Ankenævnet ophæver varemærket GRAND CRU for konditorivarer og marcipan på grund af manglende særpræg

Styrelsen begrundede opretholdelsen med, at det ikke var dokumenteret, at "Grand Cru" var en almindeligt anvendt kvalitetsbetegnelse specifikt for marcipan eller kager, selvom det var tilfældet for chokolade.

Klagepunktet om den anprisende karakter

Valrhona indbragte styrelsens afgørelse for Ankenævnet for Patenter og Varemærker. Klager argumenterede for, at styrelsen havde anlagt en for snæver fortolkning af Varemærkeloven § 13. De gjorde gældende, at det ikke er en forudsætning, at et tegn rent faktisk anvendes beskrivende i en specifik branche, så længe det er egnet til at blive opfattet som en beskrivelse af varens egenskaber.

Klager påpegede, at chokolade, marcipan og konditorivarer er tæt beslægtede luksusprodukter, der ofte sælges side om side. Det ville derfor være ulogisk, hvis forbrugeren opfattede "Grand Cru" som en kvalitetsbetegnelse på chokoladehylden, men som et varemærke på marcipanhylden. Dansk Sprognævns udtalelse understøttede, at udtrykket generelt betegner "det bedste af det bedste" inden for luksusfødevarer.

Ankenævnet for Patenter og Varemærker ændrede Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelse og ophævede registreringen af varemærket GRAND CRU for samtlige varer i klasse 30.

Nævnet lagde i sin begrundelse vægt på, at udtrykket har udviklet sig til en generel suggestiv kvalitetsbetegnelse, der ikke længere kan monopoliseres af én aktør på markedet for nydelsesmidler. Ankenævnet udtalte følgende centrale præmis:

"Ankenævnet finder, at Grand Cru er et begreb, der ved at knyttes til et bredt sortiment af varer, specielt inden for nydelsesmidler, men også andre varer med karakter af luksus, bliver til en almindelig suggestiv kvalitetsbetegnelse."

Retten vurderede, at mærket manglede det fornødne særpræg i forhold til den relevante omsætningskreds, da udtrykket i dag generelt signalerer høj kvalitet frem for at pege på en bestemt erhvervsmæssig oprindelse. Som følge heraf blev registreringen VR 2004 00267 ophævet i sin helhed, herunder også for konditorivarer og marcipan, hvor styrelsen ellers oprindeligt havde ladet mærket bestå.

Baggrunden for Ankenævnets afslag

Ankenævnet og Patent- og Varemærkestyrelsen begrundede afslaget med, at betegnelsen var omfattet af de absolutte registreringshindringer i Varemærkeloven § 12, stk. 1, nr. 2 og § 12, stk. 1, nr. 3.

• Mangel på særpræg (nr. 2): Betegnelsen "Kokkedal Slot" blev anset for at være rent geografisk og deskriptiv, idet "Kokkedal" identificerer en kendt geografisk lokalitet, og "Slot" beskriver bygningstypen og dermed de ydelser (hotel/konference), der udbydes fra stedet.
• Beskrivende tegn (nr. 3): Betegnelsen blev anset for at angive de udbudte tjenesteydelsers geografiske oprindelse og art.

Kokkedal Slot ApS' argumenter

Kokkedal Slot ApS anfægtede Ankenævnets vurdering. Deres hovedargumenter var:

1. Særpræg ved indarbejdelse: Gennem betydelig markedsføring, store investeringer og et højt kendskab i markedet havde varemærket opnået særpræg, jf. Varemærkeloven § 12, stk. 3. Der blev fremlagt dokumentation for omsætning og markedsføringsudgifter.
2. Sammenhæng med andre registreringer: Navnet blev ikke blot brugt deskriptivt, men fungerede reelt som et kendetegn, der differentierede sagsøgerens tjenester fra andre. Navnet har fungeret som et entydigt hotelnavn.

Retten vurderer Ankenævnets afgørelse

Sø- og Handelsretten skulle vurdere, om Ankenævnet med rette kunne afvise registrering, og om sagsøger havde løftet bevisbyrden for indarbejdelse. Retten fastholdt, at betegnelsen i sig selv var stærkt beskrivende og geografisk. Det centrale spørgsmål var derfor, om indarbejdelsesbeviset var tilstrækkeligt.

Retten udtalte, at navnet "Kokkedal Slot" som udgangspunkt har et klart beskrivende indhold for de udbudte hotelydelser, idet det direkte henviser til stedet, hvor ydelserne leveres. Beviset for indarbejdelse skal derfor være særligt tungtvejende for at overvinde den absolutte registreringshindring.

Retten konkluderede, at selvom sagsøger havde fremlagt dokumentation for drift og markedsføring, var dokumentationen for markedsgennemslaget (f.eks. meningsmålinger eller markedsandele) ikke tilstrækkelig til at godtgøre, at den gennemsnitlige forbruger opfattede "KOKKEDAL SLOT" som et særskilt kommercielt oprindelseskendetegn, uafhængigt af slottets geografiske beliggenhed og funktion som slotshotel.