Miljø- og Fødevareklagenævnets afvisning af realitetsbehandling af klage over Sabro Vandværks beslutning om nedlæggelse af forsyningsledning

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage vedrørende Sabro Vandværks beslutning af 23. september 2018 om at nedlægge en forsynings- og stikledning, der betjener ejendommen [adresse1]. Klagen blev indgivet af ejendommens ejer den 15. april 2019.

Baggrund for vandværkets beslutning

Sabro Vandværk meddelte, at beslutningen om at nedlægge ledningen skyldtes, at ejendommen [adresse1] var den eneste tilbageværende forbruger på den pågældende forsyningsledning. Vandværket begrundede dette med et strategisk ønske om at optimere og renovere ledningsnettet. Vandværket oplyste, at de arbejdede efter Fællesregulativ for almene private vandværker i Aarhus Kommune.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at driftslederen for Sabro Vandværk i 2014 havde oplyst, at der ikke ville blive stillet krav om omlægning af stikledningen i forbindelse med byggemodning af et nyt boligområde. Desuden bestred klageren, at ejendommen [adresse1] var den eneste bruger tilkoblet ledningen, og fremhævede, at ledningen var en privat jordledning finansieret af lodsejerne på [vejnavn1].

Kommunens rolle

Aarhus Kommune har i sine bemærkninger af 19. juni 2019 oplyst, at kommunen ikke har truffet afgørelse i sagen og ikke har hjemmel i Vandforsyningsloven til at træffe en sådan afgørelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Sabro Vandværks beslutning. Afgørelsen blev truffet i henhold til Vandforsyningslovens § 75, stk. 1, som fastslår, at kun kommunalbestyrelsens og miljø- og fødevareministerens afgørelser efter loven kan påklages til nævnet.

Nævnets kompetence

Nævnet fastslog, at beslutninger truffet af forsyningsvirksomheder, herunder vandværker, ikke falder inden for nævnets kompetenceområde for klagebehandling. Derfor havde Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke beføjelse til at behandle klagen materielt.

Gebyr tilbagebetaling

Som en konsekvens af afvisningen af realitetsbehandling blev det indbetalte klagegebyr tilbagebetalt til klageren, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 3.

Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. . Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. .