Miljø- og Fødevareklagenævnets ændring af Energinets afslag på aktindsigt i lodsejerliste

Nye oplysninger under sagsbehandlingen

Under sagens behandling oplyste Energinet, at den eksisterende lodsejerliste var fremkommet via en aftale med datadistributøren LIFA A/S, og at Energinet ikke havde kontraktuel hjemmel til at videregive disse ejendomsdata til tredjepart eller generere en ny liste. Energinet henviste til en udtalelse fra Folketingets Ombudsmand vedrørende afslag på udtræk fra OIS efter Offentlighedslovens § 11.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Energinets afgørelse af 26. juli 2019 om afslag på aktindsigt i en lodsejerliste til delvis aktindsigt. Nævnet fandt, at Energinet skulle udlevere den omhandlede lodsejerliste, dog med undtagelse af navne, telefonnumre og e-mailadresser på personer med navne- og adressebeskyttelse.

Miljøoplysningslovens anvendelse

Nævnet fastslog, at Energinet er omfattet af Miljøoplysningslovens § 1, stk. 2, da virksomheden har offentligt ansvar og er underlagt offentlig kontrol. De anmodede oplysninger om berørte lodsejere i forbindelse med Baltic Pipe-projektet blev vurderet som miljøoplysninger i henhold til Miljøoplysningslovens § 3, da projektet kan påvirke miljøelementer som jord. Nævnet bemærkede, at begrebet miljøoplysninger skal fortolkes bredt.

Aktindsigt i personoplysninger

Nævnet vurderede, at oplysningerne i lodsejerlisten, herunder navne, adresser, e-mailadresser og telefonnumre, ikke i deres helhed kunne undtages fra aktindsigt efter Offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1. Disse oplysninger blev ikke anset for følsomme, og en potentiel værdiforringelse af ejendomme udgjorde ikke privatøkonomiske forhold i lovens forstand.

Dog fandt nævnet, at navne, e-mailadresser og telefonnumre på personer med navne- og adressebeskyttelse skulle undtages, jf. Offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1, for at beskytte disse personers mulighed for ikke at blive opsøgt. Adresserne kunne dog udleveres, da de i sig selv ikke er personhenførbare og er vigtige for at forstå projektets geografiske udstrækning.

Afvejning af interesser og ressourceforbrug

Ved afvejningen af interesser efter Miljøoplysningslovens § 2, stk. 3, fandt nævnet, at hensynet til personer med navne- og adressebeskyttelse vejede tungere end klagers interesse i at få udleveret deres kontaktoplysninger. Nævnet bemærkede, at Offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1 kun tillader undtagelse af specifikke oplysninger, ikke hele dokumenter.

Nævnet afviste Energinets argument om uforholdsmæssigt ressourceforbrug, da Offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 1 (ressourcereglen) ikke fandt anvendelse under den ældre Offentlighedsloven § 4, stk. 1 (1985-loven), som sagen blev behandlet efter. Nævnet afviste også Energinets henvisning til offentliggjort materiale fra Miljøstyrelsen, da dette ikke indeholdt de ønskede oplysninger.

Forholdet til databeskyttelsesforordningen

Miljø- og Fødevareklagenævnet understregede, at spørgsmål om aktindsigt skal afgøres på grundlag af de nationale aktindsigtsregler, herunder miljøoplysningsloven, og ikke Databeskyttelsesforordningen. Dette følger af Databeskyttelsesforordningen artikel 86, som forener aktindsigt i officielle dokumenter med retten til beskyttelse af personoplysninger. Energinet kunne derfor ikke afslå aktindsigt med henvisning til forordningens regler.

Selskabernes indsigelse mod aktindsigt

Total Danmark Pipelines A/S og Total Energy Marketing A/S, parterne i de omhandlede aftaler, gjorde indsigelse mod aktindsigt. De anførte, at aftalerne indeholdt fortrolige oplysninger om kapacitetsreservation, priser og ansvar, som var genstand for kommercielle forhandlinger. De argumenterede for, at offentliggørelse ville medføre en nærliggende risiko for betydelig økonomisk skade på deres konkurrenceevne og forhandlingsposition, især da klager er koncernforbundet med en direkte konkurrent.

Forsyningstilsynets oprindelige afgørelse

Forsyningstilsynet meddelte den 29. april 2019 delvist afslag på aktindsigt i visse oplysninger om pris, kapacitet/mængde og ansvar. Tilsynet vurderede, at disse oplysninger var omfattet af Offentlighedsloven § 30, nr. 2, da offentliggørelse kunne skade selskabernes konkurrenceevne og forhandlingsposition med økonomisk tab til følge. Forsyningstilsynet lagde vægt på selskabernes begrundelse for fortrolighed og henviste til tidligere praksis, hvor lignende oplysninger var undtaget.

Klagerens argumenter

Klager påklagede afgørelsen og anførte, at afslaget alene vedrørte prisoplysninger. Klager argumenterede for, at historiske priser (2010-2012) ikke burde skade selskabernes konkurrenceevne, især da flere aftaler indeholdt fortrolighedsklausuler med en udløbsdato på fem år, som var overskredet. Klager henviste til Folketingets Ombudsmands praksis (FOB 1987.242 og j.nr. 16/03664), der ifølge klager understøtter, at en generel henvisning til konkurrencemæssige hensyn ikke er tilstrækkelig. Desuden henviste klager til konkurrenceretlig praksis, hvor oplysninger normalt anses for historiske og kan udveksles efter 12 måneder, hvilket indikerer, at de ikke længere er konkurrencefølsomme.

Selskabernes supplerende bemærkninger

Selskaberne fastholdt, at offentliggørelse af prisoplysningerne stadig ville give klager indsigt i deres prissætning og prisopbygninger, hvilket kunne skade deres konkurrenceevne og forhandlingsposition. De fremhævede, at gasrørledninger er langsigtede investeringer, og at prisfastsættelsesparametre er relativt stabile over tid, hvorfor selv ældre priser kunne udnyttes. De afviste klagerens henvisninger til fortrolighedsklausulernes udløb, Ombudsmandens praksis og konkurrenceretlig praksis som irrelevante eller misforståede i denne kontekst.