Klage over lokalplan for boligbebyggelse og park i kystnær byzone i Nyborg afvist

Nyborg Kommune vedtog den 28. maj 2019 lokalplan nr. 296 og kommuneplantillæg nr. 12 for at muliggøre opførelse af 26.000 m² ny boligbebyggelse på et område ved Storebælt, hvor en tidligere forsorgsinstitution var placeret. Planområdet på ca. 14,8 ha, hvoraf 9,3 ha er park, ligger i den kystnære del af byzonen. Bebyggelsen omfatter tæt-lav og etagebyggeri i op til 5 etager.

Planforslagene var i offentlig høring fra 5. februar til 2. april 2019, hvor kommunen modtog 13 høringssvar. Nogle beboere uden for planområdet klagede efterfølgende til Planklagenævnet.

Centrale klagepunkter

Klagerne anførte flere punkter, herunder:

• At der manglede en planlægningsmæssig begrundelse for byggeriets visuelle påvirkning af kysten, som de mente var markant.
• At lokalplanens bestemmelse om at placere fælles opholdsarealer og legeplads i en offentlig park var ulovlig.
• At høringsmaterialet var mangelfuldt og vildledende, bl.a. på grund af manglende skyggediagrammer og en utilstrækkelig visualisering.
• At kommunen havde behandlet de indkomne indsigelser mangelfuldt.

Planklagenævnet gav ikke medhold i klagen, og lokalplanen samt kommuneplantillægget er derfor fortsat gældende.

Nævnets kompetence

Planklagenævnet afviste at behandle klagepunkter vedrørende naturbeskyttelseslovens regler om strandbeskyttelses- og skovbyggelinjer, efterfølgende terrænregulering samt gener som indblik, skygge og værditab. Disse punkter blev vurderet til at ligge uden for nævnets kompetence, da de enten vedrører anden lovgivning eller planens hensigtsmæssighed.

Vurdering af visuel påvirkning

Nævnet fandt, at kommunen havde opfyldt redegørelseskravet i Planlovens § 16, stk. 5 for byggeri i den kystnære del af byzonen. Lokalplanens redegørelse og visualisering blev anset for tilstrækkelige til at give et retvisende indtryk af bebyggelsens påvirkning af kystlandskabet. Det blev fremhævet, at visualiseringen tydeligt viste byggeriets placering i forhold til eksisterende bevoksning, og at der ikke blev udlagt nye arealer tættere på kysten.

Fælles opholdsarealer i offentlig park

Planklagenævnet fastslog, at kommunen havde hjemmel til at vedtage lokalplanens § 7.13, som tillader fælles opholdsarealer og legeplads i parken. Dette er i overensstemmelse med Planlovens § 15, stk. 2, nr. 10, som giver mulighed for at fastsætte bestemmelser om ubebyggede arealer. Sådanne bestemmelser kan fravige reglerne i byggeloven, jf. .