Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Kendelsen fra Domstolens Store Afdeling vedrører rettelse af formelle og materielle fejl i den dom, der blev afsagt den 4. oktober 2024 i de forenede sager C-541/20 til C-555/20. Disse sager, der almindeligvis omtales som »Mobilitetspakken«, omhandlede annullationssøgsmål anlagt af Litauen, Bulgarien, Rumænien, Cypern, Ungarn, Malta og Polen mod Europa-Parlamentet og Rådet.
Sagsøgerne, som repræsenterede en række medlemsstater, primært fra EU’s geografiske periferi, havde oprindeligt anlagt annullationssøgsmål i henhold til artikel 263 TEUF mod dele af EU-lovgivningen, der ændrede reglerne for vejtransport. Kendelsen af 19. december 2024 iværksættes enten af Domstolen af egen drift eller efter anmodning fra Rumænien for at sikre præcisionen af den endelige doms ordlyd i overensstemmelse med artikel 103, stk. 1, i Domstolens procesreglement.
Rettelserne vedrører både den indledende præsentation af sagsforløbet og afgørende passager i dommens begrundelse, som omhandler sagsøgernes argumenter om arbejdstagerbeskyttelse, proportionalitet og forskelsbehandling.
Domstolen (Store Afdeling) fastslog ved kendelse af 19. december 2024, at der skulle foretages rettelser i dommen af 4. oktober 2024 (Litauen m.fl. mod Parlamentet og Rådet) for at korrigere fejl i de versioner, der er affattet på sagens sprog. Kendelsen blev truffet i medfør af artikel 103, stk. 1, i Domstolens procesreglement.
Domstolen beordrede specifikt følgende fire rettelser:
| Rettel sespunkt | Omfang af rettelse | Kerneproblem |
|---|---|---|
| Indledende del | Korrektion af datoerne for anlæggelse af annullationssøgsmålene (23. oktober og 26. oktober 2020). | Præcisering af sagsforløbets tidslinje. |
| Punkt 174 (Engelsk version) | Teksten præciseres for at understrege arbejdstagerens position som den svagere part i ansættelsesforholdet (med henvisning til C-55/18, CCOO). | Juridisk præcisering vedrørende arbejdsretten. |
| Punkt 544 | Korrektion af Rumæniens argument om disproportionalitet af forpligtelser vedrørende parkerings- og indkvarteringsinfrastrukturer (Forordning 2020/1054). | Sikring af præcis gengivelse af sagsøgerens proportionalitetsargument. |
| Punkt 1204 | Korrektion af Rumæniens påstand om indirekte forskelsbehandling vedrørende undtagelsen fra udstationeringsregler for transitoperationer (Direktiv 2020/1057, artikel 1, stk. 5). | Præcis gengivelse af sagsøgerens argument om geografisk forskelsbehandling. |
Rettelsen sikrer, at Domstolens endelige afgørelse og begrundelse i den oprindelige dom er juridisk og faktuelt korrekte. Kendelsen understreger den høje standard for præcision, som Domstolen opretholder for sine afgørelser.
TransportministerietMed overtagelsen af formandskabet for Ministerrådet i EU den 1. juli skal Danmark både videreføre de igangværende forhandlinger med de øvrige medlemslande og igangsætte forhandlinger af nye forslag fra Kommissionen. På transportområdet vil Danmark blandt andet arbejde for grøn omstilling og transporterhvervets konkurrencedygtighed, ligesom der fra dansk side vil være fokus på at lette administrative byrder.
BeskæftigelsesministerietBeskæftigelsesministeriet
Dette er forenede annullationssøgsmål anlagt af syv medlemsstater (Litauen, Bulgarien, Rumænien, Cypern, Ungarn, Malta og Polen) mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union. Sagerne vedrører gyldigheden af flere centrale retsakter i den såkaldte Mobilitetspakke I, som reviderer EU-reglerne for vejtransportsektoren. Medlemsstaterne udfordrede især bestemmelser, der skulle sikre bedre sociale vilkår for chauffører og mere retfærdig konkurrence ved at mindske risikoen for oprettelse af skuffeselskaber i sektoren.
EU-Domstolen har annonceret, at der afsiges dom i annullationssøgsmålet om mindstelønsdirektivet den 11. november 2025 kl. 9.00.*
Bedre beskyttelse mod kræftfremkaldende stoffer. Bekæmpelse af social dumping. Styrket konkurrenceevne. Hjælp til arbejdstagere, der mister deres job. Det er de prioriteter på beskæftigelsesområdet, som regeringen har kæmpet for og leveret på under det danske EU-formandskab.
Sagsøgerstaterne (primært beliggende i EU’s periferi) hævdede, at disse nye krav var i strid med proportionalitetsprincippet, princippet om forbud mod forskelsbehandling og de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser. De anførte, at kravene skabte uforholdsmæssige økonomiske byrder og forårsagede unødvendig tomkørsel og dermed miljøskade, navnlig for virksomheder, der opererer langt fra deres hjemland.
Ana-Maria Talasca og hendes datter Angelina Marita Talasca anlagde sag mod Stadt Kevelaer, efter at byens jobcenter havd...
Læs mereSagen omhandlede Europa-Kommissionens søgsmål mod Republikken Polen for traktatbrud. Kommissionen mente, at Polen uretmæ...
Læs mere