Midlertidigt forbud mod Duponts anvendelse i EU af Chr. Hansens varemærke BB-12 for probiotisk bakteriestamme

Sagen omhandlede Chr. Hansen A/S's (sagsøger) anmodning om midlertidige forbud og påbud over for DuPont Nutrition Biosciences ApS (sagsøgte) vedrørende påståede varemærkekrænkelser. Sagen blev opdelt, så spørgsmålet om danske domstoles kompetence til at påkende påstande 9-26, der vedrørte krænkelser i ikke-EU-lande, blev afgjort særskilt.

Sagsøgerens påstande

Chr. Hansen A/S anmodede om forbud og påbud, opdelt i to hovedkategorier:

• Påstande 1-8 (EU): Forbud mod brug af kendetegnene BB-12 og LGG/L.GG i EU i forbindelse med markedsføring, salg, oplagring, udbud, import og eksport af varer indeholdende bifidobakterier og Lactobacillus rhamnosus, samt påbud om tilbagekaldelse af varer og markedsføringsmateriale.
• Påstande 9-26 (ikke-EU): Tilsvarende forbud og påbud i Australien, Folkerepublikken Kina (undtaget Hong Kong, Macao og Taiwan), New Zealand og Republikken Kina (Taiwan) vedrørende kendetegnene BB-12, LA-5 og LA-05.

Sagsøgerens argumenter for kompetence

Chr. Hansen A/S gjorde gældende, at Sø- og Handelsretten havde kompetence til at påkende samtlige påstande (1-26) med henvisning til:

• Sagsøgtes hjemting: DuPont Nutrition Biosciences ApS' bopæl i Danmark etablerede værneting i henhold til Bruxelles I-forordningens artikel 4 og Retsplejeloven § 247.
• Ekstraterritorial virkning: Dansk retspraksis og juridisk litteratur understøtter, at danske domstole kan træffe afgørelser med virkning i udlandet, især når krænkeren er hjemmehørende i Danmark. Dette gælder også for midlertidige forbud og påbud under Retsplejeloven kapitel 40.
• Lovvalg: Danske domstole skal anvende lovgivningen i det land, hvor krænkelsen har fundet sted (lex loci protectionis).
• Retlig interesse og håndhævelse: Chr. Hansen havde en klar retlig interesse, og et forbud kunne håndhæves i Danmark gennem sanktioner som straf eller erstatning (Retsplejeloven § 430) eller konvertering til pengekrav (Retsplejeloven § 533), uanset om fysisk håndhævelse i udlandet var mulig.

Sagsøgtes argumenter mod kompetence

DuPont Nutrition Biosciences ApS påstod afvisning af påstande 9-26 med følgende hovedargumenter:

• Irrelevans af Bruxelles I-forordningen: Forordningen finder ikke anvendelse i sager mellem to processuelle indlændinge (begge parter hjemmehørende i Danmark).
• Territorialprincippet: Danske domstole mangler hjemmel til at påkende handlinger på fremmede staters territorium, især når det drejer sig om enerettigheder, der alene er udstedt af og har virkning i disse fremmede stater. Påstande 9-26 havde ingen "relation til" Danmark.
• Manglende retlig interesse: Chr. Hansen manglede retlig interesse, da en midlertidig afgørelse vedrørende påstande 9-26 hverken ville blive anerkendt i de pågældende fremmede stater eller kunne danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse/sanktioner i Danmark.

Sø- og Handelsretten afviste påstande 9-26 om midlertidige forbud og påbud i Australien, Folkerepublikken Kina, New Zealand og Republikken Kina (Taiwan).

Rettens begrundelse

• Kompetence for EU-påstande: Retten fastslog, at den havde ubestridt kompetence til at bedømme påstande 1-8, som vedrørte EU-varemærkerettigheder, i henhold til EU-varemærkeforordningen og Retsplejeloven.
• Manglende kompetence for ikke-EU-påstande: Der var ikke påvist grundlag for, at danske domstole skulle have kompetence til at påkende påstande 9-26.
  • Retsplejeloven kapitel 40 og de tilknyttede bestemmelser om fogedrettens bistand til opretholdelse af forbud og påbud (Retsplejeloven § 641) gælder alene for Danmark.
  • Der var ikke grundlag for at antage, at myndighederne i de fire nævnte territorier (Australien, Kina, New Zealand, Taiwan) i givet fald ville anerkende og tvangsfuldbyrde en afgørelse fra Sø- og Handelsretten vedrørende disse påstande.
  • Det forhold, at sagsøgte havde hjemting i Danmark, ændrede ikke ved denne konklusion for de pågældende territoriale krav.

Afgørelse

På den anførte baggrund afviste Sø- og Handelsretten påstande 9-26.

Sagsomkostninger

Chr. Hansen A/S blev pålagt at betale 50.000 kr. i sagsomkostninger til DuPont Nutrition Biosciences ApS inden 14 dage, forrentet efter Renteloven § 8a.

 Kendelsen er kæret til Østre Landsret under sag BS-37917/2019-OLR