Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om tilskud til miljøteknologi - Varmevekslere ikke omfattet af tilbudsloven

Nævnets vurdering af kontraktens art

Nævnet vurderede, at klagers indkøb af varmevekslere og dertilhørende montage og installation udgjorde en blandet kontrakt, jf. Udbudsdirektivets artikel 3, stk. 1. Nævnet lagde til grund, at udbudsdirektivets definitioner kan anvendes i henhold til Tilbudsloven § 1, stk. 5. Det blev konstateret, at kontrakten kombinerede vareindkøb og bygge- og anlægsarbejder. Med henvisning til CPV-nomenklaturen, hvor "Varmevekslere" er opført som en industrimaskine (CPV-kode nr. 42511100), anså nævnet indkøbet af varmevekslerne for et vareindkøb i overensstemmelse med Udbudsdirektivets artikel 2, stk. 1, nr. 8, 1. pkt. Montage- og installationsarbejdet blev anset for et bygge- og anlægsarbejde, da det er omfattet af direktivets bilag V (CPV-kode nr. 45300000).

Hovedformål og accessorisk arbejde

Nævnet fastslog, at kontraktens hovedformål var vareindkøb af varmevekslerne, jf. Udbudsdirektivets artikel 3, stk. 2, 1. pkt. Dette blev begrundet med, at tilbuddene omhandlede varmevekslere til eksisterende stalde, og at monterings- og installationsarbejdet alene var accessorisk, jf. Udbudsdirektivets artikel 2, stk. 1, nr. 8, 2. pkt. Nævnet lagde vægt på, at varmevekslerne leveres færdigsamlet og blot tilsluttes, samt at montage- og installationsarbejdet kun udgjorde 320.047,00 kr. af det samlede beløb på 2.275.000,00 kr., hvilket betød, at udgiften til selve varmevekslerne udgjorde den højeste værdi af projektet.

Afgørelse

På baggrund af ovenstående fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet, at klagers indkøb af varmevekslere ikke var et bygge- og anlægsarbejde som defineret i Tilbudsloven § 1, stk. 5. Som konsekvens heraf fandt nævnet, at tilbudslovens regler om indhentning af tilbud ikke finder anvendelse på dette projekt, jf. Tilbudsloven § 1, stk. 1 modsætningsvis. Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 11. juni 2019 om delvist afslag på slutudbetaling og hjemviste sagen til fornyet behandling i Landbrugsstyrelsen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Landbrugsstyrelsens afgørelse om nedsættelse

Landbrugsstyrelsen meddelte i november 2018 en agterskrivelse, hvori de anførte, at klager ikke havde overholdt reglerne i Tilbudsloven ved manglende indhentning af to underhåndsbud på hver bygge- og anlægsentreprise. Styrelsen præciserede, at der ikke må foretages delvise køb hos begge eller den ene tilbudsgiver, og bemærkede, at Tømrerfirmaet Henrik Hedeager, der havde afgivet et totalentreprisetilbud, kun havde udført tømrerarbejdet, mens andre leverandører havde udført de øvrige arbejder. Det var ikke muligt at sammenligne tilbuddene separat på tømrerarbejdet og jord-, kloak- og støbearbejdet i de to totalentreprisetilbud.

Landbrugsstyrelsen traf den 20. marts 2019 afgørelse om nedsættelse af udbetalingen af tilskuddet. Udgifter på 12.609 kr. blev ikke godkendt med henvisning til Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af kvægstalde § 12, stk. 1, nr. 3 og Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af kvægstalde § 19, stk. 1. Desuden blev værdien af de tilskudsberettigede udgifter pålagt en sanktion på 393.159,50 kr. for manglende overholdelse af Tilbudsloven. Styrelsen henviste til, at projektet oversteg 300.000 kr., hvilket kræver indhentning af mindst to underhåndsbud, og at klager skal vælge et af tilbuddene efter det meddelte tildelingskriterie, jf. Tilbudsloven § 12, stk. 4 og Tilbudsloven § 12, stk. 5. Styrelsen vurderede, at opgaven ikke reelt var gennemført i den udbudte form som totalentreprise, og at der manglede dokumentation for overholdelse af Tilbudsloven, jf. Tilbudsloven § 2, stk. 3 og Tilbudsloven § 12, stk. 4.

Klagerens anbringender

Klager påklagede afgørelsen og anførte, at det ved indhentelse af underhåndsbudene blev præciseret, at det økonomisk mest fordelagtige tilbud ville tages i betragtning. Klager gjorde gældende, at der før 2016 ikke gjaldt et skriftlighedskrav ved indhentning af tilbud, og at Tilbudsloven ikke kræver, at tilbud ikke må indhentes som henholdsvis totalentreprise og delentreprise. Klager oplyste, at man først indhentede to totalentreprisetilbud, men ændrede til delentrepriser, da dette gjorde byggeriet væsentligt billigere. Klager vedlagde en oversigt over indkomne tilbud, der ifølge klager underbyggede påstanden om, at der var indhentet to tilbud fra individuelle forhandlere for tømrerarbejdet og jord- og støbearbejdet.