Planklagenævnets afgørelse om kommuneplantillæg nr. 7, Cordoza, i Solrød Kommune

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Solrød Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 7, Cordoza.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter, hvorvidt planens tilvejebringelse er sket i overensstemmelse med planlovens kapitel 6. Uenighed i planers indhold eller hensigtsmæssighed er derimod ikke et retligt spørgsmål, der kan efterprøves.

Jordforurening og miljøvurdering

Nævnet bemærkede, at der ikke er noget til hinder i planloven for at planlægge for boliger på et jordforurenet område. Kommunen havde således hjemmel i planloven til at planlægge for området. Spørgsmålet om jordforurening kan dog have betydning for en kommunes screeningsafgørelse om, hvorvidt en plan skal miljøvurderes efter Miljøvurderingsloven § 48, stk. 1.

Kommunens screeningsafgørelse om ikke at miljøvurdere kommuneplantillægget blev offentliggjort den 14. februar 2019. Klagefristen for denne afgørelse udløb den 14. marts 2019, jf. Bekendtgørelse om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love § 2. Da klagen først blev indgivet den 24. juli 2019, var klagefristen overskredet.

Inddragelse af offentligheden og håndtering af indsigelser

Planforslaget havde været fremlagt offentligt i 8 uger fra den 14. februar 2019 til den 11. april 2019, hvilket overholdt høringsfristerne fastsat i Planloven § 27, stk. 1, 1. pkt. og Planloven § 24, stk. 3. Kommunen er ikke forpligtet til at imødekomme indsigelser.

Planklagenævnet fandt ikke, at det forhold, at alle indsigelser i deres fulde ordlyd ikke var vedlagt dagsordenen, førte til, at kommuneplantillægget led af en væsentlig retlig mangel. Nævnet lagde vægt på, at klagerens indsigelser var tilstrækkeligt gengivet i kommunens høringsnotat. Brugen af "Administrationen" i høringsnotatet var heller ikke i strid med planloven.

Afgørelsens endelighed og gebyr

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke gav klageren medhold, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.

Klagerens anbringender

Klageren anførte primært, at der burde have været foretaget høring tidligere i processen, især før kommunen iværksatte salgsudbud af grundparcellerne i 2018. Klageren mente, at udbuddet var så bindende og afveg så markant fra det eksisterende plangrundlag, at det burde have udløst lokalplanpligt på et tidligere tidspunkt. Desuden hævdede klageren, at kommunen allerede havde bundet sig kontraktligt ved betingede købsaftaler, hvilket gjorde det vanskeligt at imødekomme naboindsigelser uden købers accept. Klageren mente også, at kommunen havde inddraget usaglige, kommunaløkonomiske hensyn ved afvisning af indsigelser, da et genudbud ville være tidskrævende og udgiftskrævende.

Kommunens bemærkninger

Kommunen vurderede, at alle lovbestemte krav til offentlighedens inddragelse i planlægningsarbejdet var overholdt, jf. Planloven § 24, stk. 3 og 7. Kommunen fremhævede den omfattende borgerinddragelse gennem de fem faser og oplyste, at klagerens indsigelser og input havde været kommunalbestyrelsesmedlemmerne bekendt gennem hele processen. Kommunen afviste, at der var inddraget økonomiske hensyn i behandlingen af indsigelserne, og fastholdt, at alle politiske beslutninger var truffet på et oplyst grundlag.