Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Skive Kommunes afslag på tilladelse til indvinding af overfladevand fra Jordbro Å til markvanding på to matrikler. Klageren, ejendommens ejer, anførte, at kommunens afgørelse var mangelfuldt begrundet, da den ikke tilstrækkeligt redegjorde for, hvorfor den ansøgte indvinding ville påvirke omgivelserne væsentligt.
Skive Kommune meddelte afslag på ansøgningen om indvinding af 18.000 m³ overfladevand pr. år. Kommunen begrundede afslaget med, at Jordbro Å og de omkringliggende mose- og engarealer er beskyttet af Naturbeskyttelsesloven § 3, hvilket forbyder ændringer i arealernes tilstand, især vandstanden. Området ligger desuden i Natura 2000-området ”Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted Ådal”, som indeholder habitatnaturtyper som ”skovbevokset tørvemose” og ”næringsrig sø”, hvor en sænkning af vandstanden er kritisk for bevaringen.
Kommunen fremhævede også, at Jordbro Å ikke opfylder målene i Vandområdeplan 2015-2021, da tilstanden for kvalitetselementet ”fisk” er ”ringe”, hvilket resulterer i en samlet ”ringe” miljøtilstand for åen. En indvinding på 18.000 m³/år blev vurderet til at kunne påvirke vandløbet negativt i forhold til den økologiske tilstand. Endelig bemærkede kommunen, at området er udpeget som okkerpotentielt (okkerklasse 1), hvor en sænkning af vandstanden kan øge udvaskningen af okker og forringe faunaens levebetingelser i åen.
Jordbro Å og de omkringliggende naturarealer, herunder eng-, sø- og mosearealer, er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 3. Området er en del af Natura 2000-område nr. 39, ”Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted Ådal”, som omfatter habitatområde nr. H39. Ved indvindingsstedet er Jordbro Å kortlagt som naturtypen vandløb (3260), og der er kortlagt naturtyper som utrebræmme (6430), rigkær (7230) og skovbevokset tørvemose (91Do) i nærheden. Ca. 100 meter opstrøms er naturtypen næringsrig sø (3150) kortlagt.
Natura 2000-planerne for området (2010-2015 og 2016-2021) har som overordnet målsætning at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget. Uhensigtsmæssig hydrologi, som følge af dræning og grøftning, udgør en trussel mod rigkær og blank seglmos. Den overordnede målsætning er at sikre områdets økologiske integritet gennem hensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi.
Ifølge Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn er miljømålet for Jordbro Å fastsat til god økologisk og kemisk tilstand. Den samlede økologiske tilstand var dog vurderet som ”ringe” på grund af kvalitetselementet ”fisk”. Basisanalyse for Vandområdeplan 2021-2027 viste dog en forbedring, hvor den samlede økologiske tilstand for Jordbro Å var vurderet som ”god”.
Klageren anførte, at Skive Kommune ikke havde redegjort for de væsentlige ændringer, som indvindingen kunne medføre. Med en vandføring på 770 l/s i Jordbro Å ville den ansøgte indvinding på 11 l/s (40 m³/time) kun påvirke vandføringen med 1,43 % i 2-3 måneder. Klageren mente, at dette ikke kunne medføre væsentlige ændringer. Klageren oplyste desuden, at der ville blive monteret en sugekurv for at forhindre indtag af smådyr. Klageren ændrede senere ansøgningen til 8,3 l/s (30 m³/time) for at vande et mindre areal, hvilket ville reducere påvirkningen til 1 % af vandføringen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede sagen i henhold til Vandforsyningsloven § 20, jf. Vandforsyningsloven § 75, stk. 1. Nævnet bemærkede, at formålet med vandforsyningsloven er at sikre udnyttelse og beskyttelse af vandforekomster efter en samlet planlægning, der tager hensyn til vandforekomsternes omfang, befolkningens og erhvervslivets behov, samt miljø- og naturbeskyttelse, herunder bevarelse af omgivelsernes kvalitet, jf. Vandforsyningsloven § 1 og Vandforsyningsloven § 2, stk. 1.
Nævnet henviste til Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 6, stk. 1, som kræver en vurdering af, om et projekt kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, før der træffes afgørelse. Hvis en væsentlig påvirkning vurderes, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 6, stk. 2. Tilladelser til vandindvinding efter Vandforsyningsloven § 18 og Vandforsyningsloven § 20 er omfattet af disse krav, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 9, nr. 1.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Skive Kommune ikke i tilstrækkeligt omfang havde redegjort for, hvorfor ansøgningen ikke kunne imødekommes. Kommunens begrundelse fremstod som en overordnet stillingtagen uden konkret beskrivelse af påvirkningen af relevante naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget. Den faglige vurdering bag afgørelsen var ikke klart beskrevet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Skive Kommunes afgørelse af 4. juli 2019 om afslag på tilladelse til indvinding af overfladevand fra Jordbro Å til markvanding og hjemviste sagen til fornyet behandling. Ved den fornyede behandling skal kommunen foretage en væsentlighedsvurdering af projektet i henhold til Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 6, stk. 1, medmindre anden lovgivning udelukker tilladelse. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.
Formandskabet for De Økonomiske Råd analyserer i årets miljøøkonomiske rapport landbrugets CO2e-afgift, behovet for klimapolitiske buffere og effekten af statsstøtte til grøn forskning.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Billund Kommunes afgørelse om fornyet tilladelse til indvinding af 4.000 m3 grundvand pr. år til markvanding fra en boring tæt på det § 3-beskyttede vandløb Simmelbæk/Nordre Kanal.
Et opdateret retentionskort skal hjælpe med at målrette indsatsen mod kvælstofudledning og beskytte det danske vandmiljø mod iltsvind.
Siden 1. januar 2021 har spildevandsselskaber håndteret klimatilpasning af tag- og overfladevand efter nye regler. Nu vurderes den praktiske anvendelse af reguleringen i en ny evaluering udarbejdet af Energistyrelsen og Miljøstyrelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Billund Kommunes afgørelse om fornyet tilladelse til indvinding a...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Billund Kommunes afgørelse om fornyet tilladelse til indvinding a...
Læs mere