Afslag på dispensation til udvidelse af bolig i fredskov og på ophævelse af fredskovspligt stadfæstes

Sagen omhandler en ejendom på cirka 13 hektar, hvoraf størstedelen er fredskov. Ejendommens bolig på 183 m² ønskedes udvidet med 94 m² til i alt 277 m². Udvidelsen var planlagt til at strække sig ind i et fredskovspligtigt areal, der var bevokset med gammel løvskov. Ansøgningen omfattede også ophævelse af fredskovspligten på bolig- og havearealet.

Miljøstyrelsen meddelte afslag på ansøgningen. Styrelsen begrundede afslaget med, at den ønskede udvidelse var for stor i forhold til, hvad der anses for nødvendigt for en tidssvarende bolig, og at udvidelsen ville ske ind i det regulære skovareal. Miljøstyrelsen henviste til en fast og restriktiv praksis for byggeri i fredskov, især når udvidelsen sker uden for eksisterende hus-, have- og gårdspladsareal, medmindre der ikke er andre muligheder. Styrelsen bemærkede, at der var mulighed for at udvide huset inden for det eksisterende have- og gårdspladsareal. Desuden ville en ophævelse af fredskovspligten skabe en enklave i fredskoven, hvilket Miljøstyrelsen normalt ikke tillader.

Klager påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at Miljøstyrelsens praksis for udvidelse af eksisterende boliger var uklar, at udvidelsen kun ville medføre fældning af et enkelt træ, og at afslaget var i strid med ligebehandlingsprincippet. Klager henviste til tidligere tilladelser givet af Miljøstyrelsen til Naturstyrelsen vedrørende et kontorbyggeri i fredskov og ophævelse af fredskovspligt for en skovriderbolig.

Miljøstyrelsen fastholdt sin afgørelse og præciserede, at ordet "gammel" i deres praksisbeskrivelse ikke havde betydning for den konkrete sag. Styrelsen understregede, at den ønskede udvidelse mod vest utvivlsomt ville ske ind på et areal, der hidtil havde været en del af den regulære skov. Miljøstyrelsen differentierede de af klager nævnte eksempler ved at forklare, at skovriderboligen var en overflødig driftsbolig, der opfyldte specifikke betingelser for ophævelse af fredskovspligt, og at kontorbyggeriet var en nødvendig driftsbygning placeret inden for eksisterende haveareal. Disse sager kunne derfor ikke sammenlignes med den konkrete sag, hvorfor ligebehandlingsprincippet ikke var krænket.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Miljøstyrelsens afgørelse om afslag på dispensation til udvidelse af bolig i fredskov og afslag på ophævelse af fredskovspligten.

Nævnets vurdering af dispensation til byggeri

Nævnet lagde vægt på, at formålet med Skovlovens § 1 er at fremme bæredygtig drift af skove, hvilket indebærer hensyn til både træproduktion, biologisk mangfoldighed, landskab, naturhistorie, kulturhistorie, miljøbeskyttelse og friluftsliv. Det følger af Skovlovens § 11, stk. 1, at der ikke må opføres bygninger på fredskovspligtige arealer, medmindre det er nødvendigt for skovdriften. Miljøstyrelsen kan dog dispensere fra dette forbud efter , når særlige grunde taler for det. Nævnet fandt ikke, at der forelå sådanne særlige grunde i denne sag. Nævnet fremhævede, at praksis er restriktiv, og at der var tale om privat byggeri, som ikke tjener et samfundsmæssigt formål. Desuden ville den ansøgte udvidelse resultere i en bolig, der var væsentligt større end gennemsnittet for byggeri på landet, og en dispensation ville kunne skabe en uønsket præcedens.