Afgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer

Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse om nedsættelse af tilskud, bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tidligere udbetalt tilskud under ordningen for pleje af græs- og naturarealer. Klager modtog i 2013 et femårigt tilsagn for mark nr. 3, 4 og 5, og i 2014 et yderligere tilsagn for mark nr. 1. Begge tilsagn krævede drift med afgræsning eller slæt, så markerne fremstod med tæt og lavt plantedække senest den 31. august hvert tilsagnsår.

Kontrolbesøg og Landbrugsstyrelsens afgørelse

Den 8. september 2016 gennemførte Landbrugsstyrelsen et fysisk kontrolbesøg, hvor det blev konstateret, at mark nr. 3, 4 og 5 ikke var plejet med afgræsning eller slæt. Dette førte til, at Landbrugsstyrelsen den 30. september 2019 traf afgørelse om at nedsætte klagers tilskud for 2016 med 100 %, lade 3,85 ha af tilsagnet bortfalde og kræve tilbagebetaling af 6.930,00 kr. for tilskud udbetalt i 2014-2015. Styrelsen begrundede afgørelsen med overtrædelse af tilsagnsbetingelserne, jf. Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 19, stk. 1, nr. 2. Bortfald og tilbagebetaling blev truffet i medfør af Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 38, stk. 2 og stk. 3. Landbrugsstyrelsen fandt ikke undskyldende grunde, idet en fejlskrift på styrelsens hjemmeside ikke gjaldt for det tilsagn, der blev meddelt i 2013.

Klagerens anbringender

Klager påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 8. oktober 2019 med følgende hovedpunkter:

• Landbrugsstyrelsen vildledte klager om fristen for pleje via sin hjemmeside.
• Klager rykkede plejen udelukkende på grund af de fejlagtige oplysninger.
• Pleje blev udført umiddelbart efter kontrolbesøget.
• Sanktionen er urimelig hård og disproportional.
• Landbrugsstyrelsen bør ophæve sanktionerne og lade sagen bortfalde.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet sagen i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1, der giver nævnet mulighed for at begrænse sin prøvelse til de klagede forhold, men også pligt til at inddrage grundlæggende forvaltningsretlige grundsætninger og EU-ret. Nævnet har desuden mulighed for at begrænse prøvelsen til de væsentligste forhold, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2.

Sammenhæng med anden sag

Nævnet fandt anledning til at behandle sagens sammenhæng med en anden afgørelse vedrørende klagers tilsagn med journalnummer 32301-14-12421, som omfatter mark nr. 1. Denne sag var tidligere ophævet og hjemvist af nævnet til fornyet behandling i Landbrugsstyrelsen. Nedsættelse af årets tilskud beregnes på afgrødegruppeniveau, jf. Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 33 b, stk. 1. Da mark nr. 3, 4 og 5 er i samme afgrødegruppe som mark nr. 1, og en eventuel overtrædelse for mark nr. 1 først kan fastslås efter Landbrugsstyrelsens fornyede behandling af den anden sag, vurderede nævnet, at nærværende sag ikke kunne afgøres på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. Landbrugsstyrelsen skal i den fornyede behandling af den anden sag bl.a. forholde sig til bortfald af tilsagnsareal for mark nr. 1 og muligheden for ikke at sanktionere overtrædelsen i medfør af forordning (EU) nr. 1306/2013 artikel 64, stk. 2.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Landbrugsstyrelsens afgørelse af 30. september 2019 om nedsættelse af klagers tilskud for 2016, bortfald af 3,85 ha af klagers tilsagn og tilbagebetaling af tidligere udbetalt tilskud for 2014 til 2015. Sagen hjemvises til fornyet behandling i Landbrugsstyrelsen. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8, og er endelig, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.