Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en sag om afslag på lovliggørende dispensation til mountainbikeruter i Lundby Bakker, Aalborg Kommune. Fredningsnævnet for Nordjylland, sydøstlige del, havde den 20. november 2019 meddelt afslag på Aalborg Kommunes ansøgning om godkendelse af allerede etablerede mountainbikeruter, herunder broer og kantsikringer, på matr. nr. [F1] og [F2] inden for fredningen af Lundby Bakker. Fredningen, etableret ved deklaration af 19. juli 1960, har til formål at bevare området i sin nuværende tilstand og friholde det for skæmmende indgreb, så det kan være et sted for sundhed og glæde for egnens folk og Aalborgs borgere. Fredningsdeklarationen forbyder indgreb i terrænet ved gravning, opfyldning eller planering, bortset fra vedligeholdelse og udbygning af eksisterende veje. Fredningsnævnet fandt, at de omfattende mountainbikeruter, der var etableret uden tilladelse, stred mod fredningens formål og dens beskyttelseshensigt mod terrænindgreb. Nævnet bemærkede, at ruterne fremstod dominerende og havde medført betydelige skader på stier og terræn. Fredningsnævnet pålagde Aalborg Kommune at afvikle stierne og anlæggene inden for to år.
Fredningsnævnets afgørelse blev påklaget af Friluftsrådet, Aalborg Kommune samt Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI), Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Danmarks Cykle Union (DCU).
Friluftsrådet anførte, at fredningsformålet også omfatter rekreative interesser og at mountainbikesporet er en facilitet for en stor brugergruppe, der forebygger brugerkonflikter og slid. De mente, at en bæredygtigt etableret og vedligeholdt sti ikke ville forandre områdets kuperede karakter eller påvirke træarter og lyngområder. De argumenterede for, at det ville være skæmmende, hvis der ikke dispenseres, da moderne naturforvaltning understøtter æstetikken.
Aalborg Kommune fremhævede, at det ansøgte mountainbikeforløb var nedjusteret og sikrede alle interesser, og at sporet ikke fremstod skæmmende. Kommunen fandt afgørelsen problematisk i forhold til dens forpligtelse til at forvalte og facilitere lovlige aktiviteter og håndtere slidproblemer.
DGI, DIF og DCU påpegede, at fredningen ikke nævner naturmæssige hensyn i formålet, og at stiernes formål er at sikre bæredygtig adgang og minimalt slid. De mente, at afgørelsen ikke tog hensyn til friluftslivet, som er et formål i Naturbeskyttelsesloven § 1, stk. 2, nr. 3. De bestred, at slid efter brug skulle tolkes som terrænregulering, og at en sti i sig selv ikke er et skæmmende indgreb. De fremhævede, at fredningen tillader, at landskabet bevares i det væsentlige, ikke som en total status quo-fredning.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fredningsnævnet for Nordjylland, sydøstlige dels afgørelse af 20. november 2019 om afslag på lovliggørende dispensation til mountainbikeruter inden for fredningen af Lundby Bakker.
Nævnet vurderede sagen efter Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1, som giver fredningsnævnet mulighed for at meddele dispensation, hvis det ansøgte ikke strider mod fredningens formål.
Et flertal i Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at det ansøgte ikke stred mod fredningens formål, idet fredningsområdets tilstand alene skal bevares i det væsentligste, og dette skal ske til sundhed og glæde for offentligheden.
Et mindretal (Pelle Andersen-Harild) fandt dog, at det ansøgte ville stride mod fredningens formål, da mountainbikeruterne udgør en skæmmende indretning, som området skal friholdes for, og at området skal bevares i tilstanden på fredningstidspunktet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skulle herefter tage stilling til, om der kunne meddeles lovliggørende dispensation. Et flertal af nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at meddele lovliggørende dispensation til det ansøgte. Flertallet lagde vægt på, at mountainbikeruterne, grundet deres omfang og placering i et relativt lille fredningsområde, ville indebære en væsentlig påvirkning af de landskabelige værdier, som fredningen tilsigter at beskytte. Desuden blev det fremhævet, at ruterne rummer en række anlæg, såsom broer og nedgravede net, der skæmmer det fredede område.
Et mindretal (Kristian Pihl Lorentzen og Jens Vibjerg) fandt, at fredningsnævnets afgørelse skulle ændres til en lovliggørende dispensation. Mindretallet lagde vægt på, at mountainbikeruterne varetager rekreative interesser, og at deres visuelle påvirkning af fredningsområdet er begrænset.
Afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med stemmeflertallet. De indbetalte klagegebyrer tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.
Klima-, Energi- og ForsyningsministerietEn bred politisk aftale baner vej for statslige energiparker på land og sikrer milliarder i kompensation til naboer og lokalsamfund.
Brøndby Kommune
Sagen omhandler Lyngby-Taarbæk Kommunes ansøgning om dispensation til etablering af et midlertidigt grusfortov inden for et fredet område. Projektarealet er beliggende i det centrale Lyngby, umiddelbart syd for Cirkuspladsen, og er omfattet af Naturklagenævnets afgørelse af 18. september 2002 om fredning af den grønne landskabskile mellem Ermelunden og Lyngby Sø (Ermelundkilefredningen).
Fredningens formål er at bevare fæstningskanalen som fortidsminde, bevare den grønne landskabskile som levested og spredningskorridor for vildt plante- og dyreliv samt bevare og forbedre landskabskilens rekreative funktioner. Ifølge fredningsbestemmelserne skal arealerne bevares i deres nuværende tilstand, og terrænændringer er ikke tilladt, medmindre der meddeles dispensation.
En ny folder fra Naturstyrelsen vejleder om regler for cykling i naturen og viser vej til de officielle mountainbikespor i statens naturområder på Bornholm.
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Lyngby-Taarbæk Kommune ansøgte om etablering af et midlertidigt grusfortov langs nordsiden af A1. Baggrunden var en plan om at fredeliggøre A3, hvilket ville medføre en tredobling af trafikken på A1 (fra 2.800 til ca. 8.000 biler i døgnet) samt flere cyklister og fodgængere. Kommunen vurderede, at den øgede trafik krævede en bredere vejprofil for at sikre tilstrækkelig kapacitet og trafiksikkerhed. Det eksisterende fortov skulle inddrages til cykelsti, og et nyt midlertidigt grusfortov skulle flyttes ind på det grønne fredede areal nord for vejen, hvilket ville øge vejprofilen med maksimalt en meter. Projektet blev anset for en midlertidig løsning, med et ønske om etablering af et permanent fortov senere.
Fredningsnævnet for København meddelte den 4. februar 2019 afslag på dispensationen i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1. Afslaget var begrundet i, at kommunen ikke havde efterkommet et vilkår i en tidligere dispensation fra 2016 vedrørende en midlertidig grusparkeringsplads, som fortsat var i brug. Fredningsnævnet lagde afgørende vægt på retshåndhævelseshensyn og anførte, at den manglende efterlevelse af vilkår kompromitterede projektets midlertidige karakter. Fredningsnævnet behandlede ansøgningen om fortovet og parkeringspladsen samlet.
Lyngby-Taarbæk Kommune påklagede afgørelsen den 1. marts 2019. Kommunen anførte navnlig, at fredningsnævnet ikke havde foretaget en konkret vurdering af fortovsansøgningen i forhold til fredningens formål og bestemmelser, og at kravet i Forvaltningslovens § 24 om begrundelse ikke var iagttaget. Kommunen fremhævede, at de to ansøgninger (parkeringsplads og fortov) var separate og uafhængige, og at retshåndhævelseshensyn vedrørende parkeringspladsen ikke burde indgå i vurderingen af fortovet. Desuden blev det understreget, at fortovet var nødvendigt af trafiksikkerhedsmæssige årsager. Kommunen trak senere klagen vedrørende parkeringspladsen tilbage, da den ville blive fjernet, men fastholdt klagen vedrørende grusfortovet.
Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Fredningsnævnet for Københavns afgørelse af 12. oktobe...
Læs mereSagen omhandler en klage over Fredningsnævnet for Midtjylland, østlig dels udtalelse vedrørende kompetence i forbindelse...
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om om naturbeskyttelse, miljømålsloven, lov om skove og forskellige andre love (Bemyndigelse til at vedtage supplerende regler om biodiversitet med henblik på gennemførelse af naturgenopretningsforordningen, ændrede tidsfrister for Natura 2000-planlægningen, bedre muligheder for anlæg og byggeri til friluftsliv i fredskov m.v.)
