Godtgørelse for ophævelse af uddannelsesaftale og efterbetaling af løn mv.

A, en voksenlærling, indgik den 19. september 2018 en uddannelsesaftale med virksomheden B om en kokkeuddannelse, der skulle løbe fra den 1. oktober 2018 til den 31. december 2020. Aftalen specificerede, at lønnen skulle følge den mindstebetaling, der var fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet.

Baggrund for tvisten

I april 2019 påbegyndte A et skoleophold. Han opdagede, at han ikke modtog den korrekte løn under skoleopholdet og kontaktede sin faglige organisation, 3F. Den 2. maj 2019 oplyste virksomheden B telefonisk, at de ikke havde råd til at aflønne A som voksenlærling og fyrede ham med øjeblikkelig virkning. A opfattede sig som fyret og mødte ikke op på arbejdspladsen efter endt skoleophold den 15. juni 2019.

Virksomhedens reaktion og formel ophævelse

Den 26. juni 2019 sendte virksomheden en mail til A, hvori de opsagde hans kontrakt med henvisning til, at han ikke havde mødt op på arbejde den 17. juni 2019. En formel skriftlig ophævelse af uddannelsesaftalen blev efterfølgende udarbejdet, hvor ophævelsen blev angivet som ensidig fra virksomhedens side med begrundelsen "Uenighed mellem parterne".

Sagens forløb og krav

Sagen blev indbragt for Tvistighedsnævnet den 14. maj 2020, efter at et forligsmøde i Det faglige Udvalg for gastronomuddannelsen den 5. februar 2020 ikke førte til en løsning. A fremsatte krav om i alt 95.285,44 kr., fordelt på:

• 53.000 kr. i godtgørelse for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftalen.
• 42.285,44 kr. i efterbetaling af løn, skolepenge, feriefridagskompensation, diverse udgifter, feriepenge og pension.

Virksomheden B deltog ikke i sagens behandling for Tvistighedsnævnet.

Retsgrundlag

Sagen blev behandlet med udgangspunkt i Erhvervsuddannelsesloven § 55, der fastsætter krav til løn under praktik- og skoleophold, herunder at lønnen mindst skal udgøre den kollektivt overenskomstmæssige løn. Desuden blev Erhvervsuddannelsesloven § 61 anvendt, som omhandler parternes ret til at hæve uddannelsesaftalen ved væsentlig misligholdelse eller bristede forudsætninger.

Tvistighedsnævnet behandlede sagen og traf afgørelse om både efterbetalingskravet og godtgørelseskravet.

Efterbetaling af løn

Nævnet fastslog, at A som voksenlærling havde krav på løn i henhold til Erhvervsuddannelsesloven § 55, stk. 2, som henviser til kollektiv overenskomst. Selvom A ikke opfyldte alle anciennitetskrav i overenskomstens § 13, stk. 2, 3. pkt. for at opnå minimalløn for ufaglærte, lagde nævnet til grund, at en timeløn på 110 kr. var aftalt. Da virksomheden ikke mødte op, og A havde krav på fuld månedsløn, fastsattes efterbetalingskravet skønsmæssigt til 35.000 kr.

Godtgørelse for uberettiget ophævelse

Tvistighedsnævnet fandt det bevist, at virksomheden den 2. maj 2019 mundtligt havde fyret A, og at dette skyldtes virksomhedens manglende evne til at aflønne ham korrekt. Denne forklaring blev understøttet af A's korrespondance med kommunen. Nævnet konkluderede, at ophævelsen af uddannelsesaftalen var ensidig og uberettiget, da den ikke skyldtes A's forhold. Som følge heraf tilkendtes A en godtgørelse for mistet uddannelsesgode. I overensstemmelse med nævnets faste praksis for voksenelever blev godtgørelsen fastsat til 53.000 kr.

Samlet afgørelse

Tvistighedsnævnet imødekom A's krav med i alt 88.000 kr. (35.000 kr. i efterbetaling og 53.000 kr. i godtgørelse). Ingen af parterne blev pålagt at betale sagsomkostninger til den anden part.