Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Sagen omhandler Vallensbæk Kommunes screeningsafgørelse af 4. april 2019, hvor kommunen besluttede, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering af forslag til lokalplan nr. 106, Emiliehaven. To beboere i området klagede til Planklagenævnet med den primære anke, at planen burde have været miljøvurderet på grund af forventede indbliksgener for naboerne.
Lokalplanområdet er et 5.010 m² stort byzoneareal i Vallensbæk Strand, der tidligere var udlagt til industri- og værkstedsvirksomhed under lokalplan nr. 35. Den nye lokalplan nr. 106, Emiliehaven, udlægger området til et nyt boligområde med etageboliger. Planen giver mulighed for opførelse af to etageblokke i 4 til 6 etager med en maksimal højde på 22,5 meter, samt etablering af tagterrasser og hængende altaner.
For at muliggøre boligbyggeriet og skabe overensstemmelse med kommuneplanen er der udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg nr. 8 til Kommuneplan 2016. Dette tillæg ændrer områdets anvendelse fra blandet bolig og erhverv til rent boligområde, øger den maksimale bygningshøjde fra 17 meter til 22,5 meter og bebyggelsesprocenten fra 75 % til 160 %.
Vallensbæk Kommune foretog en miljøscreening i henhold til Miljøvurderingsloven og konkluderede, at der ikke skulle gennemføres en fuld miljøvurdering. Kommunen vurderede, at 2-3 naboejendomme primært ville blive berørt af skygge og indblik, men at disse ejendomme hovedsageligt er erhvervsejendomme med enkelte portnerboliger, og at de ikke anvendes som private haver, hvor ugenerthed ville gå tabt. Kommunen vurderede samlet set, at planerne ikke ville få væsentlig indvirkning på miljøet.
Klagerne anførte, at de tilstødende erhvervsejendomme også indeholder private boligdele, hvor etagebyggeriet med tagterrasser, altaner og vinduer ville medføre betydelige indbliksgener og dermed hæmme privatlivets fred. De anbefalede, at tagterrasser og altaner skulle vende ind mod hinanden, og at der ikke skulle etableres vinduer mod eksisterende boligkvarterer. Klagerne henviste desuden til Statens Byggeforskningsinstituts (SBI) vejledning om hensyntagen til bebyggelsens højde og afstand til nabobebyggelse for at forhindre væsentlige indbliksgener.
Kommunen fastholdt, at de nærmeste naboer ikke ville blive væsentligt berørt, da der ikke er private boliger på disse matrikler. For ejendomme med portnerboliger anerkendte kommunen, at der ville opstå indbliksgener, men vurderede, at disse ikke var væsentlige og kunne afhjælpes med beplantning.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Vallensbæk Kommunes screeningsafgørelse, og kommunens afgørelse står dermed ved magt.
Planklagenævnet er kompetent til at behandle klager over afgørelser efter Miljøvurderingsloven § 48, stk. 1, når planerne er udarbejdet i henhold til planloven. Nævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes udarbejdelse af en plan, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Det er et retligt spørgsmål, om kommunens screening opfylder miljøvurderingslovens krav, og om der burde have været udarbejdet en miljøvurdering. Nævnet kan derimod ikke tage stilling til planforslagenes hensigtsmæssighed eller spørgsmål vedrørende SBI's vejledning, da disse ikke er retlige spørgsmål.
Nævnet fastslog, at de omhandlede planer enten er omfattet af Miljøvurderingsloven § 8, stk. 1, nr. 1 eller Miljøvurderingsloven § 8, stk. 2, nr. 2, jf. Miljøvurderingsloven § 8, stk. 1, nr. 3. Uanset hvilken bestemmelse der er tale om, er der kun pligt til at udarbejde en miljøvurdering, hvis planen må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, da der er tale om planer, der fastlægger anvendelsen af et mindre område og/eller alene indeholder mindre ændringer.
Planklagenævnet bemærkede, at ikke enhver nabogene udløser et krav om miljøvurdering; påvirkningen skal være omfattet af miljøvurderingsloven og have et vist omfang. En miljøvurdering omfatter planers sandsynlige væsentlige indvirkning på bl.a. befolkningen og menneskers sundhed, jf. Miljøvurderingsloven § 1, stk. 2. Det kan ikke på forhånd udelukkes, at indbliksgener kan udgøre en sådan påvirkning, men der skal være tale om betydelige indbliksgener for en personkreds af en vis størrelse.
I den konkrete sag fandt nævnet ikke, at dette var tilfældet. Nævnet lagde vægt på, at kommunens screeningsafgørelse angav, at kun 2-3 naboejendomme ville blive berørt, og at disse primært var erhvervsejendomme med enkelte portnerboliger. Desuden blev afstanden og placeringen af klagernes ejendomme inddraget i vurderingen.
Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at miljøscreeningen ikke var sket i overensstemmelse med kriterierne i Miljøvurderingsloven § 10 og dens bilag 3. Kommunen havde vurderet planforslagets miljøkonsekvenser og de relevante miljøparametre. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, at der ikke var tale om en så væsentlig påvirkning af miljøet, at en miljøvurdering var påkrævet. Dette skyldtes det begrænsede lokalplanområde, at der alene opføres boliger, at de nærmeste ejendomme er blandet erhverv og bolig, samt at genernes omfang var begrænset til 2-3 naboer.
Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyret tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.
Energiklagenævnet har stadfæstet Energistyrelsens tilladelser til to havvindmølleparker, hvilket betyder, at etableringen af Lillebælt Syd og Jammerland Bugt kan fortsætte som planlagt.


Esbjerg Kommune traf den 27. marts 2019 afgørelse om, at forslag til lokalplan nr. 20-010-003, Boligområde nord for F 1, A 1, ikke skulle miljøvurderes (screeningsafgørelse). Planklagenævnet modtog en klage over denne afgørelse fra Danmarks Naturfredsforening. Nævnet kunne ikke give medhold i klagen.
Sagen vedrører et ca. 4,5 ha stort område i Grimstrup by, Esbjerg Kommune, beliggende i landzone og primært anvendt til landbrug. Området er afgrænset af diger mod nord og syd samt Grimstrup Krat (fredskov) mod vest. Hele planområdet ligger inden for skovbyggelinjen. Der er ingen eksisterende bebyggelse i lokalplanområdet, og det er ikke udpeget som spredningskorridor eller med særlige landskabelige interesser i kommuneplanen. Nærmeste Natura 2000-område er N90, Sneum Å og Holsted Å, ca. 4 km væk. Lokalplanområdet er omfattet af kommuneplantillæg nr. 2018.22, som fastlægger området til lavt boligområde og har til formål at overføre det fra landzone til byzone.
Regeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.
Energiparkerne giver kommunen mulighed for at planlægge for vedvarende energi ved Eggebæk Plantage og Bølåvej.
Lokalplanforslaget udlægger området til boligformål med tilhørende grønne fællesarealer. Formålet er at muliggøre opførelse af varierede boligtyper (åben-lav og tæt-lav) og at sikre områdets veje, stier og beplantningsbælter. Et centralt formål er også at bevare jorddigernes landskabelige, kulturhistoriske og biologiske værdi. Planen opdeler området i tre delområder:
Bebyggelsen kan opføres i op til to etager med en maksimalhøjde på 8,5 m. Bebyggelsesprocenten er 30 for åben-lav og 35 for tæt-lav bebyggelse. Der etableres to grønne områder og beplantningsbælter med hjemmehørende træer og buske. Vejbetjening sker fra A 1 med fokus på lav hastighed og bløde trafikanter. Stisystemer skal forbinde boligområdet med fællesarealer og skolen, med to planlagte digegennembrud.
Esbjerg Kommune foretog en miljøscreening i henhold til Miljøvurderingsloven og traf den 27. marts 2019 afgørelse om, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering. Screeningen blev dokumenteret i et screeningsskema og lokalplanredegørelsen.
Kommunens vurderinger af miljøparametre:
Kommunen konkluderede, at planen ikke ville få væsentlig indvirkning på miljøet. Den 19. august 2019 vedtog kommunen endeligt lokalplanen. I den endelige lokalplan fremgik det, at digerne er beskyttet af Museumsloven, og at der kan søges dispensation for digegennembrud.
Danmarks Naturfredsforening klagede den 8. maj 2019 og anførte, at kommunens miljøscreening var utilstrækkelig på flere punkter:

Sagen omhandler Esbjerg Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 01-090-0004, benævnt "Rørkær, Blandet bebyggelse v...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Svendborg Kommunes screeningsafgørelse af 12. oktober 2018, hvor kommunen besluttede, at d...
Læs mere