Afslag på genoptagelse af sag om dispensation til træterrasse m.m. inden for strandbeskyttelseslinjen

Begrundelse for anmodning om genoptagelse

Ejendommens ejer anførte i sin anmodning om genoptagelse, at:

• Træterrassen er bygget sammen med et lovligt bolværk, og fysisk lovliggørelse ville påvirke dette.
• Der tidligere havde været en stenterrasse på samme sted.
• Terrassen kun er hævet 18 cm over terræn og ligger i forbindelse med et lovligt udhus.
• Det nye skur er trukket 6-7 m tilbage i forhold til det tidligere skur, som angiveligt var 9 m² og ikke 7,5 m².
• Støttemurene er nødvendige for at bruge garagen, da konstruktionen ikke tåler jord op ad facaderne, og at murene vil blive beplantet med efeu for at falde ind i landskabet.

Sekretariatet anmodede om dokumentation for skurets størrelse på 9 m², men dette blev ikke fremsendt. Ejeren anførte dog, at han havde fået indtryk af, at en større skur (maks. 23 m²) ville være acceptabelt, hvis andre skure blev nedrevet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afslår anmodningen om at genoptage behandlingen af klagesagen.

Nævnet finder, at der med anmodningen om genoptagelse ikke er fremkommet nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, der kan begrunde en genoptagelse. Nævnet lagde vægt på, at de anførte forhold tidligere har indgået i sagens behandling, og at der derfor ikke er grundlag for at ændre vurderingen af, om der skal meddeles dispensation til de ulovligt opførte anlæg. Uenighed med afgørelsens resultat eller begrundelse betragtes ikke som nye faktiske oplysninger eller retlige forhold af væsentlig betydning for sagens udfald.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1.

Fredning – Stevns Klint

Stevns Klint blev i 2014 optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Senere rejste Stevns Kommune og Danmarks Naturfredningsforening sag om fredning af Stevns Klint.

Naturklagenævnet afviste disse argumenter med henvisning til, at strandbeskyttelseslinjen administreres lige restriktivt i sommerhusområder som andre steder, og at stensætningens synlighed fra stranden ikke var afgørende. Nævnet fandt ikke særlige forhold, der kunne begrunde en fravigelse af den restriktive praksis.

Anmodning om genoptagelse

Ejeren anmodede den 5. april 2017 Miljø- og Fødevareklagenævnet om at genoptage sagen. Til støtte for anmodningen blev det anført, at etableringen af et lavt stengærde alene var sket for at gøre haven handicapvenlig og forhindre klager, der er blind, i at falde ned ad skrænten. Der blev også henvist til forestående lovændringer af naturbeskyttelsesloven, som formentlig ville lempe reglerne for mindre anlæg.

En tidligere genoptagelsesanmodning af 16. september 2016, hvor klager gjorde gældende, at Naturklagenævnet ikke havde taget stilling til ejerens svære syns- og hørehandicap, blev afvist grundet manglende gebyrindbetaling.