Klage over screeningsafgørelse om lokalplan i Vallensbæk Kommune

Planklagenævnets Kompetence og Prøvelse

Planklagenævnet er kompetent til at behandle klager over afgørelser efter Miljøvurderingsloven § 48, stk. 1, når planerne er udarbejdet i henhold til planloven. Nævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes udarbejdelse af en plan, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Det er et retligt spørgsmål, om kommunens screening opfylder miljøvurderingslovens krav, og om der burde have været udarbejdet en miljøvurdering. Nævnet kan derimod ikke tage stilling til planforslagenes hensigtsmæssighed eller spørgsmål vedrørende SBI's vejledning, da disse ikke er retlige spørgsmål.

Miljøscreening eller Obligatorisk Miljøvurdering

Nævnet fastslog, at de omhandlede planer enten er omfattet af Miljøvurderingsloven § 8, stk. 1, nr. 1 eller Miljøvurderingsloven § 8, stk. 2, nr. 2, jf. Miljøvurderingsloven § 8, stk. 1, nr. 3. Uanset hvilken bestemmelse der er tale om, er der kun pligt til at udarbejde en miljøvurdering, hvis planen må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, da der er tale om planer, der fastlægger anvendelsen af et mindre område og/eller alene indeholder mindre ændringer.

Vurdering af Indbliksgener

Planklagenævnet bemærkede, at ikke enhver nabogene udløser et krav om miljøvurdering; påvirkningen skal være omfattet af miljøvurderingsloven og have et vist omfang. En miljøvurdering omfatter planers sandsynlige væsentlige indvirkning på bl.a. befolkningen og menneskers sundhed, jf. Miljøvurderingsloven § 1, stk. 2. Det kan ikke på forhånd udelukkes, at indbliksgener kan udgøre en sådan påvirkning, men der skal være tale om betydelige indbliksgener for en personkreds af en vis størrelse.

I den konkrete sag fandt nævnet ikke, at dette var tilfældet. Nævnet lagde vægt på, at kommunens screeningsafgørelse angav, at kun 2-3 naboejendomme ville blive berørt, og at disse primært var erhvervsejendomme med enkelte portnerboliger. Desuden blev afstanden og placeringen af klagernes ejendomme inddraget i vurderingen.

Konklusion på Miljøscreeningen

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at miljøscreeningen ikke var sket i overensstemmelse med kriterierne i Miljøvurderingsloven § 10 og dens bilag 3. Kommunen havde vurderet planforslagets miljøkonsekvenser og de relevante miljøparametre. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, at der ikke var tale om en så væsentlig påvirkning af miljøet, at en miljøvurdering var påkrævet. Dette skyldtes det begrænsede lokalplanområde, at der alene opføres boliger, at de nærmeste ejendomme er blandet erhverv og bolig, samt at genernes omfang var begrænset til 2-3 naboer.

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyret tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.

Lokalplanforslagets indhold

Lokalplanforslaget udlægger området til boligformål med tilhørende grønne fællesarealer. Formålet er at muliggøre opførelse af varierede boligtyper (åben-lav og tæt-lav) og at sikre områdets veje, stier og beplantningsbælter. Et centralt formål er også at bevare jorddigernes landskabelige, kulturhistoriske og biologiske værdi. Planen opdeler området i tre delområder:

• Delområde A: Åben-lav boligbebyggelse (parcelhuse, min. 600 m² grunde).
• Delområde B: Åben-lav eller tæt-lav boligbebyggelse (rækkehuse, dobbelthuse, klyngehuse, min. 400 m² grunde inkl. fællesareal).
• Delområde C: Grønne fællesarealer langs Grimstrup Krat.

Bebyggelsen kan opføres i op til to etager med en maksimalhøjde på 8,5 m. Bebyggelsesprocenten er 30 for åben-lav og 35 for tæt-lav bebyggelse. Der etableres to grønne områder og beplantningsbælter med hjemmehørende træer og buske. Vejbetjening sker fra A 1 med fokus på lav hastighed og bløde trafikanter. Stisystemer skal forbinde boligområdet med fællesarealer og skolen, med to planlagte digegennembrud.

Kommunens screeningsafgørelse

Esbjerg Kommune foretog en miljøscreening i henhold til Miljøvurderingsloven og traf den 27. marts 2019 afgørelse om, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering. Screeningen blev dokumenteret i et screeningsskema og lokalplanredegørelsen.

Kommunens vurderinger af miljøparametre:

• Biologisk mangfoldighed, flora, fauna: Afkrydset som "ikke relevant". Kommunen skønnede, at planen ikke ville påvirke dyrearter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV eller deres levesteder.
• Landskab: Afkrydset som "ubetydelige". Kommunen vurderede, at udstykningens struktur stemmer overens med den øvrige struktur i Grimstrup og ikke ville virke skræmmende i forhold til skoven og det omgivende landskab.
• Fredskov og skovbyggelinjer: Fredskov afkrydset som "ikke relevant", mens skovbyggelinjer blev vurderet som "betydelige". Hele arealet ligger inden for en skovbyggelinje. Kommunen vurderede, at udstykningen ikke ville påvirke skoven som landskabselement, og at der skulle ansøges om reducering af skovbyggelinjen. Lokalplanen fastslog, at der ikke må tillades forhold i strid med Skovloven og Naturbeskyttelsesloven.
• Sten- og jorddiger: Afkrydset som "ubetydelige". Der findes beskyttede diger i nordlige og sydlige skel, som bør indskrives som beskyttede i lokalplanen og indarbejdes i udstykningen. To digegennembrud til skolen kan etableres.
• Arkitektoniske forhold: Afkrydset som "ubetydelige" for både høj arkitektonisk kvalitet i nybyggeri og arkitektonisk arv. Bebyggelsen skal være i overensstemmelse med den stedlige struktur i Grimstrup.

Kommunen konkluderede, at planen ikke ville få væsentlig indvirkning på miljøet. Den 19. august 2019 vedtog kommunen endeligt lokalplanen. I den endelige lokalplan fremgik det, at digerne er beskyttet af Museumsloven, og at der kan søges dispensation for digegennembrud.

Klagen og kommunens bemærkninger

Danmarks Naturfredsforening klagede den 8. maj 2019 og anførte, at kommunens miljøscreening var utilstrækkelig på flere punkter:

• Biologisk mangfoldighed herunder beskyttede dyrearter: Klager mente, at planen ville påvirke den biologiske mangfoldighed, især skovbryn som værdifulde levesteder og spredningskorridorer. Klager savnede en vurdering af Habitatdirektivets bilag IV-arter som flagermus og firben. Kommunen svarede, at den ikke havde konkret kendskab til bilag IV-arter i området, men at egekrattet og digerne ikke ville blive ændret, hvorfor eventuelle arter ikke ville påvirkes.
• Landskaber: Klager mente, at planen ville virke skræmmende på det omgivende landskab og at sammenligning med eksisterende bymidte var irrelevant. Klager savnede visualisering. Kommunen fastholdt, at det nye boligområde ville være i overensstemmelse med den eksisterende struktur og var placeret uden for kommuneplanens udpegninger for landskaber.
• Fredskov og skovbyggelinjer: Klager anførte væsentlige påvirkninger af fredskoven og skovbrynet og ønskede en grundigere miljøvurdering. Kommunen svarede, at der ikke var fredskovpligtige arealer inden for lokalplanområdet, og at den ikke var forpligtet til at vurdere et fredskovsareal grænsende til lokalplanområdet, da det ikke var et Natura 2000-område. Kommunen bemærkede, at der skulle ansøges om tilladelse til reduktion af skovbyggelinjen.
• Sten- og jorddiger: Klager mente, at digerne ville miste deres landskabelige og biologiske værdi. Kommunen fastholdt, at påvirkningen var ubetydelig og ikke væsentlig nok til en miljøvurdering.
• Arkitektoniske forhold: Klager mente, at tæt-lavt byggeri uden for den naturlige arrondering af Grimstrup Landsby brød med kommunens tidligere forvaltning og citerede Kulturarvsstyrelsen. Kommunen svarede, at området var udpeget i samråd med lokalområdet og passede til landsbyens kultur, og at der ingen bevaringsværdige bygninger var i lokalplanområdet.