Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Randers Kommune meddelte den 4. april 2019 landzonetilladelse til udstykning og opførelse af et enfamiliehus på ejendommen [adresse1], [matrikel1]. Ejendommen er en ubebygget landbrugsejendom i landzone, der grænser op til Fussing Sø og ligger inden for søbeskyttelseslinjen samt et fredet område fra 1953. Størstedelen af matriklen er desuden beliggende i Natura 2000-område N30/H30, som er udpeget for naturtyper som stilkegekrat og arter som odder. Området er i kommuneplanen udpeget med særlige landskabelige og geologiske interesser, hvor inddragelse til byggeri, der skæmmer landskabet, skal undgås, jf. kommuneplanens retningslinje LG.1. Ny bebyggelse i landzone skal placeres og udformes under hensyntagen til omgivelserne og beskyttelsesinteresserne, jf. kommuneplanens retningslinje BL.2.
Danmarks Naturfredningsforening klagede til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Klagen fokuserede på den negative indvirkning på landskabet, placeringen i et Natura 2000-område og den potentielle skade på områdets integritet. Klageren anførte, at byggeriet ville være synligt fra søen og veje, medføre terrænændringer og kunne danne præcedens for lignende byggerier i værdifulde landskabsområder. Derudover blev det anført, at byggeriet var projekteret på et område med den beskyttede naturtype stilkegekrat, og at der skulle foretages en undersøgelse af levesteder for odder og flagermus.
Kommunen havde oprindeligt indstillet til afslag, men byrådet besluttede at give tilladelse. Kommunen vurderede, at en tinglyst byggemulighed fra fredningen i 1953 fortsat var gældende. Dog anerkendte kommunen, at projektet ville skade det internationale naturbeskyttelsesområdes integritet, og at der efter habitatbekendtgørelsen ikke kunne meddeles landzonetilladelse eller dispensation til det ansøgte. Kommunen oplyste desuden, at der var sket fældning af stilkegekrat på arealet uden forudgående anmeldelse efter Naturbeskyttelsesloven § 19 b.
Ansøgeren anførte, at der var en byggeret på matriklen i henhold til fredningen, og at boligen ville blive opført nogenlunde samme sted som en tidligere nedrevet bolig. Ansøgeren mente, at boligen var designet til at falde i ét med landskabet og ikke ville være skæmmende. Ansøgeren tilbød desuden at etablere beskyttede naturtyper på dele af det nuværende landbrugsområde.
Planklagenævnet ændrer Randers Kommunes afgørelse om landzonetilladelse til et afslag.
Planklagenævnet er kompetent til at behandle klager over kommunale afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1 (landzone) og retlige spørgsmål efter Planloven § 58, stk. 1. Nævnet bemærker, at spørgsmål om dispensation fra søbeskyttelseslinjen behandles af Miljø- og Fødevareklagenævnet, og lovligheden af rydning af stilkegekrat ligger uden for Planklagenævnets kompetence.
Nævnet fastslår, at undtagelsen fra kravet om landzonetilladelse i Planloven § 36, stk. 1, nr. 6 ikke finder anvendelse, da fredningen på ejendommen er fra 1953, altså før 1. juli 1992. Derfor kræver den ansøgte udstykning og opførelse af bebyggelse landzonetilladelse. Nævnet finder ikke, at en bestemmelse i en fredningsafgørelse i sig selv kan begrunde en landzonetilladelse, hvis det ansøgte er i strid med planlovens formål eller habitatreglerne. Der er heller ikke en berettiget forventning om tilladelse, da fredningen er 66 år gammel, og der ikke har været bebyggelse siden.
Planklagenævnet vurderer, at en landzonetilladelse ville være i strid med de hensyn, som skal varetages efter landzonereglerne. Nævnet lægger vægt på, at der er tale om et uplanlagt område, hvor der som altovervejende hovedregel gives afslag på ansøgninger om udstykning til og opførelse af fritliggende boliger. Nævnet finder ingen særlige omstændigheder, der kan begrunde en fravigelse af denne praksis.
Det ansøgte byggeri er placeret nær en sø, synligt fra flere retninger – herunder fra søen – inden for søbeskyttelseslinjen og i et område udpeget med væsentlige landskabelige og geologiske interesser i kommuneplanen. Nævnet finder ingen særlig planlægningsmæssig begrundelse for projektet.
Nævnet lægger endvidere vægt på de betydelige naturmæssige interesser i området, idet det ansøgte ligger inden for et Natura 2000-område, hvor udpegningsgrundlaget bl.a. omfatter stilkegekrat. Det fremgår af sagen, at der tidligere er sket fældning af stilkegekrat på arealet uden tilladelse. En uberettiget fældning medfører ikke, at der kan gives landzonetilladelse, da et byggeri vil være til hinder for en eventuel reetablering af den beskyttede naturtype. Ifølge Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 4, stk. 1 og 2, skal der foretages en konsekvensvurdering, og hvis det ikke kan udelukkes, at projektet skader Natura 2000-områdets integritet, kan der ikke meddeles tilladelse.
Planklagenævnet har ikke vurderet projektets påvirkning af bilag IV-arter, såsom flagermus, da der allerede er tilstrækkelige grunde til at give afslag på baggrund af landzonereglerne og Natura 2000-påvirkningen. Beskyttelsen af bilag IV-arter, herunder forbud mod beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder, er fastsat i Habitatdirektivet og implementeret i Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 1 og 3.
Planklagenævnet ændrer Randers Kommunes afgørelse af 4. april 2019 til et afslag. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Ikast-Brande Kommunes landzonetilladelse til opførelse af en lagerhal og opstilling af en husstandsmølle. Klagen blev indgivet af Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Ikast-Brande.
Regeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.
Miljøminister Magnus Heunicke indvier i dag Naturnationalpark Fussingø ved Randers. Åbningen markerer et nybrud i dansk naturforvaltning, med store sammenhængende områder, hvor naturen og biodiversiteten prioriteres højest.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Esbjerg Kommunes landzonetilladelse til opførelse af et nyt stuehus ...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Hedensted Kommunes afgørelse om lovliggørende landzonetilladelse og ...
Læs mereLovforslag om fremme af vedvarende energi i planlægningen og effektivisering af klagenævn
