Klage over Ikast-Brande Kommunes afgørelse om ikke miljøvurderingspligt for etablering af Midt- og Vestjyllands Ressourcepark

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Ikast-Brande Kommunes afgørelse af 2. juli 2019. Kommunen havde afgjort, at etablering af Midt- og Vestjyllands Ressourcepark på [adresse1] ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Projektet omfatter en ressourcepark på 65.000 m2 til håndtering af forskellige affaldsprodukter, herunder jord, bygge- og anlægsaffald, jern- og metalaffald, haveaffald, visse typer farligt affald, slagger, asfalt, fejesand, brøndsand samt tørt erhvervs- og kontoraffald. Der etableres en 6-8 meter høj vold omkring dele af pladsen, og det bebyggede areal er ca. 11.000 m2, mens det befæstede areal er ca. 1.000 m2. Ejendommen har tidligere huset en miljøgodkendt virksomhed til knusning af tegl, beton og trærødder samt en maskinstation, men denne er nu ophørt.

Kommunens screening

Kommunen vurderede i sin screening, at projektet ville medføre midlertidige støvgener under etablering, men at jordvolden og vanding ville inddæmme støvet i driftsfasen. Regnvand nedsives på eget areal, og der er ingen spildevandsudledning. Selvom området er udpeget som område med drikkevandsinteresser (OD), vurderede kommunen, at der ikke var væsentlig risiko for grundvandsforurening, da området ikke er et indvindingsopland til almene vandforsyninger. Kommunen fandt, at projektet ikke ville begrænse anvendelsen af naboarealer, som fortsat kan drives som landbrugsjord. Støj- og vibrationspåvirkningen forventes at overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for det åbne land, og en støjvold etableres. Kommunen konkluderede, at projektet, der er omfattet af Miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 11b, ikke ville medføre væsentlige miljøpåvirkninger.

Klagerens anbringender

Den matrikulære nabo, repræsenteret ved Landsbyforeningen for Gludsted og omegn, påklagede afgørelsen. Klager anførte, at projektet er miljøvurderingspligtigt på grund af anlæggets kapacitet på 150.000 tons affald årligt, svarende til 652 tons dagligt. Klager mente, at kommunen havde tillagt tidligere, ophørte biaktiviteter for stor betydning. Derudover frygtede klager kontaminering af den planlagte økologiske grøntsagsproduktion på de omkringliggende marker, eksempelvis via støv. Klager påpegede også, at kommunens vurdering af støjpåvirkningen var mangelfuld, da støjbidrag fra en nærliggende landbrugsejendom ikke var medtaget, og at oplysninger om et markdræn gennem området manglede. Endelig anførte klager, at landbrugspligten på ejendommen ikke var ophævet, og at området burde genskabes som landbrugsområde.

Kommunens og ansøgers bemærkninger

Ikast-Brande Kommune bemærkede, at der ikke ville ske deponering af affald, og at der var vilkår om maksimalt 3 måneders oplagring. Kommunen havde ikke vurderet støj- og støvpåvirkning for beboelserne på [adresse2] og [adresse1], da disse ejendomme ville blive sammatrikuleret med virksomhedens ejendom. Kommunen vurderede, at aktivitetsniveauet på de befæstede arealer ikke ville overstige den tidligere maskinstation, og at der ikke ville ske yderligere påvirkning af markdrænet. Forhold vedrørende landbrugspligt henhører under Landbrugsstyrelsen og behandles ikke i en miljøvurdering. Ansøger anførte, at klager ikke var klageberettiget, da klager havde bopæl i Brande, og købet af landbrugsjorden ikke var tinglyst ved klagens indgivelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede klagen i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2, hvilket begrænser prøvelsen til retlige spørgsmål. Nævnet kan således ikke tage stilling til, om en afgørelse er hensigtsmæssig eller rimelig. Nævnet fandt, at klager var klageberettiget, da købet af jorden var indgået før klagens indgivelse, uanset tinglysningstidspunktet.

Projektets klassificering

Nævnet vurderede, hvorvidt det ansøgte projekt var omfattet af Miljøvurderingslovens bilag 1 eller Miljøvurderingslovens bilag 2, jf. Miljøvurderingslovens § 2, stk. 1, nr. 2. Nævnet fastslog, at Midt- og Vestjyllands Ressourcepark er omfattet af Miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 11b om anlæg til bortskaffelse af affald. Dette skyldes, at anlægget ikke udfører bortskaffelse ved forbrænding, kemisk behandling eller deponering i jorden, som er kriterier for bilag 1. Nævnet bemærkede, at den daglige mængde affald, der håndteres, er uden betydning for denne klassificering.

Miljøvurderingspligt

Nævnet tog stilling til, om projektet var miljøvurderingspligtigt i henhold til Miljøvurderingslovens § 15, stk. 1 og Miljøvurderingslovens § 21. Projekter omfattet af bilag 2 kræver miljøvurdering, hvis en screening viser, at de kan få væsentlig indvirkning på miljøet, baseret på kriterierne i Miljøvurderingslovens bilag 6. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Ikast-Brande Kommunes vurdering af, at etablering og drift af ressourceparken ikke ville medføre væsentlige indvirkninger på miljøet og dermed ikke udløser krav om en miljøkonsekvensrapport. Nævnet lagde vægt på, at screeningen er en foreløbig vurdering af, hvorvidt en væsentlig påvirkning er påregnelig, og at kommunen havde inddraget relevante kriterier for støj, herunder Miljøstyrelsens grænseværdier, og vurderet, at anlægget kan overholde disse med etablering af jordvold og vanding.

Nævnet bemærkede desuden, at kommunen selvstændigt havde forholdt sig til projektets miljøpåvirkning uanset ejendommens tidligere anvendelse. Forhold omkring landbrugspligt blev anset for at være uden relevans for en miljøvurdering. En screeningsafgørelse er ikke en tilladelse, men en forudsætning for lovlig påbegyndelse, og erstatter ikke andre nødvendige tilladelser som f.eks. en miljøgodkendelse efter Miljøbeskyttelsesloven § 33.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet giver ikke medhold i klagen over Ikast-Brande Kommunes afgørelse af 2. juli 2019 om, at etablering af Midt- og Vestjyllands Ressourcepark ikke er omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.