Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Relaterede love
Sagen omhandler en tvist mellem en lærling, A, repræsenteret af 3F Byggegruppen, og virksomheden B, vedrørende godtgørelse for mistet uddannelsesgode, efterbetaling af løn og godtgørelse efter ansættelsesbevisloven. Tvistighedsnævnet behandlede sagen den 26. februar 2019.
A indgik den 18. juni 2018 en uddannelsesaftale med virksomheden C om uddannelse som glarmester. Aftalen specificerede, at den kollektive overenskomst inden for uddannelsesområdet var Glasoverenskomsten mellem 3F og Glarmesterlauget, og at lønnen skulle følge mindstebetalingen for elever i henhold til overenskomsten. Virksomheden C var ejet af V1 og N1.
Fra januar 2019 begyndte A at modtage løn fra virksomheden B, som var 100% ejet af V1. B havde samme adresse, mailadresse og telefonnummer som C. Ifølge V1 skyldtes skiftet, at N1 havde tømt C's kasse, hvilket førte til C's konkurs. V1 betalte derfor de ansattes løn gennem B og overtog C's aktiver og drift. Den 2. april 2019 blev C erklæret konkurs, og den 5. april 2019 blev A's uddannelsesaftale ophævet af V1 med henvisning til konkursen.
A's faglige organisation, 3F, anmeldte et krav til Lønmodtagernes Garantifond (LG). LG afslog kravet den 25. juni 2019 med den begrundelse, at virksomheden var overtaget af B som ny ejer. LG lagde vægt på, at der var sket en faktisk overtagelse, at A's ansættelsesforhold fortsatte uden reel afbrydelse eller ændringer, at han udførte de samme arbejdsopgaver, at der blev drevet virksomhed inden for samme branche, at de to virksomheder havde helt eller delvis samme ejer og ledelse, og at virksomheden fortsatte på samme adresse.
Efter LG's afslag rettede 3F kravet mod B. B afviste kravet med henvisning til, at A ikke havde været ansat i B. A nedlagde påstand om, at B skulle anerkende virksomhedsoverdragelsen og betale i alt 67.724,25 kr. fordelt på:
B nedlagde påstand om frifindelse.
Sagen blev behandlet med udgangspunkt i:
Tvistighedsnævnet traf afgørelse i sagen den 23. marts 2020.
Tvistighedsnævnet bemærkede, at det efter Erhvervsuddannelsesloven § 65 alene kan træffe afgørelse om ophævelse af uddannelsesaftaler samt om erstatning og godtgørelse. A's påstand om anerkendelse af virksomhedsoverdragelse blev derfor anset som et anbringende til støtte for kravet om godtgørelse og erstatning.
På baggrund af forklaringerne fra A og V1 samt oplysningerne om personsammenfald i ejerkredsen mellem C og B, fandt Tvistighedsnævnet det ubetænkeligt at lægge til grund, at B i januar 2019 som led i en virksomhedsoverdragelse overtog hele den virksomhed, der blev drevet i C. Dette medførte, at B også overtog den uddannelsesaftale, der var indgået mellem A og C, jf. Virksomhedsoverdragelsesloven § 2, stk. 1.
Nævnet konstaterede, at overdragelsen af uddannelsesaftalen ikke blev anmeldt til erhvervsskolen med henblik på registrering af videreførelsen af læreforholdet, jf. Bekendtgørelse om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse § 2. B indgav heller ikke en skriftlig ansøgning til Det faglige udvalg om godkendelse som praktikvirksomhed. På denne baggrund fandtes der ikke grundlag for, at B kunne ophæve uddannelsesaftalen med A med henvisning til, at virksomheden ikke kunne godkendes som praktikvirksomhed, jf. Virksomhedsoverdragelsesloven § 2, stk. 2.
B's ophævelse af uddannelsesaftalen blev derfor anset for uberettiget. Tvistighedsnævnet fastslog desuden, at en ophævelse begrundet i virksomhedens økonomiske forhold, herunder konkurs, efter fast praksis ikke fritager virksomheden for at betale godtgørelse for mistet uddannelsesgode efter erhvervsuddannelsesloven.
Samlet resultat: B blev pålagt at betale i alt 62.724 kr. til A med procesrente fra de enkelte ydelsers forfaldsdato. Ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger til den anden part.

Publikationen er den sidste i en serie på fire udgivelser, der giver indsigt i elementer i den kommunale ungeindsats. Denne publikation sætter fokus på virksomhedspraktik i FGU.

Sagen omhandler en tvist mellem klager, A, repræsenteret af 3F Byggegruppen, og indklagede, B, vedrørende godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis, ophævelse af uddannelsesaftale og efterbetaling af løn. A indbragte sagen for Tvistighedsnævnet med et samlet krav på 138.092,66 kr., fordelt på 10.000 kr. for mangelfuldt ansættelsesbevis, 40.000 kr. for misligholdelse af uddannelsesaftalen og 88.092,66 kr. for skyldig løn og feriepenge. Indklagede, B, har ikke udtalt sig i sagen, hverken skriftligt eller ved fremmøde. Tvistighedsnævnet har behandlet sagen på skriftligt grundlag, da B var tilstrækkeligt orienteret. Virksomheden er ikke omfattet af Bygningsoverenskomsten.
Den 1. april 2019 indgik A og B en restaftale om uddannelse som tømrer, gældende fra den 20. april 2019 til den 25. september 2020. Aftalen angav en timesats på 100 kr., hvilket var højere end mindstebetalingen for elever, men rubrikken for den kollektive overenskomst var ikke udfyldt. A ophævede ensidigt uddannelsesaftalen den 18. maj 2020 med virkning fra den 9. februar 2020, med henvisning til manglende styr på løn og indberetning til SKAT.
En ny statusredegørelse for erhvervsuddannelserne viser fortsat høj trivsel blandt eleverne og stor tilfredshed hos virksomhederne med deres lærlinge.
Den nye løsning kan særligt hjælpe processen godt på vej for den andel af almindelige lønmodtagere, som aldrig før har stået i en situation, hvor arbejdsgiveren f.eks. går konkurs.
Et forligsmøde i det lokale uddannelsesudvalg den 2. april 2020, hvor B ikke mødte op, bekræftede tvisten om manglende lønsedler, ukorrekt lønudbetaling og manglende indbetaling til SKAT. Sagen blev herefter overgivet til Det faglige udvalg for Træfagenes Byggeuddannelse, som den 23. april 2020 erklærede, at forlig ikke kunne opnås, hvorefter sagen blev indbragt for Tvistighedsnævnet.
Som dokumentation er fremlagt A's bankkontoudskrift, der viser modtagne lønbeløb på i alt 99.351 kr. fra B i perioden maj 2019 til januar 2020, samt yderligere 26.263,65 kr. Derudover er der fremlagt udskrifter fra Feriepengeinfo, som viser, at der ikke er udbetalt feriepenge fra B for de relevante ferieperioder. A's skattemappe for 2019 og 2020 viser ingen indberettet løn fra B, og der er ikke udstedt lønsedler.
Sagen er behandlet med udgangspunkt i Erhvervsuddannelsesloven § 55, der fastsætter krav til løn i uddannelsesaftaler, herunder at lønnen mindst skal udgøre den kollektivt overenskomstmæssige løn. Desuden er Erhvervsuddannelsesloven § 61 relevant, da den omhandler muligheden for at hæve en uddannelsesaftale ved væsentlig misligholdelse af forpligtelser eller bristede forudsætninger.

Sagen omhandler en tvist mellem lærlingen A og virksomheden B under konkurs vedrørende manglende lønudbetaling og godtgø...
Læs mere
Tvistighedsnævnet behandlede en klage fra Simona Kiirsten Simonsen (herefter A) mod Anja Vibe Visby Bunch (herefter B) v...
Læs mere