af en personligt drevet virksomhed. Værdien efter 1. og 2. pkt. kan ikke sættes til en lavere værdi end den regulerede egenkapital, jf. stk. 3, og ikke lavere end 0 kr. for virksomheder i selskabsform.
|
4 |
+
|
5 |
+
Stk. 3. Egenkapitalen udgør virksomhedens bogførte egenkapital efter årsregnskabets skæringsdato i den senest udløbne regnskabsperiode på overdragelsestidspunktet med følgende reguleringer:
|
6 |
+
|
7 |
+
1) Fast ejendom ansættes til handelsværdien, ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2.
|
8 |
+
|
9 |
+
2) Unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 5 og 7, ansættes til en værdi opgjort efter stk. 2-8.
|
10 |
+
|
11 |
+
3) Bogført værdi af immaterielle aktiver fratrækkes.
|
12 |
+
|
13 |
+
4) For virksomheder i selskabsform medregnes udskudt skat, herunder udskudt skat, der skyldes eventuelle reguleringer efter stk. 4-8 i forhold til årsregnskabet, jf. dog nr. 6.
|
14 |
+
|
15 |
+
5) Bogført værdi af egne aktier fratrækkes.
|
16 |
+
|
17 |
+
6) Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.
|
18 |
+
|
19 |
+
Stk. 4. Virksomhedens merindtjening udgør det efter stk. 5 vægtede gennemsnit af virksomhedens regulerede resultat opgjort på grundlag af de seneste 5 års regnskaber med fradrag af en normalforrentning af virksomhedens driftsaktiver efter stk. 7. Dækker et regnskab ikke en periode på 12 måneder, omregnes alle beløb i regnskabet til en 12-månedersperiode, før det regulerede resultat for regnskabsåret opgøres. Det regulerede resultat opgøres på grundlag af det regnskabsmæssige resultat før skat med følgende reguleringer:
|
20 |
+
|
21 |
+
1) Finansielle indtægter fratrækkes bortset fra finansielle indtægter vedrørende finansieringsvirksomhed.
|
22 |
+
|
23 |
+
2) Finansielle udgifter tillægges bortset fra finansielle udgifter vedrørende finansieringsvirksomhed.
|
24 |
+
|
25 |
+
3) Ekstraordinære poster elimineres.
|
26 |
+
|
27 |
+
4) Afskrivninger på immaterielle aktiver tillægges.
|
28 |
+
|
29 |
+
5) I personligt drevne virksomheder fratrækkes ikkeudgiftsført løn eller vederlag til en eventuel medarbejdende ægtefælle.
|
30 |
+
|
31 |
+
6) Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.
|
32 |
+
|
33 |
+
Stk. 5. Det vægtede gennemsnit af de regulerede resultater efter stk. 4 opgøres, ved at resultatet for det femtesidste regnskabsår (år 1) ganges med 1, resultatet for det fjerdesidste regnskabsår (år 2) ganges med 2, resultatet for det tredjesidste regnskabsår (år 3) ganges med 3, resultatet for det næstsidste regnskabsår (år 4) ganges med 4, og resultatet for det sidste regnskabsår (år 5) ganges med 5, hvorefter summen heraf divideres med 15.
|
34 |
+
|
35 |
+
Stk. 6. Ved overdragelse af en personligt ejet virksomhed fratrækkes halvdelen af det efter stk. 4 og 5 fremkomne beløb som driftsherreløn. Der fratrækkes dog mindst 250.000 kr. og højst 2.000.000 kr. som driftsherreløn.
|
36 |
+
|
37 |
+
Stk. 7. I det efter stk. 4-6 opgjorte beløb fratrækkes en forrentning af virksomhedens aktiver i den seneste balance forud for overdragelsen reguleret efter stk. 3 bortset fra driftsfremmede aktiver som f.eks. obligationer og pantebreve. Forrentningsprocenten fastsættes til den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9, med tillæg af 3 procentpoint.
|
38 |
+
|
39 |
+
Stk. 8. Virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4-7 kapitaliseres ved anvendelse af en kapitaliseringsfaktor, der fastsættes på grundlag af en diskonteringsrente og merindtjeningens levetid. Som diskonteringsrente anvendes den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9, med tillæg af 8 procentpoint. Merindtjeningens levetid fastsættes i hele år som en kombination af den gennemsnitlige annualiserede vækst i virksomhedens nettoomsætning i de seneste 5 års regnskaber og gennemsnittet af det årlige afkast efter skat af virksomhedens aktiver i samme periode, jf. bilag 1, nr. 1 og 2, hvorefter merindtjeningen kan have en levetid på indtil 15 år. Ved fastsættelse af kapitaliseringsfaktoren anses merindtjeningen for at aftage lineært indtil levetidens ophør ved anvendelse af formlen i bilag 1, nr. 3.
|
40 |
+
|
41 |
+
Stk. 9. Virksomhedens værdi udgør, jf. stk. 2, summen af beløbet opgjort efter stk. 3 (reguleret egenkapital) og beløbet opgjort efter stk. 4-8 (kapitaliseret merindtjening). Afgiftsgrundlaget udgør boets ejerandel af virksomheden. Har ejerandelene forskellige rettigheder, fordeles virksomhedens værdi mellem ejerne på dette grundlag.
|
Nr 10: | § 12 a ophæves, og i stedet indsættes: »§ 12 a. Uanset § 12, stk. 1, kan reglerne i stk. 2-9 anvendes ved værdiansættelse af aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for nedsat afgift i § 1 a, stk. 1-3. 1. pkt. gælder dog ikke, hvis virksomheden i det væsentligste består af aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet, eller virksomhedens aktivitet i det væsentligste består af udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast. Stk. 2. Aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (unoterede aktier), ansættes i boopgørelsen til en værdi svarende til selskabets egenkapital opgjort efter stk. 3 med tillæg af den kapitaliserede værdi af virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4-8. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved værdiansættelse af en personligt drevet virksomhed. Værdien efter 1. og 2. pkt. kan ikke sættes til en lavere værdi end den regulerede egenkapital, jf. stk. 3, og ikke lavere end 0 kr. for virksomheder i selskabsform. Stk. 3. Egenkapitalen udgør virksomhedens bogførte egenkapital efter årsregnskabets skæringsdato i den senest udløbne regnskabsperiode på overdragelsestidspunktet med følgende reguleringer:
Stk. 4. Virksomhedens merindtjening udgør det efter stk. 5 vægtede gennemsnit af virksomhedens regulerede resultat opgjort på grundlag af de seneste 5 års regnskaber med fradrag af en normalforrentning af virksomhedens driftsaktiver efter stk. 7. Dækker et regnskab ikke en periode på 12 måneder, omregnes alle beløb i regnskabet til en 12-månedersperiode, før det regulerede resultat for regnskabsåret opgøres. Det regulerede resultat opgøres på grundlag af det regnskabsmæssige resultat før skat med følgende reguleringer:
Stk. 5. Det vægtede gennemsnit af de regulerede resultater efter stk. 4 opgøres, ved at resultatet for det femtesidste regnskabsår (år 1) ganges med 1, resultatet for det fjerdesidste regnskabsår (år 2) ganges med 2, resultatet for det tredjesidste regnskabsår (år 3) ganges med 3, resultatet for det næstsidste regnskabsår (år 4) ganges med 4, og resultatet for det sidste regnskabsår (år 5) ganges med 5, hvorefter summen heraf divideres med 15. Stk. 6. Ved overdragelse af en personligt ejet virksomhed fratrækkes halvdelen af det efter stk. 4 og 5 fremkomne beløb som driftsherreløn. Der fratrækkes dog mindst 250.000 kr. og højst 2.000.000 kr. som driftsherreløn. Stk. 7. I det efter stk. 4-6 opgjorte beløb fratrækkes en forrentning af virksomhedens aktiver i den seneste balance forud for overdragelsen reguleret efter stk. 3 bortset fra driftsfremmede aktiver som f.eks. obligationer og pantebreve. Forrentningsprocenten fastsættes til den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9, med tillæg af 3 procentpoint. Stk. 8. Virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4-7 kapitaliseres ved anvendelse af en kapitaliseringsfaktor, der fastsættes på grundlag af en diskonteringsrente og merindtjeningens levetid. Som diskonteringsrente anvendes den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9, med tillæg af 8 procentpoint. Merindtjeningens levetid fastsættes i hele år som en kombination af den gennemsnitlige annualiserede vækst i virksomhedens nettoomsætning i de seneste 5 års regnskaber og gennemsnittet af det årlige afkast efter skat af virksomhedens aktiver i samme periode, jf. bilag 1, nr. 1 og 2, hvorefter merindtjeningen kan have en levetid på indtil 15 år. Ved fastsættelse af kapitaliseringsfaktoren anses merindtjeningen for at aftage lineært indtil levetidens ophør ved anvendelse af formlen i bilag 1, nr. 3. Stk. 9. Virksomhedens værdi udgør, jf. stk. 2, summen af beløbet opgjort efter stk. 3 (reguleret egenkapital) og beløbet opgjort efter stk. 4-8 (kapitaliseret merindtjening). Afgiftsgrundlaget udgør boets ejerandel af virksomheden. Har ejerandelene forskellige rettigheder, fordeles virksomhedens værdi mellem ejerne på dette grundlag. § 12 b. Er arvebeholdningen helt eller delvis omfattet af § 1 a, kan told- og skatteforvaltningen ændre boets fordeling i boopgørelsen. Vil told- og skatteforvaltningen ændre boets fordeling, skal den give boet og skifteretten meddelelse herom inden 3 måneder efter boopgørelsens modtagelse. Har told- og skatteforvaltningen ikke de oplysninger, der er nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen, suspenderes fristen i den periode, der forløber, fra told- og skatteforvaltningen anmoder om disse oplysninger, og indtil oplysningerne modtages.« |
Ifølge § 12 skal dødsboets aktiver og passiver ansættes i boopgørelsen til deres handelsværdi på den i boopgørelsen fastsatte opgørelsesdag.
Ved handelsværdien forstås det beløb, som aktivet vil kunne indbringe ved et salg i fri handel.
Handelsværdien af unoterede aktier og personligt ejede virksomheder kendes normalt ikke ud fra repræsentative handler mellem uafhængige parter, hvorfor værdien i så fald må fastsættes efter et skøn.
I mange tilfælde vil retningslinjerne i aktie- og goodwillcirkulærerne kunne anvendes ved værdiansættelsen, jf. pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Aktie- og goodwillcirkulærerne fastsætter virksomhedens værdi på baggrund af den regnskabsmæssige egenkapital med visse reguleringer med tillæg af en skematisk beregnet værdi af virksomhedens goodwill.
Virksomhedens goodwillværdi opgøres på grundlag af et vægtet gennemsnit af virksomhedens regnskabsmæssige overskud med visse reguleringer for de seneste tre år. Ved konstant vækst eller fald fastsættes et tillæg eller fradrag for udviklingstendens. Der fratrækkes standardforrentning af virksomhedens driftsaktiver, hvorefter det resterende beløb til forrentning af goodwill kapitaliseres med en nærmere fastsat faktor, hvorved goodwillværdien fremkommer.
Kapitaliseringsfaktoren fastsættes under hensyn til, at merindtjeningen reduceres lineært over goodwillens levetid, som normalt fastsættes til 5-9 år.
Beregningsmodellen i goodwillcirkulæret er udtryk for en standardiseret beregning af goodwill. Der kan derfor foreligge konkrete omstændigheder, der gør beregningsmodellen mindre anvendelig. I disse tilfælde skal der korrigeres i resultatet, således at den endelige værdiansættelse skønsmæssigt svarer til den pris, en uafhængig tredjemand antages at ville betale.
Det er derfor ved anvendelse af beregningsmodellen afgørende, at der tages stilling til, hvorvidt beregningsmodellen giver en realistisk værdiansættelse af goodwill, samt om der i situationen foreligger omstændigheder, der skal tages højde for, jf. cirkulærets pkt. 2. Tilsvarende gælder i forhold til aktiecirkulæret.
Der er i dag ikke retskrav på anvendelse af en bestemt model, og uanset valget af model kan resultatet kun anvendes, såfremt det udgør et pålideligt udtryk for en handelsværdi.
Den Juridiske Vejledning indeholder i pkt. C.J. (navnlig pkt. C.J.5) en beskrivelse af mere avancerede værdiansættelsesmetoder, der anvendes til fastlæggelse af markedspriser for virksomheder og immaterielle aktiver ved virksomhedsoverdragelser mellem uafhængige parter.
Disse værdiansættelsesmetoder forudsætter bl.a. et nærmere datagrundlag vedrørende den konkrete virksomhed sammenholdt med oplysninger om faktiske transaktioner vedrørende sammenlignelige virksomheder, i det omfang sådanne oplysninger foreligger.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger om de gældende regler om værdiansættelse af aktier og erhvervsvirksomheder efter boafgiftslovens regler.
Efter boafgiftslovens § 12 a, 1. pkt., er det Skatteforvaltningen, der har kompetencen til at træffe afgørelse vedrørende spørgsmål om fordelingen af arvebeholdningen mellem de beholdninger, hvoraf der skal betales den lave afgiftssats vedrørende erhvervsvirksomheder efter boafgiftslovens § 1 a, og den øvrige arvebeholdning, hvoraf der skal betales 15 pct. i boafgift. Reglen finder således anvendelse på vurderingen af, om betingelserne i boafgiftslovens § 1 a er opfyldt, og på vurderingen af, hvilke aktiver og passiver der skal anses for at indgå i virksomheden.
Hvis Skatteforvaltningen ikke kan godkende boets fordeling, skal Skatteforvaltningen efter boafgiftslovens § 12 a, 2. pkt., meddele dette til skifteretten og boet senest 3 måneder fra modtagelsen af boopgørelsen.
Endelig fremgår det af boafgiftslovens § 12 a, 3. pkt., at 3-månedersfristen suspenderes, når Skatteforvaltningen ikke har de oplysninger, der er nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen. Efter bestemmelsen suspenderes fristen i den periode, der forløber, fra Skatteforvaltningen anmoder om de nødvendige oplysninger, og indtil oplysningerne modtages.
Det foreslås, at boafgiftslovens § 12 a ophæves, og at der indsættes to nye bestemmelser som §§ 12 a og 12 b .
Det foreslås i § 12 a, stk. 1, 1. pkt., at uanset § 12, stk. 1, kan reglerne i stk. 2-10 anvendes ved værdiansættelse af aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for nedsat afgift i § 1 a, stk. 1-3.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at de familieejede virksomheder kan vælge at anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, der fremgår af forslaget til § 12 a, stk. 2-9, når virksomhedens værdi skal fastsættes.
Der vil efter forslaget være tale om en valgmulighed, og parterne vil derfor ikke være forpligtet til at anvende den skematiske metode. Den skematiske værdiansættelse vil således kunne vælges anvendt, selv om boet antager, at handelsværdien er højere. Omvendt kan den skematiske metode fravælges, hvis boet mener, at handelsværdien er lavere end den skematiske værdi.
Det foreslås i § 12 a, stk. 1, 2. pkt., at 1. pkt. dog ikke gælder, hvis virksomheden i det væsentligste består i aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet, eller virksomhedens aktivitet i det væsentligste består i udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.
Den foreslåede bestemmelse vil for det første indebære, at parterne ikke vil have et retskrav på at anvende den i forslaget til § 12 a, stk. 2-9, angivne skematiske værdiansættelsesmetode med henblik på at fastsætte værdien af virksomheden, hvis virksomhedens aktiviteter i det væsentligste er nystartede, dvs. ikke har givet sig udslag i kommercielle salg i en periode på mindst 3 år forud for overdragelsen.
En virksomhed vil ikke skulle anses for i det væsentligste at bestå i aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet, hvis de aktiviteter, der har givet sig udslag i kommercielle salg i mindre end 3 år, udgør en integreret del af den øvrige del af den samlede virksomhed.
Den foreslåede undtagelsesbestemmelse vil derfor f.eks. ikke skulle finde anvendelse i tilfælde, hvor en virksomhed som led i en ekspansion af den eksisterende virksomhed har etableret væsentlige nye produktionsfaciliteter, nye butikker eller salgskanaler, eller udvidet sit produktsortiment, uden at dette er udtryk for, at virksomheden er gået ind på et eller flere nye produktmarkeder.
Undtagelsen vil kun skulle finde anvendelse, hvor selve aktiviteterne er nystartede. Har virksomheden tilkøbt igangværende aktiviteter inden for 3 år før overdragelsen, men disse aktiviteter hos overdrageren (eller hos en tidligere ejer af aktiviteterne) har givet sig udslag i kommercielle salg mere end 3 år før den overdragelse, der skal værdiansættes efter boafgiftslovens regler, vil undtagelsen derfor heller ikke finde anvendelse.
Der vil ved vurderingen af, om de nystartede aktiviteter må anses for at udgøre en integreret del af den øvrige virksomhed kunne lægges vægt på, om aktiviteterne udgør en gren af virksomheden, dvs. aktiver og passiver i en afdeling af et selskab, som ud fra et organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig bedrift, og som derfor f.eks. ville kunne gøres til genstand for en skattefri tilførsel af aktiver efter reglerne i fusionsskattelovens § 15 c. Der kan om begrebet ”gren af en virksomhed” henvises til pkt. C.D.6.2.3.1.8 i Den Juridiske Vejledning.
Ved afgørelsen af, om virksomheden ”i det væsentligste "består i aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet, vil der skulle lægges vægt på, om de nystartede aktiviteter har et sådant omfang, at den skematiske værdiansættelsesmetode på forhånd må anses for uegnet til at danne grundlag for et skøn over virksomhedens værdi.
I tilfælde, hvor undtagelsen finder anvendelse, vil der skulle foretages en værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12, dvs. baseret på almindelige værdiansættelsesprincipper, herunder de principper der fremgår af pkt. C.J.5 i Den Juridiske Vejledning. Hvis det på baggrund af virksomhedens regnskaber m.v. er muligt at foretage en opdeling af den samlede virksomhed, forudsættes det i øvrigt, at den skematiske værdiansættelsesmetode, jf. forslaget til § 12 a, stk. 2-9, vil kunne kræves anvendt med henblik på værdiansættelsen af den del af virksomheden, der ikke består i nystartede aktiviteter.
Den foreslåede bestemmelse vil for det andet indebære, at parterne ikke vil have et retskrav på at anvende den foreslåede skematiske værdiansættelsesmetode, hvor virksomhedens aktivitet i det væsentligste består i udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.
Ved afgørelsen af, om virksomhedens aktivitet i det væsentligste består i udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast, vil der skulle lægges vægt på, om de pågældende immaterielle aktiver har et sådant omfang i forhold til virksomhedens øvrige aktiviteter, at den foreslåede skematiske metode specifikt som følge af ejerskabet af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast, på forhånd må anses for uegnet til at skønne over virksomhedens værdi.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (unoterede aktier), ansættes i boopgørelsen til en værdi svarende til selskabets egenkapital opgjort efter stk. 3 med tillæg af den kapitaliserede værdi af virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4-8.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at den skematiske værdiansættelse kun vil kunne kræves anvendt ved overdragelse af en virksomhed, der drives i selskabsform, hvor der er tale om overdragelse af unoterede aktier.
Derudover følger det af den foreslåede bestemmelse, at et valg om at foretage værdiansættelsen efter den skematiske værdiansættelse vil indebære, at aktiernes værdi vil bestå af summen af dels selskabets egenkapital opgjort efter forslaget til stk. 3, dels den kapitaliserede værdi af virksomhedens merindtjening opgjort efter forslaget til stk. 4-8.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved værdiansættelse af personligt drevne virksomheder.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, jf. også forslaget til stk. 1, 1. pkt., at adgangen til at vælge at foretage værdiansættelsen efter den skematiske værdiansættelse ligeledes vil skulle gælde for personligt drevne virksomheder.
Det forslås i stk. 2, 3. pkt., at værdien efter 1. og 2. pkt. ikke kan sættes til en lavere værdi end den regulerede egenkapital, jf. stk. 3, og ikke lavere end 0 kr. for virksomheder i selskabsform.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at den kapitaliserede værdi af virksomhedens merindtjening opgjort efter forslaget til stk. 4-8 ikke vil kunne indgå med en negativ værdi.
Endvidere vil den foreslåede bestemmelse indebære, at for virksomheder i selskabsform, dvs. med begrænset ansvar, kan værdien af aktierne ikke ansættes lavere end 0 kr.
Det foreslås i stk. 3, at egenkapitalen udgør virksomhedens bogførte egenkapital efter årsregnskabets skæringsdato i den senest udløbne regnskabsperiode på overdragelsestidspunktet med følgende reguleringer:
Fast ejendom ansættes til handelsværdien, ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2.
Unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 5 og 7, ansættes til en værdi opgjort efter stk. 2-8.
Bogført værdi af immaterielle aktiver fratrækkes.
For virksomheder i selskabsform medregnes udskudt skat, herunder udskudt skat der skyldes eventuelle reguleringer efter stk. 4-8 i forhold til årsregnskabet, jf. dog nr. 6.
Bogført værdi af egne aktier fratrækkes.
Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.
Den foreslåede bestemmelses 1. pkt. vil indebære, at der vil skulle tages udgangspunkt i selskabets eller virksomhedens egenkapital, således som denne er opgjort på skæringsdatoen for det seneste årsregnskab før overdragelsen, hvorefter denne egenkapital skal reguleres i overensstemmelse med de foreslåede bestemmelser i nr. 1-6.
Der vil være tale om det årsregnskab, som eventuelt først efterfølgende godkendes og offentliggøres. Har et selskab f.eks. kalenderårsregnskab, og sker overdragelsen den 1. januar 2025 umiddelbart efter regnskabsperioden udløb, vil den skematiske værdiansættelse skulle ske på grundlag af det regnskab, der senere godkendes og offentliggøres i foråret 2025 med eventuelle reguleringer, jf. forslaget til nr. 6.
Årsregnskabet vil som udgangspunkt skulle opfylde reglerne i årsregnskabsloven. Har virksomheden ikke været forpligtet til at aflægge et årsregnskab, der opfylder reglerne i årsregnskabsloven, vil den skematiske værdiansættelse dog kunne baseres på regnskaber, der opfylder kravene til det skattemæssige årsregnskab. Er det påkrævet at foretage reguleringer i regnskaberne for at anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, jf. forslaget til bestemmelsen i nr. 6, forudsættes det, at sådanne reguleringer foretages på en sådan måde, at regnskabet lever op til årsregnskabslovens regler.
Hvad angår de reguleringer, der vil skulle foretages, følger det af forslaget til nr. 1, at fast ejendom vil skulle ansættes til handelsværdien, ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2.
Dette er en ændring i forhold til aktiecirkulæret, hvorefter den regnskabsmæssige post for ejendomme erstattes med den seneste kendte offentlige ejendomsvurdering med tillæg af eventuelle ombygningsudgifter, der ikke er indeholdt i ejendomsvurderingen.
Dette skyldes, at der ikke længere ansættes periodiske ejendomsværdier af al fast ejendom, der indgår i erhvervsvirksomheder. Det gælder fast ejendom, der er kategoriseret som landbrug, skovbrug og erhvervsejendomme m.v., jf. ejendomsvurderingslovens § 10. Efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 kan disse i stedet på anmodning fra ejeren m.fl. få ansat en ejendomsværdi, hvis dette er nødvendigt for ansættelse af bo- eller gaveafgift, herunder til brug ved ansættelse af bo- eller gaveafgift af aktier i et selskab, der direkte eller indirekte ejer ejendommen.
Ejer en erhvervsvirksomhed fast ejendom, der er kategoriseret som ejerbolig, får denne fortsat ansat ejendomsværdien periodisk ved den almindelige vurdering, jf. ejendomsvurderingslovens § 5.
Vælges den faste ejendom ansat til handelsværdien, skal dette forstås på samme måde som i boafgiftslovens §§ 12 eller 27. Det vil indebære for personligt ejede ejendomme omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, at principperne i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 og ændringscirkulære nr. 9792 af 27. september 2021 (værdiansættelsescirkulæret) samt den praksis, der er etableret på området, finder anvendelse.
Det vil indebære efter ændringscirkulærets pkt. 6 for ejendomme, der på overdragelsestidspunktet har modtaget en vurdering af ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens §§ 5, 6 eller 11, at Skatteforvaltningen skal acceptere en værdiansættelse af en fast ejendom, der omregnet til kontantværdi højst er 20 pct. højere eller lavere end ejendomsværdien ved den senest forud for arveudlægget eller gaveoverdragelsen meddelte almindelige vurdering, omvurdering eller § 11-vurdering, medmindre der foreligger særlige omstændigheder vedrørende den pågældende ejendom. Da der med ejendomsvurderingslovens § 10 ikke længere ansættes periodiske ejendomsværdier af al fast ejendom, der indgår i erhvervsvirksomheder m.v., vil det for disse ejendomme alene være en ejendomsværdi efter § 11, som vil kunne anvendes.
For ejendomme, der på overdragelsestidspunktet ikke har modtaget en vurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5, 6 eller 11 finder cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 fortsat anvendelse. Det vil indebære, at Skatteforvaltningen indtil modtagelse af en vurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5, 6 eller 11 skal acceptere en værdiansættelse af en fast ejendom, der omregnet til kontantværdi, højst er 15 pct. højere eller lavere end den senest forud for arveudlægget eller gaveoverdragelsen bekendtgjorte offentlige vurdering af ejendomsværdien, medmindre der foreligger særlige omstændigheder vedrørende den pågældende ejendom.
Ansættelsen af ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11 er gyldig indtil den førstkommende almindelige vurdering af ejendomme af den pågældende kategori, jf. § 11, stk. 1, 3. pkt. Det vil indebære, at en ansat ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11 kan anvendes ved beregningen af boafgift frem til det tidspunkt, hvor der er foretaget en ny almindelig vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 5, uanset at denne vurdering ikke indeholder en ejendomsværdi, men alene en grundværdi. Det afgørende for anvendelse af den ansatte ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11 er således, at den er gyldig på overdragelsestidspunktet.
Er ejendommen i virksomhedens regnskab optaget til dagsværdien efter reglerne i årsregnskabsloven, vil denne værdiansættelse også kunne anvendes. Ved dagsværdien forstås det beløb, hvormed et aktiv kan udveksles eller en forpligtelse kan udlignes ved transaktioner mellem af hinanden uafhængige parter, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2.
Efter forslaget til nr. 2 skal unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 5 og 7, ansættes til en værdi opgjort efter stk. 2-9.
Forslaget betyder, at virksomhedens beholdning af unoterede aktier i selskaber, vil skulle værdiansættes efter den skematiske metode, når virksomheden udøver en betydelig indflydelse på virksomhedens driftsmæssige og finansielle ledelse. En virksomhed formodes at udøve betydelig indflydelse, hvis virksomheden og dens dattervirksomheder tilsammen besidder 20 pct. eller mere af stemmerettighederne i selskabet. Når der udøves en betydelig indflydelse på virksomheden, der drives i det pågældende selskab, vil der således ikke være behov for at vurdere aktiernes handelsværdi.
Forslaget svarer til aktiecirkulæret.
Efter forslaget til nr. 3 skal den bogførte værdi af immaterielle aktiver fratrækkes.
Da værdiansættelsen af virksomhedens merindtjening efter forslaget skal omfatte alle virksomhedens immaterielle aktiver, skal en eventuel værdi af f.eks. erhvervet goodwill således udgå i forbindelse med reguleringen af den bogførte egenkapital, idet værdien af aktivet ellers ville blive medregnet to gange.
Bestemmelsen svarer til principperne i aktie- og goodwillcirkulærerne.
Efter forslaget til nr. 4 skal der for virksomheder i selskabsform medregnes udskudt skat, herunder udskudt skat der skyldes eventuelle reguleringer efter dette stykke i forhold til årsregnskabet, jf. dog nr. 6.
Det vil efter forslaget være nettobeløbet af eventuelle udskudte skatteaktiver og -forpligtelser, der vil skulle reguleres for.
Udskudt skat, der skyldes eventuelle reguleringer efter stk. 3 i forhold til årsregnskabet, vil f.eks. kunne skyldes, at der sker en forhøjelse af aktivets værdi, og at dette vil indebære, at der vil hvile en yderligere latent skattebyrde på aktivet, som vil blive udløst f.eks. ved et salg, og denne udskudte skatteforpligtelse efter almindelige regnskabsprincipper vil skulle medtages i regnskabet.
Forslaget svarer til aktiecirkulæret.
I overensstemmelse med praksis efter aktiecirkulæret vil der også skulle afsættes udskudt skat af aktiver som ikke er aktiveret i regnskabet, f.eks. oparbejdet goodwill.
I overensstemmelse med praksis efter aktiecirkulæret vil en udskudt skatteforpligtelse dog ikke skulle medregnes, hvis det må anses for usandsynligt, at den udskudte skatteforpligtelse faktisk vil blive udløst, hvilket er præciseret ved henvisningen til nr. 6 om reguleringer, der er påkrævede for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.
Det vil f.eks. kunne få betydning i en virksomhed med aktiv udlejning af en fast ejendom, der er placeret i et selskab, idet en overdragelse af ejendommen, der udløser avancebeskatning efter ejendomsavancebeskatningsloven i givet fald ikke vil være realistisk. Det skyldes, at en forpligtelse til at betale den udskudte skat i sådanne tilfælde i almindelighed undgås ved blot at overdrage aktierne i selskabet frem for den af selskabet ejede faste ejendom.
Efter forslaget til nr. 5 skal bogført værdi af egne aktier fratrækkes.
Forslaget svarer til aktiecirkulæret og vil indebære, at ved beregningen af kursen på den enkelte aktie vil den nominelle aktiekapital skulle reduceres med den andel, som de egne aktier repræsenterer.
Efter forslaget til nr. 6 vil der endelig skulle foretages eventuelle andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende stk. 2-9.
Reguleringer efter denne bestemmelse vil bl.a. skulle foretages, hvis det er nødvendigt at foretage reguleringer af den bogførte egenkapital, fordi den ikke er opgjort i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler.
Er den bogførte egenkapital opgjort i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler, vil en regulering efter forslaget til nr. 6 derimod kun kunne foretages, hvor det på grund af væsentlige ændringer i virksomhedens forhold er oplagt, at den bogførte egenkapital ikke afspejler den reelle egenkapital på overdragelsestidspunktet.
Som eksempel kan nævnes kapitalændringer indtruffet efter regnskabsårets udløb, men inden overdragelsen, og som ikke er reflekteret i den bogførte egenkapital, f.eks. væsentlige kapitalindskud eller udbytteudlodninger.
Derudover kan nævnes tilfælde, hvor der forud for overdragelsen er gennemført transaktioner, der har til formål (kunstigt) at nedbringe størrelsen af den egenkapital, der indgår ved anvendelsen af den skematiske metode.
Den foreslåede bestemmelse findes ikke i goodwillcirkulæret, men forslaget skal erstatte de mere skønsmæssige reguleringer, der opregnes i cirkulæret.
Det foreslås i stk. 4, 1. og 2. pkt., at virksomhedens merindtjening udgør gennemsnittet af virksomhedens regnskabsmæssige resultater før skat opgjort på grundlag af de seneste 5 års regnskaber. Dækker et regnskab ikke en periode på 12 måneder, omregnes alle beløb i regnskabet til en 12-måneders periode, før det regulerede resultat for regnskabsåret opgøres.
Den foreslåede bestemmelse i 1. pkt. vil indebære, at der ved opgørelsen af virksomhedens merindtjening vil skulle tages udgangspunkt i det resultat, der fremgår af de seneste 5 årsregnskaber for den virksomhed, der indgår i overdragelsen. Det er som udgangspunkt en forudsætning, at regnskaberne er udarbejdet efter reglerne i årsregnskabsloven.
For personligt drevne virksomheder, der ikke er omfattet af årsregnskabsloven, vil der kunne tages udgangspunkt i det skattemæssige årsregnskab for de 5 år, idet der om nødvendigt vil kunne ske reguleringer heri, således at regnskaberne lever op til årsregnskabslovens regler.
Forslaget afviger fra goodwillcirkulæret, idet merindtjeningen i modsætning til cirkulærets 3 år opgøres på grundlag af de seneste 5 års resultater.
Bestemmelsen i det foreslåede 2. pkt. vil indebære, at alle beløb i et eventuelt årsregnskab, der ikke dækker en 12-måneders periode, vil skulle omregnes til en 12-måneders periode. Dette vil skulle ske ved, at alle beløb nedsættes eller forhøjes forholdsmæssigt, f.eks. således at alle beløb fordobles, hvis der er tale om et årsregnskab, der kun dækker en periode på 6 måneder.
Om tilfælde, hvor der ikke foreligger årsregnskaber for 5 regnskabsår forud for overdragelsen, f.eks. fordi virksomheden først blev etableret 4 år forud for overdragelsen, henvises til bemærkningerne nedenfor til den foreslåede bestemmelse i stk. 5.
Det foreslås i stk. 4, 3. pkt., at det regulerede resultat opgøres på grundlag af det regnskabsmæssige resultat før skat med følgende reguleringer:
Finansielle indtægter fratrækkes, bortset fra finansielle indtægter vedrørende finansieringsvirksomhed.
Finansielle udgifter tillægges, bortset fra finansielle udgifter vedrørende finansieringsvirksomhed.
Ekstraordinære poster elimineres.
Afskrivninger på immaterielle aktiver tillægges.
I personligt drevne virksomheder fratrækkes ikkeudgiftsført løn eller vederlag til en eventuel medarbejdende ægtefælle.
Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.
Forslaget vil indebære, at der vil skulle foretages en række reguleringer af det regnskabsmæssige resultat, der fremgår af årsregnskaberne.
Efter forslaget til nr. 1 og nr. 2 skal finansielle indtægter og udgifter fratrækkes, dog bortset fra finansielle indtægter og udgifter vedrørende finansieringsvirksomhed.
Forslaget svarer til praksis efter goodwillcirkulæret, idet det i overensstemmelse med praksis efter cirkulæret dog er præciseret, at der ikke skal fratrækkes finansielle indtægter og udgifter, der vedrører finansieringsvirksomhed.
Finansieringsvirksomhed foreligger, når der udøves næring med pengeudlån eller handles med fordringer i form af individuelle gældsbreve, købekontrakter, atypiske pantebreve og lignende, jf. herved kursgevinstlovens § 13 om fysiske personer, der udøver næring ved finansieringsvirksomhed.
Efter forslaget til nr. 3 skal ekstraordinære poster elimineres.
Ekstraordinære poster skal afgrænses efter reglerne i årsregnskabsloven, der omfatter indtægts- eller omkostningsposter, som er særlige på grund af deres størrelse eller art. Der kan ikke gives en udtømmende opregning, men der skal være tale om poster, der efter deres størrelse eller art afviger i forhold til de udsving, der almindeligvis ville blive forventet af virksomheden, og som derfor har betydning for forståelse af virksomhedens regnskab og udvikling.
Ifølge årsregnskabsloven omfatter dette bl.a. tilbageførsler af nedskrivninger på omsætningsaktiver, nedskrivninger på omsætningsaktiver, som overstiger normale nedskrivninger, nedskrivninger på anlægsaktiver og tilbageførsler af nedskrivninger på anlægsaktiver.
Forslaget svarer til goodwillcirkulæret.
Efter forslaget til nr. 4 skal afskrivninger på immaterielle aktiver tillægges.
Den foreslåede regulering har sammenhæng med, at fastsættelsen af virksomhedens merindtjening efter den skematiske værdiansættelsesmetode vil skulle omfatte afkastet af alle virksomhedens immaterielle aktiver. Fastsættelsen af merindtjeningen skal ikke være påvirket af, om de immaterielle aktiver er udviklet af virksomheden selv eller er tilkøbt, hvorfor afskrivninger på erhvervede immaterielle aktiver foreslås tillagt resultatet.
Forslaget svarer til goodwillcirkulæret.
Efter forslaget til nr. 5 skal der i personligt drevne virksomheder fratrækkes ikkeudgiftsført løn eller vederlag til en eventuel medarbejdende ægtefælle.
Det vil indebære, at løn eller vederlag til en medarbejdende ægtefælle ligesom alle andre driftsomkostninger vil reducere den indtjening, der skal anses for at hidrøre fra immaterielle aktiver, også selv om denne omkostning ikke er blevet regnskabsført i den personligt drevne virksomhed.
Forslaget svarer til goodwillcirkulæret.
Efter forslaget til nr. 6 vil der endelig skulle foretages eventuelle andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.
Den foreslåede bestemmelse findes ikke i den form i goodwillcirkulæret, men forslaget skal erstatte de mere skønsmæssige reguleringer, der opregnes i cirkulæret.
Da der vil være et retskrav på at kunne anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, der tager udgangspunkt i de resultater, der fremgår af virksomhedernes historiske årsregnskaber, vil en regulering efter forslaget til nr. 6 – hvis årsregnskaberne overholder årsregnskabslovens regler – udelukkende kunne foretages, hvor det på grund af væsentlige ændringer i virksomhedens forhold er åbenbart, at det i forhold til den overdragne virksomhed ville være klart misvisende at basere anvendelsen af den skematiske værdiansættelsesmetode direkte på resultaterne ifølge de historiske regnskaber.
Som eksempel på sådanne væsentlige ændringer af virksomhedens forhold kan nævnes, at der forholdsvis kort før overdragelsen er sket væsentlige frasalg eller tilkøb af virksomhed eller nedlukning eller opstart af væsentlige aktiviteter. I sådanne tilfælde vil de resultater, der fremgår af tidligere årsregnskaber, og som er baseret på resultaterne af en virksomhed med et væsentligt anderledes omfang, skulle reguleres, således at resultaterne er sammenlignelige med de historiske resultater af den faktisk overdragne virksomhed. Er det muligt, bør reguleringen i givet fald ske på grundlag af faktiske regnskabstal, dvs. enten virksomhedens egne regnskabstal vedrørende de frasolgte aktiviteter eller den overdragende virksomheds regnskabstal vedrørende de tilkøbte aktiviteter.
Det ligger i kravet om, at der skal være tale om reguleringer, der er »påkrævede« for at kunne anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, at der kun vil være mulighed for at foretage reguleringer efter bestemmelsen som følge af en udvidelse eller ekspansion af virksomhedens aktiviteter, som må anses for ekstraordinær i forhold til virksomhedens aktiviteter og naturlige udviklingstendens hen over den 5-årige periode.
En regulering efter den foreslåede bestemmelse vil også kunne foretages, hvis virksomheden har aktiver, der i sig selv har karakter af en virksomhed, og aktivet er ansat til en handelsværdi, hvori aktivets indtægtspotentiale indgår ved værdiansættelsen, idet indtægterne fra denne del af virksomheden ikke indgår i opgørelsen af merindtjeningen. Det kan f.eks. være lejeindtægter fra en udlejningsejendom og indtægter fra en landbrugsejendom. I et sådant tilfælde vil en regulering være nødvendig for sikre, at virksomhedens indtjening fra den pågældende udlejnings- eller landbrugsejendom ikke dobbeltmedregnes ved anvendelsen af den skematiske metode.
Tilsvarende skal aktivet i dette tilfælde ikke indgå i de driftsrelaterede aktiver i relation til det foreslåede stk. 8 nedenfor, men skal udelukkende indgå i egenkapitalen.
Det foreslås i stk. 5, at det vægtede gennemsnit af de regulerede resultater efter stk. 4 opgøres ved, at resultatet for det femtesidste regnskabsår (år
Forslaget fastsætter grundlaget for beregningen af det vægtede gennemsnitsoverskud for 5-årsperioden. De yngre regnskabsår vægter således tungere end de ældre ved opgørelsen. Udtrykket år 1 anvendes efter forslaget om det ældste årsregnskab og år 5 om det yngste.
Forslaget svarer til goodwillcirkulæret med den ændring, at der opgøres et vægtet gennemsnit over 5 år, hvorimod goodwillcirkulæret anvender et vægtet gennemsnit for en 3-årig periode.
Foreligger der f.eks. kun årsregnskaber for en 4-årig periode, fordi virksomheden først blev etableret 4 år før overdragelsen, forudsættes bestemmelsen anvendt således, at der bortses fra regnskabet i år 1 – som ikke eksisterer – hvilket samtidig vil indebære, at det vægtede gennemsnit opgøres ved, at de vægtede resultater efter regnskaberne for år 2-5 divideres med 14.
Det foreslås i stk. 6, at ved overdragelse af en personligt ejet virksomhed fratrækkes halvdelen af det efter stk. 4-5 fremkomne beløb som driftsherreløn. Der fratrækkes dog mindst 250.000 kr. og højst 2.000.000 kr. som driftsherreløn.
Forslaget svarer med en beløbsmæssig ændring til goodwillcirkulæret og vil indebære, at der tages højde for, at der i resultatet i en personligt drevet virksomhed ikke vil indgå en omkostning i form af løn til ejeren, idet vederlaget til ejeren vil bestå i virksomhedens overskud.
I forhold til goodwillcirkulæret forslås det højeste beløb for fradrag for driftsherreløn ændret fra 1.000.000 kr. til 2.000.000.
Det bemærkes, at der ved overdragelse af en selskabsejet virksomhed ikke vil skulle foretages fradrag for driftsherreløn, idet samtlige medarbejdere - herunder eventuelt ansatte aktionærer – typisk vil have modtaget løn for deres arbejde for selskabet.
Forslaget svarer til goodwillcirkulæret.
Det foreslås i stk. 7, at der i det efter stk. 4-6 opgjorte beløb fratrækkes en forrentning af virksomhedens aktiver i den seneste balance forud for overdragelsen reguleret efter stk. 3 bortset fra driftsfremmede aktiver som f.eks. obligationer og pantebreve. Forrentningsprocenten fastsættes til den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9, med tillæg af 3 procentpoint.
Forslaget svarer til goodwillcirkulæret og vil indebære, at den del af det efter stk. 4-6 opgjorte beløb, der kan anses for at svare til en løbende sædvanlig forrentning af virksomhedens driftsaktiver, ikke medregnes ved opgørelsen af virksomhedens merindtjening.
Da immaterielle aktiver ikke indgår i den regulerede egenkapital efter forslaget til § 12 a, stk. 3, vil der ikke skulle fratrækkes en forrentning af f.eks. tilkøbt goodwill.
Det foreslås i stk. 8, at virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4-7 kapitaliseres ved anvendelse af en kapitaliseringsfaktor, der fastsættes på grundlag af en diskonteringsrente og merindtjeningens levetid, og at der som diskonteringsrente anvendes den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9, med tillæg af 8 procentpoint. Merindtjeningens levetid fastsættes i hele år som en kombination af den gennemsnitlige annualiserede vækst i virksomhedens nettoomsætning i de seneste 5 års regnskaber og gennemsnittet af det årlige afkast efter skat af virksomhedens aktiver i samme periode, jf. bilag 1, nr. 1 og 2, hvorefter merindtjeningen kan have en levetid på indtil 15 år. Ved fastsættelse af kapitaliseringsfaktoren anses merindtjeningen for at aftage lineært indtil levetidens ophør ved anvendelse af formlen i bilag 1, nr. 3.
Forslaget afviger fra goodwillcirkulæret, hvor goodwillens levetid principielt fastsættes efter et skøn, idet levetiden normalt fastsættes til 5-9 år, og hvor merindtjeningen ligeledes aftager lineært over levetiden i beregningen.
Bortset fra fastsættelsen af levetiden er den foreslåede matematiske formel for kapitaliseringsfaktoren identisk med kapitaliseringsfaktorformlen i det nuværende goodwillcirkulære, der vil indebære, at merindtjeningen aftager lineært i perioden.
Som det fremgår af forslaget til bilag 1 til loven, fastsættes den annualiserede vækst i virksomhedens omsætning for de 5 regnskabsperioder, jf. forslaget til § 12 a, stk. 8, 3. pkt., efter følgende formel:
Billede 1 []
Den annualiserede vækst betyder, at væksten fra år 1 til år 5 omregnes til vækst pr. år. Hvis det antages, at omsætningen i år 1 er 100 mio. kr., som er steget til 256 mio. kr. i år 5 er den annualiserede vækst:
Billede 2 []
Det fremgår desuden af forslaget til bilag 1, at afkastet af virksomhedens aktiver, der indgår i fastsættelsen af merindtjeningens levetid, sker efter følgende formel:
Billede 3 []
Som afkast af investeret kapital anvendes gennemsnittet af afkastberegningerne for de 5 regnskabsårs regulerede overskud efter § 12 a, stk. 4, med fradrag af skat, hvor skatten ansættes til selskabsskatteprocenten for det pågældende år også for personligt drevne virksomheder, der anvender virksomhedsordningen, og i andre tilfælde den konkrete sats for den overdragne virksomhed, f.eks. for udenlandske selskaber.
Som investeret kapital anvendes aktiverne i virksomhedens balance for de pågældende år. Driftsfremmede aktiver, som f.eks. obligationer og pantebreve, indgår ikke. Bogført værdi af tilkøbte immaterielle aktiver indgår heller ikke.
Når omsætningsvækst og afkast af driftsaktiver er beregnet, findes merindtjeningens levetid ved opslag i Tabel 1 i forslaget til bilag 1 til boafgiftsloven. Levetidstabellen svarer til forslag til levetidstabel i Rapport fra ekspertgruppe om værdiansættelse ved generationsskifte fra november 2021 med den ændring, at levetiden i nærværende lovforslag ikke vil kunne overstige 15 år.
Som det endvidere fremgår af forslaget til bilag 1 til boafgiftsloven, anvendes følgende formel til beregning af den kapitaliseringsfaktor, som den beregnede merindtjening skal kapitaliseres med, når merindtjeningens levetid er opgjort.
Billede 4 []
I første led beregnes, hvilken brøkdel den beregnede merindtjening skal nedsættes til for hvert enkelt år i levetiden for at tage hensyn til, at merindtjeningen skal anses for at falde lineært over levetiden fra overdragelsestidspunktet.
Hvis det f.eks. antages, at levetiden er 4 år, udgør brøkdelen for år 1-4 følgende: År 1: 0,875, år 2: 0,625, år 3: 0,375 og år 4: 0,125.
I formlens andet led tilbagediskonteres den reducerede merindtjening for hvert enkelt år i levetiden tilbage til overdragelsestidspunktet ved anvendelse af kapitalafkastsatsen med tillæg af 8 procentpoint. For 2024 udgør kapitalafkastsatsen 4 pct., hvorfor faktoren vil udgøre (1 + 0,12)-t
Tilbagediskonteringen foretages for hvert enkelt år, og summen heraf udgør kapitaliseringsfaktoren i eksemplet med 4 års levetid:
År 1: 0,875 x (1+0,12)-1 = 0,78
År 2: 0,625 x (1+0,12)-2 = 0,50
År 3: 0,375 x (1+0,12)-3 = 0,27
År 4: 0,125 x (1+0,12)-4 = 0,08
Sum = 1,63
Faktoren (1 + 0,12)-t i eksemplet udgør i år 1: 0,893, år 2: 0,797, år 3: 0,712 og år 4: 0,636.
Den kapitaliserede værdi i eksemplet af en merindtjening på 2 mio. kr. med en levetid på 4 år vil ved en kapitalafkastssats på 4 udgøre 2 mio. kr. x 1,63 = 3,3 mio. kr.
Kapitaliseringsfaktoren kan findes ved opslag i Tabel 2 i forslaget til bilag 1, hvoraf fremgår, at kapitaliseringsfaktoren for merindtjening med en levetid på 4 år og ved en kapitalafkastsat på 4 pct. udgør 1,63.
Det foreslås i stk. 9, 1. pkt., at virksomhedens værdi, jf. stk. 2, udgør summen af beløbet opgjort efter stk. 3 (reguleret bogført egenkapital) og beløbet opgjort efter stk. 4-8 (kapitaliseret merindtjening).
Forslaget vil indebære, at virksomhedens værdi udgør virksomhedens bogførte egenkapital med de reguleringer, der foretages efter forslaget til stk. 3, således at der bl.a. ikke indgår værdien af immaterielle aktiver, og at der hertil lægges den kapitaliserede merindtjening, der anses at udgøre værdien af alle virksomhedens immaterielle aktiver, f.eks. goodwill, patenter og varemærker m.v.
Forslaget svarer til princippet i aktie- og goodwillcirkulærerne, hvor aktiernes værdi (virksomhed i selskabsform) udgør den regnskabsmæssige egenkapital med tillæg af værdien af goodwill opgjort efter goodwillcirkulæret.
Det foreslås i stk. 9, 2. pkt., at afgiftsgrundlaget udgør boets ejerandel af virksomheden.
Forslaget vil indebære, at boet skal medregne den andel af virksomhedens værdi, der svarer til boets ejerandel af virksomheden, ved opgørelsen af boafgiften.
Det foreslås i stk. 9. 3. pkt., at hvis ejerandelene har forskellige rettigheder, fordeles virksomhedens værdi mellem ejerne på dette grundlag.
Der er tale om et almindeligt værdiansættelsesprincip, hvorefter ejerandele i samme virksomhed, der har forskellige rettigheder, kan have en forskellig værdi afhængig af indholdet af de forskellige rettigheder.
I praksis vil det fortrinsvis være forekommende i virksomheder, der drives i selskabsform. Der kan typisk være tale fortrinsret til udbytte eller forøgede stemmerettigheder m.v. Det vil afhænge af en konkret vurdering, om indholdet af de forskellige rettigheder indebærer, at virksomhedens samlede værdi skal fordeles under hensyn til forskellige rettigheder i overensstemmelse med praksis herom.
Ejerandele med forskellige rettigheder kan ikke medføre, at den samlede værdi af alle ejerandelene kan overstige den skematisk fastsatte værdi.
Nedenfor er vist et taleksempel til illustration af den skematiske værdiansættelsesmodel for et selskab.
Opgørelse af virksomhedens merindtjening
År 1 År 2 År 3 År 4 År 5
Resultat før skat 500.000 600.000 700.000 800.000 900.000
Ikke udgiftsført løn til ægtefælle 0 0 0 0 0
Renteindtægter -10.000 -20.000 -50.000 -30.000 0
Renteudgifter 0 30.000 10.000
Afskrivninger på erhvervet goodwill1) 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000
Ekstraordinære poster 0 0 0 0 0
Reguleret driftsresultat 510.000 630.000 670.000 790.000 930.000
Vægtning 1 2 3 4 5
Vægtet resultat 510.000 1.260.000 2.010.000 3.160.000 4.650.000
Sum 11.590.000
Vægtet resultat (sum divideret med 15) 772.667
Driftsherreløn 0
Resultat 772.667
Normalforrentning af driftsaktiver 7.560.000 7 pct. -529.200
Merindtjening 243.467
Opgørelse af merindtjeningens levetid
År 1 År 2 År 3 År 4 År 5
Omsætning 5.000.000 6.000.000 7.000.000 8.000.000 9.000.000
Annualiseret vækst 15,83 pct.
Billede 5
[]
Aktiver i alt 5.000.000 6.000.000 7.000.000 8.000.000 9.000.000
Bogført værdi af tilkøbt goodwill -120.000 -100.000 -80.000 -60.000 -40.000
Likvid beholdning -1.000.000 -1.100.000 -1.400.000 -1.300.000 -1.400.000
Kapitalandele i andre selskaber 0 0 0 0 0
Andre ikke-driftsrelaterede poster 0 0 0 0 0
Investeret kapital (IK) 3.880.000 4.800.000 5.520.000 6.640.000 7.560.000
Driftsresultat efter skat 397.800 491.400 522.600 616.200 725.400
Afkast af investeret kapital (IK) 10,25 pct. 10,24 pct. 9,47 pct. 9,28 pct. 9,60 pct.
Gennemsnitligt afkast 9,77
Levetid Tabelopslag med vækst på 15,83 og afkast af IK på 9 år 9,77
Kapitalisering af merindtjening (Goodwillværdi)
Kapitaliseringsfaktor Tabelopslag med diskonteringsrente på (4+8) og 3,10 levetid på 9 år
Kapitaliseret merindtjening 243.467 x 3,10 754.748
Virksomhedens egenkapital (uden goodwill)
Egenkapital1) 3.040.000
Bogført GW -40.000
Udskudt skat af goodwillregulering (netto) -157.245
2.842.755
Virksomhedens værdi (Egenkapital plus goodwill)
Virksomhedens goodwillværdi 754.748
Virksomhedens egenkapital 2.842.755
Virksomhedens værdi 3.597.503
Det foreslås i boafgiftslovens § 12 b,
Den foreslåede bestemmelse er identisk med bestemmelsen i den gældende § 12 a, jf. ovenfor. Forslaget vil således indebære, at det fortsat vil være Skatteforvaltningen, der har kompetencen til at træffe afgørelse vedrørende spørgsmål om fordelingen af arvebeholdningen mellem de beholdninger, hvoraf der skal betales den lave afgiftssats vedrørende erhvervsvirksomheder efter boafgiftslovens § 1 a, og den øvrige arvebeholdning, hvoraf der skal betales 15 pct. i boafgift. De gældende regler om fristen for Skatteforvaltningens meddelelser til skifteretten og boet, når den ikke kan godkende boets fordeling, vil ligeledes blive uændret videreført.
Dato: 28. maj 2025
Ministerium: Skatteministeriet
@@ -1,1 +1,41 @@
|
|
1 |
-
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1 |
+
Uanset § 12, stk. 1, kan boet vælge, at reglerne i stk. 2-9 anvendes ved værdiansættelse af aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for nedsat afgift i § 1 a, stk. 1-3. 1. pkt. gælder dog ikke, hvis virksomheden i det væsentligste består af aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet, eller virksomhedens aktivitet i det væsentligste består af udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.
|
2 |
+
|
3 |
+
Stk. 2. Aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (unoterede aktier), ansættes i boopgørelsen til en værdi svarende til selskabets egenkapital opgjort efter stk. 3 med tillæg af den kapitaliserede værdi af virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4-8. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved værdiansættelse af en personligt drevet virksomhed. Værdien efter 1. og 2. pkt. kan ikke sættes til en lavere værdi end den regulerede egenkapital, jf. stk. 3, og ikke lavere end 0 kr. for virksomheder i selskabsform.
|
4 |
+
|
5 |
+
Stk. 3. Egenkapitalen udgør virksomhedens bogførte egenkapital efter årsregnskabets skæringsdato i den senest udløbne regnskabsperiode på overdragelsestidspunktet med følgende reguleringer:
|
6 |
+
|
7 |
+
1) Fast ejendom ansættes til handelsværdien, ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2.
|
8 |
+
|
9 |
+
2) Unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 5 og 7, ansættes til en værdi opgjort efter stk. 2-8.
|
10 |
+
|
11 |
+
3) Bogført værdi af immaterielle aktiver fratrækkes.
|
12 |
+
|
13 |
+
4) For virksomheder i selskabsform medregnes udskudt skat, herunder udskudt skat, der skyldes eventuelle reguleringer efter stk. 4-8 i forhold til årsregnskabet, jf. dog nr. 6.
|
14 |
+
|
15 |
+
5) Bogført værdi af egne aktier fratrækkes.
|
16 |
+
|
17 |
+
6) Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.
|
18 |
+
|
19 |
+
Stk. 4. Virksomhedens merindtjening udgør det efter stk. 5 vægtede gennemsnit af virksomhedens regulerede resultat opgjort på grundlag af de seneste 5 års regnskaber med fradrag af en normalforrentning af virksomhedens driftsaktiver efter stk. 7. Dækker et regnskab ikke en periode på 12 måneder, omregnes alle beløb i regnskabet til en 12-månedersperiode, før det regulerede resultat for regnskabsåret opgøres. Det regulerede resultat opgøres på grundlag af det regnskabsmæssige resultat før skat med følgende reguleringer:
|
20 |
+
|
21 |
+
1) Finansielle indtægter fratrækkes bortset fra finansielle indtægter vedrørende finansieringsvirksomhed.
|
22 |
+
|
23 |
+
2) Finansielle udgifter tillægges bortset fra finansielle udgifter vedrørende finansieringsvirksomhed.
|
24 |
+
|
25 |
+
3) Ekstraordinære poster elimineres.
|
26 |
+
|
27 |
+
4) Afskrivninger på immaterielle aktiver tillægges.
|
28 |
+
|
29 |
+
5) I personligt drevne virksomheder fratrækkes ikkeudgiftsført løn eller vederlag til en eventuel medarbejdende ægtefælle.
|
30 |
+
|
31 |
+
6) Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.
|
32 |
+
|
33 |
+
Stk. 5. Det vægtede gennemsnit af de regulerede resultater efter stk. 4 opgøres, ved at resultatet for det femtesidste regnskabsår (år 1) ganges med 1, resultatet for det fjerdesidste regnskabsår (år 2) ganges med 2, resultatet for det tredjesidste regnskabsår (år 3) ganges med 3, resultatet for det næstsidste regnskabsår (år 4) ganges med 4, og resultatet for det sidste regnskabsår (år 5) ganges med 5, hvorefter summen heraf divideres med 15.
|
34 |
+
|
35 |
+
Stk. 6. Ved overdragelse af en personligt ejet virksomhed fratrækkes halvdelen af det efter stk. 4 og 5 fremkomne beløb som driftsherreløn. Der fratrækkes dog mindst 250.000 kr. og højst 2.000.000 kr. som driftsherreløn.
|
36 |
+
|
37 |
+
Stk. 7. I det efter stk. 4-6 opgjorte beløb fratrækkes en forrentning af virksomhedens aktiver i den seneste balance forud for overdragelsen reguleret efter stk. 3 bortset fra driftsfremmede aktiver som f.eks. obligationer og pantebreve. Forrentningsprocenten fastsættes til den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9, med tillæg af 3 procentpoint.
|
38 |
+
|
39 |
+
Stk. 8. Virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4-7 kapitaliseres ved anvendelse af en kapitaliseringsfaktor, der fastsættes på grundlag af en diskonteringsrente og merindtjeningens levetid. Som diskonteringsrente anvendes den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9, med tillæg af 8 procentpoint. Merindtjeningens levetid fastsættes i hele år som en kombination af den gennemsnitlige annualiserede vækst i virksomhedens nettoomsætning i de seneste 5 års regnskaber og gennemsnittet af det årlige afkast efter skat af virksomhedens aktiver i samme periode, jf. bilag 1, nr. 1 og 2, hvorefter merindtjeningen kan have en levetid på indtil 15 år. Ved fastsættelse af kapitaliseringsfaktoren anses merindtjeningen for at aftage lineært indtil levetidens ophør ved anvendelse af formlen i bilag 1, nr. 3.
|
40 |
+
|
41 |
+
Stk. 9. Virksomhedens værdi udgør, jf. stk. 2, summen af beløbet opgjort efter stk. 3 (reguleret egenkapital) og beløbet opgjort efter stk. 4-8 (kapitaliseret merindtjening). Afgiftsgrundlaget udgør boets ejerandel af virksomheden. Har ejerandelene forskellige rettigheder, fordeles virksomhedens værdi mellem ejerne på dette grundlag.
|
Nr 3: | I § 12 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »kan«: »boet vælge, at«. |
Efter boafgiftslovens § 12 skal aktiver i dødsboer ansættes til handelsværdien. For fast ejendom er der praksis for, at den offentlige vurdering plus/minus 15 pct. som hovedregel accepteres som udtryk for en handelsværdi, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, jf. pkt. 6 i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning (”værdiansættelsescirkulæret”), som ændret ved cirkulære nr. 9792 af 27. september 2021. For ejendomme, som har modtaget en ejendomsvurdering efter det nye vurderingssystem, er plus/minus 15 pct.-reglen ændret til plus/minus 20 pct.
Efter ejendomsvurderingslovens § 11 er der mulighed for, at visse ejendomme kan få ansat en ejendomsværdi, hvis dette er nødvendigt for ansættelse af bo- eller gaveafgift. Det omfatter også til brug ved ansættelse af bo- eller gaveafgift af aktier i selskab, der direkte eller indirekte ejer ejendommen.
Muligheden gælder for landbrugsejendomme, skovejendomme, erhvervsejendomme m.v., som er omfattet af ejendomsvurderingslovens § 10, nr. 1-3, når disse har fået en ejendomsvurdering pr. 1. marts 2021 eller senere. Disse indeholder i modsætning til vurderingerne i det gamle vurderingssystem ikke indeholder en samlet ejendomsværdi, men kun en grundværdi.
En ansættelse af ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11 foretages inden for rammerne af vurderingsnormen, jf. ejendomsvurderingslovens § 15. Ejendomsværdierne skal således ansættes som den forventelige kontantværdi i fri handel for en ejendom af den pågældende type under hensyn til alder, størrelse, beliggenhed og øvrige karakteristika.
Ansættelse af ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens § 11 er gyldig, jf. stk. 1, 3. pkt., indtil den førstkommende almindelige vurdering af ejendomme af den pågældende kategori. Gyldigheden af en ansat ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11 kan dermed falde bort undervejs i sagens behandling, i de tilfælde, hvor det tidspunkt, der er afgørende for bo- eller gaveafgiftsberegningen, ikke er passeret, når førstkommende almindelige vurdering meddeles ejendomsejeren. Der kan dermed principielt opstå den situation, at det bliver relevant at foretage en ny ansættelse pr. en senere dato, så værdiansættelsen er gældende til den i boopgørelsens fastsatte opgørelsesdag, jf. boafgiftslovens § 12, stk. 1, 1. pkt. Boet og arvingerne i et dødsbo vil imidlertid almindeligvis altid inden da have mulighed for at acontoudlodde ejendommen efter reglerne i dødsboskattelovens § 5, stk. 2. I det tilfælde værdiansættes ejendommen efter gældende regler til handelsværdien på udlodningstidspunktet. Med den foreslåede indførelse af et retskrav på anvendelse af § 11-vurderingen vil en sådan vurdering, som er gyldig, kunne vælges benyttet til værdiansættelse ved acontoudlodning af ejendommen.
Det foreslås efter boafgiftslovens § 12 a at indsætte en ny paragraf som § 12 b , hvorefter det skal gælde, at »uanset § 12, stk. 1, kan fast ejendom vælges værdiansat svarende til ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at fast ejendom kan vælges værdiansat svarende til ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11, når betingelserne i det foreslåede stk. 3 i ejendomsvurderingslovens § 11 er opfyldt, jf. lovforslagets § 2, nr. 2.
Der vil efter forslaget være tale om en valgmulighed, og parterne vil derfor ikke være forpligtet til at anvende den ansatte ejendomsværdi. Den ansatte ejendomsværdi vil således kunne vælges anvendt eller fravælges, selv om boet antager, at handelsværdien er højere eller lavere end den ansatte ejendomsværdi.
Det foreslås derved at indføre et retskrav på anvendelse af den ansatte ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11 til brug for boafgiftsberegning af arv.
Det vil efter det foreslåede være en forudsætning for at anvende en ansat ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11 til brug for værdiansættelsen ved boafgiftsberegningen, at ansættelsen fortsat er gældende efter betingelserne i det foreslåede stk. 3 i ejendomsvurderingslovens § 11, jf. lovforslagets § 2, nr. 2.
Bedømmelsen, af om retskravet består, vil for arv skulle ske på det tidspunkt, der er relevant for boafgiftsberegningen, jf. boafgiftslovens § 12.
Er den ansatte § 11-vurdering ikke længere gældende efter ejendomsvurderingslovens § 11, stk. 3, vil der efter det foreslåede ikke længere gælde et retskrav på at anvende § 11-vurderingen til værdiansættelse af ejendommen efter det foreslåede § 12 b. Den faste ejendom vil herefter skulle ansættes til handelsværdien, jf. boafgiftslovens § 12, medmindre der indhentes en ny § 11-vurdering, hvor ved retskravet etableres på ny for den nye vurdering
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med, at ejendomsejere eller andre med interesse i ejendomme som nævnt i det foreslåede § 11, stk. 1, i ejendomsvurderingsloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, vil kunne anmode om en ansættelse af ejendomsværdien til brug for boafgiftsberegning, således at den ansatte ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11 i op til 2 år efter, ansættelsen er meddelt, såfremt den fortsat er gyldig, jf. stk. 3, vil kunne anvendes til at fastsætte ejendommens værdi eller en overdragelsessum, der ikke tilsidesættes, selv om Skatteforvaltningen finder, at værdiansættelsen ikke er udtryk for handelsværdien.
Det foreslåede retskrav på anvendelse af en ansat ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11 til brug for boafgiftsansættelse vil foruden »almindelige« arveoverdragelser af fast ejendom tillige omfatte virksomhedsoverdragelser ved arv.
Det foreslåede vil indebære, at en indhentet § 11-vurdering ikke skal kunne tilsidesættes som følge af særlige omstændigheder i gyldighedsperioden, og værdiansættelsescirkulæret vil blive ændret i overensstemmelse hermed.
Dato: 10. april 2025
Ministerium: Skatteministeriet
@@ -1,11 +1,11 @@
|
|
1 |
I det omfang en længstlevende ægtefælle, arving eller legatar indtræder i et dødsbos skattemæssige stilling efter dødsboskattelovens § 36 med hensyn til et aktiv, hvortil der er knyttet et eventuelt fremtidigt skattetilsvar, skal der i boopgørelsen beregnes en passivpost til udligning af skattetilsvaret. Passivposten fratrækkes ved opgørelsen af den afgiftspligtige arvebeholdning. 1\. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved en længstlevende ægtefælles overtagelse af aktiver, der hidrører fra den længstlevende ægtefælles andel af fællesboet.
|
2 |
|
3 |
Stk. 2. Passivposten efter stk. 1 beregnes på grundlag af den lavest mulige skattepligtige fortjeneste, som ville være fremkommet, hvis dødsboet havde solgt aktivet på skæringsdagen i boopgørelsen. Indtræder en længstlevende ægtefælle, arving eller legatar i dødsboets skattemæssige stilling i forhold til en fast ejendom, beregnes passivposten udelukkende på grundlag af den eller de gevinster, hvori der indtrædes. Er aktivet acontoudloddet, og er der givet told- og skatteforvaltningen meddelelse herom i henhold til dødsboskattelovens § 5, stk. 2, træder udlodningsdagen dog i stedet for skæringsdagen. Som salgssum anses den værdi, hvortil aktivet skal medtages i boopgørelsen.
|
4 |
|
5 |
-
Stk. 3. Passivposten udgør 30 pct. af den efter stk. 2 beregnede fortjeneste, der ikke ville være aktieindkomst. Passivposten af den efter stk. 2 beregnede fortjeneste, der ville være aktieindkomst, udgør 22 pct.
|
6 |
|
7 |
Stk. 4. I det omfang konto for opsparet overskud overtages efter dødsboskattelovens § 39, stk. 2, beregnes der af indeståendet med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat en passivpost. Der beregnes dog ikke passivpost for overskud opsparet i indkomstårene 1987-90\. Passivposten udgør 9 pct. for overskud opsparet i indkomståret 1991, 12 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 1992-1998, 13,5 pct. for overskud i indkomstårene 1999-2000, 15 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 2001-2004, 16,5 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 2005-2006, 18,75 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 2007-2013, 19,1 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2014, 19,9 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2015 og 21 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2016 og senere indkomstår.
|
8 |
|
9 |
Stk. 5. I det omfang en konjunkturudligningskonto overtages efter dødsboskattelovens § 39, stk. 3, beregnes der af indeståendet med tillæg af den hertil svarende konjunkturudligningsskat en passivpost på 12 pct. for indkomstårene 1993-1998, en passivpost på 13,5 pct. for indkomstårene 1999-2000, en passivpost på 15 pct. for indkomstårene 2001-2004, en passivpost på 16,5 pct. for indkomstårene 2005-2006, en passivpost på 18,75 pct. for indkomstårene 2007-2013, en passivpost på 19,1 pct. for indkomståret 2014, en passivpost på 19,9 pct. for indkomståret 2015 og en passivpost på 21 pct. for indkomståret 2016 og senere indkomstår.
|
10 |
|
11 |
Stk. 6. Den pågældende længstlevende ægtefælle, arving eller legatar og boet kan aftale at fastsætte en passivpost til en lavere procentdel end angivet i stk. 3-5.
|
|
|
1 |
I det omfang en længstlevende ægtefælle, arving eller legatar indtræder i et dødsbos skattemæssige stilling efter dødsboskattelovens § 36 med hensyn til et aktiv, hvortil der er knyttet et eventuelt fremtidigt skattetilsvar, skal der i boopgørelsen beregnes en passivpost til udligning af skattetilsvaret. Passivposten fratrækkes ved opgørelsen af den afgiftspligtige arvebeholdning. 1\. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved en længstlevende ægtefælles overtagelse af aktiver, der hidrører fra den længstlevende ægtefælles andel af fællesboet.
|
2 |
|
3 |
Stk. 2. Passivposten efter stk. 1 beregnes på grundlag af den lavest mulige skattepligtige fortjeneste, som ville være fremkommet, hvis dødsboet havde solgt aktivet på skæringsdagen i boopgørelsen. Indtræder en længstlevende ægtefælle, arving eller legatar i dødsboets skattemæssige stilling i forhold til en fast ejendom, beregnes passivposten udelukkende på grundlag af den eller de gevinster, hvori der indtrædes. Er aktivet acontoudloddet, og er der givet told- og skatteforvaltningen meddelelse herom i henhold til dødsboskattelovens § 5, stk. 2, træder udlodningsdagen dog i stedet for skæringsdagen. Som salgssum anses den værdi, hvortil aktivet skal medtages i boopgørelsen.
|
4 |
|
5 |
+
Stk. 3. Passivposten udgør 30 pct. af den efter stk. 2 beregnede fortjeneste, der ikke ville være aktieindkomst. Passivposten af den efter stk. 2 beregnede fortjeneste, der ville være aktieindkomst, udgør 22 pct. Har boet valgt at værdiansætte aktier eller virksomheder i boopgørelsen efter § 12 a, skal denne værdi anvendes ved beregning af passivposter efter 1\. og 2\. pkt.
|
6 |
|
7 |
Stk. 4. I det omfang konto for opsparet overskud overtages efter dødsboskattelovens § 39, stk. 2, beregnes der af indeståendet med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat en passivpost. Der beregnes dog ikke passivpost for overskud opsparet i indkomstårene 1987-90\. Passivposten udgør 9 pct. for overskud opsparet i indkomståret 1991, 12 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 1992-1998, 13,5 pct. for overskud i indkomstårene 1999-2000, 15 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 2001-2004, 16,5 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 2005-2006, 18,75 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 2007-2013, 19,1 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2014, 19,9 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2015 og 21 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2016 og senere indkomstår.
|
8 |
|
9 |
Stk. 5. I det omfang en konjunkturudligningskonto overtages efter dødsboskattelovens § 39, stk. 3, beregnes der af indeståendet med tillæg af den hertil svarende konjunkturudligningsskat en passivpost på 12 pct. for indkomstårene 1993-1998, en passivpost på 13,5 pct. for indkomstårene 1999-2000, en passivpost på 15 pct. for indkomstårene 2001-2004, en passivpost på 16,5 pct. for indkomstårene 2005-2006, en passivpost på 18,75 pct. for indkomstårene 2007-2013, en passivpost på 19,1 pct. for indkomståret 2014, en passivpost på 19,9 pct. for indkomståret 2015 og en passivpost på 21 pct. for indkomståret 2016 og senere indkomstår.
|
10 |
|
11 |
Stk. 6. Den pågældende længstlevende ægtefælle, arving eller legatar og boet kan aftale at fastsætte en passivpost til en lavere procentdel end angivet i stk. 3-5.
|
Nr 11: | I § 13 a, stk. 3, indsættes som 3. pkt.: »Har boet valgt at værdiansætte aktier eller virksomheder i boopgørelsen efter § 12 a, skal denne værdi anvendes ved beregning af passivposter efter 1. og 2. pkt.« |
Det følger af boafgiftslovens § 13 a, at i det omfang der sker succession efter dødsboskattelovens § 36 med hensyn til et aktiv, hvortil der er knyttet et eventuelt fremtidigt skattetilsvar, skal der i boopgørelsen beregnes en passivpost til udligning af skattetilsvaret. Passivposten fratrækkes ved opgørelsen af den afgiftspligtige arvebeholdning.
Passivposten beregnes på grundlag af den lavest mulige skattepligtige fortjeneste, som ville være fremkommet, hvis dødsboet havde solgt aktivet på skæringsdagen i boopgørelsen. Passivposten udgør 30 pct. af den beregnede fortjeneste, der ikke ville være aktieindkomst, og 22 pct. af den beregnede fortjeneste, der ville være aktieindkomst.
Boet kan som alternativ til de skematiske passivposter foretage en individuel beregning af værdien af den udskudte (latente) skat, svarende til det nedslag i handelsværdien, som uafhængige parter ville have aftalt ved en tilsvarende overdragelse, hvor erhververen overtager en latent skattebyrde.
Det foreslås, at det i § 13 a, stk. 3, som 3. pkt. indsættes, at hvis boet har valgt at værdiansætte aktier eller virksomheder i boopgørelsen efter § 12 a, skal denne værdi anvendes ved beregning af passivposter efter 1. og 2. pkt. i bestemmelsen.
Forslaget vil indebære, at såfremt den skematiske værdiansættelsesmetode er anvendt ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget for arven, skal den samme værdiansættelse anvendes ved opgørelse af den avance på aktiverne, der danner grundlag for fastsættelsen af de lovbestemte passivposter.
Der vil som hidtil være mulighed for at foretage et nedslag efter en individuel vurdering af værdien af den latente skattebyrde beregnet på grundlag af den skematiske værdiansættelse som et alternativ til de lovbestemte passivposter. Ved en individuel fastsættelse af værdien af den latente skattebyrde kan der indgå en fordeling af successionsfordelen, jf. SKM2024.345.DEP, der indeholder en kommentar til Højesterets dom af 27. februar 2024 (SKM2024.344.HR) vedrørende skattenedslag ved overdragelse af virksomhed med succession.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger om passivposter.
Dato: 28. maj 2025
Ministerium: Skatteministeriet
@@ -1,11 +1,11 @@
|
|
1 |
I det omfang en længstlevende ægtefælle, arving eller legatar indtræder i et dødsbos skattemæssige stilling efter dødsboskattelovens § 36 med hensyn til et aktiv, hvortil der er knyttet et eventuelt fremtidigt skattetilsvar, skal der i boopgørelsen beregnes en passivpost til udligning af skattetilsvaret. Passivposten fratrækkes ved opgørelsen af den afgiftspligtige arvebeholdning. 1\. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved en længstlevende ægtefælles overtagelse af aktiver, der hidrører fra den længstlevende ægtefælles andel af fællesboet.
|
2 |
|
3 |
Stk. 2. Passivposten efter stk. 1 beregnes på grundlag af den lavest mulige skattepligtige fortjeneste, som ville være fremkommet, hvis dødsboet havde solgt aktivet på skæringsdagen i boopgørelsen. Indtræder en længstlevende ægtefælle, arving eller legatar i dødsboets skattemæssige stilling i forhold til en fast ejendom, beregnes passivposten udelukkende på grundlag af den eller de gevinster, hvori der indtrædes. Er aktivet acontoudloddet, og er der givet told- og skatteforvaltningen meddelelse herom i henhold til dødsboskattelovens § 5, stk. 2, træder udlodningsdagen dog i stedet for skæringsdagen. Som salgssum anses den værdi, hvortil aktivet skal medtages i boopgørelsen.
|
4 |
|
5 |
-
Stk. 3. Passivposten udgør 30 pct. af den efter stk. 2 beregnede fortjeneste, der ikke ville være aktieindkomst. Passivposten af den efter stk. 2 beregnede fortjeneste, der ville være aktieindkomst, udgør 22 pct.
|
6 |
|
7 |
Stk. 4. I det omfang konto for opsparet overskud overtages efter dødsboskattelovens § 39, stk. 2, beregnes der af indeståendet med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat en passivpost. Der beregnes dog ikke passivpost for overskud opsparet i indkomstårene 1987-90\. Passivposten udgør 9 pct. for overskud opsparet i indkomståret 1991, 12 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 1992-1998, 13,5 pct. for overskud i indkomstårene 1999-2000, 15 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 2001-2004, 16,5 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 2005-2006, 18,75 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 2007-2013, 19,1 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2014, 19,9 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2015 og 21 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2016 og senere indkomstår.
|
8 |
|
9 |
Stk. 5. I det omfang en konjunkturudligningskonto overtages efter dødsboskattelovens § 39, stk. 3, beregnes der af indeståendet med tillæg af den hertil svarende konjunkturudligningsskat en passivpost på 12 pct. for indkomstårene 1993-1998, en passivpost på 13,5 pct. for indkomstårene 1999-2000, en passivpost på 15 pct. for indkomstårene 2001-2004, en passivpost på 16,5 pct. for indkomstårene 2005-2006, en passivpost på 18,75 pct. for indkomstårene 2007-2013, en passivpost på 19,1 pct. for indkomståret 2014, en passivpost på 19,9 pct. for indkomståret 2015 og en passivpost på 21 pct. for indkomståret 2016 og senere indkomstår.
|
10 |
|
11 |
Stk. 6. Den pågældende længstlevende ægtefælle, arving eller legatar og boet kan aftale at fastsætte en passivpost til en lavere procentdel end angivet i stk. 3-5.
|
|
|
1 |
I det omfang en længstlevende ægtefælle, arving eller legatar indtræder i et dødsbos skattemæssige stilling efter dødsboskattelovens § 36 med hensyn til et aktiv, hvortil der er knyttet et eventuelt fremtidigt skattetilsvar, skal der i boopgørelsen beregnes en passivpost til udligning af skattetilsvaret. Passivposten fratrækkes ved opgørelsen af den afgiftspligtige arvebeholdning. 1\. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved en længstlevende ægtefælles overtagelse af aktiver, der hidrører fra den længstlevende ægtefælles andel af fællesboet.
|
2 |
|
3 |
Stk. 2. Passivposten efter stk. 1 beregnes på grundlag af den lavest mulige skattepligtige fortjeneste, som ville være fremkommet, hvis dødsboet havde solgt aktivet på skæringsdagen i boopgørelsen. Indtræder en længstlevende ægtefælle, arving eller legatar i dødsboets skattemæssige stilling i forhold til en fast ejendom, beregnes passivposten udelukkende på grundlag af den eller de gevinster, hvori der indtrædes. Er aktivet acontoudloddet, og er der givet told- og skatteforvaltningen meddelelse herom i henhold til dødsboskattelovens § 5, stk. 2, træder udlodningsdagen dog i stedet for skæringsdagen. Som salgssum anses den værdi, hvortil aktivet skal medtages i boopgørelsen.
|
4 |
|
5 |
+
Stk. 3. Passivposten udgør 30 pct. af den efter stk. 2 beregnede fortjeneste, der ikke ville være aktieindkomst. Passivposten af den efter stk. 2 beregnede fortjeneste, der ville være aktieindkomst, udgør 22 pct. Har boet valgt at værdiansætte aktier eller virksomheder i boopgørelsen efter § 12 a eller værdiansætte fast ejendom i boopgørelsen efter § 12 c, skal denne værdi anvendes ved beregning af passivposter efter 1\. og 2\. pkt.
|
6 |
|
7 |
Stk. 4. I det omfang konto for opsparet overskud overtages efter dødsboskattelovens § 39, stk. 2, beregnes der af indeståendet med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat en passivpost. Der beregnes dog ikke passivpost for overskud opsparet i indkomstårene 1987-90\. Passivposten udgør 9 pct. for overskud opsparet i indkomståret 1991, 12 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 1992-1998, 13,5 pct. for overskud i indkomstårene 1999-2000, 15 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 2001-2004, 16,5 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 2005-2006, 18,75 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 2007-2013, 19,1 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2014, 19,9 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2015 og 21 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2016 og senere indkomstår.
|
8 |
|
9 |
Stk. 5. I det omfang en konjunkturudligningskonto overtages efter dødsboskattelovens § 39, stk. 3, beregnes der af indeståendet med tillæg af den hertil svarende konjunkturudligningsskat en passivpost på 12 pct. for indkomstårene 1993-1998, en passivpost på 13,5 pct. for indkomstårene 1999-2000, en passivpost på 15 pct. for indkomstårene 2001-2004, en passivpost på 16,5 pct. for indkomstårene 2005-2006, en passivpost på 18,75 pct. for indkomstårene 2007-2013, en passivpost på 19,1 pct. for indkomståret 2014, en passivpost på 19,9 pct. for indkomståret 2015 og en passivpost på 21 pct. for indkomståret 2016 og senere indkomstår.
|
10 |
|
11 |
Stk. 6. Den pågældende længstlevende ægtefælle, arving eller legatar og boet kan aftale at fastsætte en passivpost til en lavere procentdel end angivet i stk. 3-5.
|
Nr 5: | I § 13 a, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »12 a«: »eller værdiansætte fast ejendom i boopgørelsen efter § 12 c«. |
Det følger af boafgiftslovens § 27, stk. 1, 1. pkt., at en gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. For fast ejendom er der praksis for, at den offentlige vurdering plus/minus 15 pct. som hovedregel accepteres som udtryk for en handelsværdi, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, jf. pkt. 6 i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning (”værdiansættelsescirkulæret”), som ændret ved cirkulære nr. 9792 af 27. september 2021. For ejendomme, som har modtaget en ejendomsvurdering efter det nye vurderingssystem, er plus/minus 15 pct.-reglen ændret til plus/minus 20 pct.
Med ejendomsvurderingslovens § 11 er der indført mulighed for, at visse ejendomme kan få ansat en ejendomsværdi, hvis dette er nødvendigt for ansættelse af bo- eller gaveafgift. Det omfatter også til brug for ansættelse af bo- eller gaveafgift af aktier i et selskab, der direkte eller indirekte ejer ejendommen.
Muligheden gælder for landbrugsejendomme, skovejendomme, erhvervsejendomme m.v., som er omfattet af ejendomsvurderingslovens § 10, nr. 1-3, når disse har fået en ejendomsvurdering pr. 1. marts 2021 eller senere. I modsætning til i det gamle vurderingssystem indeholder disse ejendommes løbende vurderinger ikke en samlet ejendomsværdi, men kun en grundværdi.
En ansættelse af ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11 er gyldig, jf. stk. 1, 3. pkt., indtil den førstkommende almindelige vurdering af ejendomme af den pågældende kategori.
Det foreslås som boafgiftslovens § 27, stk. 1, 3. pkt., at »uanset § 1. pkt. kan fast ejendom vælges værdiansat svarende til ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11.«
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at fast ejendom kan vælges værdiansat svarende til ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11, når betingelserne heri opfyldt, jf. lovforslagets § 2, nr. 1 og 2.
Der vil efter forslaget være tale om en valgmulighed, og parterne vil derfor ikke være forpligtet til at anvende den ansatte ejendomsværdi. Den ansatte ejendomsværdi vil således kunne vælges anvendt eller fravælges, selv om boet antager, at handelsværdien er højere eller lavere end den ansatte ejendomsværdi.
Det foreslås derved at indføre et retskrav på anvendelse af den ansatte ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11 til brug for gaveafgiftsberegning.
Det vil efter det foreslåede være en forudsætning for at kunne anvende en ansat ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11 til brug for værdiansættelsen af gaven, at ansættelsen fortsat er gældende efter betingelserne i det foreslåede stk. 3 i ejendomsvurderingslovens § 11, jf. lovforslagets § 2, nr. 2.
Bedømmelsen, af om retskravet består, vil for gaver skulle ske på tidspunktet for modtagelsen, jf. boafgiftslovens § 27, stk. 1,
Er den ansatte § 11-vurdering ikke længere gældende efter det foreslåede stk. 3 i ejendomsvurderingslovens § 11, vil retskravet på at anvende § 11-vurderingen til værdiansættelse af ejendommen ikke finde anvendelse. Den faste ejendom vil herefter skulle ansættes til handelsværdien, jf. boafgiftslovens § 27, medmindre der indhentes en ny § 11-vurdering, hvor ved retskravet etableres på ny for den nye vurdering.
Det foreslåede ændring af ejendomsvurderingslovens § 11 vil indebære, at ejendomsejere eller andre med interesse i ejendomme som nævnt i det foreslåede stk. 1, 1. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 1, vil kunne anmode om en ansættelse af ejendomsværdien til brug for gaveafgiftsberegning, således at den ansatte ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11 i op til 2 år efter, ansættelsen er meddelt, såfremt den fortsat er gyldig, jf. det foreslåede stk. 3, vil kunne anvendes til at fastsætte ejendommens værdi eller en overdragelsessum, der ikke udløser gaveafgift eller tilsidesættes, selv om Skatteforvaltningen finder, at værdiansættelsen ikke er udtryk for handelsværdien.
Det foreslåede retskrav på anvendelse af en ansat ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11 til brug for gaveafgiftsansættelse vil foruden »almindelige« gaveoverdragelser af fast ejendom tillige omfatte virksomhedsoverdragelser.
Det foreslåede vil indebære, at en indhentet § 11-vurdering ikke skal kunne tilsidesættes som følge af særlige omstændigheder i gyldighedsperioden, og værdiansættelsescirkulæret vil blive ændret i overensstemmelse hermed.
Dato: 12. juni 2024
Ministerium: Skatteministeriet
@@ -25,11 +25,13 @@
|
|
25 |
|
26 |
Stk. 4.
|
27 |
Grundbeløbene i stk. 1 og 2 reguleres efter personskattelovens § 20.
|
28 |
|
29 |
Stk. 5.
|
30 |
Hvis en gavegiver ikke har efterladt sig afkom, finder § 23, stk. 1, 1. pkt., tilsvarende anvendelse på aktier og virksomheder,
|
31 |
som tilfalder gavegiverens søskende og disses børn og børnebørn, når betingelserne i § 23 a, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, er
|
32 |
opfyldt. Foretager gavemodtageren inden udløbet af en periode på 3 år fra modtagelsen direkte eller indirekte en hel eller delvis
|
33 |
overdragelse af aktier eller virksomheder, der er omfattet af § 23 a, stk. 1, 1. pkt., bortfalder anvendelsen af 1. pkt. for denne
|
34 |
del af gaven, idet forhøjelsen dog reduceres forholdsmæssigt til den andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved
|
35 |
-
overdragelsen. § 23 b, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
|
|
|
|
|
|
25 |
|
26 |
Stk. 4.
|
27 |
Grundbeløbene i stk. 1 og 2 reguleres efter personskattelovens § 20.
|
28 |
|
29 |
Stk. 5.
|
30 |
Hvis en gavegiver ikke har efterladt sig afkom, finder § 23, stk. 1, 1. pkt., tilsvarende anvendelse på aktier og virksomheder,
|
31 |
som tilfalder gavegiverens søskende og disses børn og børnebørn, når betingelserne i § 23 a, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, er
|
32 |
opfyldt. Foretager gavemodtageren inden udløbet af en periode på 3 år fra modtagelsen direkte eller indirekte en hel eller delvis
|
33 |
overdragelse af aktier eller virksomheder, der er omfattet af § 23 a, stk. 1, 1. pkt., bortfalder anvendelsen af 1. pkt. for denne
|
34 |
del af gaven, idet forhøjelsen dog reduceres forholdsmæssigt til den andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved
|
35 |
+
overdragelsen. § 23 b, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
|
36 |
+
|
37 |
+
Stk. 6. Gaver fra en regent eller dennes ægtefælle til tronfølgeren eller dennes ægtefælle er undtaget fra gaveafgiftspligten. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for gaver fra en tidligere regent eller dennes ægtefælle til regenten, dennes ægtefælle, tronfølgeren eller dennes ægtefælle.
|
Nr 2: | I § 22 indsættes som stk. 6: »Stk. 6. Gaver fra en regent eller dennes ægtefælle til tronfølgeren eller dennes ægtefælle er undtaget fra gaveafgiftspligten. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for gaver fra en tidligere regent eller dennes ægtefælle til regenten, dennes ægtefælle, tronfølgeren eller dennes ægtefælle.« |
Gaver mellem nærtstående er omfattet af reglerne om gaveafgiftspligt. Det indebærer, at ægtefæller sædvanligvis er fritaget for gaveafgift, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 3, mens nærtbeslægtede personer kan give hinanden afgiftsfri gaver under visse beløbsgrænser, jf. § 22. Gavebegrebet omfatter arveforskud m.v., jf. boafgiftslovens § 23, stk. 3.
Det følger af boafgiftslovens § 22, stk. 1, at der afgiftsfrit kan gives gave til den nærmeste familie, idet omfang gavernes samlede værdi inden for et kalenderår til den enkelte person ikke overstiger et grundbeløb på 58.700 kr. (2010-niveau). I 2024 er det afgiftsfri bundfradrag 74.100 kr. Den nærmeste familie omfatter, jf. § 22, stk. 1, følgende personer:
a) afkom, stedbørn og deres afkom,
b) afdødt barns eller stedbarns længstlevende ægtefælle,
c) forældre,
d) personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste 2 år før modtagelsen af gaven, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig,
e) plejebørn, der har haft bopæl hos gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos gavegiver sammen med plejebarnet, og
f) stedforældre og bedsteforældre.
For ægtefællen til et levende barn eller stedbarn er det afgiftsfri bundfradrag i 2024 25.900 kr., jf. § 22, stk. 2.
Af gaver til personer omfattet af § 22, stk. 1, litra a-e, og § 22, stk. 2, betales gaveafgift på 15 pct., idet omfang gaverne i et kalenderår overstiger det afgiftsfri beløb som nævnt i § 22, stk. 1, henholdsvis stk. 2, jf. § 23, stk. 1. Af gaver til stedforældre og bedsteforældre betales gaveafgift på 36,25 pct., idet omfang gaverne i et kalenderår overstiger beløbet som nævnt i § 22, stk. 1, jf. § 23, stk. 2.
Gaver i form af brugs- og indtægtsnydelser er gaveafgiftsfri, jf. boafgiftslovens § 24, stk. 1. Den efterfølgende løbende brugs- eller indtægtsnydelse, der følger med gaven, er herefter omfattet af reglerne om indkomstskat, jf. statsskattelovens § 4, litra b eller c.
Gaver mellem andre end nærtstående er omfattet af reglerne om indkomstskattepligt, jf. statsskattelovens § 4, litra c. Disse gaver er således skattefri for Kongen, dennes ægtefælle og medlemmer af det kongelige hus, som er børn af danske konger, eller for hvem der i henhold til grundlovens § 11 er fastsat årpenge, samt deres ægtefæller, jf. kildeskattelovens § 3, stk. 1. Skattefriheden for Kongen finder tilsvarende anvendelse for en regerende Dronning.
Det foreslås som boafgiftslovens § 22, stk. 6, 1. pkt., at gaver fra en regent eller dennes ægtefælle til tronfølgeren eller dennes ægtefælle er undtaget fra gaveafgiftspligten.
Det foreslåede vil bl.a. indebære, at gaver fra en regent, før denne måtte frasige sig tronen, til den kommende regent, dvs. tronfølgeren efter tronfølgeloven, eller dennes ægtefælle er gaveafgiftsfri.
Det foreslås som 2. pkt., at 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for gaver fra en tidligere regent eller dennes ægtefælle til regenten, dennes ægtefælle, tronfølgeren eller dennes ægtefælle.
Det foreslåede vil indebære, at gaver fra en regent, der har frasagt sig tronen, eller dennes ægtefælle til regenten eller dennes ægtefælle er gaveafgiftsfri.
Det foreslåede vil desuden indebære, at gaver fra en regent, der har frasagt sig tronen, eller dennes ægtefælle til tronfølgeren efter tronfølgeloven eller dennes ægtefælle være gaveafgiftsfri.
De foreslåede bestemmelser vil samlet set indebære, at gaver kan gives gaveafgiftsfrit fra en regent eller dennes ægtefælle til tronfølgeren og dennes ægtefælle, uanset om overdragelsen sker forud for et tronskifte, som led i et tronskifte eller i tiden fra et tronskifte frem til en abdiceret regents død eller dennes ægtefælles død.
Tilsvarende overdragelser, som sker efter regenten eller dennes ægtefælles død, vil være arv, der efter lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås fritaget for boafgift.
Dato: 10. april 2025
Ministerium: Skatteministeriet
@@ -1,21 +1,31 @@
|
|
1 |
-
En person kan afgiftsfrit give gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 58.700
|
|
|
2 |
|
3 |
a) afkom, stedbørn og deres afkom,
|
4 |
|
5 |
b) afdødt barns eller stedbarns længstlevende ægtefælle,
|
6 |
|
7 |
c) forældre,
|
8 |
|
9 |
-
d) personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste 2 år før modtagelsen af gaven, og personer, der tidligere har
|
|
|
|
|
10 |
|
11 |
-
e) plejebørn, der har haft bopæl hos gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden
|
|
|
12 |
|
13 |
-
f) stedforældre og bedsteforældre
|
14 |
|
15 |
-
|
16 |
|
|
|
17 |
-
|
|
|
18 |
|
|
|
19 |
-
|
20 |
|
21 |
-
Stk.
|
|
|
|
|
|
|
|
1 |
+
En person kan afgiftsfrit give gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 58.700
|
2 |
+
kr. (2010-niveau) til
|
3 |
|
4 |
a) afkom, stedbørn og deres afkom,
|
5 |
|
6 |
b) afdødt barns eller stedbarns længstlevende ægtefælle,
|
7 |
|
8 |
c) forældre,
|
9 |
|
10 |
+
d) personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste 2 år før modtagelsen af gaven, og personer, der tidligere har
|
11 |
+
haft fælles bopæl med gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af
|
12 |
+
institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig,
|
13 |
|
14 |
+
e) plejebørn, der har haft bopæl hos gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden
|
15 |
+
plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos gavegiver sammen med plejebarnet,
|
16 |
|
17 |
+
f) stedforældre og bedsteforældre og
|
18 |
|
19 |
+
g) søskende.
|
20 |
|
21 |
+
Stk. 2.
|
22 |
+
En person kan afgiftsfrit give barns eller stedbarns ægtefælle gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger
|
23 |
+
et grundbeløb på 20.500 kr. (2010-niveau).
|
24 |
|
25 |
+
Stk. 3.
|
26 |
+
Gaver mellem ægtefæller, der ikke er fraseparerede, er afgiftsfri, jf. dog § 24, stk. 3.
|
27 |
|
28 |
+
Stk. 4.
|
29 |
+
Grundbeløbene i stk. 1 og 2 reguleres efter personskattelovens § 20.
|
30 |
+
|
31 |
+
Stk. 5. Gaver fra en regent eller dennes ægtefælle til tronfølgeren eller dennes ægtefælle er undtaget fra gaveafgiftspligten. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for gaver fra en tidligere regent eller dennes ægtefælle til regenten, dennes ægtefælle, tronfølgeren eller dennes ægtefælle.
|
Nr 12: | I § 22, stk. 1, litra e, ændres »plejebarnet, og« til: »plejebarnet,«. |
Nr 13: | I § 22, stk. 1, litra f, ændres »bedsteforældre.« til: »bedsteforældre og«. |
Nr 14: | I § 22, stk. 1, indsættes som litra g: »g) søskende.« |
Nr 15: | § 22, stk. 5, ophæves. Stk. 6 bliver herefter stk. 5. |
Ifølge boafgiftslovens § 22 skal der som udgangspunkt betales en gaveafgift på 15 pct. af værdien af gaver, der modtages inden for et kalenderår efter fradrag af et grundbeløb på 58.700 kr. (2010-niveau).
Gaver, der ydes til andre end en nærmere bestemt familiekreds, er ikke omfattet af gaveafgiften, idet gaven i så fald beskattes som personlig indkomst.
Der gælder efter § 22, stk. 5, 1. pkt., en undtagelse til reglerne om indkomstskat af gaver, når afdøde ikke har afkom. Hvis gavegiver ikke har afkom, betales der gaveafgift af gave i form af aktier og virksomheder, som tilfalder gavegivers søskende og disses børn og børnebørn, hvorefter reglerne om indkomstskattepligt af gaven ikke finder anvendelse, når overdragelsen vedrører aktier og virksomheder, der er omfattet af den nedsatte bo- og gaveafgift for erhvervsvirksomheder for perioden 2016-2019.
Der henvises herom i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.1.
Undtagelsen i § 22, stk. 5, til reglerne om indkomstskattepligt af gaver blev indsat ved lov nr. 1589 af 27. december 2019. Denne lovændring betød, at de hidtidige regler om nedsat afgift af erhvervsvirksomheder kun skulle gælde gaver ydet i perioden 2016-2019. Uden § 22, stk. 5, ville erhvervsvirksomheder, der blev givet til søskende og disses børn og børnebørn, blive omfattet af indkomstskattepligt, selv om afdøde ikke har efterladt sig afkom.
Det fremgår af § 22, stk. 5, 2. pkt., at hvis gavemodtageren inden udløbet af en periode på 3 år fra modtagelsen direkte eller indirekte foretager en hel eller delvis overdragelse af aktier eller virksomheder, der er omfattet af 1. pkt., bortfalder fritagelsen for indkomstskattepligt, idet forhøjelsen dog reduceres forholdsmæssigt til den andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved overdragelsen.
Det foreslås, at boafgiftslovens § 22, stk. 5, ophæves.
Forslaget har sammenhæng med, at de hidtidige regler om nedsat gaveafgift af erhvervsvirksomheder for 2016-2019 efter lovforslagets § 1, nr. 12 og 13, foreslås at skulle omfatte tilsvarende tilfælde af gave i form af aktier og erhvervsvirksomheder, men med en nedsat afgift på 10 pct. Undtagelsesbestemmelsen i § 22, stk. 5, 1. pkt., bliver overflødig, idet undtagelsen vedrørende indkomstskattepligt vil følge af § 23 a, stk. 1, 2. pkt.
Bortfaldet af fritagelsen for indkomstskattepligt ved dispositioner inden for en periode på 3 år foreslås samtidig videreført ved lovforslagets § 1, nr. 21, og også § 22, stk. 5, 2. pkt., bliver derfor overflødig.
Til nr. 12-14
Efter gældende regler er søskende ikke omfattet af den gaveafgiftspligtige kreds, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1. Søskende betaler derfor som udgangspunkt indkomstskat af gaver, som ikke er lejlighedsgaver. Søskende kan dog opfylde betingelsen i boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra d, om at være en person, der har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet, og af den grund være omfattet af gaveafgiftsreglerne i stedet for reglerne om indkomstskat.
Derudover gælder særlige regler for gaveoverdragelser af aktier og virksomheder fra barnløse virksomhedsejere, som efter reglerne i § 22, stk. 5, kan omfattes af gaveafgiftsreglerne i stedet for regler om indkomstskat, jf. nærmere herom i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15. § 22, stk. 5, foreslås imidlertid ophævet, idet undtagelsen vedrørende indkomstskattepligt fremover vil følge af § 23 a, stk. 1, 2. pkt.
Det foreslås i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra e, at ændre »plejebarnet, og« til »plejebarnet,«, i § 22, stk. 1, litra f, at ændre »bedsteforældre.« til »bedsteforældre, og«, og som § 22, stk. 1, litra g, at indsætte »søskende«.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 14, vil indebære, at søskende omfattes af gaveafgiftsreglerne i boafgiftslovens afsnit II og dermed ikke vil skulle betale indkomstskat af gaver fra søskende. Det bemærkes desuden, at gaveafgiftssatsen for søskende foreslås at være 15 pct., jf. lovforslagets § 1, nr. 16.
Ved søskende forstås personer, som er børn/afkom af en fælles forælder. Herved omfattes både hel- og halvsøskende. Den foreslåede bestemmelse vil tillige omfatte søskende, som er adopteret af mindst en af gavegiverens forældre. Derimod omfatter forslaget ikke pleje- og stedsøskende.
Efter det foreslåede vil det således være uden betydning, om gavegiveren og gavegiverens søskende havde fælles bopæl før modtagelsen af gaven, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d.
De foreslåede ændringer af boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra e og f, jf. lovforslagets § 1, nr. 12 og 13, har ingen materiel betydning og er blot konsekvenser af, at det med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås at indsætte søskende som litra g i boafgiftslovens § 22, stk. 1.
Dato: 28. maj 2025
Ministerium: Skatteministeriet
@@ -1,21 +1,31 @@
|
|
1 |
-
En person kan afgiftsfrit give gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 58.700
|
|
|
2 |
|
3 |
-
a) afkom, stedbørn og deres afkom,
|
4 |
|
5 |
b) afdødt barns eller stedbarns længstlevende ægtefælle,
|
6 |
|
7 |
-
c) forældre,
|
8 |
|
9 |
-
d) personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste 2 år før modtagelsen af gaven, og personer, der tidligere har
|
|
|
|
|
10 |
|
11 |
-
e) plejebørn, der har haft bopæl hos gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden
|
|
|
12 |
|
13 |
-
f) stedforældre og
|
14 |
|
15 |
-
|
16 |
|
|
|
17 |
-
|
|
|
18 |
|
|
|
19 |
-
|
20 |
|
21 |
-
Stk.
|
|
|
|
|
|
|
|
1 |
+
En person kan afgiftsfrit give gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 58.700
|
2 |
+
kr. (2010-niveau) til
|
3 |
|
4 |
+
a) afkom, stedbørn og deres afkom samt børn, som gavegiver efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4, har afgivet erklæring om medmoderskab til, og disse børns afkom,
|
5 |
|
6 |
b) afdødt barns eller stedbarns længstlevende ægtefælle,
|
7 |
|
8 |
+
c) forældre og en mand, som har afgivet erklæring om medmoderskab til gavegiver efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4,
|
9 |
|
10 |
+
d) personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste 2 år før modtagelsen af gaven, og personer, der tidligere har
|
11 |
+
haft fælles bopæl med gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af
|
12 |
+
institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig,
|
13 |
|
14 |
+
e) plejebørn, der har haft bopæl hos gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden
|
15 |
+
plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos gavegiver sammen med plejebarnet,
|
16 |
|
17 |
+
f) stedforældre, bedsteforældre og forældre til en mand, som har afgivet erklæring om medmoderskab til gavegiver efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4, og
|
18 |
|
19 |
+
g) søskende.
|
20 |
|
21 |
+
Stk. 2.
|
22 |
+
En person kan afgiftsfrit give barns eller stedbarns ægtefælle gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger
|
23 |
+
et grundbeløb på 20.500 kr. (2010-niveau).
|
24 |
|
25 |
+
Stk. 3.
|
26 |
+
Gaver mellem ægtefæller, der ikke er fraseparerede, er afgiftsfri, jf. dog § 24, stk. 3.
|
27 |
|
28 |
+
Stk. 4.
|
29 |
+
Grundbeløbene i stk. 1 og 2 reguleres efter personskattelovens § 20.
|
30 |
+
|
31 |
+
Stk. 5. Gaver fra en regent eller dennes ægtefælle til tronfølgeren eller dennes ægtefælle er undtaget fra gaveafgiftspligten. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for gaver fra en tidligere regent eller dennes ægtefælle til regenten, dennes ægtefælle, tronfølgeren eller dennes ægtefælle.
|
Nr 3: | § 22, stk. 1, litra a, affattes således: »a) afkom, stedbørn og deres afkom samt børn, som gavegiver efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4, har afgivet erklæring om medmoderskab til, og disse børns afkom,«. |
Nr 4: | I § 22, stk. 1, litra c, indsættes efter »forældre«: »og en mand, som har afgivet erklæring om medmoderskab til gavegiver efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4«. |
Nr 5: | I § 22, stk. 1, litra f, ændres »og bedsteforældre« til: », bedsteforældre og forældre til en mand, som har afgivet erklæring om medmoderskab til gavegiver efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4«. |
Til nr. 3-5
Ifølge boafgiftslovens § 22 skal der som udgangspunkt betales en gaveafgift på 15 pct. af værdien af gaver, der modtages inden for et kalenderår, efter fradrag af et grundbeløb på 58.700 kr. (2010-niveau). Gaver, der ydes til andre end en nærmere bestemt familiekreds, er ikke omfattet af gaveafgiften, idet gaven i så fald beskattes som personlig indkomst. Herudover er lejlighedsgaver af traditionelt præg, f.eks. fødselsdags-, bryllups- og sølvbryllupsgaver, i praksis undtaget for beskatning, hvis der er tale om gaver af mindre omfang.
I 2025 er det afgiftsfri bundfradrag 76.900 kr. Den nærmeste familie omfatter, jf. § 22, stk. 1, følgende personer:
a) afkom, stedbørn og deres afkom,
b) afdødt barns eller stedbarns længstlevende ægtefælle,
c) forældre,
d) personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste 2 år før modtagelsen af gaven, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig,
e) plejebørn, der har haft bopæl hos gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos gavegiver sammen med plejebarnet, og
f) stedforældre og bedsteforældre.
For ægtefællen til et levende barn, dvs. svigerbarn, eller stedbarn er det afgiftsfri bundfradrag i 2025 26.900 kr., jf. § 22, stk. 2.
Af gaver til personer omfattet af § 22, stk. 1, litra a-e, og § 22, stk. 2, betales gaveafgift på 15 pct., idet omfang gaverne i et kalenderår overstiger det afgiftsfri beløb som nævnt i § 22, stk. 1, henholdsvis stk. 2, jf. § 23, stk. 1. Af gaver til stedforældre og bedsteforældre betales gaveafgift på 36,25 pct., idet omfang gaverne i et kalenderår overstiger beløbet som nævnt i § 22, stk. 1, jf. § 23, stk. 2.
Om etablering af medmoderskab efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4, henvises til pkt. 2.2.1.2 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås med lovforslagets § 2, nr. 3, at boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a, affattes således, at afkom, stedbørn og deres afkom samt børn, som gavegiver efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4, har afgivet erklæring om medmoderskab til, og disse børns afkom, vil være en del af den kreds, der gaveafgiftsfrit kan modtage gaver op til 58.700 kr. (2010-niveau), dvs. 76.900 kr. i 2025.
Det foreslåede vil indebære, at sociale, genetiske børn, herunder deres afkom (børnebørn, oldebørn osv.), sidestilles med afkom og stedbørn og deres afkom, når barnets mor er blevet behandlet med assisteret reproduktion med den sociale forælders sæd af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar eller er blevet insemineret med den sociale forælders sæd uden deltagelse af en sundhedsperson, og barnet må antages at være blevet til ved behandlingen eller inseminationen, og den sociale forælder i forening med barnets mor og morens kvindelige partner skriftligt har erklæret, at morens kvindelige partner skal være barnets medmor, jf. børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4.
Det foreslåede vil således indebære, at mandens relation til barnet kun vil være omfattet af det foreslåede, hvis moren, morens partner og manden, hvis sæd anvendes, skriftligt har erklæret, at morens partner skal være medmor, og denne aftale er indgået efter enten børnelovens § 27 a, stk. 2, eller § 27 a, stk. 4, jf. stk. 5. Det vil således også indebære, at mandens relation til barnet ikke vil være omfattet af det foreslåede, hvis medmoderskabet er etableret, uden at der er indgået en aftale efter børnelovens § 27 a, stk. 2, eller § 27 a, stk. 4, jf. stk. 5.
Det foreslåede vil betyde, at en social forælder i en sådan familiekonstellation inden for et kalenderår afgiftsfrit kan give sit sociale, genetiske barn gaver af en samlet værdi, der ikke overstiger grundbeløbet på 58.700 kr. (2010-niveau), dvs. 76.900 kr. i 2025. Af beløb derudover vil der skulle betales gaveafgift på 15 pct., jf. boafgiftslovens § 23, stk. 1, 1. pkt.
Begrebet afkom forudsættes forstået på samme måde som hidtil. Det vil sige, at det omfatter de børn, som en person er retlig forælder til, samt deres børnebørn, oldebørn, tipoldebørn osv., uafhængigt af om de er genetisk beslægtet eller adopteret, forudsat barnet har legal arveret i henhold til adoptionslovgivningen. Det har adopterede børn, hvis adoptionen er sket den 1. januar 1957 eller senere. Afkomsbegrebet omfatter desuden også forældres genetiske børn, som er bortadopteret.
Det foreslås, at i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra c, indsættes efter »forældre« »og en mand, som har afgivet erklæring om medmoderskabet til gavegiver efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4«.
Det foreslåede vil indebære, at sociale, genetiske forældre sidestilles med retlige forældre, når barnets mor er blevet behandlet med assisteret reproduktion af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar eller er blevet insemineret med den sociale forælders sæd uden deltagelse af en sundhedsperson, og barnet må antages at være blevet til ved behandlingen eller inseminationen, og parterne, dvs. moren, morens partner og manden, hvis sæd anvendes, har afgivet erklæring efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4, jf. stk. 5, om at barnets mors kvindelige partner skal være barnets medmor.
Det foreslåede vil betyde, at et socialt barn i ovennævnte familiekonstellation inden for et kalenderår afgiftsfrit kan give sin sociale, genetiske forælder gaver af en samlet værdi, der ikke overstiger grundbeløbet på 58.700 kr. (2010-niveau), dvs. 76.900 kr. i 2025. Af beløb derudover vil der skulle betales gaveafgift på 15 pct., jf. boafgiftslovens § 23, stk. 1, 1. pkt.
Det foreslås med lovforslagets § 2, nr. 5, at i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra f, ændres »bedsteforældre« til », bedsteforældre og forældre til en mand, som har afgivet erklæring om medmoderskabet til gavegiver efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4«.
Det foreslåede vil indebære, at sociale, genetiske forældres retlige forældre sidestilles med bedsteforældre, når barnebarnets mor er blevet behandlet med assisteret reproduktion af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar eller er blevet insemineret med den sociale forælders sæd uden deltagelse af en sundhedsperson, og barnebarnet må antages at være blevet til ved inseminationen eller behandlingen, og parterne, barnebarnets mor, medmor og manden, hvis sæd anvendes, har afgivet erklæring efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4, jf. stk. 5, om at barnebarnets mors kvindelige partner skal være barnebarnets medmor.
Det foreslåede vil betyde, at et sådant socialt barnebarn inden for et kalenderår afgiftsfrit kan give sin sociale forælders retlige forældre gaver af en samlet værdi, der ikke overstiger grundbeløbet på 58.700 kr. (2010-niveau), dvs. 76.900 kr. i 2025. Af beløb derudover vil der skulle betales gaveafgift på 36,25 pct., jf. boafgiftslovens § 23, stk. 2.
Dato: 10. april 2025
Ministerium: Skatteministeriet
@@ -1,5 +1,5 @@
|
|
1 |
-
Der skal betales 15 pct. i afgift af gaver til personer, jf. dog §§ 23 a og 23 b, som nævnt i § 22, stk. 1, litra a-e, i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger det i § 22, stk. 1, nævnte beløb. Der skal ligeledes betales 15 pct. i afgift af gaver til barns eller stedbarns ægtefælle, i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger det i § 22, stk. 2, nævnte beløb.
|
2 |
|
3 |
Stk. 2. Der skal betales 36,25 pct. i afgift af gaver til personer som nævnt i § 22, stk. 1, litra f, i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger det i § 22, stk. 1, nævnte beløb.
|
4 |
|
5 |
Stk. 3. Vederlag i forbindelse med afkald på forventet arv og forskud på forventet arv anses som gaver.
|
|
|
1 |
+
Der skal betales 15 pct. i afgift af gaver til personer, jf. dog §§ 23 a og 23 b, som nævnt i § 22, stk. 1, litra a-e og g, i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger det i § 22, stk. 1, nævnte beløb. Der skal ligeledes betales 15 pct. i afgift af gaver til barns eller stedbarns ægtefælle, i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger det i § 22, stk. 2, nævnte beløb.
|
2 |
|
3 |
Stk. 2. Der skal betales 36,25 pct. i afgift af gaver til personer som nævnt i § 22, stk. 1, litra f, i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger det i § 22, stk. 1, nævnte beløb.
|
4 |
|
5 |
Stk. 3. Vederlag i forbindelse med afkald på forventet arv og forskud på forventet arv anses som gaver.
|
Nr 16: | I § 23, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »litra a-e«: »og g«. |
Efter boafgiftslovens § 23, stk. 1, 1. pkt., skal der af gaver til personer, som nævnt i § 22, stk. 1, litra a-e, som udgangspunkt betales 15 pct. i afgift, i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger det i § 22, stk. 1, nævnte beløb, dvs. 58.700 kr. (2010-niveau).
Efter gældende regler er søskende ikke omfattet af den gaveafgiftspligtige kreds, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1. Søskende betaler derfor som udgangspunkt indkomstskat af gaver, som ikke er lejlighedsgaver. Søskende kan dog opfylde betingelsen i boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra d, om at være en person, der har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet, og af den grund være omfattet af gaveafgiftsreglerne, herunder gaveafgiftssatsen på 15 pct., jf. § 23, stk. 1, 1. pkt.
Derudover gælder særlige regler for gaveoverdragelser af aktier og virksomheder fra barnløse virksomhedsejere, som efter reglerne i boafgiftslovens § 22, stk. 5, kan omfattes af gaveafgiftsreglerne i stedet for reglerne om indkomstskat, jf. nærmere herom i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15. Boafgiftslovens § 22, stk. 5, foreslås imidlertid ophævet, idet undtagelsen vedrørende indkomstskattepligt fremover vil følge af § 23 a, stk. 1, 2. pkt.
Det foreslås i boafgiftslovens § 23, stk. 1, 1. pkt., at der efter »litra a-e« indsættes »og g«.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at søskende vil være omfattet af personkredsen, der skal betale 15 pct. i afgift af gaver, i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger det i § 22, stk. 1, nævnte beløb, dvs. et gaveafgiftsfrit beløb på 58.700 kr. (2010-niveau).
Efter den foreslåede bestemmelse vil det således være uden betydning, om gavegiveren og gavegiverens søskende havde fælles bopæl før modtagelsen af gaven, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d.
Dato: 10. april 2025
Ministerium: Skatteministeriet
@@ -1,11 +1,11 @@
|
|
1 |
-
|
2 |
|
3 |
Stk. 2. Følgende er en betingelse ved anvendelsen af stk. 1:
|
4 |
|
5 |
1) Gavegiver har ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for overdragelsen enten ved ejerskab af en personligt ejet virksomhed eller ved ejerskab af aktier i et selskab, der direkte eller indirekte ejer virksomheden på overdragelsestidspunktet.
|
6 |
|
7 |
2) Gavegiver eller dennes nærtstående har i mindst 1 år af gavegivers ejertid deltaget aktivt i virksomheden enten ved i en personligt ejet virksomhed at have deltaget i driften af virksomheden i et ikke uvæsentligt omfang eller ved i en virksomhed i selskabsform at have deltaget i selskabets ledelse. Som gavegivers nærtstående anses gavegivers ægtefælle, søskende, søskendes afkom og den i § 22, stk. 1 og 2, anførte personkreds.
|
8 |
|
9 |
Stk. 3. Ved beregning af gaveafgift af gaver omfattet af stk. 1 og gaver omfattet af § 22, stk. 1, fordeles grundbeløbet, jf. § 22, stk. 1 og 2, forholdsmæssigt mellem henholdsvis den del af gaverne, hvoraf der skal betales gaveafgift efter stk. 1, og den del af gaverne, hvoraf der skal betales afgift efter § 23, stk. 1\. 1\. pkt. finder anvendelse ved afgiftsberegningen af gaver, der er modtaget samtidigt, og når der af en gave skal beregnes afgift efter både stk. 1 og § 23, stk. 1.
|
10 |
|
11 |
-
Stk. 4. Gaveafgiften efter stk. 1 udgør 13 pct. for gaver ydet i 2016 eller 2017, 7 pct. for gaver ydet i 2018
|
|
|
1 |
+
Gaveafgiften betales med den i stk. 4 anførte sats af værdien af aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for at kunne overdrages med succession, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1 og 5-7, eller kildeskattelovens 33 C, stk. 1\. Hvis gavegiver ikke har afkom, finder 1\. pkt. tilsvarende anvendelse på aktier og virksomheder, som tilfalder gavegivers søskendes børn og børnebørn.
|
2 |
|
3 |
Stk. 2. Følgende er en betingelse ved anvendelsen af stk. 1:
|
4 |
|
5 |
1) Gavegiver har ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for overdragelsen enten ved ejerskab af en personligt ejet virksomhed eller ved ejerskab af aktier i et selskab, der direkte eller indirekte ejer virksomheden på overdragelsestidspunktet.
|
6 |
|
7 |
2) Gavegiver eller dennes nærtstående har i mindst 1 år af gavegivers ejertid deltaget aktivt i virksomheden enten ved i en personligt ejet virksomhed at have deltaget i driften af virksomheden i et ikke uvæsentligt omfang eller ved i en virksomhed i selskabsform at have deltaget i selskabets ledelse. Som gavegivers nærtstående anses gavegivers ægtefælle, søskende, søskendes afkom og den i § 22, stk. 1 og 2, anførte personkreds.
|
8 |
|
9 |
Stk. 3. Ved beregning af gaveafgift af gaver omfattet af stk. 1 og gaver omfattet af § 22, stk. 1, fordeles grundbeløbet, jf. § 22, stk. 1 og 2, forholdsmæssigt mellem henholdsvis den del af gaverne, hvoraf der skal betales gaveafgift efter stk. 1, og den del af gaverne, hvoraf der skal betales afgift efter § 23, stk. 1\. 1\. pkt. finder anvendelse ved afgiftsberegningen af gaver, der er modtaget samtidigt, og når der af en gave skal beregnes afgift efter både stk. 1 og § 23, stk. 1.
|
10 |
|
11 |
+
Stk. 4. Gaveafgiften efter stk. 1 udgør 13 pct. for gaver ydet i 2016 eller 2017, 7 pct. for gaver ydet i 2018, 6 pct. for gaver ydet i 2019 og 10 pct. for gaver ydet den 1\. oktober 2024 eller senere.
|
Nr 17: | I § 23 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »For gaver ydet i 2016, 2017, 2018 eller 2019 betales gaveafgiften« til: »Gaveafgiften betales«. |
Nr 18: | I § 23 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »1, 5 og 6« til: »1 og 5-7«. |
Nr 19: | I § 23 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »søskende og disses børn« til: »søskendes børn«. |
Nr 20: | I § 23 a, stk. 4, ændres »2018 og« til: »2018,«, og efter »2019« indsættes: »og 10 pct. for gaver ydet den 1. oktober 2024 eller senere«. |
Det fremgår af boafgiftslovens § 23 a, stk. 1, 1. pkt., at for gaver ydet i 2016, 2017, 2018 eller 2019 betales gaveafgiften med en nedsat sats, der fremgår af bestemmelsens stk. 4, af værdien af aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for at kunne overdrages med succession, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, 5 og 6, eller kildeskattelovens 33 C, stk. 1.
Det foreslås, at i boafgiftslovens § 23 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »1, 5 og 6« til: »1 og 5-7«.
Forslaget har sammenhæng med den foreslåede indsættelse af et nyt stk. 7 i aktieavancebeskatningslovens § 34, hvorefter aktiv udlejningsvirksomhed ikke skal anses for passiv kapitalanbringelse, når det skal afgøres, om betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, er opfyldt, jf. lovforslagets § 2, nr. 3 og 4. Forslaget vil indebære, at det nye stk. 7 i aktieavancebeskatningslovens § 34 også vil skulle finde anvendelse, når det skal fastslås, om betingelserne for, at aktier og virksomheder kan overdrages med succession, er opfyldt.
Det bemærkes, at bestemmelsen i boafgiftslovens § 23 a, stk. 1, 1. pkt., ved lovforslagets § 1, nr. 17, foreslås ændret, således at gaveafgiften ved gaver i form af aktier og virksomheder betales med en nedsat afgift, hvis betingelserne i boafgiftslovens § 23 a, stk. 1-4, er opfyldt.
Det fremgår af boafgiftslovens § 23 a, stk. 1, 1. pkt., at for gaver ydet i 2016, 2017, 2018 eller 2019, betales gaveafgiften med en nedsat sats, der fremgår af bestemmelsens stk. 4, af værdien af aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for at kunne overdrages med succession, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, 5 og 6, eller kildeskattelovens 33 C, stk. 1.
Hvis gavegiver ikke har afkom, finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse på aktier og virksomheder, som tilfalder gavegivers søskende og disses børn og børnebørn.
Det foreslås, at i boafgiftslovens § 23 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »For gaver ydet i 2016, 2017, 2018 eller 2019 betales gaveafgiften« til »Gaveafgiften betales«.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gaveafgiften ved gave i form af aktier og virksomheder betales med en nedsat afgift, hvis betingelserne i boafgiftslovens § 23 a, stk. 1-4, er opfyldt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det fremgår af § 23 a, stk. 4, at gaveafgiften efter stk. 1 udgør 13 pct. for gaver ydet i 2016 eller 2017, 7 pct. for gaver ydet i 2018 og 6 pct. for gaver ydet i 2019.
Det foreslås, at i § 23 a, stk. 4, ændres »2018 og« til »2018,«, og efter »2019« indsættes »og 10 pct. for gaver ydet 1. oktober 2024 eller senere«.
Forslaget vil indebære, at afgiftssatsen nedsættes fra 15 pct. til 10 pct. af gave i form af aktier og virksomheder, der er ydet
Idet loven først træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, er der i lovforslagets § 14, stk. 7, foreslået regler om adgang til genoptagelse af en afgiftsberegning efter de hidtil gældende regler.
Den foreslåede nedsættelse af gaveafgiften ved gaveoverdragelse af aktier og virksomheder er således afgrænset til overdragelser, der opfylder betingelserne i boafgiftslovens § 23 a, stk. 1-3.
Det omfatter gaver i form af aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for at kunne overdrages med succession, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, 5 og 6, eller kildeskattelovens 33 C, stk. 1. Hvis gavegiver ikke har afkom, finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse på aktier og virksomheder, som tilfalder gavegivers søskende og disses børn og børnebørn.
Der er endvidere en betingelse, at gavegiver har ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for overdragelsen enten ved ejerskab af en personligt ejet virksomhed eller ved ejerskab af aktier i et selskab, der direkte eller indirekte ejer virksomheden på overdragelsestidspunktet.
Desuden skal gavegiver eller dennes nærtstående i mindst 1 år af gavegivers ejertid have deltaget aktivt i virksomheden enten ved i en personligt ejet virksomhed at have deltaget i driften af virksomheden i et ikke uvæsentligt omfang eller ved i en virksomhed i selskabsform at have deltaget i selskabets ledelse. Som gavegivers nærtstående anses gavegivers ægtefælle, søskende, søskendes afkom og den i § 22, stk. 1 og 2, anførte personkreds.
Afgiftsnedsættelsen bortfalder, jf. boafgiftslovens § 23 b, hvis gavemodtager inden udløbet af en periode på 3 år fra modtagelsen direkte eller indirekte foretager en hel eller delvis overdragelse af aktierne eller virksomheden, idet forhøjelsen af afgiften dog reduceres forholdsmæssigt til den andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved overdragelsen.
Det fremgår af boafgiftslovens § 23 a, stk. 1, 1. pkt., at for gaver ydet i 2016, 2017, 2018 eller 2019, betales gaveafgiften med en nedsat sats, der fremgår af bestemmelsens stk. 4, af værdien af aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for at kunne overdrages med succession, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, 5 og 6, eller kildeskattelovens 33 C, stk. 1.
Hvis gavegiver ikke har afkom, finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse på aktier og virksomheder, som tilfalder gavegivers søskende og disses børn og børnebørn.
Det foreslås i boafgiftslovens § 23 a, stk. 1, 2. pkt., at ændre »søskende og disses børn« til »søskendes børn«.
Forslaget er en konsekvens af, at det ved lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås at indsætte et nyt litra g i boafgiftslovens § 22, stk. 1, som vil medføre, at søskende vil blive omfattet af gaveafgiftsreglerne og således også af boafgiftslovens § 23 a, stk. 1,
Forslaget vil ikke ændre på, at gavegivers søskendes børn og søskendes børnebørn som udgangspunkt vil skulle betale indkomstskat af gaver, som ikke er lejlighedsgaver, medmindre gavegiver ikke har afkom, og betingelserne i § 23 a i øvrigt er opfyldt.
Dato: 10. april 2025
Ministerium: Skatteministeriet
@@ -1,7 +1,7 @@
|
|
1 |
-
Foretager gavemodtager inden udløbet af en periode på 3 år fra modtagelsen direkte eller indirekte en hel eller delvis overdragelse af aktierne eller virksomheden, forhøjes gaveafgiften efter § 23 a, stk. 1, til 15 pct.,
|
2 |
|
3 |
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis overdragelsen sker som følge af erhververens død, livstruende sygdom eller ved gave til en erhverver omfattet af den i § 22, stk. 1, anførte personkreds. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, hvis overdragelsen sker ved en skattefri virksomhedsomdannelse eller skattefri omstrukturering, hvis der ved virksomhedsomdannelsen eller omstruktureringen ikke sker vederlæggelse med andet end aktier i det modtagende selskab. I sådanne tilfælde finder betingelsen i 1\. pkt. i restløbetiden anvendelse på de aktier, der er modtaget som vederlag. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, hvis overdragelsen sker som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.
|
4 |
|
5 |
-
Stk. 3. Har gavemodtageren hjemsted i et land, der ikke er omfattet af overenskomst af 7\. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager, Rådets direktiv 2010/24/EU af 16\. marts 2010 eller OECD og Europarådets konvention om administrativ bistand i skattesager, er anvendelsen af stk. 1 betinget af, at der stilles betryggende sikkerhed over for told- og skatteforvaltningen for en eventuel afgiftsforhøjelse til 15 pct. efter stk. 1\. § 1 b, stk.
|
6 |
|
7 |
-
Stk. 4. Har overdragelsen af et aktiv ved gave omfattet af § 23 a, stk. 1, medført et skattemæssigt tab, der kan udnyttes af overdrageren i det indkomstår, hvori overdragelsen finder sted, modregnes den i 2\. pkt. anførte procentsats af gavens værdi i skatteværdien af tabet ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst. Procentsatsen, jf. 1\. pkt., udgør 2 pct. for gaver ydet i 2016 eller 2017, 8 pct. for gaver ydet i 2018
|
|
|
1 |
+
Foretager gavemodtager inden udløbet af en periode på 3 år fra modtagelsen direkte eller indirekte en hel eller delvis overdragelse af aktierne eller virksomheden, forhøjes gaveafgiften efter § 23 a, stk. 1, til 15 pct., eller en eventuel anvendelse af § 23 a, stk. 1, 2\. pkt., bortfalder, idet forhøjelsen dog reduceres forholdsmæssigt til den andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved overdragelsen. Den forhøjede gaveafgift efter 1\. pkt. beregnes af handelsværdien af det overdragne, uanset om værdiansættelsen er foretaget efter § 12 a ved den oprindelige afgiftsberegning af aktierne eller virksomheden. Afgiftspligten af forhøjelsen påhviler gavemodtager.
|
2 |
|
3 |
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis overdragelsen sker som følge af erhververens død, livstruende sygdom eller ved gave til en erhverver omfattet af den i § 22, stk. 1, anførte personkreds. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, hvis overdragelsen sker ved en skattefri virksomhedsomdannelse eller skattefri omstrukturering, hvis der ved virksomhedsomdannelsen eller omstruktureringen ikke sker vederlæggelse med andet end aktier i det modtagende selskab. I sådanne tilfælde finder betingelsen i 1\. pkt. i restløbetiden anvendelse på de aktier, der er modtaget som vederlag. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, hvis overdragelsen sker som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.
|
4 |
|
5 |
+
Stk. 3. Har gavemodtageren hjemsted i et land, der ikke er omfattet af overenskomst af 7\. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager, Rådets direktiv 2010/24/EU af 16\. marts 2010 eller OECD og Europarådets konvention om administrativ bistand i skattesager, er anvendelsen af § 23 a, stk. 1, betinget af, at der stilles betryggende sikkerhed over for told- og skatteforvaltningen for en eventuel afgiftsforhøjelse til 15 pct. efter stk. 1\. § 1 b, stk. 3, 2.-4\. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
|
6 |
|
7 |
+
Stk. 4. Har overdragelsen af et aktiv ved gave omfattet af § 23 a, stk. 1, medført et skattemæssigt tab, der kan udnyttes af overdrageren i det indkomstår, hvori overdragelsen finder sted, modregnes den i 2\. pkt. anførte procentsats af gavens værdi i skatteværdien af tabet ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst. Procentsatsen, jf. 1\. pkt., udgør 2 pct. for gaver ydet i 2016 eller 2017, 8 pct. for gaver ydet i 2018, 9 pct. for gaver ydet i 2019 og 5 pct. for gaver ydet den 1\. oktober 2024 eller senere. 1\. og 2\. pkt. finder tilsvarende anvendelse for overdragerens ægtefælle, i det omfang tabet anvendes ved overførsel til denne.
|
Nr 21: | I § 23 b, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »15 pct.«: », eller en eventuel anvendelse af § 23 a, stk. 1, 2. pkt., bortfalder«, og »af afgiften« udgår. |
Nr 22: | I § 23 b, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum: »Den forhøjede gaveafgift efter 1. pkt. beregnes af handelsværdien af det overdragne, uanset om værdiansættelsen er foretaget efter § 12 a ved den oprindelige afgiftsberegning af aktierne eller virksomheden.« |
Nr 23: | I § 23 b, stk. 3, 1. pkt., ændres »af stk. 1« til: »af § 23 a, stk. 1,«, og i 2. pkt. ændres »§ 1 b, stk. 2, 2. og 3. pkt.« til: »§ 1 b, stk. 3, 2.-4. pkt.« |
Nr 24: | I § 23 b, stk. 4, 2. pkt., ændres »2018 og« til »2018,«, og efter »2019« indsættes: »og 5 pct. for gaver ydet den 1. oktober 2024 eller senere«. |
Det fremgår af § 23 b, stk. 1, at hvis gavemodtager inden udløbet af en periode på 3 år fra modtagelsen direkte eller indirekte foretager en hel eller delvis overdragelse af aktierne eller virksomheden, forhøjes gaveafgiften efter § 23 a, stk. 1, til 15 pct., idet forhøjelsen af afgiften dog reduceres forholdsmæssigt til den andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved overdragelsen.
Bestemmelsen skal sikre, at der ikke kan opnås en økonomisk fordel ved at få udlagt et aktiv med nedsat afgift, hvis aktivet sælges i nær tilknytning til erhvervelsen. Ved delsalg af aktivet foretages afgiftsreguleringen for denne andel.
Det følger af § 23 b, stk. 1, 2. pkt., at afgiftspligten efter 1. pkt. påhviler gavemodtageren. Det fremgår endvidere af § 26 a, at gavemodtagerne ved forhøjelse af afgiften efter § 23 b, stk. 1, senest 4 uger fra overdragelsen skal give meddelelse herom til told- og skatteforvaltningen.
Afgiftsforhøjelsen forrentes fra overdragelsen med en rentesats på 1 pct. p.a. over Nationalbankens diskonto, dog mindst med 3 pct. p.a. Afgiften forfalder til betaling, senest 4 uger efter at gavemodtageren har modtaget afgiftsopkrævningen fra told- og skatteforvaltningen. Falder den sidste rettidige betalingsdag på en helligdag eller lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Det foreslås, at i § 23 b, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum, at den forhøjede gaveafgift efter 1. pkt. beregnes af handelsværdien af det overdragne, uanset om værdiansættelsen er foretaget efter § 12 a ved den oprindelige afgiftsberegning af aktierne eller virksomheden.
Forslaget skal sikre, at der ikke kan opnås en økonomisk fordel ved at gaveoverdrage et aktiv til en skematisk værdiansættelse, der kan ligge under handelsværdien, hvis aktivet sælges i nær tilknytning til erhvervelsen.
Ved salg inden udløbet af 3-årsperioden skal den forhøjede gaveafgift efter forslaget beregnes med 15 pct. af aktivets handelsværdi. Som aktivets handelsværdi vil der normalt kunne tages udgangspunkt i salgsprisen, medmindre det kan godtgøres, at handelsværdien var lavere på det tidspunkt, hvor afgiften oprindeligt er beregnet.
Det følger af boafgiftslovens § 23 a, stk. 1, 2. pkt., at hvis gavegiver ikke har afkom, finder reglerne om nedsat gaveafgift tilsvarende anvendelse på aktier og virksomheder, som tilfalder gavegivers søskende og disses børn og børnebørn.
Det fremgår af § 23 b, stk. 1, 1. pkt., at hvis gavemodtager inden udløbet af en periode på 3 år fra modtagelsen direkte eller indirekte foretager en hel eller delvis overdragelse af aktierne eller virksomheden, forhøjes gaveafgiften efter § 23 a, stk. 1, til 15 pct., idet forhøjelsen af afgiften dog reduceres forholdsmæssigt til den andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved overdragelsen.
Der gælder ingen regel om, at den nævnte form for dispositioner også medfører bortfald af fritagelsen for indkomstskat ved givegivers barnløshed. Dette har kunnet misbruges i tilfælde, hvor det aldrig havde været hensigten, at f.eks. en niece skulle videreføre gavegiverens virksomhed, men skulle modtage salgsprovenuet som gave, hvilket ville medføre betaling af indkomstskat af gaven til niecen.
Ved at gaveoverdrage virksomheden til niecen, som umiddelbart efter erhvervelsen kunne sælge virksomheden alene med en forhøjelse af gaveafgiften til 15 pct., ville indkomstskatten uberettiget kunne undgås.
Det foreslås, at der i boafgiftslovens § 23 b, stk. 1, 1. pkt., efter »15 pct.,« indsættes »eller en eventuel anvendelse af § 23 a, stk. 1, 2. pkt., bortfalder«, og at »af afgiften« udgår.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en eventuel fritagelse for indkomstskattepligt efter § 23 a, stk. 1, 2. pkt., bortfalder i de tilfælde, hvor det er gavemodtagerens søskende eller disses børn eller børnebørn, der har foretaget de i bestemmelsen omhandlede dispositioner inden udløbet af 3-årsperioden.
Forslaget vil således indebære, at den ovenfor omtalte mulighed for at omgå reglerne om indkomstskattepligt af gaver ikke længere vil kunne anvendes.
Også med hensyn til indkomstskatten vil den skulle reduceres forholdsmæssigt til den andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved overdragelsen.
Det foreslås, at i § 23 b, stk. 3, 1. pkt., ændres »af stk. 1« til: »af § 23 a, stk. 1,« og i § 23 b, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 1 b, stk. 2, 2. og 3. pkt.« til: »§ 1 b, stk. 3, 2.-4. pkt.«
Formålet med forslaget er at ændre fejlagtige henvisninger i de anførte bestemmelser.
Det følger af boafgiftsloven § 23 b, stk. 4, 1. pkt., at har overdragelsen af et aktiv ved gave omfattet af § 23 a, stk. 1, medført et skattemæssigt tab, der kan udnyttes af overdrageren i det indkomstår, hvori overdragelsen finder sted, modregnes den i 2. pkt. anførte procentsats af gavens værdi i skatteværdien af tabet ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst.
Det fremgår endvidere af bestemmelsens 2. pkt., at procentsatsen udgør 2 pct. for gaver ydet i 2016 eller 2017, 8 pct. for gaver ydet i 2018 og 9 pct. for gaver ydet i 2019. Det følger af bestemmelsens 3. pkt., at 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for overdragerens ægtefælle, i det omfang tabet anvendes ved overførsel til denne.
Det foreslås, at ændre boafgiftslovens § 23 b, stk. 4, 2. pkt., således at »2018 og« ændres til »2018,«, og efter »2019« indsættes », og 5 pct. for gaver ydet den 1. oktober 2024 eller senere«.
Forslaget vil indebære en videreførelse af bestemmelsen om, at afgiftsnedsættelsen, dvs. forskellen mellem afgiftssatsen på 15 pct. og den konkret anvendte afgiftssats, modregnes i skatteværdien af gaveoverdragers tabsfradrag, som denne kan udnytte i det indkomstår, hvori overdragelsen finder sted.
Dato: 10. april 2025
Ministerium: Skatteministeriet
@@ -1,3 +1,3 @@
|
|
1 |
-
En gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Værdiansættelsen er bindende for gavegiver og gavemodtager.
|
2 |
|
3 |
-
Stk. 2. Finder told- og skatteforvaltningen, at en værdiansættelse ikke svarer til handelsværdien på tidspunktet for gavens modtagelse, kan den ændre værdiansættelsen inden 6 måneder efter anmeldelsens modtagelse. Har told- og skatteforvaltningen ikke de oplysninger, der er nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen, suspenderes fristen i den periode, der forløber, fra told- og skatteforvaltningen anmoder om disse oplysninger, og indtil oplysningerne modtages. Har det betydning for den afgiftspligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage værdiansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.
|
|
|
1 |
+
En gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Værdiansættelsen er bindende for gavegiver og gavemodtager. Uanset 1. pkt. kan parterne vælge at fastsætte gavens værdi efter § 12 a for aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for nedsat afgift i § 23 a, stk. 1-3.
|
2 |
|
3 |
+
Stk. 2. Finder told- og skatteforvaltningen, at en værdiansættelse ikke svarer til handelsværdien eller en værdi opgjort efter § 12 a på tidspunktet for gavens modtagelse, kan den ændre værdiansættelsen inden 6 måneder efter anmeldelsens modtagelse. Har told- og skatteforvaltningen ikke de oplysninger, der er nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen, suspenderes fristen i den periode, der forløber, fra told- og skatteforvaltningen anmoder om disse oplysninger, og indtil oplysningerne modtages. Har det betydning for den afgiftspligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage værdiansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.
|
Nr 25: | I § 27, stk. 1, indsættes som 3. pkt.: »Uanset 1. pkt. kan parterne vælge at fastsætte gavens værdi efter § 12 a for aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for nedsat afgift i § 23 a, stk. 1-3.« |
Nr 26: | I § 27, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »handelsværdien«: »eller en værdi opgjort efter § 12 a«. |
Det fremgår af boafgiftslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at hvis Skatteforvaltningen finder, at en værdiansættelse ikke svarer til handelsværdien på tidspunktet for gavens modtagelse, kan den ændre værdiansættelsen inden 6 måneder efter anmeldelsens modtagelse.
Det foreslås, at der i boafgiftslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., efter »handelsværdien« indsættes »eller en værdi opgjort efter § 12 a«.
Forslaget vil indebære, at når parterne har valgt at anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, vil Skatteforvaltningen have mulighed for at foretage ændringer i opgørelsen af den skematiske værdi, såfremt den skematiske værdiansættelse ikke er foretaget korrekt efter de foreslåede regler om skematisk værdiansættelse.
Fremgangsmåden ved ændring af den skematiske værdi vil skulle følge de gældende regler for ændring af parternes værdiansættelse af gaver til handelsværdien.
Det følger af boafgiftslovens § 27, stk. 1, 1. pkt., at en gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen.
Det foreslås i boafgiftslovens § 27, stk. 1, 3. pkt., at uanset 1. pkt. kan parterne vælge at fastsætte gavens værdi efter reglerne i § 12 a for aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for nedsat afgift i § 23 a, stk. 1-3.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at den skematiske værdiansættelsesmodel, der fremgår af den ved lovforslagets § 1, nr. 10, foreslåede bestemmelse i boafgiftslovens § 12 a, også skal kunne anvendes ved opgørelse af gaveafgiften.
Dato: 28. maj 2025
Ministerium: Skatteministeriet
@@ -1,3 +1,3 @@
|
|
1 |
-
En gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Værdiansættelsen er bindende for gavegiver og gavemodtager.
|
2 |
|
3 |
-
Stk. 2. Finder told- og skatteforvaltningen, at en værdiansættelse ikke svarer til handelsværdien på tidspunktet for gavens modtagelse, kan den ændre værdiansættelsen inden 6 måneder efter anmeldelsens modtagelse. Har told- og skatteforvaltningen ikke de oplysninger, der er nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen, suspenderes fristen i den periode, der forløber, fra told- og skatteforvaltningen anmoder om disse oplysninger, og indtil oplysningerne modtages. Har det betydning for den afgiftspligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage værdiansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.
|
|
|
1 |
+
En gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Værdiansættelsen er bindende for gavegiver og gavemodtager. Uanset 1. pkt. kan parterne vælge at fastsætte gavens værdi efter § 12 a for aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for nedsat afgift i § 23 a, stk. 1-3. Uanset 1. pkt. kan parterne vælge at fastsætte gavens værdi for fast ejendom svarende til ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11.
|
2 |
|
3 |
+
Stk. 2. Finder told- og skatteforvaltningen, at en værdiansættelse ikke svarer til handelsværdien eller en værdi opgjort efter stk. 1, 4. pkt., eller § 12 a på tidspunktet for gavens modtagelse, kan den ændre værdiansættelsen inden 6 måneder efter anmeldelsens modtagelse. Har told- og skatteforvaltningen ikke de oplysninger, der er nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen, suspenderes fristen i den periode, der forløber, fra told- og skatteforvaltningen anmoder om disse oplysninger, og indtil oplysningerne modtages. Har det betydning for den afgiftspligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage værdiansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.
|
Nr 6: | I § 27, stk. 1, indsættes som 4. pkt.: »Uanset 1. pkt. kan parterne vælge at fastsætte gavens værdi for fast ejendom svarende til ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11.« |
Nr 7: | I § 27, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »opgjort efter«: »stk. 1, 4. pkt., eller«. |
Det fremgår af boafgiftslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at hvis Skatteforvaltningen finder, at en værdiansættelse ikke svarer til handelsværdien på tidspunktet for gavens modtagelse, kan den ændre værdiansættelsen inden 6 måneder efter anmeldelsens modtagelse.
Det foreslås i boafgiftslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., efter »handelsværdien« at indsætte »eller en værdi ansat efter stk. 1, 3. pkt.«
Forslaget har sammenhæng med, at der ved lovforslagets § 4, nr. 5, foreslås indsat en ny bestemmelse som boafgiftslovens § 27, stk. 1, 3. pkt., hvorefter parterne får adgang til at vælge en værdiansættelse af fast ejendom svarende til ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at når parterne har valgt, at den faste ejendom værdiansættes svarende til ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11, vil Skatteforvaltningen have mulighed for at foretage ændringer af værdiansættelsen, hvis betingelserne for at anvende den ansatte ejendomsværdi efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 til brug for værdiansættelse af ejendommen ikke længere er til stede. Det vil indebære, at Skatteforvaltningen ikke med henvisning til en afvigelse fra handelsværdien vil kunne tilsidesætte en værdiansættelse af fast ejendom svarende til en gældende ansat ejendomsværdi efter de foreslåede regler i ejendomsvurderingslovens § 11.
Er den ansatte § 11-vurdering ikke længere gældende efter ejendomsvurderingslovens § 11, vil der efter det foreslåede ikke længere gælde et retskrav på at anvende § 11-vurderingen til værdiansættelse af ejendommen. Den faste ejendom vil herefter skulle ansættes til handelsværdien, jf. boafgiftslovens § 27, medmindre der indhentes en ny § 11-vurdering.
Fremgangsmåden ved ændring af værdiansættelsen ifølge det foreslåede retskrav på anvendelse af ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 vil skulle følge de gældende regler for ændring af parternes værdiansættelse af gaver til handelsværdien.
Dato: 30. december 2024
Ministerium: Skatteministeriet
@@ -1,15 +1,14 @@
|
|
1 |
En arving, legatar eller gavemodtager, der som arv eller gave modtager aktier eller en erhvervsvirksomhed, der opfylder
|
2 |
betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 2 og 3, jf. dog stk. 5, eller kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, kan
|
3 |
vælge at afdrage den bo- og tillægsboafgift og gaveafgift, der hviler på de nævnte aktiver, over en periode på op til 30 år med
|
4 |
-
lige store årlige afdrag regnet fra det tidspunkt, hvor afgiften forfaldt til betaling. Henstandsbeløbet forrentes med
|
5 |
-
rentesats svarende til standardrenten i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 2, og renten forfalder til betaling samtidig med det
|
6 |
årlige afdrag. Valg af afdragsordning for betaling af boafgifter skal meddeles skifteretten samtidig med indsendelse af
|
7 |
boopgørelsen, jf. lov om skifte af dødsboer, og valg af afdragsordning for betaling af gaveafgift skal meddeles told- og
|
8 |
skatteforvaltningen samtidig med indsendelse af gaveanmeldelsen, jf. § 26.
|
9 |
|
10 |
Stk. 2.
|
11 |
Har en arving, legatar eller gavemodtager hjemsted i et land, der ikke er omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de
|
12 |
nordiske lande om bistand i skattesager eller Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af
|
13 |
fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger, eller som ikke yder bistand til inddrivelse efter OECD
|
14 |
og Europarådets konvention om administrativ bistand i skattesager, er anvendelsen af stk. 1 betinget af, at der over for told- og
|
15 |
skatteforvaltningen stilles betryggende sikkerhed for betaling af afgiften. Sikkerheden skal stå i passende forhold til
|
|
|
1 |
En arving, legatar eller gavemodtager, der som arv eller gave modtager aktier eller en erhvervsvirksomhed, der opfylder
|
2 |
betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 2 og 3, jf. dog stk. 5, eller kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, kan
|
3 |
vælge at afdrage den bo- og tillægsboafgift og gaveafgift, der hviler på de nævnte aktiver, over en periode på op til 30 år med
|
4 |
+
lige store årlige afdrag regnet fra det tidspunkt, hvor afgiften forfaldt til betaling. Henstandsbeløbet forrentes med renten efter opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., og renten, der beregnes dagligt og ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, forfalder til betaling samtidig med det
|
|
|
5 |
årlige afdrag. Valg af afdragsordning for betaling af boafgifter skal meddeles skifteretten samtidig med indsendelse af
|
6 |
boopgørelsen, jf. lov om skifte af dødsboer, og valg af afdragsordning for betaling af gaveafgift skal meddeles told- og
|
7 |
skatteforvaltningen samtidig med indsendelse af gaveanmeldelsen, jf. § 26.
|
8 |
|
9 |
Stk. 2.
|
10 |
Har en arving, legatar eller gavemodtager hjemsted i et land, der ikke er omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de
|
11 |
nordiske lande om bistand i skattesager eller Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af
|
12 |
fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger, eller som ikke yder bistand til inddrivelse efter OECD
|
13 |
og Europarådets konvention om administrativ bistand i skattesager, er anvendelsen af stk. 1 betinget af, at der over for told- og
|
14 |
skatteforvaltningen stilles betryggende sikkerhed for betaling af afgiften. Sikkerheden skal stå i passende forhold til
|
Nr 1: | I § 36, stk. 1, 2. pkt., ændres »standardrenten i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 2, og renten« til: »renten efter opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., og renten, der beregnes dagligt og ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,«. |
Af boafgiftslovens § 36, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at en arving, legatar eller gavemodtager, der som arv eller gave modtager aktier eller en erhvervsvirksomhed, der opfylder betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 2 og 3, jf. dog stk. 5, eller kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, kan vælge at afdrage den bo- og tillægsboafgift og gaveafgift, der hviler på de nævnte aktiver, over en periode på op til 30 år med lige store årlige afdrag regnet fra det tidspunkt, hvor afgiften forfaldt til betaling.
Henstandsbeløbet forrentes ifølge boafgiftslovens § 36, stk. 1, 2. pkt., med en rentesats svarende til standardrenten i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 2, og renten forfalder til betaling samtidig med det årlige afdrag.
Valg af afdragsordning for betaling af boafgifter skal ifølge boafgiftslovens § 36, stk. 1, 3. pkt., meddeles skifteretten samtidig med indsendelse af boopgørelsen, jf. lov om skifte af dødsboer, og valg af afdragsordning for betaling af gaveafgift skal meddeles Skatteforvaltningen samtidig med indsendelse af gaveanmeldelsen, jf. § 26.
Det foreslås, at i boafgiftslovens § 36, stk. 1, 2. pkt., ændres »standardrenten i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 2, og renten« til »renten efter opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., og renten, der beregnes dagligt og ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,«.
Med ændringen vil det af bestemmelsen fremgå, at henstandsbeløbet forrentes med en rentesats svarende til renten efter den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., og renten, der beregnes dagligt og ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, forfalder til betaling samtidig med det årlige afdrag.
I USO-projektet, jf. pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er der peget på, at henstandsordninger ikke skal omfattes af det foreslåede kapitel 4 a i opkrævningsloven og den foreslåede rentebestemmelse i § 15 b, stk. 1, 1. pkt. Dog ønskes der gjort en undtagelse for henstandsordninger efter boafgiftslovens § 36, hvorfor renten for både den løbende forrentning under henstanden og ved manglende betaling inden for betalingsfristen skal være renten efter den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., om forrentningen af krav omfattet af det foreslåede kapitel 4 a. Der er dog fortsat behov for boafgiftslovens § 36, stk. 1, 2. pkt., idet bestemmelsen regulerer forrentningsperioden, men det skal af bestemmelsen fremgå, at forrentningen vil ske med renten efter opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Dato: 28. maj 2025
Ministerium: Skatteministeriet
@@ -1,11 +1,43 @@
|
|
1 |
-
En arving, legatar eller gavemodtager, der som arv eller gave modtager aktier eller en erhvervsvirksomhed, der opfylder
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
2 |
|
3 |
-
Stk. 2.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
4 |
|
5 |
-
Stk. 3.
|
|
|
|
|
6 |
|
7 |
-
Stk. 4.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
8 |
|
9 |
-
Stk. 5.
|
|
|
|
|
10 |
|
11 |
-
Stk. 6.
|
|
|
|
|
|
|
|
1 |
+
En arving, legatar eller gavemodtager, der som arv eller gave modtager aktier eller en erhvervsvirksomhed, der opfylder
|
2 |
+
betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 2 og 3, jf. dog stk. 5, eller kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, kan
|
3 |
+
vælge at afdrage den bo- og tillægsboafgift og gaveafgift, der hviler på de nævnte aktiver, over en periode på op til 30 år med
|
4 |
+
lige store årlige afdrag regnet fra det tidspunkt, hvor afgiften forfaldt til betaling. Henstandsbeløbet forrentes med renten efter opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., og renten, der beregnes dagligt og kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, forfalder til betaling samtidig med det
|
5 |
+
årlige afdrag. Valg af afdragsordning for betaling af boafgifter skal meddeles skifteretten samtidig med indsendelse af
|
6 |
+
boopgørelsen, jf. lov om skifte af dødsboer, og valg af afdragsordning for betaling af gaveafgift skal meddeles told- og
|
7 |
+
skatteforvaltningen samtidig med indsendelse af gaveanmeldelsen, jf. § 26.
|
8 |
|
9 |
+
Stk. 2.
|
10 |
+
Har en arving, legatar eller gavemodtager hjemsted i et land, der ikke er omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de
|
11 |
+
nordiske lande om bistand i skattesager eller Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af
|
12 |
+
fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger, eller som ikke yder bistand til inddrivelse efter OECD
|
13 |
+
og Europarådets konvention om administrativ bistand i skattesager, er anvendelsen af stk. 1 betinget af, at der over for told- og
|
14 |
+
skatteforvaltningen stilles betryggende sikkerhed for betaling af afgiften. Sikkerheden skal stå i passende forhold til
|
15 |
+
afgiftsbeløbet og kan stilles i form af aktier, obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked, bankgaranti eller
|
16 |
+
anden betryggende sikkerhed. Har arvingen, legataren eller gavemodtageren hjemsted i et land, der er omfattet af overenskomsten,
|
17 |
+
direktivet eller konventionen nævnt i 1. pkt., og flytter denne efterfølgende til et land, der ikke er omfattet af nævnte
|
18 |
+
overenskomst, direktiv eller konvention, forfalder afgiften til betaling, medmindre der stilles betryggende sikkerhed, jf. 2. pkt.
|
19 |
+
Har personen hjemsted i et land, der ikke er omfattet af overenskomsten, direktivet eller konventionen nævnt i 1. pkt., og flytter
|
20 |
+
personen efterfølgende til et land, der er omfattet af nævnte overenskomst, direktiv eller konvention, frigives den stillede
|
21 |
+
sikkerhed efter anmodning.
|
22 |
|
23 |
+
Stk. 3.
|
24 |
+
Den pågældende arving, legatar eller gavemodtager, der har valgt afdragsvis betaling med boafgifter eller gaveafgift efter stk. 1,
|
25 |
+
hæfter alene for de boafgifter eller den gaveafgift, der gives henstand m.v. for.
|
26 |
|
27 |
+
Stk. 4.
|
28 |
+
Foretager arvingen, legataren eller gavemodtageren inden udløbet af afdragsperioden direkte eller indirekte en hel eller delvis
|
29 |
+
overdragelse af aktier eller virksomhed, for hvilke der er valgt afdragsvis betaling med boafgifter eller gaveafgift, forfalder de
|
30 |
+
resterende afgifter, der vedrører de overdragne aktiver, til betaling senest 4 uger efter afhændelsen med sidste rettidige
|
31 |
+
betalingsdag 14 dage senere. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis overdragelsen sker ved en skattefri virksomhedsomdannelse eller
|
32 |
+
skattefri omstrukturering, hvis der ved virksomhedsomdannelsen eller omstruktureringen ikke sker vederlæggelse med andet end
|
33 |
+
aktier i det modtagende selskab. I sådanne tilfælde finder betingelsen i 1. pkt. i restløbetiden anvendelse på de aktier, der er
|
34 |
+
modtaget som vederlag.
|
35 |
|
36 |
+
Stk. 5.
|
37 |
+
Afgår den arving, legatar eller gavemodtager, der har valgt afdragsvis betaling efter stk. 1, ved døden, inden afgifterne er
|
38 |
+
betalt, forfalder afgifterne eller de resterende afgifter ligeledes til betaling.
|
39 |
|
40 |
+
Stk. 6.
|
41 |
+
Er der givet henstand med udbetaling af arv efter arvelovens §§ 35-37, gives der ligeledes henstand med betaling af den boafgift,
|
42 |
+
der hviler på arvekravet. Boafgiften forfalder til betaling, når henstanden efter arvelovens §§ 35-37 udløber, eller hvis
|
43 |
+
arvekravet overdrages eller belånes. Boafgiften forrentes ikke i henstandsperioden.
|
Nr 6: | I § 36, stk. 1, 2. pkt., udgår »ikke«. |
Boafgiftslovens § 36 bestemmer i stk. 1, 1. pkt., at en arving, legatar eller gavemodtager, der som arv eller gave modtager aktier eller en erhvervsvirksomhed, der opfylder betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 2 og 3, jf. dog stk. 5, eller kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, kan vælge at afdrage den bo- og tillægsboafgift og gaveafgift, der hviler på de nævnte aktiver, over en periode på op til 30 år med lige store årlige afdrag regnet fra det tidspunkt, hvor afgiften forfaldt til betaling. Henstandsbeløbet forrentes ifølge boafgiftslovens § 36, stk. 1, 2. pkt., med en rentesats svarende til renten efter opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., og renten, der beregnes dagligt og ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, forfalder til betaling samtidig med det årlige afdrag. Valg af afdragsordning for betaling af boafgifter skal ifølge boafgiftslovens § 36, stk. 1, 3. pkt., meddeles skifteretten samtidig med indsendelse af boopgørelsen, jf. lov om skifte af dødsboer, og valg af afdragsordning for betaling af gaveafgift skal meddeles Skatteforvaltningen samtidig med indsendelse af gaveanmeldelsen, jf. § 26.
Ligningslovens § 17 A, stk. 1, bestemmer, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter til renter af skatter samt told- og forbrugsafgifter ikke fradrages bortset fra renter ved henstand efter boafgiftslovens § 36 og § 12 i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.
Det foreslås, at i boafgiftslovens § 36, stk. 1. 2. pkt., udgår »ikke«.
Med ændringen vil det af bestemmelsen fremgå, at henstandsbeløbet forrentes med en rentesats svarende til renten efter opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., og at renen, der beregnes dagligt og kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, forfalder til betaling samtidig med det årlige afdrag.
Til og med den 31. december 2024 bestemte boafgiftslovens § 36, stk. 1, 2. pkt., at henstandsbeløbet efter 1. pkt. skulle forrentes med en rentesats svarende til standardrenten i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 2, og renten forfaldt til betaling samtidig med det årlige afdrag. Ved § 2 i lov nr. 1694 af 30. december 2024 blev boafgiftslovens § 36, stk. 1, 2. pkt., med virkning fra den 1. januar 2025 ændret, så forrentningen i stedet skal ske efter opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., med en daglig rente, der ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Med den foreslåede ændring vil der med hensyn til fradragsretten blive skabt overensstemmelse mellem boafgiftslovens § 36, stk. 1, 2. pkt., og ligningslovens § 17 A, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Dato: 30. december 2024
Ministerium: Skatteministeriet
@@ -1,10 +1,8 @@
|
|
1 |
Er en endelig boopgørelse eller anmeldelse, der kan danne grundlag for beregning af de samlede afgifter, ikke indsendt
|
2 |
rettidigt, jf. § 10 og § 26, eller er hele boafgiften, tillægsboafgiften eller gaveafgiften ikke betalt rettidigt, jf. § 19, § 30
|
3 |
-
og § 36, stk. 4, skal der af afgifterne betales rente
|
4 |
-
med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken opgørelse eller anmeldelse skulle have
|
5 |
-
været indsendt eller fra forfaldsdagen
|
6 |
|
7 |
Stk. 2.
|
8 |
-
Er afgiften i et bo, der behandles ved bobestyrer, ikke betalt senest 3 år efter dødsdagen, skal der af afgifterne betales rente
|
9 |
-
henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned
|
10 |
-
fra 3-års-dødsdagen, og indtil afgiften er betalt eller midler til dækning af afgiftskravet er indbetalt.
|
|
|
1 |
Er en endelig boopgørelse eller anmeldelse, der kan danne grundlag for beregning af de samlede afgifter, ikke indsendt
|
2 |
rettidigt, jf. § 10 og § 26, eller er hele boafgiften, tillægsboafgiften eller gaveafgiften ikke betalt rettidigt, jf. § 19, § 30
|
3 |
+
og § 36, stk. 4, skal der af afgifterne betales rente efter opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., fra og med udløbet af den dag, hvor opgørelse eller anmeldelse skulle have
|
|
|
4 |
+
været indsendt, eller fra og med udløbet af forfaldsdagen og til og med den dag, hvor opgørelse eller anmeldelse er modtaget eller afgifterne er betalt.
|
5 |
|
6 |
Stk. 2.
|
7 |
+
Er afgiften i et bo, der behandles ved bobestyrer, ikke betalt senest 3 år efter dødsdagen, skal der af afgifterne betales rente
|
|
|
8 |
+
efter opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., fra og med udløbet af 3-års-dødsdagen, og indtil afgiften er betalt eller midler til dækning af afgiftskravet er indbetalt.
|
Nr 2: | I § 38, stk. 1, ændres »i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken opgørelse eller anmeldelse skulle have været indsendt eller fra forfaldsdagen, og indtil« til: »efter opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., fra og med udløbet af den dag, hvor opgørelse eller anmeldelse skulle have været indsendt, eller fra og med udløbet af forfaldsdagen og til og med den dag, hvor«. |
Nr 3: | I § 38, stk. 2, ændres »i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra« til: »efter opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., fra og med udløbet af«. |
Til nr. 2 og 3
Det fremgår af boafgiftslovens § 38, stk. 1, at er en endelig boopgørelse eller anmeldelse, der kan danne grundlag for beregning af de samlede afgifter, ikke indsendt rettidigt, jf. § 10 og § 26, eller er hele boafgiften, tillægsboafgiften eller gaveafgiften ikke betalt rettidigt, jf. § 19, § 30 og § 36, stk. 4, skal der af afgifterne betales rente i henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken opgørelse eller anmeldelse skulle have været indsendt eller fra forfaldsdagen, og indtil opgørelse eller anmeldelse er modtaget eller afgifterne er betalt.
Det fremgår af boafgiftslovens § 38, stk. 2, at er afgiften i et bo, der behandles ved bobestyrer, ikke betalt senest 3 år efter dødsdagen, skal der af afgifterne betales rente i henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra 3-års-dødsdagen, og indtil afgiften er betalt eller midler til dækning af afgiftskravet er indbetalt.
Det foreslås i nr. 2, at i boafgiftslovens § 38, stk. 1, ændres »i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken opgørelse eller anmeldelse skulle have været indsendt eller fra forfaldsdagen, og indtil« til »efter opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., fra og med udløbet af den dag, hvor opgørelse eller anmeldelse skulle have været indsendt, eller fra og med udløbet af forfaldsdagen og til og med den dag, hvor«.
Med ændringen vil det fremgå, at hvis en endelig boopgørelse eller anmeldelse, der kan danne grundlag for beregning af de samlede afgifter, ikke er indsendt rettidigt, jf. § 10 og § 26, eller er hele boafgiften, tillægsboafgiften eller gaveafgiften ikke betalt rettidigt, jf. §§ 19 og 30 og § 36, stk. 4, skal der af afgifterne betales rente efter opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., fra og med udløbet af den dag, hvor opgørelse eller anmeldelse skulle have været indsendt, eller fra og med udløbet af forfaldsdagen og til og med den dag, hvor opgørelse eller anmeldelse er modtaget eller afgifterne er betalt.
Det foreslås i nr. 3, at i boafgiftslovens § 38, stk. 2, ændres »i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra« til »efter opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., fra og med udløbet af«.
Med ændringen vil det fremgå, at hvis afgiften i et bo, der behandles ved bobestyrer, ikke er betalt senest 3 år efter dødsdagen, skal der af afgifterne betales rente efter opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., fra og med udløbet af 3-års-dødsdagen, og indtil afgiften er betalt eller midler til dækning af afgiftskravet er indbetalt.
I USO-projektet, jf. pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er der peget på, at henstandsordninger ikke skal omfattes af det foreslåede kapitel 4 a i opkrævningsloven og den foreslåede rentebestemmelse i § 15 b, stk. 1, 1. pkt. Dog ønskes der gjort en undtagelse for henstandsordninger efter boafgiftslovens § 36, hvorfor renten for både den løbende forrentning under henstanden og ved manglende betaling inden for betalingsfristen skal være renten efter opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., om forrentningen af krav omfattet af det foreslåede kapitel 4 a. Boafgiftslovens § 38, stk. 1 og 2, indeholder bestemmelser om morarenter ved manglende betaling inden for betalingsfristen, og der vil fortsat være behov for disse bestemmelser, idet de regulerer bl.a. forrentningsperioden, men det skal af bestemmelserne fremgå, at forrentningen vil ske med renten efter opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Dato: 29. december 2023
Ministerium: Skatteministeriet
@@ -1,20 +1,20 @@
|
|
1 |
-
Med bøde straffes den,
|
2 |
|
3 |
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, herunder til brug ved beregning af passivposter efter § 13 a, eller fortier
|
4 |
eller nægter at give oplysninger til brug ved afgørelser om afgiftspligten eller afgiftsberegningen eller
|
5 |
|
6 |
2) undlader rettidigt at afgive de opgørelser, anmeldelser m.v., der er foreskrevet i denne lov, eller
|
7 |
|
8 |
3) undlader at underrette told- og skatteforvaltningen om, at ansættelsen af værdien af gaven er for lav, jf. § 26, stk. 4.
|
9 |
|
10 |
Stk. 2.
|
11 |
I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt
|
12 |
overtræder bestemmelser i forskrifterne.
|
13 |
|
14 |
Stk. 3.
|
15 |
-
|
16 |
i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
|
17 |
|
18 |
Stk. 4.
|
19 |
For overtrædelser der begås af selskaber m.v. (juridiske personer), kan der pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.
|
20 |
kapitel.
|
|
|
1 |
+
Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt
|
2 |
|
3 |
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, herunder til brug ved beregning af passivposter efter § 13 a, eller fortier
|
4 |
eller nægter at give oplysninger til brug ved afgørelser om afgiftspligten eller afgiftsberegningen eller
|
5 |
|
6 |
2) undlader rettidigt at afgive de opgørelser, anmeldelser m.v., der er foreskrevet i denne lov, eller
|
7 |
|
8 |
3) undlader at underrette told- og skatteforvaltningen om, at ansættelsen af værdien af gaven er for lav, jf. § 26, stk. 4.
|
9 |
|
10 |
Stk. 2.
|
11 |
I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt
|
12 |
overtræder bestemmelser i forskrifterne.
|
13 |
|
14 |
Stk. 3.
|
15 |
+
Begås en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage staten afgift eller skat, straffes med bøde eller fængsel
|
16 |
i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
|
17 |
|
18 |
Stk. 4.
|
19 |
For overtrædelser der begås af selskaber m.v. (juridiske personer), kan der pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.
|
20 |
kapitel.
|
Nr 1: | I § 41, stk. 1, ændres »den, der« til: »den, som«. |
Nr 2: | I § 41, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«. |
Til nr. 1 og 2
Det følger af boafgiftslovens § 41, stk. 1, at med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, herunder til brug ved beregning af passivposter efter boafgiftslovens § 13 a, eller fortier eller nægter at give oplysninger til brug ved afgørelser om afgiftspligten eller afgiftsberegningen, 2) undlader rettidigt at afgive de opgørelser, anmeldelser m.v., der er foreskrevet i boafgiftsloven, eller 3) undlader at underrette Skatteforvaltningen om, at ansættelsen af værdien af gaven er for lav, jf. § 26, stk. 4.
Det følger af § 41, stk. 3, at den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage staten afgift eller skat, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Det følger af § 41, stk. 4, at for overtrædelser der begås af selskaber m.v. (juridiske personer), kan der pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Boafgiftslovens § 42 angår Skatteforvaltningens mulighed for at afslutte straffesager administrativt med et bødeforelæg. Det følger af boafgiftslovens § 42, stk. 1, at skønnes en overtrædelse af loven ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Der er ikke fastsat en sanktionspraksis ved domstolene for overtrædelse af de nævnte bestemmelser. I administrativ praksis er hidtil anvendt samme bødeniveau som ved overtrædelse af lovgivningen om skatter, uden at dette har været prøvet ved domstolene. Der er dog en enkelt dom fra Vestre Landsret, hvor en tillægsbøde blev udmålt efter det dagældende sanktionsniveau for overtrædelse af punktafgiftslovgivningen, jf. SKM2019. 436. VLR.
Det foreslås, at i § 41, stk. 1, ændres »den, der« til »den, som«.
Endvidere foreslås det, at i § 41, stk. 3, ændres »Den, der begår« til »Begås«.
De foreslåede ændringer i boafgiftsloven har alene til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at den sanktionspraksis, der beskrevet nedenfor, vil skulle finde anvendelse i straffesager om overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse, af boafgiftslovens § 41, stk. 1 og 3.
For det første forudsættes det med ændringerne, at en bøde i tillæg til en fængselsstraf vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg, jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, vil skulle udgøre 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddragelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgivningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågældende forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en tillægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne situation vil den gentagne overtrædelse således have en gentagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men overtrædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil beløbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at en bøde i de sager, der ikke kan afgøres med fængsel (normalbøden), skal udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at der vil skulle fastsættes en praksis for, hvornår der rejses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse, og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en minimumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bødesag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes, uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr., uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at der vil skulle fastsættes en sanktionspraksis for sager om selvanmeldelse.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over 100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde, der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på 500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstolene at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der ikke vil skulle gøres et strafansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrelse. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gældende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Dato: 30. december 2024
Ministerium: Skatteministeriet
@@ -2,13 +2,13 @@
|
|
2 |
døden efter lovens ikrafttræden, på anmeldelser vedrørende successioner, som indtræder efter lovens ikrafttræden, på anmeldelser
|
3 |
vedrørende en længstlevende ægtefælles ægteskab, som indgås efter lovens ikrafttræden, på anmeldelser om udbetaling af arv fra
|
4 |
uskiftet bo, der finder sted efter lovens ikrafttræden, på skifte af uskiftede boer, hvor begæring om skifte indgives efter lovens
|
5 |
ikrafttræden, og på gaver, som modtages efter lovens ikrafttræden.
|
6 |
|
7 |
Stk. 2.
|
8 |
Samtidig ophæves lov om afgift af arv og gave, jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 15. oktober 1991 med senere ændringer. For
|
9 |
arveerhvervelser m.v., hvor afgiftspligten er indtrådt før lovens ikrafttræden, og for gaver, som er modtaget inden dette
|
10 |
tidspunkt, finder de hidtil gældende regler dog fortsat anvendelse. Ved beregning af renter i henhold til § 24, stk. 1, og § 33,
|
11 |
stk. 1, 3 og 7, i lov om afgift af arv og gave, jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 15. oktober 1991 med senere ændringer, anvendes
|
12 |
-
dog
|
13 |
afgift af arv og gave, jf. § 20, § 26, stk. 5, § 33, stk. 7, og § 48 i lovbekendtgørelse nr. 712 af 15. oktober 1991 med senere
|
14 |
ændringer.
|
|
|
2 |
døden efter lovens ikrafttræden, på anmeldelser vedrørende successioner, som indtræder efter lovens ikrafttræden, på anmeldelser
|
3 |
vedrørende en længstlevende ægtefælles ægteskab, som indgås efter lovens ikrafttræden, på anmeldelser om udbetaling af arv fra
|
4 |
uskiftet bo, der finder sted efter lovens ikrafttræden, på skifte af uskiftede boer, hvor begæring om skifte indgives efter lovens
|
5 |
ikrafttræden, og på gaver, som modtages efter lovens ikrafttræden.
|
6 |
|
7 |
Stk. 2.
|
8 |
Samtidig ophæves lov om afgift af arv og gave, jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 15. oktober 1991 med senere ændringer. For
|
9 |
arveerhvervelser m.v., hvor afgiftspligten er indtrådt før lovens ikrafttræden, og for gaver, som er modtaget inden dette
|
10 |
tidspunkt, finder de hidtil gældende regler dog fortsat anvendelse. Ved beregning af renter i henhold til § 24, stk. 1, og § 33,
|
11 |
stk. 1, 3 og 7, i lov om afgift af arv og gave, jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 15. oktober 1991 med senere ændringer, anvendes
|
12 |
+
dog rentesatsen efter opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om den fortsatte administration af lov om
|
13 |
afgift af arv og gave, jf. § 20, § 26, stk. 5, § 33, stk. 7, og § 48 i lovbekendtgørelse nr. 712 af 15. oktober 1991 med senere
|
14 |
ændringer.
|
Nr 4: | I § 44, stk. 2, 3. pkt., ændres »en rentesats på 0,6 pct. pr. måned« til: »rentesatsen efter opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt«. |
Boafgiftslovens § 44 er en ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse, der i stk. 2, 1. pkt., bestemmer, at lov om afgift af arv og gave, jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 15. oktober 1991 med senere ændringer, ophæves. For arveerhvervelser m.v., hvor afgiftspligten er indtrådt før lovens ikrafttræden, der skete den 1. juli 1995, jf. § 44, stk. 1, og for gaver, som er modtaget inden dette tidspunkt, finder de hidtil gældende regler dog fortsat anvendelse, jf. stk. 2, 2. pkt. I stk. 2, 3. pkt., bestemmes, at ved beregning af renter i henhold til § 24, stk. 1, og § 33, stk. 1, 3 og 7, i lov om afgift af arv og gave, jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 15. oktober 1991 med senere ændringer, anvendes dog en rentesats på 0,6 pct. pr. måned.
Af § 24, stk. 1, 1. pkt., i den nævnte lovbekendtgørelse fra 1991 fremgår, at når boet skiftes offentligt, forfalder afgiften til betaling, når udlodning kan ske, med sidste rettidige betalingsdag 14 dage senere. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales en rente på 1 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen, jf. 2. pkt. Hvis sidste rettidige betalingsdag falder på en helligdag eller en lørdag, anses betaling den følgende hverdag for rettidig, jf. 3. pkt. Af § 33, stk. 1, 1. pkt., i den nævnte lovbekendtgørelse fra 1991 fremgår, at afgiften forfalder til betaling, 4 uger efter at der er givet den afgiftspligtige eller dennes repræsentant meddelelse om den beregnede afgift, med sidste rettidige betalingsdag 14 dage senere. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales en rente på 1 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen, jf. 2. pkt. Hvis sidste rettidige betalingsdag falder på en helligdag eller en lørdag, anses betaling den følgende hverdag for rettidig, jf. 3. pkt. Af stk. 3, 1. pkt., fremgår, at den afgiftspligtige ikke ved at klage over afgiftsberegningen eller værdiansættelsen kan unddrage sig forpligtelsen til at indbetale den forfaldne afgift. Hvis klagen medfører tilbagebetaling af afgift, ydes der den afgiftspligtige en rentegodtgørelse på 1 pct. pr. påbegyndt måned fra betalingstidspunktet, jf. 2. pkt. Hvis klagen medfører en forhøjelse af afgiften, gælder stk. 1, jf. 3. pkt. Endelig fremgår af stk. 7, at skatteministeren eller den, skatteministeren bemyndiger dertil, kan give den afgiftspligtige henstand med betalingen, på betingelse af at der betales renter med 1 pct. for hver påbegyndt måned, henstanden omfatter.
Det foreslås, at i boafgiftslovens § 44, stk. 2, 3. pkt., ændres »en rentesats på 0,6 pct. pr. måned« til »rentesatsen efter opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt«.
Med ændringen vil det fremgå, at ved beregning af renter i henhold til § 24, stk. 1, og § 33, stk. 1, 3 og 7, i lov om afgift af arv og gave, jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 15. oktober 1991 med senere ændringer, anvendes dog rentesatsen efter opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt.
Afgifter som anført i boafgiftslovens § 44, stk. 2, vil også være omfattet af det foreslåede kapitel 4 a i opkrævningsloven og vil dermed skulle forrentes med rentesatsen efter den foreslåede bestemmelse i § 15 b, stk. 1, 1. pkt., som henviser til § 7. Der vil dog fortsat være behov for boafgiftslovens § 44, stk. 2, 3. pkt., men der skal foretages den ændring, at det skal fremgå, at forrentningen skal ske efter opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Dato: 10. april 2025
Ministerium: Skatteministeriet
Nr 27: | Som bilag 1 indsættes bilag 1 til denne lov. |
Det foreslås, at der som bilag 1 til loven indsættes bilag 1 til denne lov.
Bilaget indeholder forslag til formler og tabeller, der vil skulle anvendes ved opgørelsen af den skematiske værdi af en erhvervsvirksomhed, jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 10, foreslåede bestemmelse i boafgiftslovens § 12 a.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10.