Planklagenævnets afgørelse om miljøvurdering af biogasanlæg ved [A1], Svendborg

Svendborg Kommune vedtog den 26. marts 2019 kommuneplantillæg nr. 2017.01 til kommuneplan 2017-2029 og lokalplan nr. 631 for et biogasanlæg ved [A1], [A1], med tilhørende miljørapport. En gruppe beboere klagede over miljøvurderingen, hvilket førte til Planklagenævnets behandling af sagen.

Planklagenævnet fokuserede på to hovedspørgsmål i sin behandling af klagen:

Kommunens pligt til dokumentation

Planklagenævnet undersøgte, om kommunen efter Miljøvurderingsloven havde pligt til at underbygge svar på indsigelser med dokumentation.

Miljøvurderingens minimumskrav

Nævnet vurderede, om miljøvurderingslovens minimumskrav var opfyldt i forhold til en række specifikke miljøpåvirkninger, herunder:

• Landskabelig påvirkning
• Vejstøj
• Trafikbelastning
• Lugtberegning
• Visualiseringer

Planklagenævnet kunne ikke behandle de øvrige klagepunkter i sagen, da de faldt uden for nævnets kompetence. Nævnet fandt ikke grundlag for at give medhold i klagen over miljørapporten og den sammenfattende redegørelse, hvilket betyder, at disse fortsat er gældende.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over miljørapporten og den sammenfattende redegørelse, som blev udarbejdet i forbindelse med Svendborg Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 2017.01 og lokalplan nr. 631 for et biogasanlæg.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Afgørelser efter Miljøvurderingsloven kan påklages efter de klageregler, der er fastsat i den lovgivning, som planen er udarbejdet i henhold til, jf. Miljøvurderingsloven § 48, stk. 1. Sagen blev behandlet efter den version af Miljøvurderingsloven, der blev udstedt i 2018.

En miljøvurdering skal sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og integrere miljøhensyn tidligt i planprocessen, jf. Miljøvurderingsloven § 1 og Miljøvurderingsloven § 9. Miljørapporten skal vurdere sandsynlig væsentlig indvirkning på miljøet, jf. Miljøvurderingsloven § 12, stk. 1, og indeholde oplysninger, der med rimelighed kan forlanges, jf. Miljøvurderingsloven § 12, stk. 2.

Håndtering af indsigelser

Klagerne gjorde gældende, at kommunens besvarelser af høringssvar manglede dokumentation. Planklagenævnet bemærkede, at kommunen skal foretage høring af offentligheden, jf. Miljøvurderingsloven § 32, stk. 1, nr. 3 og Miljøvurderingsloven § 32, stk. 2, og udarbejde en sammenfattende redegørelse, der viser, hvordan udtalelser er taget i betragtning, jf. Miljøvurderingsloven § 13, stk. 2, nr. 2. Kommunen er dog ikke forpligtet til at imødekomme indsigelser eller dokumentere begrundelsen for ikke at følge dem. Nævnet fandt derfor ikke, at der var en retlig mangel, og klagepunktet blev ikke givet medhold.

Trafikbelastning og vejstøj

Klagerne anførte, at støj- og trafikmålinger var foretaget uden for spidsbelastningsperioder. Miljørapporten skal indeholde oplysninger om sandsynlig væsentlig indvirkning på befolkning og sundhed, herunder støj og trafik, jf. Miljøvurderingsloven bilag 4, litra f. Loven stiller ikke krav om bestemte målinger eller grænseværdier. Planklagenævnet fandt, at kommunen i tilstrækkelig grad havde tilvejebragt de fornødne oplysninger og vurderinger. Trafikmålingerne var foretaget i en almindelig uge, og støjberegningerne dækkede både sæson- og ikke-sæsonbetingede transporter. Selvom nogle sæsonbetingede støjniveauer overskred vejledende grænser, var dette allerede tilfældet med den eksisterende drift, og den forøgede belastning blev vurderet som ikke-væsentlig. Klagepunktet blev ikke givet medhold.

Lugtberegninger

Klagerne gjorde gældende, at lugtcentrum var fiktivt, og at diffuse lugtkilder ikke var medtaget. Miljørapporten skal indeholde oplysninger om lugtemissioner, jf. Miljøvurderingsloven bilag 4, litra f, og anerkendte metoder bør anvendes. Kommunen anvendte OML-multikildemodellen, som er almindeligt anerkendt. Selvom kommunen ikke beregnede et vægtet lugtcentrum, men brugte offgassens placering, fandt nævnet, at dette ikke førte til et væsentligt anderledes resultat, da kilderne var tæt placeret, og den samlede lugtbelastning var lav. Diffus lugt fra indfødningsenheden blev vurderet som begrænset af overdækning og håndtering af uproblematiske biomasser. Klagepunktet blev ikke givet medhold.

Landskabelig påvirkning

Klagerne mente, at vurderingen af den landskabelige påvirkning var manipulerende. Miljørapporten skal indeholde oplysninger om sandsynlig væsentlig indvirkning på landskab, jf. Miljøvurderingsloven bilag 4, litra f. Loven stiller ikke krav til visuel påvirkningens omfang. Nævnet fandt, at kommunen tilstrækkeligt havde vurderet anlæggets visuelle påvirkning ved at inddrage placering, farvevalg og beplantning. Kommunen har et betydeligt skøn i landskabelige vurderinger, og nævnet fandt ingen objektive fejl. Klagepunktet blev ikke givet medhold.

Visualiseringer

Klagerne anførte, at miljørapporten anvendte et utidssvarende luftfoto. Miljøvurderingsloven fastsætter ikke krav om visualiseringer, men hvis de indgår, skal de være korrekte og give et tilstrækkeligt indtryk. Nævnet fandt, at selvom et luftfoto var forældet, var dets formål at vise afstand til naboer, hvilket det gjorde tilstrækkeligt. Andre visualiseringer i rapporten viste det eksisterende og planlagte byggeri. Klagepunktet blev ikke givet medhold.

Forhold, der ikke blev behandlet

Planklagenævnet afviste at behandle klagepunkter vedrørende klassificering af anlægget som teknisk/industrielt anlæg og overholdelse af afstandskrav, da disse ikke var omfattet af den påklagede miljøvurderingsafgørelse. Ligeledes blev klagepunkter om fravigelse af standardvilkår og krav om støjmålinger før ibrugtagning afvist, da de vedrørte miljøgodkendelsen og ikke miljøvurderingen. Endelig afviste nævnet at behandle spørgsmålet om anlæggets hensigtsmæssige placering, da dette er et politisk og ikke et retligt spørgsmål.