Afgørelse i sag om efterbetaling af løn, godtgørelse for mistet uddannelsesgode og godtgørelse for sexchikane

A's Påstande

A's krav fordelte sig således:

Tvistighedsnævnet afsagde kendelse den 14. december 2020 og traf følgende afgørelse:

Påstand 1: Løn mv.

Tvistighedsnævnet lagde A's opgørelse af manglende ferie og feriefridage til grund, da B ikke havde ført ferieregnskab eller fremlagt anden dokumentation. Der var uenighed blandt de faste medlemmer om kapitaliseringen af feriefridage, hvorfor denne del af kravet ikke blev taget under påkendelse, jf. Erhvervsuddannelsesloven § 65, stk. 2. Tvistighedsnævnet tog kravet vedrørende løn mv. til følge med 30.688 kr.

Påstand 2: Uberettiget modregning af medarbejderbidrag til arbejdsmarkedspension

Det blev konstateret, at B uberettiget havde fratrukket A's eget pensionsbidrag for tidligere måneder i maj 2019. Med henvisning til Højesterets praksis fandt Tvistighedsnævnet, at arbejdsgiveren ikke kunne modregne beløbet i elevens lønkrav. Kravet på 1.128,35 kr. blev derfor taget til følge.

Påstand 3: Godtgørelse for mistet uddannelsesgode

Et flertal på tre voterende fandt, at A straks forsøgte at skaffe en friattest og løbende orienterede V1 om sine vanskeligheder. Den korte frist, V1 fastsatte, stod ikke i rimeligt forhold til oplysningerne om A's sygefravær, som ifølge attesten skyldtes det psykiske arbejdsmiljø. Flertallet konkluderede, at A's manglende overholdelse af fristen ikke udgjorde en væsentlig misligholdelse, der kunne begrunde en ophævelse af uddannelsesaftalen. Ophævelsen blev derfor anset for uberettiget, og påstanden om en godtgørelse på 40.000 kr. blev taget til følge.

Et mindretal på to voterende fandt, at virksomhedens krav om en friattest inden for den fastsatte frist var berettiget, og at A's manglende overholdelse af fristen udgjorde en væsentlig misligholdelse. Mindretallet stemte derfor for at frifinde virksomheden for kravet om godtgørelse. Efter stemmeflertallet blev påstand 3 taget til følge.

Påstand 4: Godtgørelse for sexchikane

Et flertal på tre voterende fandt ikke grundlag for at anse fremsendelsen af billeder fra V1 til A som sexchikane, da billederne ikke havde seksuelt indhold, og V1 sendte dem til flere, herunder sin mor, i forbindelse med en temafest. Forevisning af en T-shirt med teksten ”I ❤ pøls” og V1's optræden i underbukser blev heller ikke anset for sexchikane. Flertallet fandt ikke påvist omstændigheder, der gav anledning til at formode, at V1 havde udøvet sexchikane over for A. Virksomheden blev derfor frifundet for påstanden om godtgørelse for sexchikane.

Et mindretal på to voterende lagde til grund, at A opfattede V1's adfærd som krænkende med seksuelle undertoner, understøttet af samtaler om seksuelle emner. Mindretallet fandt det bevist, at A blev udsat for sexchikane og stemte for at tilkende godtgørelse. Efter stemmeflertallet blev virksomheden frifundet for påstanden om sexchikane.

Samlet resultat

B skal inden 14 dage betale A i alt 71.816,68 kr. med procesrente fra de enkelte ydelsers forfaldsdato. Kravet vedrørende den omstridte del af kravet for feriefridage blev ikke taget under påkendelse. B blev frifundet for påstanden om sexchikane. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.

Påstande om chikane

A har forklaret, at han under ansættelsen blev udsat for racistisk chikane i form af racistiske vittigheder og videoklip, som C deltog i. A var den eneste med mørk hudfarve på arbejdspladsen og følte, at chikanen var rettet mod ham. Derudover hævder A at have været udsat for seksuel chikane, idet C flere gange klappede ham på bagdelen og sagde "God røv". A forklarede, at han ikke sagde fra, da C var hans chef.

Virksomhedens forsvar

B og C bestrider alle påstande om chikane og vold. C har forklaret, at han ikke var beruset under episoden den 14. november 2020, og at den fysiske kontakt alene var et forsøg på at få A til at lytte. C hævder, at A selv bragte spørgsmålet om ophævelse på banen og truede ham med forbindelser til udsatte boligområder. Virksomheden afviser, at der forekom racistisk eller seksuel chikane, og henviser til en løssluppen "værkstedshumor" og en generel omgangsform, hvor fysisk kontakt som klap på bagdelen var almindelig og ikke seksuelt motiveret. Vidner fra virksomheden har bekræftet en uformel omgangstone og at der blev vist videoer, men har generelt ikke opfattet det som krænkende.

Retsgrundlag

Sagen er behandlet med udgangspunkt i:

• Erhvervsuddannelsesloven § 55 og Erhvervsuddannelsesloven § 61 vedrørende uddannelsesaftaler og ophævelse.
• Forskelsbehandlingsloven § 1, stk. 4, Forskelsbehandlingsloven § 2, Forskelsbehandlingsloven § 7 og Forskelsbehandlingsloven § 7 a vedrørende forbud mod forskelsbehandling og chikane på grund af race og hudfarve samt bevisbyrde.
• Ligebehandlingsloven § 1, stk. 4, Ligebehandlingsloven § 1, stk. 6, Ligebehandlingsloven § 4, Ligebehandlingsloven § 14 og Ligebehandlingsloven § 16 a vedrørende forbud mod seksuel chikane og bevisbyrde. Det er bemærket, at ændringer i ligebehandlingsloven fra 1. januar 2019 (Lov om ændring af ligebehandlingsloven) styrkede fokus på omgangstonen på arbejdspladsen i sager om seksuel chikane.