Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU-medlemsstater, Grækenland, Italien, Tyskland, Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer
Generaladvokat
Jarašiūnas
Denne sag vedrører Landgericht Triers anmodning om præjudiciel afgørelse i sagen mellem den tyske konkurrenceorganisation, Verband Sozialer Wettbewerb eV (VSW), og fødevarevirksomheden TofuTown.com GmbH. Selvom det foreliggende dokument er en kendelse om berigtigelse afsagt den 19. juli 2017, omhandler det den underliggende afgørelse i sag C-422/16, som fastslog reglerne for anvendelse af mejeribetegnelser på vegetabilske erstatningsprodukter.
VSW havde sagsøgt TofuTown for at markedsføre rent plantebaserede produkter som »Soyatoo Tofu Butter« og »Pflanzenkäse« (plantebaseret ost), idet VSW gjorde gældende, at denne brug af betegnelser som »mælk«, »smør« og »ost« var vildledende og i strid med EU-retten.
Det centrale spørgsmål, som Landgericht Trier forelagde Domstolen, var, om bestemmelserne i forordning nr. 1308/2013 (den fælles markedsordning, KOMO) – og navnlig bilag I, del III, punkt 1, der forbeholder betegnelser som »mælk«, »fløde«, »smør«, »ost« og »ymer« for produkter af animalsk oprindelse – skulle fortolkes således, at de også omfattede rent vegetabilske produkter, selv når de blev ledsaget af præciserende tillægsord (f.eks. »soja« eller »tofu«).
VSW argumenterede for, at en streng fortolkning af KOMO-forordningen var nødvendig for at sikre klarhed og beskytte forbrugerne mod vildledning. TofuTown hævdede derimod, at forbrugerne var velinformerede, og at brugen af beskrivende termer (f.eks. »tofumælk«) gjorde det klart, at der var tale om plantebaserede alternativer.
Den kendelse, dette dokument omhandler, tjener til at rette en åbenbar fejl i gengivelsen af den oprindelige præjudicielle afgørelse fra juni 2017, som fastslog de materielle regler.
Domstolen konkluderede i den underliggende afgørelse, som denne berigtigelseskendelse henviser til, at betegnelsen »mælk« og de øvrige betegnelser, der er opført i bilag I til forordning nr. 1308/2013, som udgangspunkt udelukkende kan anvendes til at markedsføre produkter af animalsk oprindelse.
Domstolen fandt, at:
Denne specifikke kendelse om berigtigelse af 19. juli 2017 havde udelukkende til formål at rette en skrivefejl eller åbenbar unøjagtighed i et punkt i den originale doms begrundelse og havde således ingen indflydelse på den materielle afgørelse om forbuddet mod navngivning af plantebaserede produkter.
Et samlet Etisk Råd anbefaler i en ny redegørelse, at nye teknologier til fremstilling af alternativer til animalske fødevarer bør imødekommes, hvis de fremmer bæredygtighed og sundhed.

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra den tyske Bundesgerichtshof vedrørende fortolkningen af direktiv 2000/13/EF om mærkning af levnedsmidler. Sagen er anlagt af Bundesverband der Verbraucherzentralen und Verbraucherverbände – Verbraucherzentrale Bundesverband e.V. (BVV) mod Teekanne GmbH & Co. KG vedrørende markedsføringen af en frugtte.
Teekanne markedsførte en frugtte under navnet »Felix Himbeer-Vanille Abenteuer« (»Felix’ hindbær-vanilje eventyr«). Emballagen viste billeder af hindbær og vaniljeblomster, men teen indeholdt hverken hindbær eller vanilje. Ingredienslisten angav "naturlig aroma med vaniljesmag" og "naturlig aroma med hindbærsmag".
BVV anlagde sag med påstand om, at emballagen var vildledende, da den gav forbrugeren indtryk af, at teen indeholdt hindbær og vanilje. Landgericht Düsseldorf gav BVV medhold, men Oberlandesgericht Düsseldorf ophævede dommen. Bundesgerichtshof forelagde herefter spørgsmålet for EU-Domstolen.
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.
Forbrugerombudsmanden har politianmeldt Salling Group for vildledende markedsføring af Nettos "ØGO"-mærke som landets fjerde mest bæredygtige brand. Påstanden var baseret på en forbrugerundersøgelse og ikke faktiske miljøforhold.
Det centrale spørgsmål var, om mærkningen og præsentationen af et levnedsmiddel kan give indtryk af, at det indeholder en bestemt ingrediens, selvom dette ikke er tilfældet, og dette kun fremgår af ingredienslisten.

Sagen omhandler en tysk virksomhed, Ehrmann AG, der producerer mejeriprodukter, herunder en frugtkvark kaldet "Monsterba...
Læs mere
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landgericht München I vedrørende fortolkningen af artikel 10 i...
Læs mereMidlertidigt Forbud mod Krænkelse af Varemærkerne BB-12 og LGG for Probiotiske Bakteriestammer