Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer – ophævelse og hjemvisning grundet mangelfuld begrundelse

Manglende begrundelse og ugyldighed

Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsens afgørelse af 8. maj 2019 ikke opfyldte forvaltningslovens krav om begrundelse og derfor var ugyldig. Dette skyldtes uoverensstemmelser i afgørelsen, hvor støttenedsættelsen var begrundet med forhold ved mark nr. 9, men beregnet på baggrund af forhold ved mark nr. 15 og begge marker. Det fremgik ikke klart, hvilke faktiske omstændigheder der var tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, jf. Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 2.

Nævnet vurderede, at den uklare begrundelse udgjorde en konkret og væsentlig retlig mangel, og at der ikke var undskyldende omstændigheder til at opretholde afgørelsen.

Bemærkninger til fornyet behandling

Ved en fornyet behandling skal Landbrugsstyrelsen begrunde den skønsmæssige vurdering af overtrædelsens placering i vægtningskategorien med 100 % og redegøre for hovedhensynene i vurderingen af overtrædelsens alvor og varighed, jf. Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 33 b, stk. 1. Styrelsen skal også begrunde den skønsmæssige vurdering af, hvorfor tilsagnet for 0,88 ha skal bortfalde, jf. Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 38, stk. 2.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 8. maj 2019 og hjemviste sagen til fornyet behandling i styrelsen.

Landbrugsstyrelsen traf den 24. marts 2015 afgørelse om, at 10,62 ha af tilsagnet bortfaldt, tilskuddet for 2012/2013 bortfaldt helt, og klager skulle tilbagebetale tilskud for de 10,62 ha for årene 2008/2009, 2009/2010, 2010/2011 og 2011/2012. Begrundelsen var, at en del af arealet var permanent vandlidende, og et areal lå uden for indhegning og var ikke plejet i henhold til tilsagnsbetingelserne, jf. Kommissionens Forordning (EF) Nr. 796/2004 artikel 50, stk. 3, Forordning (EF) nr. 817/2004 artikel 70 og Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 44, stk. 3, nr. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede og hjemviste Landbrugsstyrelsens afgørelse den 8. november 2017. Nævnet anførte, at tilsagnsarealet skal forblive det samme i hele tilsagnsperioden, jf. Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 18, og at det var usikkert, om sanktionen var baseret på det oprindeligt registrerede areal eller en ny placering.

Landbrugsstyrelsen traf en ny afgørelse den 12. februar 2019, hvor 39,38 ha blev godkendt, 10,62 ha bortfaldt, tilskuddet for 2012/2013 blev nedsat med 35,06 % (15.186,60 kr.), og klager skulle tilbagebetale 47.152,80 kr. for årene 2008-2012. Styrelsen begrundede dette med arealer uden for indhegning (7,07 ha) og permanent vandlidende arealer (3,45 ha), jf. Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 42, stk. 1 og Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 45, stk. 2. Den samlede afvigelse på 10,62 ha medførte bortfald af tilsagnet, jf. Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 80, stk. 1, nr. 5 og Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 80, stk. 2. Nedsættelsen for 2012/2013 blev beregnet efter Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 26, stk. 4, som en lempelse i forhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1122/2009 artikel 58. Styrelsen fastholdt, at tilsagnets placering var uændret siden 2003, og at ansøger bærer ansvaret for korrekt indtegning af marker, jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 1122/2009 artikel 12, stk. 1, litra d og artikel 12, stk. 3, samt Kommissionens Forordning (EF) Nr. 796/2004 artikel 12, stk. 3.

Klager påklagede afgørelsen og bestred at have ansøgt om støtte til de 10,62 ha, at tilsagnet lå uden for indhegningen, og at de vandlidende arealer var korrekt opmålt. Klager anførte, at tidligere kontroller i 2009 og 2011 ikke havde fundet mangler ved hegn eller afgræsning, og at udbetalingerne var begunstigende forvaltningsakter, der ikke kunne ændres til ugunst for borgeren. Klager krævede desuden renter af det uretmæssigt opkrævede beløb og godtgørelse af omkostninger. Landbrugsstyrelsen fastholdt, at en kontrol i ét år ikke garanterer opfyldelse af tilsagnsbetingelserne i hele perioden, og at det er fast praksis at kræve tilbagebetaling for fem år ved bortfald af tilsagn.