Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en ansøgning om tilskud under ordningen Miljøteknologi 2018 til et projekt om ”reduktion af pesticidforbruget i kornafgrøder”. Ansøgningen, indsendt af klager, vedrørte investeringer i ”Autostyring og sektionsafblænding af sprøjte” og ”Kornradrensere med rækkestyringssystem og sektionsstyring” med et ansøgt tilskud på 158.842,00 kr.
Den oprindelige ansøgning var vedlagt tilbud fra [virksomhed1] og [virksomhed2] for begge teknologier. Landbrugsstyrelsen meddelte klager, at disse tilbud ikke kunne anvendes, da [virksomhed1] og [virksomhed2] havde samme ejer og dermed ikke var uafhængige leverandører, hvilket er et krav for at dokumentere rimelige priser. Styrelsen anmodede om to nye, uafhængige tilbud og advarede mod at foretage andre rettelser i ansøgningen, da dette ville blive betragtet som en ny ansøgning indgivet efter ansøgningsfristens udløb.
Klager indsendte et høringssvar med en korrigeret ansøgning, der inkluderede et nyt tilbud fra [virksomhed3] samt de oprindelige tilbud fra [virksomhed1]. Desuden ændrede klager oplysningerne for teknologien ”Autostyring og sektionsafblænding af sprøjte”, så tilbuddene nu kun omfattede teknologiudgifter og ikke længere installation og fragt.
Landbrugsstyrelsen traf afgørelse om afslag på ansøgningen. Begrundelsen var, at ansøgningen ikke var tilstrækkeligt oplyst, da de indsendte tilbud ikke var fra uafhængige leverandører, og at ansøgningen var modtaget efter ansøgningsfristens udløb på grund af de foretagne ændringer.
Klager påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet med flere anbringender:
Landbrugsstyrelsen fastholdt, at Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til æg- og fjerkræsektoren, gartnerisektoren og planteavlssektoren var gældende. De gentog, at ansøgningen skulle indeholde to sammenlignelige tilbud fra uafhængige leverandører for udgifter over 50.000 kr. til dokumentation af rimelige priser. Da klager var bekendt med afhængigheden mellem [virksomhed1] og [virksomhed2], var deres tilbud ikke anvendelige. Styrelsen fastholdt også, at ændringerne i ansøgningen betød, at den blev betragtet som en ny ansøgning indsendt efter fristen. Vedrørende partshøring anførte styrelsen, at klager selv havde indsendt de relevante tilbud og derfor var bekendt med oplysningerne, hvorfor partshøring ikke var nødvendig i henhold til Forvaltningslovens § 19.
Miljø- og Fødevareklagenævnet anmodede Landbrugsstyrelsen om en redegørelse for, hvordan styrelsens fremgangsmåde med at betragte en ændring i ansøgningen som en ny ansøgning stemte overens med Forordning (EU) nr. 809/2014 artikel 3, stk. 2. Landbrugsstyrelsen svarede, at deres fremgangsmåde var i overensstemmelse hermed, da de havde underrettet ansøger om manglende overholdelse og gjort opmærksom på, at selve ansøgningen ikke kunne rettes af hensyn til ansøgningsfristen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 13. august 2019 om afslag på ansøgning om tilsagn om tilskud til projektet ”reduktion af pesticidforbruget i kornafgrøder”. Nævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmålene om partshøring, rettidig indsendelse af ansøgningen og afslaget på tilskud.
Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsen ikke havde tilsidesat partshøringsforpligtelsen i henhold til Forvaltningslovens § 19, stk. 1. Dette skyldtes, at klager selv havde indsendt de faktiske oplysninger, som Landbrugsstyrelsens afgørelse byggede på. Klager var således allerede bekendt med oplysningerne, og styrelsen var derfor ikke forpligtet til at partshøre herover. Nævnet vurderede desuden, at styrelsens retlige vurdering af sagen ikke udgjorde oplysninger vedrørende sagens faktiske grundlag, som krævede partshøring.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fastslog, at klagers oprindelige ansøgning af 20. september 2018 var indsendt rettidigt. Nævnet vurderede, at den korrigerede ansøgning af 3. juli 2019 ikke erstattede den oprindelige ansøgning. Dette skyldtes, at en tilbagetrækning af den oprindelige ansøgning ikke kunne finde sted, efter at Landbrugsstyrelsen havde underrettet klager om manglende overholdelse i ansøgningen, jf. Forordning (EU) nr. 809/2014 artikel 3, stk. 2. Da Landbrugsstyrelsen allerede den 25. juni 2019 havde underrettet klager om, at de indsendte tilbud ikke kunne anvendes, havde klager ikke længere mulighed for at trække ansøgningen tilbage. Selvom ansøgningen blev anset for rettidig, havde dette ingen selvstændig indvirkning på afgørelsens resultat.
Nævnet fandt, at klager ikke var berettiget til tilsagn om tilskud til projektet. Dette skyldtes, at rimeligheden af de anslåede tilskudsberettigede udgifter ikke var dokumenteret, jf. Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til æg- og fjerkræsektoren, gartnerisektoren og planteavlssektoren § 6, nr. 8 og Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til æg- og fjerkræsektoren, gartnerisektoren og planteavlssektoren § 5, stk. 5, nr. 3. Nævnet lagde vægt på, at de oprindelige tilbud fra [virksomhed1] og [virksomhed2] ikke var afgivet af uafhængige parter, da de havde samme ejer. Selvom et nyt tilbud fra [virksomhed3] blev indsendt, var det oprindelige tilbud fra [virksomhed1] genfremsendt, og nævnet vurderede, at dette tilbud ikke med sikkerhed var afgivet på markedsvilkår, da det kunne være påvirket af interessesammenfaldet. Rimelige udgifter defineres som svarende til markedsprisen, jf. Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til æg- og fjerkræsektoren, gartnerisektoren og planteavlssektoren § 3, nr. 12.
Nævnet bemærkede, at Landbrugsstyrelsens tidligere praksis med at godkende tilbud fra de nævnte virksomheder ikke berettigede klager til tilskud i denne konkrete sag, da afgørelsen beror på en konkret vurdering af de indsendte tilbud. Der var heller ingen dokumentation for konkurrenceforvridende adfærd. Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Landbrugsstyrelsens hjemmel for afgørelsen til Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til æg- og fjerkræsektoren, gartnerisektoren og planteavlssektoren § 6, nr. 8, og stadfæstede afslaget.
Landbrugsstyrelsen har rettet en omfattende datafejl i Internet Markkort og genåbner nu for ansøgninger til bio-ordningen for miljø- og klimavenligt græs.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse i høring, som etablerer en tilskudsordning for investeringer i udvalgte miljø- og klimateknologier for perioden 2025-2027. Ordningen er finansieret af EU-midler under den fælles landbrugspolitik (CAP) med en samlet ramme på 180 mio. kr. fordelt på to ansøgningsrunder.
Ordningens primære formål er at fremme den grønne omstilling i landbruget ved at reducere miljø- og klimapåvirkningen. Dette opnås ved at yde tilskud til teknologier, der mindsker ammoniakudledning, pesticidforbrug og energiforbrug. Derudover støttes omlægning fra burægsproduktion til mere dyrevelfærdsvenlige produktionsformer som skrabeæg, frilandsæg og økologiske æg.
Danske gartnerier kan mellem den 9. februar 2026 og den 6. marts 2026 søge om de minimis-støtte som følge af indførelsen af CO2-afgiften (fossile brændsler) og emissionsafgiften (fjernvarme).
Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) har åbnet for årets første ansøgningsrunde med fokus på projekter, der styrker både den grønne omstilling og fødevareerhvervets økonomiske bundlinje.
De afsatte midler er fordelt på følgende indsatsområder og ansøgningsrunder:
| Ansøgningsrunde | Indsatsområde | Afsatte midler (mio. kr.) |
|---|---|---|
| 2025 | Reduktion af ammoniakudledning fra gylletanke | 40 |
| Reduktion af pesticidforbrug i planteavl | 30 | |
| Reduktion af ammoniakudledning fra kvægstalde | 25 | |
| Reduktion af energiforbrug i væksthuse | 10 | |
| Omlægning af burægproduktion | 5 | |
| 2027 | Reduktion af ammoniakudledning fra svinestalde | 10 |
| Reduktion af næringsstofforbrug i væksthuse | 5 | |
| Reduktion af energiforbrug fra fjerkræstalde | 10 | |
| Reduktion af energiforbrug i planteavl | 25 |
De resterende 20 mio. kr. vil indgå i 2027-runden.
Tilskudssats: Der ydes tilskud på 40% af de tilskudsberettigede udgifter. For de fleste teknologier beregnes dette ud fra faste standardomkostninger, som er defineret i bekendtgørelsens bilag 1. For omlægning af burægproduktion (indsatsområde 5) beregnes tilskuddet dog ud fra de faktiske omkostninger, hvilket kræver indsendelse af mindst to sammenlignelige tilbud.
Ansøgningsperioder:
Prioritering af ansøgninger: Ansøgninger prioriteres først efter omkostningseffektivitet. Som noget nyt indgår teknologiens klimaeffekt (positiv, neutral eller negativ) i beregningen for de fleste indsatsområder. Ved lighed mellem projekter prioriteres der yderligere efter bl.a. gennemsnitlig miljøeffekt, type af landbrug eller den produktionsform, der omlægges til. I sidste ende kan der anvendes lodtrækning.
Projekt- og opretholdelsesperiode: Projektperioden starter ved indsendelse af ansøgning og slutter 1,5 år efter ansøgningsrundens lukning. Der er mulighed for at søge om forlængelse. Efter udbetaling af tilskuddet skal investeringen opretholdes i en periode på 3 år.
Ansøgerkrav: Ansøgere skal bl.a. have et aktivt CVR-nummer og et årligt arbejdskraftbehov på mindst 830 timer. For tilskud til omlægning af burægproduktion skal ansøger være registreret med besætningstypen "Stimulusberiget burhønsehold konsumæg" efter 1. januar 2025.
Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 23. oktober 2025.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Landbrugs- og Fiskeristyrelsens afslag på tilskud til projektet "...
Læs mereEn landbruger ansøgte om tilskud til etablering af en ny starterstald under ordningen Miljøteknologi 2015. Landbrugsstyr...
Læs mereForslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
