Godtgørelse for mistet uddannelsesgode, racistisk chikane og seksuel chikane

Sagen omhandler en tvist mellem en tidligere kokkeelev, A, og hans tidligere praktikvirksomhed, B, repræsenteret ved direktør C. A har indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med krav om manglende løn, godtgørelse for mistet uddannelsesgode, godtgørelse for racistisk chikane og godtgørelse for seksuel chikane. Virksomheden har nedlagt påstand om frifindelse.

Baggrund for ansættelse og ophør

A, født den 24. marts 1990, indgik den 10. august 2020 en uddannelsesaftale med B som gastronom med speciale i kok, med en uddannelsesperiode frem til den 31. oktober 2022. Lønnen skulle følge den gældende mindstebetaling fastsat ved kollektiv overenskomst. Uddannelsesaftalen ophørte den 14. november 2020, angiveligt efter gensidig aftale. A hævder dog, at ophøret skyldtes en fysisk konfrontation med direktør C, hvor C angiveligt prikkede, skubbede og tog fat i A's krave, hvilket fik A til at føle sig kvalt og miste fodfæstet. A anmeldte episoden til politiet, men sagen blev opgivet grundet modstridende forklaringer og manglende beviser.

Påstande om chikane

A har forklaret, at han under ansættelsen blev udsat for racistisk chikane i form af racistiske vittigheder og videoklip, som C deltog i. A var den eneste med mørk hudfarve på arbejdspladsen og følte, at chikanen var rettet mod ham. Derudover hævder A at have været udsat for seksuel chikane, idet C flere gange klappede ham på bagdelen og sagde "God røv". A forklarede, at han ikke sagde fra, da C var hans chef.

Virksomhedens forsvar

B og C bestrider alle påstande om chikane og vold. C har forklaret, at han ikke var beruset under episoden den 14. november 2020, og at den fysiske kontakt alene var et forsøg på at få A til at lytte. C hævder, at A selv bragte spørgsmålet om ophævelse på banen og truede ham med forbindelser til udsatte boligområder. Virksomheden afviser, at der forekom racistisk eller seksuel chikane, og henviser til en løssluppen "værkstedshumor" og en generel omgangsform, hvor fysisk kontakt som klap på bagdelen var almindelig og ikke seksuelt motiveret. Vidner fra virksomheden har bekræftet en uformel omgangstone og at der blev vist videoer, men har generelt ikke opfattet det som krænkende.

Retsgrundlag

Sagen er behandlet med udgangspunkt i:

• Erhvervsuddannelsesloven § 55 og Erhvervsuddannelsesloven § 61 vedrørende uddannelsesaftaler og ophævelse.
• Forskelsbehandlingsloven § 1, stk. 4, Forskelsbehandlingsloven § 2, Forskelsbehandlingsloven § 7 og Forskelsbehandlingsloven § 7 a vedrørende forbud mod forskelsbehandling og chikane på grund af race og hudfarve samt bevisbyrde.
• Ligebehandlingsloven § 1, stk. 4, Ligebehandlingsloven § 1, stk. 6, Ligebehandlingsloven § 4, Ligebehandlingsloven § 14 og Ligebehandlingsloven § 16 a vedrørende forbud mod seksuel chikane og bevisbyrde. Det er bemærket, at ændringer i ligebehandlingsloven fra 1. januar 2019 (Lov om ændring af ligebehandlingsloven) styrkede fokus på omgangstonen på arbejdspladsen i sager om seksuel chikane.

Tvistighedsnævnet traf følgende afgørelse:

Lønkrav

Nævnet fandt, at A's krav på 17.975,20 kr. for manglende løn var veldokumenteret ud fra den fremlagte vagtplan og i overensstemmelse med den kollektive overenskomst. Kravet blev derfor taget til følge.

Seksuel chikane

Nævnet vurderede, at A havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var udsat for seksuel chikane fra direktør C. Dette blev understøttet af A's forklaring om gentagne berøringer på bagdelen med seksuelle undertoner, en ubesvaret SMS fra A til C, der omtalte kropslige berøringer, samt vidneforklaringer om en generel praksis med klap på bagdelen og "dilleren" i virksomheden. Nævnet lagde vægt på, at berøringerne fandt sted på intime kropsdele. Da A's ansættelse lå efter den 1. januar 2019, hvor Lov om ændring af ligebehandlingsloven trådte i kraft, var virksomhedens omgangsform uden betydning for vurderingen. Virksomheden løftede ikke sin bevisbyrde for, at der ikke forelå seksuel chikane, jf. Ligebehandlingsloven § 16 a. A fik derfor tilkendt godtgørelse for seksuel chikane.

Chikane som følge af race og hudfarve

Nævnet fandt, at A havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var udsat for forskelsbehandling ved chikane på grund af hudfarve og race. Dette blev understøttet af A's forklaring om racistiske vittigheder og videoklip, som C deltog i, samt A's ubesvarede SMS til C, der omtalte racistiske bemærkninger. Vidneforklaringer om den generelle karakter af videoer og vittigheder i virksomheden støttede ligeledes A's forklaring. Da virksomheden ikke løftede sin bevisbyrde for, at der ikke forelå forskelsbehandling, jf. Forskelsbehandlingsloven § 7 a, fik A tilkendt godtgørelse for chikane som følge af race og hudfarve.

Godtgørelse for chikane

Efter en samlet vurdering af chikanens karakter og den begrænsede varighed af uddannelsesaftalen, fastsatte Tvistighedsnævnet (med 3 mod 2 stemmer) godtgørelsen for seksuel chikane og chikane som følge af race og hudfarve til i alt 65.000 kr.

Ophævelse af uddannelsesaftalen og mistet uddannelsesgode

Nævnet fandt (med 3 mod 2 stemmer), at A var berettiget til at hæve uddannelsesaftalen som følge af C's adfærd under episoden den 14. november 2020. Nævnet lagde til grund, at C udviste en uacceptabel adfærd, herunder fysisk kontakt, som A beskrev som et overfald. Dette blev understøttet af A's gråd efter episoden, hans ønske om at ophæve aftalen, den ubesvarede SMS til C om fysisk overfald, politianmeldelsen og vidneforklaringer. Nævnet tilsidesatte C's forklaring om omfanget af den fysiske kontakt og lagde vægt på, at C havde indtaget alkohol inden episoden. Det blev vurderet, at A ikke havde tilsigtet at give afkald på sin ret til godtgørelse ved at underskrive en gensidig ophævelsesaftale, da årsagen til ophævelsen var C's misligholdelse. A fik derfor tilkendt en godtgørelse på 40.000 kr. for mistet uddannelsesgode, i overensstemmelse med nævnets faste praksis, jf. Erhvervsuddannelsesloven § 61.

Samlet resultat

B skal inden 14 dage betale A i alt 122.975,20 kr. (17.975,20 kr. for manglende løn + 65.000 kr. for chikane + 40.000 kr. for mistet uddannelsesgode). Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part. Sagen kan indbringes for domstolene inden 8 uger, jf. Erhvervsuddannelsesloven § 64, stk. 4.