Dispensation til flisebelægning og hegn inden for strandbeskyttelseslinjen

Sagen omhandler en klage over Kystdirektoratets afgørelse af 4. juli 2019, der vedrører lovliggørende dispensation til en hytte beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen i Horsens. Klagen blev indbragt af hyttens ejer og senere overtaget af de nye ejere, som fokuserede på vilkåret om et åbent hegn omkring terrassen samt flisebelægningen ved hytten.

Ejendommen og Området

Ejendommen er en af 26 hytter på matr. nr. [F1] ved Horsens Fjord, som historisk er opført af arbejdere i 1900-tallet. Området ligger inden for den oprindelige 100 meter-strandbeskyttelseslinje og er desuden omfattet af en skovbyggelinje samt en bevarende lokalplan. Lokalplanen har til formål at bevare områdets karakter af kulturmiljø og sikre offentlig adgang.

Kystdirektoratets Afgørelse

Kystdirektoratet meddelte lovliggørende dispensation til hytten (58,4 m²), en træterrasse (17,2 m²) og et skur (10,1 m²). Der blev dog stillet vilkår om, at hegnet omkring terrassen skulle ændres til en åben udformning. Afslag blev givet til flisebelægning ud over en række fliser fra hytten til skuret og en enkelt række omkring hytten. Kystdirektoratet påbød fjernelse af de ulovlige forhold, der ikke blev dispenseret for.

Kystdirektoratet begrundede sin afgørelse med, at forholdene var etableret i strid med Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, og at dispensation kun kan meddeles i særlige tilfælde efter Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1. Direktoratet vurderede, at hytten, terrassen og hegnet havde eksisteret upåtalt siden 1960'erne, hvilket udgjorde et særligt tilfælde, der kunne begrunde en lovliggørende dispensation baseret på indrettelseshensyn. For flisebelægningen fandt direktoratet ikke tilstrækkelig dokumentation for alder, og at den samlet set ikke udgjorde et særligt tilfælde for dispensation.

Klagerens Anbringender

Klageren ønskede at bevare hegnet i dets nuværende lukkede udformning, idet det bidrog til et harmonisk og roligt udtryk og skjulte terrassemøblerne. Vedrørende flisebelægningen ønskede klageren at bibeholde den vest og syd for terrassen, da den var neutral, indgik naturligt i hytten, ikke var synlig fra stien, og var nødvendig grundet områdets fugtige jordbund, som gjorde færdsel vanskelig uden belægning.

Kystdirektoratets Bemærkninger til Klagen

Kystdirektoratet fastholdt, at vilkåret om et åbent hegn var i overensstemmelse med praksis for sikkerhedshensyn inden for strandbeskyttelseslinjen og var ens for alle 26 sager i området. Direktoratet bemærkede desuden, at fliserne vest for hytten blev anset som en udvidelse af terrassen, og at der ikke var yderligere oplysninger, der ændrede vurderingen af flisernes alder eller berettigelse til dispensation.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har truffet afgørelse i sagen efter Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 4.

Hegn omkring Terrassen

MFKN lagde til grund, at hegnet om terrassen har eksisteret siden 1960'erne. Nævnet fandt, at ejerens indrettelseshensyn vejede tungt, da hegnet med den nuværende lukkede udformning har eksisteret i så lang tid. Det blev vurderet, at et åbent hegn ikke visuelt ville adskille sig væsentligt fra det eksisterende, lukkede hegn, som fremstår som en integreret del af hytten. På denne baggrund ophævede nævnet Kystdirektoratets vilkår om, at hegnet skulle ændres til en åben udformning.

Flisebelægning

MFKN tiltrådte Kystdirektoratets vurdering af flisebelægningen. Nævnet fandt, at undtagelsesbestemmelsen i Naturbeskyttelseslovens § 15 a, stk. 3 ikke fandt anvendelse, da flisebelægningen ikke var anlagt i forbindelse med en bolig eller tilsvarende bebyggelse til beboelse, jf. Naturbeskyttelseslovens § 15 a, stk. 4. Flisebelægningen skulle derfor vurderes efter den almindelige restriktive dispensationsadgang i Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, som kræver et særligt tilfælde.

Nævnet fandt, at flisebelægningen ud over den allerede dispenserede række fliser fra hytten til skuret og omkring hytten ikke udgjorde et særligt tilfælde, der kunne begrunde dispensation. MFKN lagde vægt på, at flisebelægningen bidrog til en uønsket privatisering og fortætning af bebyggelsen i området, og at en dispensation kunne medføre uønsket præcedensvirkning. Det var uden betydning, at flisebelægningen lå i niveau med terræn. På denne baggrund stadfæstede nævnet Kystdirektoratets afslag på lovliggørende dispensation til den resterende flisebelægning.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Kystdirektoratets afgørelse af 4. juli 2019 om afslag på lovliggørende dispensation til flisebelægning inden for strandbeskyttelseslinjen og ophæver vilkåret om, at hegn omkring terrassen skal ændres til en åben udformning. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.