Indholdsfortegnelse
Search for a command to run...
BEK nr 513 af 22/05/2018
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
I medfør af § 2, stk. 1 og 2, § 6, stk. 1 og 2, og § 9, stk. 4, i lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni 2017, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, nr. 31, i bekendtgørelse nr. 1273 af 27. november 2017 om Landbrugsstyrelsens opgaver og beføjelser:
Landbrugsstyrelsen kan inden for nedenstående indsatsområder give tilsagn om tilskud til investeringer i teknologier på jordbrugsbedrifter for at reducere miljø- og klimapåvirkninger fra den primære jordbrugsproduktion:
Reduktion af ammoniakudledningen i den konventionelle sektor for æg og fjerkræ.
Reduktion af energiforbruget i den konventionelle sektor for æg og fjerkræ.
Reduktion af ammoniakudledningen i den økologiske sektor for æg og fjerkræ.
Reduktion af energiforbruget i den økologiske sektor for æg og fjerkræ.
Reduktion af energiforbruget i gartnerisektoren.
Reduktion af næringsstofforbruget i gartnerisektoren.
Reduktion af pesticidforbruget i gartnerisektoren.
Reduktion af pesticidforbruget i den konventionelle sektor for planteavl.
Reduktion af næringsstofforbruget i den økologiske sektor for planteavl.
Stk. 2. I bilag 1 findes en liste over tilskudsberettigede teknologier inden for indsatsområderne i stk. 1.
Tilsagn om tilskud efter § 1, stk. 1, nr. 1, nr. 2 samt nr. 5-8 kan gives til jordbrugere, der som ejere eller forpagtere driver en primær jordbrugsbedrift. Tilsagn om tilskud efter § 1, stk. 1, nr. 3, nr. 4 samt nr. 9 kan gives til jordbrugere, der som ejere eller forpagtere driver en primær jordbrugsbedrift, der er autoriseret af Landbrugsstyrelsen til økologisk jordbrugsproduktion eller er omfattet af en ansøgning herom. Ansøgning om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest den dag, hvor ansøgningsfristen, jf. § 5, stk. 3, udløber.
Stk. 2. Det årlige arbejdskraftbehov, der kræves for at drive den primære jordbrugsbedrift, jf. stk. 1, skal være mindst 830 arbejdstimer opgjort efter de normtimesatser, der er fastsat i bilag 2 til denne bekendtgørelse. Hvis produktionsformen ikke fremgår af bilag 2, afgør Landbrugsstyrelsen arbejdskraftbehovet ud fra en konkret vurdering.
Stk. 3. Producentorganisationer, som defineret i forordning nr. 1308/2013, kapitel III, afdeling 1, eller medlemmer af en sådan producentorganisation, der i sit operationelle program i medfør af samme har mulighed for at modtage støtte til aktiviteter omfattet af denne bekendtgørelse, eller aktiviteter, der i hovedsagen svarer hertil, kan ikke modtage tilsagn om tilskud. Producentsammenslutninger, der repræsenterer primærproducenter, som er medlem af en producentorganisation, kan heller ikke modtage tilsagn om tilskud.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
Direkte sammenlignelige tilbud: Tilbud er direkte sammenlignelige, når de er udspecificerede, og omfatter den samme vare eller tjenesteydelse. Hvis det ene tilbud indeholder udgiftsposter eller elementer, som det andet tilbud ikke gør, skal det være muligt at trække udgiften for disse udgiftsposter eller elementer ud, så priserne kan sammenlignes.
Miljøeffekt per bedrift: Sum af samlet standardmiljøeffekt ganget med antallet af enheder for alle ansøgte teknologier jf. bilag 3.
Nettostaldareal: Gulvareal (m2), som dyrene har permanent adgang til inklusiv eventuelt verandaareal. Udearealer uden befæstning og overdækning er ikke omfattet af nettostaldarealet.
Normtimesatser: De satser, der fremgår af bilag 2.
Overfladeareal på gylletank: Det horisontale areal (m2) af gylle i en fuld gylletank.
Primær jordbrugsbedrift: Bedrift, der producerer primære jordbrugsprodukter, der ikke har været genstand for forarbejdning eller forædling. Aktiviteter på bedriften vedrørende forberedelse til det første salg er omfattet af definitionen.
Primære jordbrugsprodukter: Produkter omfattet af bilag I til Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).
Primær jordbrugsproduktion: Produktion af primære jordbrugsprodukter, der ikke har været genstand for forarbejdning eller forædling. Aktiviteter på bedriften vedrørende forberedelse til det første salg er omfattet af definitionen.
Produktionsform: Betegnelsen for enten økologisk eller konventionel produktion.
Programområdet: Danmark, jf. Det danske landdistriktsprogram, jf. LDP 2014-2020.
Projekt: Det, der er ansøgt om under et indsatsområde, udgør et projekt, jf. § 5, stk. 4.
Rimelige udgifter: Det, der svarer til markedsprisen for den pågældende vare eller tjenesteydelse sammenholdt med omfanget og arten af varen eller tjenesteydelsen.
SMV: Mikrovirksomheder, små eller mellemstore virksomheder, som defineret i Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder, (EU-Tidende 2003, nr. L 124 af 20. maj 2003, s. 36).
Alle ansøgninger om tilsagn om tilskud, projektændring, overdragelse af tilsagn og udbetaling efter denne bekendtgørelse skal indsendes til Landbrugsstyrelsen via Tast selv-service.
Stk. 2. Al øvrig skriftlig kommunikation med Landbrugsstyrelsen i forbindelse med tilskud efter denne bekendtgørelse skal ske via e-mail.
Ansøgning om tilsagn om tilskud indgives til Landbrugsstyrelsen på det ansøgningsskema, der er tilgængeligt for ordningen i Tast selv-service.
Stk. 2. Når ansøgningen er indsendt til Landbrugsstyrelsen, må projektet sættes i gang for ansøgers egen regning og risiko.
Stk. 3. Ansøgninger skal være modtaget i perioden fra den 3. august 2018 til den 2. oktober 2018.
Stk. 4. Der kan indgives en ansøgning pr. indsatsområde pr. CVR-registrerede primære jordbrugsbedrift.
Stk. 5. Ansøgningen skal indeholde følgende:
Ansøgningsskemaet, hvor de påkrævede oplysninger er afgivet.
Nødvendige tilladelser fra offentlige myndigheder, hvis tilladelserne er opnået på det tidspunkt, hvor der søges om tilskud.
To direkte sammenlignelige tilbud for udgifter over 50.000 kr. til dokumentation for rimelige priser. De to tilbudsgivere skal være uafhængige af hinanden og af tilsagnshaver.
Stk. 6. Landbrugsstyrelsen kan dispensere fra kravet i stk. 5, nr. 3, hvis ansøger i ansøgningen godtgør, at der kun er en leverandør.
Landbrugsstyrelsen træffer afgørelse om helt eller delvist afslag på ansøgningen, hvis
ansøger har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,
de samlede tilskudsberettigede udgifter ikke beløber sig til mindst 100.000 kr. pr. projekt, dog mindst 300.000 kr. pr. projekt for så vidt angår projekter indenfor indsatsområde 1, 3 og 9 jf. § 1, stk. 1, nr. 1, nr. 3 og nr. 9,
investeringen ikke er omfattet af den i § 1, stk. 2, nævnte liste jf. bilag 1,
de påkrævede oplysninger, jf. § 5, stk. 5, ikke er modtaget med ansøgningen,
effekten af det ansøgte projekt eller investering på jordbrugsbedrifter ikke i tilstrækkeligt omfang bidrager til at reducere miljø- og klimapåvirkninger fra den primære jordbrugsproduktion, jf. § 1, stk. 1,
effekten af det ansøgte projekt eller investering ikke er tilstrækkelig set i forhold til projektets samlede udgifter,
udgifterne ikke er tilskudsberettigede, jf. § 10 og § 11,
det ikke er dokumenteret, at de anslåede tilskudsberettigede udgifter er rimelige, jf. § 5, stk. 5, nr. 3 eller
ansøger er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3, nr. 4 og nr. 9 og ikke er autoriseret af Landbrugsstyrelsen til økologisk jordbrugsproduktion, eller ikke har indgivet en autorisationsansøgningen om økologisk jordbrugsproduktion til Landbrugsstyrelsen inden udløbet af ansøgningsfristen, jf. § 5, stk. 3.
Landbrugsstyrelsen foretager en prioritering, jf. stk. 3-7, af de tilskudsberettigede ansøgninger inden for hver af de i stk. 2, nævnte bevillingsmæssige rammer.
Stk. 2. Følgende midler er afsat:
Til reduktion af ammoniakudledningen i den konventionelle sektor for æg og fjerkræ, jf. § 1, stk. 1, nr.1 er der afsat 20. mio. kr.
Til reduktion af energiforbruget i den konventionelle sektor for æg og fjerkræ, jf. § 1, stk. 1, nr. 2, er der afsat 20 mio. kr.
Til reduktion af ammoniakudledningen i den økologiske sektor for æg og fjerkræ, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, er der afsat 5. mio. kr.
Til reduktion af energiforbruget i den økologiske sektor for æg og fjerkræ, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, er der afsat 5. mio. kr.
Til reduktion af energiforbruget i gartnerisektoren, jf. § 1, stk. 1, nr. 5, er der afsat 16 mio. kr.
Til reduktion af næringsstofforbruget i gartnerisektoren, jf. § 1, stk. 1, nr. 6 er der afsat 5 mio. kr.
Til reduktion af pesticidforbruget i gartnerisektoren, jf. § 1, stk. 1, nr. 7, er der afsat 11 mio. kr.
Til reduktion af pesticidforbruget i den konventionelle sektor for planteavl, jf. § 1, stk. 1, nr. 8, er der afsat 15 mio. kr.
Til reduktion af næringsstofforbruget i den økologiske sektor for planteavl, jf. § 1, stk. 1, nr. 9, er der afsat 15 mio. kr.
Stk. 3. Prioriteringen af ansøgninger foretages pr. indsatsområde, jf. § 1, stk. 1, nr. 1-9.
Stk. 4. Ved prioriteringen af ansøgninger lægger Landbrugsstyrelsen vægt på prioriteringsscoren, jf. bilag 3. Projekter, der har den højeste prioriteringsscore inden for deres respektive indsatsområde, har førsteprioritet.
Stk. 5. Hvis Landbrugsstyrelsen modtager ansøgninger for mere end den afsatte ramme, og hvis der er lighed mellem projekternes prioriteringsscore, lægger Landbrugsstyrelsen vægt på den enkelte bedrifts miljøeffekt, således at bedrifter med den højeste miljøeffekt per bedrift har førsteprioritet. Hvis der fortsat er lighed imellem projekterne, og hvis den bevillingsmæssige ramme for det enkelte indsatsområde ikke er blevet fuldt anvendt, vil de projekter, som har de laveste tilskudsberettigede udgifter, jf. § 10, blive prioriteret.
Tilsagn om tilskud er betinget af følgende:
At tilsagnshaver er ansvarlig for, at projektet gennemføres.
At teknologien er omfattet af teknologilisten, jf. § 1, stk. 2, jf. bilag 1.
At projektet bliver gennemført på ansøgers egen eller forpagtede jordbrugsbedrift.
At tilsagnshaver ejer investeringerne.
At tilsagnshaver opnår de nødvendige tilladelser fra offentlige myndigheder, inden anmodning om udbetaling.
At tilsagnshaver sikrer, at kontrolmyndigheden har adgang til projektområdet og det fysiske projektmateriale i forbindelse med kontrol.
At tilsagnshaver i tre år fra datoen for slutudbetaling til stadighed har det årlige arbejdskraftbehov, der er beskrevet i § 2, stk. 2, jf. bilag 2. Hvis tilsagnshaver ikke er en SMV, gælder denne betingelse i 5 år.
At tilsagnshaver i tre år fra datoen for slutudbetaling lever op til det eller de prioriteringskriterier, jf. § 7, stk. 3-5, som medførte at der blev givet tilsagn. Hvis tilsagnshaver ikke er en SMV, gælder denne betingelse i 5 år.
Tilsagn om tilskud, som er givet i henhold til § 2, stk. 1, 2. pkt. er desuden betinget af at ansøger har opnået autorisation til økologisk jordbrugsproduktion inden anmodning om udbetaling.
At de samlede tilskudsberettigede udgifter beløber sig til mindst 100.000 kr. pr. projekt, dog mindst 300.000 kr. pr. projekt for så vidt angår projekter indenfor indsatsområde nr. 1, nr. 3 og nr. 9 jf. § 1, stk. 1, nr. 1, nr. 3 og nr. 9, jf. dog § 16.
Tilsagnshaver er forpligtet til følgende:
At gennemføre projektet i overensstemmelse med tilsagnet, og med de i tilsagnet anførte teknologier.
At informere om den offentlige medfinansiering af projektet, herunder skilte som nærmere fastsat i tilsagnet samt i Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 808/2014 af 17. juli 2014, jf. artikel 13, jf. bilag III.
At afslutte projektet senest den dato, der er anført i tilsagnet, dog senest 2 år fra datoen for tilsagn, jf. dog § 13, stk. 1.
At sende udbetalingsanmodning, jf. § 15, stk. 1, rettidigt til Landbrugsstyrelsen, jf. § 15, stk. 3.
At holde udbetalingsanmodning med tilhørende regnskabsbilag tilgængelig i mindst 5,5 år, regnet fra datoen for slutudbetaling af tilskud.
At holde dokumentation for, at lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren er overholdt, tilgængelig i mindst 5,5 år fra datoen for slutudbetaling af tilskud, hvis projektet eller dele heraf er omfattet af disse regler.
At have et særskilt regnskabssystem eller en passende regnskabskode for alle transaktioner med tilknytning til projektet.
At sørge for, at produktionsaktiviteten ikke ophører eller flyttes uden for programområdet i 3 år efter datoen for slutudbetaling. Hvis tilsagnshaver ikke er en SMV, er tilsagnshaver dog forpligtet til at sørge for, at produktionsaktiviteten ikke ophører eller flyttes uden for programområdet i 5 år efter datoen for slutudbetaling, og at den produktive aktivitet ikke udsættes for flytning uden for Unionen i de første 10 år efter datoen for slutudbetaling, jf. artikel 71, i forordning nr. 1303/2013.
At sørge for, at projektet ikke udsættes for en væsentlig ændring, der berører dens art, mål eller gennemførelsesvilkår i 3 år efter datoen for slutudbetalingen. Hvis tilsagnshaver ikke er en SMV gælder denne forpligtelse i 5 år, jf. art. 71 i forordning nr. 1303/2013.
De tilskudsberettigede udgifter kan omfatte følgende:
Investeringer i teknologier på den primære jordbrugsbedrift, jf. bilag 1.
Udgifter til installation af teknologier samt forsendelsesomkostninger.
Stk. 2. Udgifterne skal være nødvendige for og direkte relaterede til at gennemføre projektet.
Stk. 3. Landbrugsstyrelsen yder tilskud til den billigste pris på baggrund af de to direkte sammenlignelige tilbud, jf. § 5, stk. 5, nr. 3.
De tilskudsberettigede projektudgifter kan ikke omfatte følgende:
Udgifter, hvortil der gives andre EU-tilskud.
Udgifter, hvortil der er modtaget tilskud fra anden offentlig myndighed, undtagen særlige garantier, kautioner og lignende, jf. § 12, stk. 2.
Udgifter til køb af brugt udstyr og materiel.
Udgifter til leje og leasing af udstyr og materiel.
Udgifter til genanskaffelse og reparation af udstyr.
Udgifter til moms, medmindre denne endeligt bæres af tilsagnshaver, jf. artikel 69, stk. 3, litra c, i forordning nr. 1303/2013.
Finansierings- og pengeinstitutomkostninger, jf. artikel 69, stk. 3, litra a, i forordning nr. 1303/2013.
Advokat- og revisionsomkostninger.
Udgifter i form af naturalydelser, som omhandlet i artikel 69, i forordning nr. 1303/2013.
Udgifter, som tilsagnshaver har afholdt, inden ansøgning om tilsagn om tilskud blev indsendt.
Udgifter vedrørende aktiviteter, som tilsagnshaver er forpligtet til at gennemføre i medfør af anden lovgivning.
Udgifter til opførelse og ombygning af bygninger.
Udgifter til køb af fast ejendom.
Almindelige driftsomkostninger.
Værdien af eget arbejde.
Landbrugsstyrelsen kan give tilskud på 40 pct. af de tilskudsberettigede udgifter, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Tilskud efter denne bekendtgørelse kan kombineres med anden offentlig, national støtte i form af garanti, kaution eller lignende til udgifter, der er tilskudsberettigede efter denne bekendtgørelse.
Stk. 3. Ydes der anden støtte som nævnt i stk. 2, nedsættes tilskuddet efter denne bekendtgørelse, så den samlede offentlige støtte ikke overstiger det maksimale loft, der er fastsat i stk. 1.
Stk. 4. Tilskuddet kan højest beregnes på grundlag af et samlet beløb på 5 mio. kr. pr. CVR-registrerede, primære jordbrugsbedrift.
Ændring af et projekt kan godkendes af Landbrugsstyrelsen på betingelse af, at ændringen er i overensstemmelse med projektets formål. Ændring af projektets slutdato kan godkendes af Landbrugsstyrelsen, dog ikke ud over den 31. december 2022. Ansøgning om ændring af et projekt skal godkendes af Landbrugsstyrelsen, inden ændringen må sættes i gang.
Stk. 2. Anmodning om ændring af et projekt skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest to måneder før den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet.
Stk. 3. Landbrugsstyrelsen kan maksimalt godkende én budgetændring pr. år.
Stk. 4. Tilsagnsbeløbet kan ikke forhøjes i forbindelse med ændring af et projekt.
Stk. 5. Anmodning om ændring af projektet kan ikke godkendes, såfremt ændringen betyder, at projektet i sin ændrede form ikke ville være blevet prioriteret, jf. § 7.
Landbrugsstyrelsen kan efter ansøgning tillade, at tilsagnet overdrages til en anden, der ifølge § 2, kan være tilsagnshaver. Den, der får overdraget tilsagnet, overtager alle rettigheder og forpligtelser efter tilsagnet. Ansøgningen om overdragelse af et tilsagn skal godkendes af Landbrugsstyrelsen, inden overdragelse af tilsagnet kan ske.
Stk. 2. Sammen med ansøgning efter stk. 1, jf. § 5, stk. 1, skal der indsendes et særligt skema, som udfyldes af både overdrager og erhverver. Skemaet findes på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Udbetaling af tilskud sker på baggrund af tilsagnshavers opgørelse over betalte tilskudsberettigede udgifter. Anmodning om udbetaling af tilskud skal indsendes via Tast selv-service og vedlægges følgende:
Udbetalingsskemaet, hvor de påkrævede oplysninger er afgivet, herunder projektets slutrapport.
En opgørelse over tilskudsberettigede udgifter.
Alle udgiftsbilag.
Dokumentation for betaling af udgifterne.
Eventuelle nødvendige tilladelser til projektet fra offentlige myndigheder.
Dokumentation for eventuelle offentlige tilskud.
Dokumentation for eventuelt afholdte udbud jf. lov om indhentning af tilbud i bygge-og anlægssektoren.
Stk. 2. Tilskud bliver udbetalt i én udbetaling.
Stk. 3. Anmodning om udbetaling skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest tre måneder efter den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet.
Stk. 4. Inden udbetaling er det en betingelse, at Landbrugsstyrelsen har godkendt slutrapporten.
Stk. 5. Alle udgifter skal være betalt senest på tidspunktet, hvor udbetalingsanmodningen indsendes, jf. stk. 3.
Landbrugsstyrelsen kan i særlige tilfælde i forbindelse med udbetalingen dispensere fra minimumsbeløbet i § 8, nr. 10.
Landbrugsstyrelsen overfører tilskuddet til tilsagnshavers NemKonto.
Landbrugsstyrelsen træffer afgørelse om bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud, hvis
tilsagnshaver har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,
tilsagnshaver tilsidesætter sine pligter efter lovens § 8 eller § 9, stk. 2 eller
et eller flere kriterier for støtteberettigelse i § 8 ikke er opfyldt.
Ved manglende opfyldelse af en forpligtelse, der er nævnt i § 9, jf. dog §§ 20-24, kan Landbrugsstyrelsen træffe afgørelse om hel eller delvis nedsættelse af tilskud og tilbagebetaling af tilskud. Hvis tilskuddet nedsættes helt, træffer Landbrugsstyrelsen samtidig afgørelse om bortfald af tilsagn.
Stk. 2. Stk. 1 finder kun anvendelse for overtrædelser, hvor projektet fortsat efter Landbrugsstyrelsens vurdering lever op til ordningens formål. Hvis projektet efter Landbrugsstyrelsens vurdering fortsat ikke lever op til ordningens formål, træffer Landbrugsstyrelsen afgørelse om, at tilsagnet bortfalder.
Landbrugsstyrelsen nedsætter tilskuddet som følger, hvis projektet afsluttes for sent, jf. § 9, nr. 3:
0-30 kalenderdage for sen afslutning af projektet medfører 5 pct. nedsættelse.
31-60 kalenderdage for sen afslutning af projektet medfører 10 pct. nedsættelse.
61-90 kalenderdage for sen afslutning af projektet medfører 15 pct. nedsættelse.
Mere end 90 kalenderdage for sen afslutning af projektet medfører bortfald af tilsagn.
Landbrugsstyrelsen nedsætter udbetalingen med 1 pct. pr. kalenderdag ved for sent modtaget anmodning om udbetaling, jf. § 15, stk. 3, til og med den 20. kalenderdag.
Stk. 2. En forsinkelse på mere end 20 kalenderdage medfører 100 pct. nedsættelse af udbetalingen og bortfald af tilsagn.
Ved forsinkelse efter både § 20, nr. 4 og § 21, stk. 1 og 2, sanktioneres kun efter § 20, nr. 4.
. Landbrugsstyrelsen træffer efter en konkret vurdering afgørelse om en forholdsmæssig nedsættelse af den samlede værdi af de tilskudsberettigede udgifter, der skulle have været i udbud, hvis reglerne i lov om indhentning af tilbud i bygge-og anlægssektoren ikke er overholdt.
Landbrugsstyrelsen kræver tilskuddet tilbagebetalt, hvis forpligtelserne, jf. § 9, nr. 8 og 9, ikke overholdes. Der anvendes følgende procentsatser:
Hvis forpligtelserne er overholdt i 0 dage eller op til én måned, medfører det, at tilsagnet bortfalder, og hele tilskuddet kræves tilbagebetalt.
Hvis forpligtelserne er overholdt i mere end én måned men mindre end 18 måneder, medfører det, at 80 pct. af tilskuddet kræves tilbagebetalt.
Hvis forpligtelserne er overholdt i mere end 18 måneder, men mindre end 36 måneder, medfører det, at 40 pct. af tilskuddet kræves tilbagebetalt.
Stk. 2. Hvis tilsagnshaver ikke er en SMV, anvendes følgende procentsatser:
Hvis forpligtelserne er overholdt i 0 dage eller op til 18 måneder, medfører det, at tilsagnet bortfalder, og hele tilskuddet kræves tilbagebetalt.
Hvis forpligtelserne er overholdt i mere end 18 måneder, men mindre end 36 måneder, medfører det, at 80 pct. af tilskuddet kræves tilbagebetalt.
Hvis forpligtelserne er overholdt i mere end 36 måneder, men mindre end 60 måneder, medfører det, at 40 pct. af tilskuddet kræves tilbagebetalt.
Stk. 3. Landbrugsstyrelsen træffer afgørelse om bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud, hvis en tilsagnshaver, som ikke er en SMV, flytter den produktive aktivitet uden for Unionen i de første 10 år efter datoen for slutudbetaling jf. § 9, nr. 8, sidste pkt.
Landbrugsstyrelsen forestår den fysiske og den administrative kontrol samt den efterfølgende regnskabskontrol af projekter, der modtager tilskud.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 2. Følgende bekendtgørelser ophæves:
Bekendtgørelse nr. 269 af 10. april 2018 om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til æg- og fjerkræsektoren, gartnerisektoren og planteavlssektoren.
Bekendtgørelse nr. 251 af 3. april 2018 om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til æg- og fjerkræsektoren, gartnerisektoren og planteavlssektoren.
Bekendtgørelse nr. 1142 af 20. oktober 2017 om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til kvægstalde, svinestalde og gartnerier jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 1142 af 20. oktober 2017 om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til kvægstalde, svinestalde og gartnerier finder fortsat anvendelse for tilsagn, der er givet i medfør heraf, og for ansøgninger om tilsagn, som er indgivet, men endnu ikke er færdigbehandlet.
/ Evelina Andersen
Bilag 1
Teknologiliste til æg & fjerkræ, konventionel, inkl. friland
| Indsatsområde | Nummer (teknologi) | Teknologi | Samlet standardmiljø-effekt (i hele levetiden) | Areal, der kan indgå i beregning af prioriteringsscore |
|---|---|---|---|---|
| 1. Reduktion af ammoniakudledningen | 1.1 | Gødningsbånd i hønsestalde med etagesystem (skrabe- eller fritgående høner) | 25 kg NH3-N per m2 | M2 nettostaldareal med skrabe- eller fritgående høner |
| 1.2 | Gødningsbånd i opdrætsstalde med etagesystem (fritgående hønniker) | 18 kg NH3-N per m2 | M2 nettostaldareal med fritgående hønniker | |
| 1.3 | Varmeveksler og interne luftfordelings-ventilatorer i slagtekyllingestalde (konventionelle og skrabe slagtekyllinger) | 3 kg NH3-N per m2 | M2 nettostaldareal med skrabe- eller konventionelle slagtekyllinger | |
| 1.4 |
Tast selv-service: Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service som tilgås via Landbrugsstyrelsen hjemmeside.
Teknologiliste: Den liste over tilskudsberettigede teknologier, der fremgår af bilag 1 til denne bekendtgørelse.
Verandaareal: Et overdækket, befæstet areal, der er placeret langs staldens facader.
Stk. 6. Ved underansøgning af midler indenfor ét indsatsområde under fjerkræsektoren jf. § 1, stk. 1, nr. 1-4 vil overskudsmidler blive omfordelt til et andet indsatsområde indenfor samme sektor og produktionsform som det underansøgte indsatsområde. Hvis der herefter fortsat er overskudsmidler til rådighed, vil overskudsmidler blive omfordelt til et indsatsområde indenfor for samme sektor som det underansøgte indsatsområde, men med en anden produktionsform.
Stk. 7. Ved underansøgning af midler indenfor ét indsatsområde under gartnerisektoren, jf. § 1, stk. 1, nr. 5-7, bliver overskudsmidler omfordelt forholdsmæssigt efter antallet af indkomne ansøgninger til de øvrige indsatsområder indenfor gartnerisektoren.
Stk. 8. Ved underansøgning af midler indenfor ét indsatsområde under planteavlssektoren jf. § 1, stk. 1, nr. 8-9 vil overskudsmidler blive omfordelt fra det underansøgte indsatsområde til det andet indsatsområde indenfor planteavlssektoren.
Stk. 9. Såfremt der i øvrigt er overskudsmidler til rådighed, kan de resterende midler omfordeles forholdsmæssigt efter antallet af indkomne ansøgninger til de øvrige indsatsområder, jf. § 1, stk. 1, nr. 1-9.
| Gylletank til lagring af gødning fra konsumægshøner opstaldet i stalde med etagesystem og gødningsbånd (skrabe- eller fritgående høner) |
| 30 kg NH3-N per m2 |
| M2 overfladeareal på gylletank med gødning fra skrabe- eller fritgående høner |
| 1.5 | Gylletank til lagring af gødning fra hønnikeopdræt opstaldet i stalde med etagesystem og gødningsbånd (hønniker) | 20 kg NH3-N per m2 | M2 overfladeareal på gylletank med gødning fra hønnikeopdræt |
| 1.6 | Overdækning af gylletanke indeholdende fjerkrægødning | 8 kg NH3-N per m2 | M2 overfladeareal på gylletank med gødning fra fjerkræ |
| 2.1 | Varmeveksler i konventionelle slagtekyllingestalde | 4.140 kWh per m2 | M2 nettostaldareal med slagtekyllinger |
| 2.2 | LED-lys i slagtekyllingestalde | 13 kWh per m2 | M2 nettostaldareal med slagtekyllinger |
| 2.3 | LED-lys i opdrætsstalde med etagesystem til hønnikeproduktion | 30 kWh per m2 | M2 nettostaldareal med hønniker |
| 2. Reduktion af energiforbruget | 2.4 | LED-lys i hønsestalde med etagesystem (skrabe-eller fritgående høner) | 20 kWh per m2 | M2 nettostaldareal med skrabe- eller fritgående høner |
| 2.5 | Lavenergi-ventilation (anlæg med frekvensregulerede motorer) i konventionelle slagtekyllingestalde | 105 kWh per m2 | M2 nettostaldareal med konventionelle slagtekyllinger |
| 2.6 | Lavenergi-ventilation (anlæg med jævnstrømsmotorer) i konventionelle slagtekyllingestalde | 129 kWh per m2 | M2 nettostaldareal med slagtekyllinger |
| 2.7 | Lavenergi-ventilation (anlæg med frekvensregulerede motorer) i stalde til æglæggende høner (skrabe- eller fritgående høner) | 105 kWh per m2 | M2 nettostaldareal med æglæggende skrabe- eller fritgående høner |
| 2.8 | Lavenergi-ventilation (anlæg med jævnstrømsmotorer) i stalde til æglæggende høner (skrabe- eller fritgående høner) | 141 kWh per m2 | M2 nettostaldareal med æglæggende skrabe- eller fritgående høner |
| 2.9 | Lavenergi-ventilation (anlæg med frekvensregulerede motorer) i opdrætsstalde (hønniker) | 216 kWh per m2 | M2 nettostaldareal med hønniker |
| 2.10 | Lavenergi-ventilation (anlæg med jævnstrømsmotorer) i opdrætsstalde (hønniker) | 262,5 kWh per m2 | M2 nettostaldareal med hønniker |
| 2.11 | Opvarmning af slagtekyllingestalde med varmerør og regulerbar cirkulationspumpe (konventionelle slagtekyllinger) | 100 kWh per m2 | M2 nettostaldareal med konventionelle slagtekyllinger |
Teknologiliste til æg & fjerkræ, økologisk
| Indsatsområde | Nummer (teknologi) | Teknologi | Samlet standardmiljøeffekt (i hele levetiden) | Areal, der kan indgå i beregning af prioriteringsscore |
|---|---|---|---|---|
| 3. Reduktion af ammoniakudledningen | 3.1 | Gødningsbånd i hønsestalde med etagesystem (økologiske høner) | 17 kg NH3-N per m2 | M2 nettostaldareal med økologiske høner |
| 3.2 | Gødningsbånd i opdrætsstalde med etagesystem (økologiske hønniker) | 18 kg NH3-N per m2 | M2 nettostaldareal med økologiske hønniker | |
| 3.3 | Varmeveksler og interne luftfordelings-ventilatorer i slagtekyllingestalde (økologiske slagtekyllinger) | 3 kg NH3-N per m2 | M2 nettostaldareal med økologiske slagtekyllinger | |
| 3.4 | Gylletank til lagring af gødning fra konsumægshøner opstaldet i stalde med etagesystem og gødningsbånd (økologiske høner) | 30 kg NH3-N per m2 | M2 overfladeareal på gylletank med gødning fra økologiske høner | |
| 3.5 | Gylletank til lagring af gødning fra hønnikeopdræt opstaldet i stalde med etagesystem og gødningsbånd (hønniker) | 20 kg NH3-N per m2 | M2 overfladeareal på gylletank med gødning fra økologisk hønnikeopdræt | |
| 3.6 | Overdækning af gylletanke indeholdende fjerkrægødning | 8 kg NH3-Nr per m2 | M2 overfladeareal på gylletank med gødning fra økologiske fjerkræ | |
| 4.1 | Varmeveksler i økologiske slagtekyllingestalde | 2.520 kWh per m2 | M2 nettostaldareal med økologiske slagtekyllinger | |
| 4.2 | LED-lys i slagtekyllingestalde | 13 kWh per m2 | M2 nettostaldareal med økologiske slagtekyllinger | |
| 4.3 | LED-lys i opdrætsstalde med etagesystem til hønnikeproduktion | 30 kWh per m2 | M2 nettostaldareal med økologiske hønniker | |
| 4.4 | LED-lys i hønsestalde med etagesystem (økologiske høner) | 20 kWh per m2 | M2 nettostaldareal med økologiske høns | |
| 4.5 | Lavenergi-ventilation (anlæg med frekvensregulerede motorer) i økologiske slagtekyllingestalde | 63 kWh per m2 | M2 nettostaldareal med økologiske slagtekyllinger | |
| 4.6 | Lavenergi-ventilation (anlæg med jævnstrømsmotorer) i økologiske slagtekyllingestalde | 75 kWh per m2 | M2 nettostaldareal med økologiske slagtekyllinger | |
| 4. Reduktion af energiforbruget | 4.7 | Lavenergi-ventilation (anlæg med frekvensregulerede motorer) i stalde til æglæggende høner (økologiske høner) | 70,5 kWh per m2 | M2 nettostaldareal med økologiske æglæggende høns |
| 4.8 | Lavenergi-ventilation (anlæg med jævnstrømsmotorer) i stalde til æglæggende høner (økologiske høner) | 93 kWh per m2 | M2 nettostaldareal med økologiske æglæggende høns | |
| 4.9 | Lavenergi-ventilation (anlæg med frekvensregulerede motorer) i opdrætsstalde (hønniker) | 216 kWh per m2 | M2 nettostaldareal med økologiske hønniker | |
| 4.10 | Lavenergi-ventilation (anlæg med jævnstrømsmotorer) i opdrætsstalde (hønniker) | 262,5 kWh per m2 | M2 nettostaldareal med økologiske hønniker | |
| 4.11 | Opvarmning af slagtekyllingestalde med varmerør og regulerbar cirkulationspumpe (økologiske slagtekyllinger) | 100 kWh per m2 | M2 nettostaldareal økologiske slagtekyllinger |
Teknologiliste til gartneri
| Indsatsområde | Nummer (teknologi) | Teknologi | Samlet standardmiljøeffekt (i hele levetiden) | Areal, der kan indgå i beregning af prioriteringsscore |
|---|---|---|---|---|
| 5. Reduktion af energiforbrug | 5.1 | Trempler til isolering af væksthuse | 405 kWh per m2 | M2 væksthus med grøntsager, udplantningsplanter og potteplanter |
| 5.2 | Højisolerende to- eller flerlags dækkematerialer til isolering af væksthuse | 530 kWh per m2 | M2 væksthus med grøntsager, udplantningsplanter og potteplanter | |
| 5.3 | Gardinanlæg til isolering af væksthuse | 250 kWh per m2 | M2 væksthus med grøntsager, udplantningsplanter og potteplanter | |
| 5.4 | Kaloriferer til væksthuse | 500 kWh per m2 | M2 væksthus med grøntsager, udplantningsplanter og potteplanter | |
| 5.5 | Klimacomputer til optimal klimastyring i væksthuse | 800 kWh per m2 | M2 væksthus med grøntsager, udplantningsplanter og potteplanter | |
| 5.6 | LED belysning i væksthuse | 90 kWh per m2 | M2 væksthus med grøntsager, udplantningsplanter og potteplanter | |
| 5.7 | Hybridinstallation med SONT og LED lamper til væksthus | 60 kWh per m2 | M2 væksthus med grøntsager, udplantningsplanter og potteplanter | |
| 6.1 | Gødningscomputer til styring af gødning i væksthusproduktion af tomat og agurk | 600 g N per m2 | M2 væksthus med tomat og agurk | |
| 6.2 | Gødningscomputer til styring af gødning i væksthusproduktion af grøntsager, bær og potteplanter | 200 g N per m2 | M2 væksthus med grøntsager, bær og potteplanter | |
| 6. Reduktion af næringsstofforbruget | 6.3 | Gødningscomputer til styring af gødning i væksthusproduktion af udplantningsplanter og planteskolekulturer | 60 g N per m2 | M2 væksthus med udplantningsplanter og planteskole-kulturer |
| 6.4 | Recirkulering af gødevand i væksthusproduktion af tomat og agurk | 380 g N per m2 | M2 væksthus med tomat og agurk | |
| 6.5 | Recirkulering af gødevand i væksthusproduktion af grøntsager, bær og potteplanter | 130 g N per m2 | M2 væksthus med grøntsager, bær og potteplanter | |
| 6.6 | Recirkulering af gødevand i produktion af udplantningsplanter og planteskolekulturer | 40 g N per m2 | M2 væksthus eller containerplads med udplantningsplanter og planteskole-kulturer | |
| 7.1 | Rækkedyrkningssystemer | 17,4 B per ha | Ha med grøntsager på friland | |
| 7.2 | Båndsprøjtning | 14,55 B per ha | Ha med grøntsager og jordbær på friland | |
| 7.3 | Sprøjteteknologi: Tunnelsprøjte med recirkulering af sprøjtevæske | 9,7 B per ha | Ha med træ- og buskfrugt på friland | |
| 7.4 | Sprøjteteknologi: Sensorafblænding af dyser på tågesprøjter | 9,7 B per ha | Ha med træ- og buskfrugt på friland | |
| 7. Reduktion af pesticidforbruget | 7.5 | Sensorbaseret ukrudtssprøjte | 15 B per ha | Ha med træ- og buskfrugt på friland |
| 7.6 | Lugerobotter til rækkeafgrøder af grøntsager | 29 B per ha | Ha med grønsager på friland | |
| 7.7 | Autostyring af mekanisk ukrudtsbekæmpelse i grøntsager | 23,2 B per ha | Ha med grøntsager på friland og planteskolekulturer | |
| 7.8 | Mekanisk blomsterudtynding i frugttræer | 1,5 B per ha | Ha med frugt på friland | |
| 7.9 | Klimastation og software til varsling af sygdomme og skadedyr i frugt- og bæravl | 16,5 B per ha | Ha med frugt og bær på friland | |
| 7.10 | Tunneler til dyrkning af bær | 11 B per ha | Ha med bær dyrket på friland | |
| 7.11 | Tunneler til dyrkning af grøntsager | 10 B per ha | Ha med grøntsager dyrket på friland | |
| 7.12 | Regntag over frugt og bær | 11 B per ha | Ha med frugt og bær på friland | |
| 7.13 | Høstmaskiner til skånsom høst af bær | 17 B per ha | Ha med bær på friland | |
| 7.14 | Vandrensning af recirkuleret vandingsvand | 9 B per ha | ha væksthus med recirkulering af vandingsvand til dyrkning af potteplanter og grøntsager, eller ha med planteskoleplanter på containerplads |
Teknologiliste til planteavl, konventionel
| Indsatsområde | Nummer (teknologi) | Teknologi | Samlet standard miljøeffekt (i teknologiens levetid) | Areal, der kan indgå i beregning af prioriteringsscore |
|---|---|---|---|---|
| 8. Reduktion af pesticidforbruget | 8.1 | Autostyring og sektionsafblænding af sprøjte | 1,1 B per ha | Ha med korn, raps, andre frøafgrøder, kartofler, roer, bælgsæd, majs, græs og kløver |
| 8.2 | Sensorbaseret ukrudtssprøjte | 1,1 B per ha | Ha med kartofler, majs, roer | |
| 8.3 | Radrensere med rækkestyringssystem og sektionsstyring i rækkeafgrøder | 2 B per ha | Ha med majs, roer | |
| 8.4 | Kornradrensere med rækkestyringssystem og sektionsstyring | 4,48 B per ha | Ha med korn, raps, bælgsæd | |
| 8.5 | Ukrudtsstrigle (ukrudtsharve) | 2,88 B per ha | Ha med korn | |
| 8.6 | Kartoffelradrenser | 16,8 B per ha | Ha med kartofler |
Teknologiliste, planteavl, økologi
| Indsatsområde | Nummer (teknologi) | Teknologi | Samlet standard miljøeffekt (i teknologiens levetid) | Kg total N fra gylle, der kan indgå i beregning af prioriteringsscore |
|---|---|---|---|---|
| 9. Reduktion af næringsstofforbruget | 9.1 | Nedfældning af gylle i voksende korn og blandsæd | 0,007 kg N/kg total N i udbragt kvæggylle, svinegylle, afgasset biomasse, minkgylle og fjerkrægylle. | Kg total N i udbragt kvæggylle, svinegylle, afgasset biomasse, minkgylle og fjerkrægylle indberettet i seneste gødningsregnskab |
Bilag 2
Konventionel produktion
| Kornafgrøder m.v., antal timer/ha/år | Areal (ha) | ||||
|---|---|---|---|---|---|
| 1-9 | 10-24 | 25-49 | 50-99 | 100- | |
| Korn | 29 | 13 | 9 | 7 | 7 |
| Raps | 30 | 14 | 11 | 9 | 8 |
| Græsfrø | 29 | 12 | 9 | 7 | 7 |
| Majs og ærter til modenhed | 29 | 13 | 9 | 7 | 7 |
| Majs | 30 | 13 | 10 | 8 | 8 |
| Fabriksroer | 36 | 19 | 16 | 14 | 14 |
| Spisekartofler | 72 | 55 | 52 | 50 | 50 |
| Industrikartofler | 67 | 51 | 48 | 46 | 45 |
| Foderroer | 37 | 21 | 18 | 16 | 16 |
| Sædskiftegræs | 32 | 16 | 13 | 11 | 10 |
| Helsæd | 25 | 9 | 6 | 4 | 3 |
| Vedvarende græs | 27 | 10 | 7 | 5 | 5 |
| Kløverfrø | 28 | 12 | 8 | 6 | 6 |
| Andre salgsafgrøder | 30 | 14 | 11 | 9 | 8 |
| Brak | 24 | 8 | 5 | 3 | 2 |
| Malkekøer, eksklusiv opdræt og grovfodring, antal timer/årsko | Årskøer | ||||
| 1-29 | 30-99 | 100- | |||
| Timer pr. årsko | 33 | 23 | 21 | ||
| Opdræt, antal timer/årsopdræt (ekskl. grovfoderdyrkning) | Årsopdræt | ||||
| 1-29 | 30- | ||||
| Timer pr. årsopdræt | 4 | 3 | |||
| Slagtekalv, antal timer/produceret slagtekalv/år (eksl. grovfoderdyrkning) | Producerede slagtekalve | ||||
| 1-29 | 30- | ||||
| Timer pr. slagtekalv | 4 | 3 | |||
| Ammekøer, eksl. opdræt og grovfoderdyrkning, antal timer/årsko | Årskøer | ||||
| 1-29 | 30-99 | 100- | |||
| Timer pr. årsko | 1,3 | 0,3 | 0,2 | ||
| Søer og smågrise til 7 kg, antal timer/årsso | Årssøer | ||||
| 1-29 | 30-99 | 100- | |||
| Timer pr. årsso | 13 | 9 | 8 |
| Smågrise 7-35 kg | Producerede smågrise | |||
|---|---|---|---|---|
| 1-499 | 500-1499 | 1500-2999 | 3000- | |
| Timer pr. 100 smågrise | 25 | 13 | 11 | 10 |
| Slagtesvin, antal timer/100 producerede slagtesvin/år | Producerede slagtesvin | |||
|---|---|---|---|---|
| 1-499 | 500-1499 | 1500-2999 | 3000- | |
| Timer pr. 100 slagtesvin | 32 | 20 | 18 | 17 |
| Bier, antal timer pr. bistade/år | Bistade | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| 1-5 | 6-25 | 26-50 | 51-80 | 81-400 | 401- | |
| Timer pr bistade | 25 | 21 | 17 | 13 | 8 | 4 |
| Andet husdyrhold, antal timer/årsdyr | Timer |
|---|---|
| Heste, timer pr. alsdyr | 27 |
| Mink, timer pr. avlstæve | 1 |
| Får og geder, timer pr. moderfår hhv. moderged | 2 |
| Æglæggende høner, timer pr. 100 årsdyr | 9 |
| Slagtekyllinger, antal timer/1000 producerede stk. | 2,6 |
| Frilandsgartneri, antal timer/ha/år | Areal (ha) | ||
|---|---|---|---|
| 1-3 | 4-5 | 6- | |
| Jordbær | 534 | 522 | 516 |
| Frilandsgrøntsager, eksl. konservesærter | 306 | 278 | 263 |
| Væksthuse, antal timer/m 2 /år | Areal (m2) | ||
| Potteplanter | 1,50 | ||
| Grøntsager | 1,46 | ||
| Planteskole, antal timer/ha/år | Areal (ha) | ||
| Planteskolekulturer | 707 | ||
| Frugtplantage, antal timer/ha/år | Areal (ha) | ||
| 1-3 | 4-5 | 6- | |
| Frugt og bær, eksklusiv jordbær | 232 | 220 | 214 |
| Juletræer og energipil, antal timer/ha/år | Areal (ha) | ||
| 1-3 | 4-5 | 6- | |
| Juletræer og energipil (Gennemsnitsindsats pr. år for hele produktionsforløbet fra anlæg til og med høst) | 79 | 67 | 60 |
Økologisk produktion
| Kornafgrøder m.v., antal timer/ha/år | Areal (ha) | ||||
|---|---|---|---|---|---|
| 1-9 | 10-24 | 25-49 | 50-99 | 100- | |
| Korn | 34 | 15 | 11 | 9 | 8 |
| Raps | 34 | 15 | 11 | 9 | 8 |
| Græsfrø | 34 | 14 | 11 | 8 | 8 |
| Majs og ærter til modenhed | 34 | 14 | 11 | 8 | 8 |
| Majs | 35 | 16 | 12 | 10 | 9 |
| Spisekartofler | 72 | 53 | 49 | 46 | 46 |
| Sædskiftegræs | 37 | 18 | 14 | 11 | 11 |
| Helsæd | 32 | 12 | 9 | 6 | 6 |
| Vedvarende græs | 31 | 12 | 8 | 5 | 5 |
| Kløverfrø | 31 | 12 | 8 | 6 | 5 |
| Andre salgsafgrøder | 34 | 15 | 11 | 9 | 8 |
| Brak | 28 | 9 | 5 | 3 | 2 |
| Malkekøer, eksklusiv opdræt og grovfodring, antal timer/årsko | Årskøer | ||||
| 1-29 | 30-99 | 100- | |||
| Timer pr. årsko | 32 | 22 | 21 | ||
| Opdræt, antal timer/årsopdræt (ekskl. grovfoderdyrkning) | Årsopdræt | ||||
| 1-29 | 30- | ||||
| Timer pr. årsopdræt | 4 | 3 | |||
| Slagtekalv, antal timer/produceret slagtekalv/år (eksl. grovfoderdyrkning) | Producerede slagtekalve | ||||
| 1-29 | 30- | ||||
| Timer pr. slagtekalv | 4 | 3 | |||
| Ammekøer, eksl. opdræt og grovfoderdyrkning, antal timer/årsko | Årskøer | ||||
| 1-29 | 30- | ||||
| Timer pr. årsko | 4 | 3 | |||
| Søer og smågrise til 7 kg, antal timer/årsso | Årssøer | ||||
| 1-29 | 30-99 | 100- | |||
| Timer pr. årsso | 16 | 13 | 12 |
| Smågrise 7-35 kg | Producerede smågrise | |||
|---|---|---|---|---|
| 1-499 | 500-1499 | 1500-2999 | 3000- | |
| Timer pr. 100 smågrise | 38 | 27 | 25 | 24 |
| Slagtesvin, antal timer/100 producerede slagtesvin/år | Producerede slagtesvin | |||
|---|---|---|---|---|
| 1-499 | 500-1499 | 1500-2999 | 3000- | |
| Timer pr. 100 slagtesvin | 73 | 62 | 60 | 59 |
| Bier, antal timer pr. bistade/år | Bistade | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| 1-5 | 6-25 | 26-50 | 51-80 | 81-400 | 401- | |
| Timer pr bistade | 25 | 21 | 17 | 13 | 8 | 4 |
| Andet husdyrhold, antal timer/årsdyr | Timer |
|---|---|
| Heste, timer pr. alsdyr | 27 |
| Får og geder, timer pr. moderfår hhv. moderged | 2 |
| Æglæggende høner, timer pr. 100 årsdyr | 20 |
| Slagtekyllinger, antal timer/1000 producerede stk. | 4,9 |
| Frilandsgartneri, antal timer/ha/år | Areal (ha) | ||
|---|---|---|---|
| 1-3 | 4-5 | 6- | |
| Jordbær | 558 | 546 | 540 |
| Frilandsgrøntsager, eksl. konservesærter | 282 | 248 | 231 |
| Væksthuse, antal timer/m 2 /år | Areal (m2) | ||
| Grøntsager | 1,57 | ||
| Frugtplantage, antal timer/ha/år | Areal (ha) | ||
| 1-3 | 4-5 | 6- | |
| Frugt og bær, eksklusiv jordbær | 204 | 192 | 186 |
| Juletræer og energipil, antal timer/ha/år | Areal (ha) | ||
| 1-3 | 4-5 | 6- | |
| Juletræer og energipil (Gennemsnitsindsats pr. år for hele produktionsforløbet fra anlæg til og med høst) | 67 | 55 | 49 |
Bilag 3

Samlet standardmiljøeffekt: Standardmiljøeffekten i teknologiens levetid er udtrykt som besparelse af en miljøbelastning, der opnås ved installation af denne pågældende teknologi (NH3-N, kWh, N, B). Den samlede standardmiljøeffekt er desuden udtrykt pr. enhed (fx m2 stald eller hektar). Den samlede standardmiljøeffekt for den enkelte teknologi fremgår af bilag 1.
Antal enheder: Antal enheder som én teknologi bruges på eller i (fx m2 stald eller hektar). Denne enhed vil inden for hvert indsatsområde være den samme, som den samlede standardmiljøeffekt er udtrykt ved. Definitionen af, hvad der kan indgå i opgørelsen af antallet af enheder for den enkelte teknologi, fremgår af bilag 1.
Officielle noter