Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Egedal Kommune afslog den 27. juni 2019 en ansøgning om landzonetilladelse til opførelse af en husstandsmølle på en landbrugsejendom i Stenløse. Ejendommens ejer klagede over afgørelsen til Planklagenævnet, som modtog klagen den 24. juli 2019. Klagen fokuserede især på kommunens manglende individuelle vurdering, dens vurdering af de landskabelige forhold, herunder at området ikke er åbent landskab, samt at der ikke var taget hensyn til eksisterende højspændingsmaster i området.
Sagen vedrører en landbrugsejendom på 3,2 ha i landzone, beliggende ca. 480 m uden for byzone nordøst for Stenløse. Ejendommen har seks registrerede bygninger, herunder et stuehus og flere stalde og maskinhuse. Området omkring den ansøgte mølleplacering fremstår åbent uden træer i umiddelbar nærhed. Ca. 270 m sydøst for placeringen løber højspændingsledninger.
Ejendommen ligger i landskabskarakterområdet Ganløse Tunneldalslandskab, som er udpeget som værdifuldt landskab og værdifuldt geologisk område i kommuneplan 2017 for Egedal Kommune. Kommuneplanens retningslinje 4.1.2 fastslår, at ændringer i værdifulde landskabsområder ikke må forringe eller sløre landskabets karaktertræk. Retningslinje 4.1.4 angiver, at byggeri og anlæg i disse områder som hovedregel kun må ske, hvis det er erhvervsmæssigt nødvendigt for landbrug, skovbrug og fiskeri, og skal placeres med særlig hensyntagen til landskabets karakter. Retningslinje 7.3.2 tillader husstandsvindmøller med en totalhøjde på maksimalt 25 m efter en konkret vurdering og landzonetilladelse, hvis de placeres enkeltvis i umiddelbar nærhed af bygninger på fritliggende ejendomme, og værdifulde landskabs-, natur- og kulturværdier ikke forringes.
Ansøgningen omhandlede opstilling af en tovinget Gaia Wind GW 133-11 kW husstandsmølle med en totalhøjde på 24,8 m. Møllen består af et gittertårn på 18,3 m og en rotor på 13 m i diameter. Den ønskes placeret 25 m vest for den nærmeste bygning (maskinhallen) og ca. 140 m syd for nærmeste nabo. Ansøgeren anførte, at placeringen opfylder lovpligtige krav til afstand og støj, og at møllen vil være i umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse.
Kommunen besigtigede ejendommen den 26. april 2019 og sendte sin vurdering i partshøring. Ansøgeren svarede den 2. juni 2019, at det åbne tunneldallandskab allerede er forstyrret af højspændingsledninger, og at møllen vil være afskærmet af træer i umiddelbar nærhed, hvorfor landskabet kan rumme møllen uden væsentlig negativ indvirkning.
Egedal Kommune afslog ansøgningen den 27. juni 2019 med hjemmel i . Kommunen vurderede, at ejendommen ligger i et markant bakket og åbent landskab. Afslaget blev begrundet med, at det ansøgte ville stride mod gældende planlægning og landzonebestemmelser, forringe de landskabelige interesser og være i strid med planlægningsmæssige og landskabelige hensyn. Kommunen lagde vægt på, at møllen ville fremstå som et fremmed og dominerende element, der ville sløre og forringe landskabets karaktertræk. Kommunen skelnede mellem højspændingsledningerne, som er regionalt nødvendige, og den private husstandsmølle, som ville stå som et solitært og unaturligt element.
Klageren uddybede sin klage den 2. august 2019 og fastholdt, at kommunen ikke havde foretaget en individuel vurdering og ikke havde udvist lighed for loven. Klageren anførte, at landskabet ikke er åbent og uforstyrret, men fragmenteret og delvist lukket. Klageren påpegede også, at kommunen har tilladt beplantning af nye naturområder i det bevaringsværdige landskab, hvor skovrejsning er uønsket, og fandt kommunens argument om sløring af landskabet usagligt. Endvidere mente klageren, at kommunen ikke havde anerkendt et paradigmeskifte i natur- og landskabsforvaltningen og ikke havde forholdt sig til de eksisterende højspændingsmaster.
Kommunen anførte, at sagen var fuldt oplyst i afgørelsen af 27. juni 2019 og havde ingen yderligere bemærkninger til klagen.
Planklagenævnet stadfæstede Egedal Kommunes afgørelse om afslag på landzonetilladelse til opførelse af en husstandsmølle.
Planklagenævnet har kompetence til at behandle klager over kommunale afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet foretager en fuld prøvelse af kommunens afgørelse og er ikke bundet af kommunens tidligere upåklagede afgørelser. Lighedsgrundsætningen indebærer, at kommunen ikke må udøve usaglig forskelsbehandling, men nævnets egen prøvelse betyder, at tidligere tilladelser ikke nødvendigvis medfører en lignende afgørelse i denne sag. Nævnet fandt derfor ikke anledning til at tage stilling til klagepunktet om, at tilladelse til plantninger i området skulle medføre tilladelse til en husstandsmølle.
Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt. Landzonereglerne skal administreres under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt erhvervslivets muligheder for vækst og udvikling. Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for spredt bebyggelse, medmindre det er nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Der lægges stor vægt på lovens almene formål, og afgørelsens præcedensvirkning indgår i vurderingen.
Ved planlægning for vindmøller skal der tages omfattende hensyn til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser, jf. Bekendtgørelse om planlægning m.v. for vindmøller § 1. Vindmøller må kun opstilles inden for områder udpeget i kommuneplanen, jf. Bekendtgørelse om planlægning m.v. for vindmøller § 2, stk. 1. Denne bestemmelse gælder dog ikke for husstandsmøller med en totalhøjde på op til 25 m, der opstilles i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg, jf. Bekendtgørelse om planlægning m.v. for vindmøller § 2, stk. 9. Praksis for
Klima-, Energi- og ForsyningsministerietRegeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Hjørring Kommunes afgørelse om afslag på opstilling af en husstandsvindmølle på en ejendom i Hirtshals. Kommunen begrundede afslaget med, at møllen ville være en visuel gene og skæmme det bevaringsværdige landskab.
NEKST-arbejdsgruppen lancere fem forslag til hurtigere klagebehandling og kampagnen ‑Mytedræberne‑ for at fremme vedvarende energi på land.
Den nationale energikrisestab (NEKST) foreslår konkrete tiltag for at fjerne barrierer og sikre en firedobling af vedvarende energi frem mod 2030.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Hjørring Kommunes afslag på opstilling af en husstandsvindmølle. Kom...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Brønderslev Kommunes tilladelse til at opstille en husstandsmølle i ...
Læs mere