Planklagenævnets afgørelse om forbud mod arealoverførsel og ændring af helårsbolig til sommerhus

Klageren gjorde desuden gældende, at afgørelsen var i strid med lighedsgrundsætningen, da andre helårshuse i nærheden blev udlejet på korttidsbasis uden kommunens indsigelser. Kommunen afviste dette og anførte, at de nævnte ejendomme ikke var sammenlignelige, og at kommunen ikke tidligere havde givet dispensation til så store sommerhuse.

Klageren anførte yderligere, at områdets blandede anvendelse (helårs- og sommerboliger) betød, at ejendommens anvendelse ikke ville være ødelæggende. Klageren bestred også eksistensen af bopælspligt og relevansen af Boligreguleringsloven for korttidsudlejning. Planklagenævnet fandt disse punkter uden for sin kompetence, da de vedrørte hensigtsmæssighed eller boligreguleringsloven, ikke planloven.

Planklagenævnet har truffet afgørelse i sagen vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes forbud efter Planlovens § 14 mod arealoverførsel og ændring af helårsbolig til sommerhus.

Planklagenævnets kompetence og prøvelse

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet afviste at behandle klagepunkter vedrørende områdets hensigtsmæssighed og spørgsmål om bopælspligt eller Boligreguleringsloven, da disse ikke vedrører retlige forhold efter planloven. Klagen over kommunens varsel om forbud blev behandlet som en del af klagen over den endelige § 14-afgørelse.

Forbud mod arealoverførsel

Planklagenævnet afviste at behandle klagen over forbuddet mod arealoverførsel. Dette skyldes, at Ringkøbing-Skjern Kommune allerede havde vedtaget et forslag til lokalplantillæg, der forhindrer arealoverførsel til ejendommen. Ifølge Planlovens § 17, stk. 1, må ejendomme, der er omfattet af et offentliggjort lokalplanforslag, ikke udnyttes på en måde, der foregriber den endelige plans indhold. Da arealoverførsel allerede var forhindret af det offentliggjorte lokalplanforslag, fandt nævnet, at en efterprøvelse af § 14-forbuddet mod arealoverførsel ikke ville ændre retstilstanden for klageren, og klagen var derfor uaktuel.

Forbud mod ændring af helårsbolig til sommerhus

Planklagenævnet ophævede Ringkøbing-Skjern Kommunes forbud mod ændring af helårsbolig til sommerhus. Nævnet fastslog, at Planlovens § 14 kun kan anvendes til at nedlægge forbud mod forhold, der kan hindres ved en lokalplan, og som ikke allerede er i strid med en gældende lokalplan. Formålet med § 14 er at give kommunen mulighed for at genoverveje eller ændre plangrundlaget.

I den konkrete sag var ejendommens anvendelse til sommerhusbebyggelse allerede i strid med lokalplan nr. 04.023, da bebyggelsesprocenten oversteg 10 %. Dette var tidligere fastslået af Planklagenævnet i en afgørelse af 21. august 2018. Når et forhold allerede er i strid med gældende plangrundlag, er det Planlovens § 51, stk. 1 om kommunernes tilsyn, der finder anvendelse, ikke Planlovens § 14. Da kommunen havde anvendt en forkert hjemmel, fandt Planklagenævnet, at forbuddet mod anvendelsesændringen led af en retlig mangel og var ugyldigt. På grund af denne ugyldighed tog nævnet ikke stilling til klagepunktet om lighedsgrundsætningen.

Afgørelse og gebyr

Planklagenævnet ophæver Ringkøbing-Skjern Kommunes forbud mod ændring af helårsbolig til sommerhus af 18. september 2019. Klagerne over forbuddet mod arealoverførsel afvises. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. De indbetalte klagegebyrer tilbagebetales.

Naturklagenævnets tidligere afgørelse

• Naturklagenævnet havde tidligere behandlet en lignende sag og fastslået, at Læsø Kommune var forpligtet til at påse, at bestemmelserne i en lokalplan om helårsbeboelse blev overholdt.
• Nævnet fandt, at kommunen ikke havde foretaget en konkret vurdering af de enkelte ejendomme på et oplyst grundlag.